Nr. 4 - 2108


EU sætter det danske dagpengesystem under pres

Hvis der ikke sker noget, så kan udenlandske tilrejsende få ret til dagpenge efter blot en dags arbejde. Samtidig er opholdskravet ren symbolpolitik

Af Verner Sand Kirk, folketingskandidat i Københavns Storkreds (S)
og
Jakob Thiemann, kandidat til Europaparlamentet (S)


Et flertal i EU parlamentet er godt i gang med at underminere det danske dagpengesystem. Står det til flertallet i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg skal det fremover kun kræve en dags arbejde i Danmark, for at polakker, rumænere og andre EU/EØS-borgere får ret til danske dagpenge, som de så kan tage med til hjemlandet, hvor købekraften er det tidobbelte.

Det er konsekvensen af en beslutning, der blev truffet den 20. november i Bruxelles, da parlamentet lagde sig fast på sin holdning til revideringen af EU’s forordning om social sikring, der skal garantere, at EU-borgere kan flytte rundt i unionen og samtidig have ret til sociale ydelser.
I juni i år besluttede Ministerrådet, at de mener, at EU-borgere i fremtiden kun skal arbejde en måned i et andet land for at få ret til dagpenge. Men nu ønsker parlamentet altså, at det skal være endnu nemmere at opnå dagpenge i et andet land. I øjeblikket kræver det i Danmark godt to måneders fuldtidsarbejde inden for tre måneder at opnå dagpengeret. Resten af vores beskæftigelseskrav på et helt års fuldtidsarbejde kan EU/EØS borgere opfylde ved at medregne arbejde i hjemlandet.

Derudover vedtog parlamentsudvalget, at det fremover bør være muligt at tage dagpengene med sig ud af landet i seks måneder. Ministerrådet sagde tre, som også er reglen i Danmark i dag.

Vi åbner en ladeport


Det vil sætte vores dagpengesystem under et voldsomt pres, hvis parlamentet får sin vilje igennem
For forslaget betyder jo, at udenlandske arbejdstagere kan få ret til dagpenge i Danmark efter blot en dags arbejde, og at de så umiddelbart efter kan tage disse dagpenge med sig til hjemlandet i seks måneder – og det er jo sådan, at de danske dagpenge er meget mere værd i de fleste andre lande. Vi ved f.eks. at pengene er ti gange mere værd i Bulgarien end i Danmark. Så det kræver jo ikke meget fantasi at forestille sig, hvilken ladeport vi åbner her.

Det er ikke svært at forestille sig buskolonner med jordbærplukkere, der lystige kører hjem igen med 6 måneders danske dagpenge i bagagen.

Den ene dags optjening og muligheden for at eksportere dagpenge i seks måneder er i sig selv meget bekymrende tiltag. Men det værste kan blive, når man fra politisk hold vil forsøge at dæmme op for de problemer tiltagene medfører. Så risikerer vi et voldsomt pres for forringelser, der rammer alle. Det skete f.eks. på SU-området. Da man gerne ville stoppe østeuropæeres adgang til den ydelse, indførte man forringelser for alle.

Opholdskravet


Det er dybt paradoksalt, at regeringen og Dansk Folkeparti samtidig med, at de er i defensiven i EU, er ved at indføre et opholdskrav i det danske dagpengesystem. Et krav der angiveligt skal dæmme op for tredjelandsborgeres alt får lettere adgang til danske dagpenge, men som rammer en masse danske a-kassemedlemmer, der har opholdt sig i udlandet.

Sagen er bare, at opholdskravet er ren symbolpolitik, hvor både hjertet og hjernen er koblet fra. Der er allerede flere effektive værn mod, at udlændinge uden for EU kan udnytte det danske dagpengesystem:

Man skal have lovligt ophold i Danmark. Og modsat for EU-borgere, bestemmer vi selv, hvilke 3.landsborgere vil give opholdstilladelse. Og man skal have betalt til en a-kasse og haft arbejde i et helt år for at kunne få dagpenge.

Faktum er, at antallet af 3. landsborgere på dagpenge i Danmark er faldet med ca. 35 % siden 2010. Og det selvom der er sket en kraftig stigning i antal 3.landsborgere, der arbejder her i landet.

Udover, at det bliver et bureaukratisk monster at administrere, er det værste ved opholdskravet, at det helt urimeligt rammer tusindvis af danskere. Regeringen skønner selv, at over 20.000 vil miste deres ret til dagpenge ved ledighed og derfor melde sig ud af a-kassen.
Har man f.eks. haft arbejde i Canada for at dygtiggøre sig, ja så er takken, at man er afskåret fra at få dagpenge de næste 7 år, hvis man bliver arbejdsløs.

Dette makværk må laves om, når vi får en ny regering efter valget.

Det er dybt bekymrende, at dagpengesystemet på den måde angribes på 2 fronter. Indefra af en regering, som via opholdskravet undergraver dagpengeretten for tusinder, der har været udenlands. Og udefra ved, at flertallet i EU parlamentet under lovsang af arbejdskraftens fri bevægelighed vil åbne sluserne for udlændinges ret til danske dagpenge.

Lars Løkke svigter lønmodtagerne

Det nye forslag fra EU-parlamentet er til dels et resultat af, at Lars Løkke har brudt et af sine valgløfter. I 2015 lovede han, at han ville forhindre, at EU ville true det danske dagpengesystem. Men i 1266 dage har han ikke taget sagen op i parlamentet, som er stedet, hvor han kunne have stoppet forslaget. Man kan få den mistanke, at statsministeren ikke vil ligge søvnløs over beslutningen, for det er markedshensyn der har vundet slaget indtil videre.

For Socialdemokratiet viser det netop, at vi har brug for en stærk social protokol, der bygger et socialt retfærdigt Europa på det fundament, som de enkelte medlemslandes velfærdsstater allerede udgør. Vi vil ikke finde os i at skulle ændre vores dagpengesystem, fordi et blåt Europa vægter markedet og bevægelighed højere end rimelighed og sociale nationale garantier. Vi må have respekt for hinandens forskellige måder at bygge vores samfund på, og det er inklusiv de sociale sikkerhedsnet, som vi har bygget op gennem generationer. Derfor skal der flere røde regeringer i medlemslandene, og en meget stærkere rød blok i Europaparlamentet.

Boks: Processen gennem EU-systemet

Nu er både Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet kommet med ændringsforslag til revideringen af EU’s forordning om social sikring.

Kommissionen meldte i 2016 ud, at de går ind for, at tre måneders arbejde skal give ret til dagpenge, som man derefter må tage med ud af landet i seks måneder.

I sommer meldte Ministerrådet ud, at de går ind for, at en måneds arbejde skal give ret til dagpenge, som man derefter kan tage med ud af landet i tre måneder.

Den 20. november besluttede Parlamentet så, at de går ind for, at en dages arbejde skal give ret til dagpenge, som kan tages med ud af landet i seks måneder. Snart skal sagen behandles i EU-parlamentets plenarforsamling.

Og derefter er den videre proces, at aftalen skal forhandles på plads på såkaldte ”trilogmøder” mellem repræsentanter fra Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen.  Når forhandlingerne er afsluttet skal det endelige forslag vedtages. Trilogmøderne går i gang i december og fortsætter ind i det nye år.

Hvis Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen ikke kan blive enige, så kan det hele strande og der skal træffes en ny beslutning om den videre proces efter EU-parlamentsvalget. (kilde: Danske A-kasser)


Boks: Indekseringsregler forværrer problemet

Når dagpengesatsen for arbejdstagere fra andre EU-EØS-lande skal beregnes, så bruger a-kasserne indekseringsfaktorer, der er fastsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Indekseringsfaktoren er forholdet mellem den gennemsnitlige bruttoløn i Danmark og det andet EU/EØS-land.

For eksempel er indeksfaktoren for Bulgarien 9,84. Det betyder, at når en bulgarer kommer til Danmark og skal have fastsat sin dagpengesats, så bliver vedkommendes løn i Bulgarien ganget med 9,84, og resultatet danner grundlag for dagpengesatsen. Indekseringsfaktoren er primært indført for at sikre, at udlændinge kan leve af deres dagpenge i Danmark. Andre eksempler på indekseringsfaktorer er: Litauen = 6,31, Rumænien = 7,94 og Luxembourg = 0,97.

Men ganske paradoksalt bruges indekseringsfaktoren kun den ene vej. Det vil sige, at hvis en udenlandsk dagpengemodtager vælger at tage sine danske dagpenge med sig til hjemlandet, så bruges indekseringsfaktoren ikke til at tilpasse ydelsen. Det betyder altså, at en bulgarer tager dagpenge med sig hjem til Bulgarien, der er beregnet ud fra danske leveomkostninger og altså er næsten 10 gange mere værd i Bulgarien end i Danmark, og som er et betydeligt højere beløb end vedkommende ville have fået udbetalt i Bulgarien.

Det er dette paradoks omkring indekseringsfaktorerne, der forstærker bekymringen for, at en ladeport bliver åbnet med de nye EU-beslutninger. (kilde: Danske A-kasser)