Giv de sårbare, magtesløse og ældre stemme

I Assens Kommune har en række politiske aktivister arbejdet med at skabe fokus på kommunens pligter i forhold til de ældre via Facebook. Det har rykket

Af Poul Hansen

Ser man på den samlede sociale standard, som den er beskrevet i kvalitetsstandarden for servicelovens bestemmelser om hjemmehjælp mv., har Assens Kommune stadig den laveste i landet.

Dette høringssvar her rejser det principielle spørgsmål: Har socialretten en sådan styrke, at den kan sætte sig igennem eller have forrang i forhold til at sikre de sårbare, magtesløse og ældre en mulighed for at de kan leve livet på vilkår, der svarer til, hvad der er rimeligt og acceptabelt i et velfærdssamfund som det danske. I så fald er Assens Kommunes sociale standard, som den er nedfældet i den kvalitetsstandard, som nu er til høring, en klar indikation på at Assens Kommune agter at gennemføre en socialpolitik langt under det anstændige og socialt forsvarlige. Borgmesteren kalder selv politikken for uværdig.

Så langt er det praktiske politisk arbejde nået omkring forsøget på at mobilisere Assens Kommunes borgere til at gøre modstand mod helt uhyrlige nedskæringer på Social- og sundhedsbudgettet.

Budgetaftalen for 2019

Udgangspunktet var at Assens Kommune besluttede at føre den store sparekniv under budgetforhandlingerne sidste år. Det er vel normalt i den kommunalpolitiske cyklus, at de store besparelser findes det første år efter et kommunalvalg for at have lidt at gøre godt med det sidste år før næste valg. Her skulle der blot også fyldes en kassebeholdning på ny, fordi den tidligere var formøblet. Endelig var nogle store ekstraordinære tilskud – kommunal fattighjælp - udeblevet som følge af en marginal befolkningstilvækst.

Budgetforhandlingerne var den første store øvelse oven på et kommunevalg, som Socialdemokratiet tabte stort på baggrund af behovet for at lukke nogle små skoler og en overbygning, hvor borgmesteren bor. Det medførte et byråd, hvor der fortsat er et meget dårligt klima, hvor V og C har flertal, men i øvrigt er flankeret af SF som støtteparti. Budgetforhandlingerne endte i en flertalsafgørelse, hvor de to store velfærdsområder skulle bære omkring 85 % af meget store besparelser. Social- og sundhedsområdet skulle alene bære 48,5% af alle besparelserne.

Borgmesterens(V) metafor for budgetaftalen var: ”Vi rev plasteret af i et hug”. Selvfølgelig ud fra betragtningen om, at besparelserne måske gør ondt et kort øjeblik og borgere piber og gør vrøvl, men protesterne går i sig selv, alt falder til ro og som Jens Otto Krag sagde ovenpå boligforliget i 60’erne: ”Mands minde er 14 dage”

Facebookgruppe

Men her havde borgmesteren forregnet sig. To kvinder Sussie Elkjær først og siden Lene Hjelm skabte facebookgruppen “Assens Kommune svigt af de ældre”. Medlemstallet i den voksede støt i takt med, at det gik op for borgerne og ikke mindst deres pårørende, hvad nedskæringerne på social- og sundhedsområdet reelt betød. Bl.a. blev rengøringsstandarden skåret ned til hver 5. uge eller 10 gange om året og ingen gulvvask.

Facebookgruppen organiserede sig med en snæver arbejdsgruppe, hvor man godt kan søge optagelse, men det er mødet i den eksisterende arbejdsgruppe, der afgør, om man kommer med. Man kan melde sig ud af arbejdsgruppen, men så kræver det et nyt møde at komme med igen. I øjeblikket er der 9 medlemmer i arbejdsgruppen og 1.342 medlemmer i Facebookgruppen, som er en lukket gruppe, hvor man søger om at blive medlem. Der redigeres med hård hånd, så ”trolls” og ”grim snak” holdes ude. Alle synspunkter, der argumenteres for og som holdes inden for ”skiven” af temaet for gruppen er tilladt. Selvfølgelig er der plads til den sjove eller friske bemærkning, hvis den sigter mod emnet velfærdspolitikken på social- og sundhedsområdet.

Facebookgruppen har organiseret sig med en lukket arbejdsgruppe også på Facebook og en gruppemessenger. Ellers foregår kommunikationen via mail og telefon. Kontakten er bred til alle politiske partier og ældregrupper, der støtter det gode formål. Særligt Faglig Seniorer har støttet med relevante konferencer.

Deltagerorienteringen holdes – udover med et livligt skriveri på Facebook - ved lige via konferencer og skrivning af læserbreve, samt billeder af dårlig social standard og små film, hvor det er målgruppen eller deres pårørende, der får ”stemme”. Vi ønsker at give de magtesløse, sårbare og ældre muligheden for selv at komme til orde, så de kan fortælle om virkeligheden sådan som de ser den. Det er deres ”sandhed”, der skal frem. Det er den, der har skabt mediebevågenhed i øvrigt.

Der er en livlig tilgang og afgang fra gruppen. Tendensen er nok, at flere og flere deler sig efter anskuelsen i hvilket omfang velfærdssamfundet og især social- og sundhedsområdet skal støttes. Men i en kommune med godt 41.000 indbyggere, godt 31.000 vælgere og godt 24.000 adresser er en Facebookgruppe på 1342 medlemmer en stor gruppe.

Fantasifulde betragtninger om at skattenedsættelser vil bidrage til vækst og dermed øgede skatteindtægter, flere arbejdspladser, større indkomstgrundlag og dermed øgede velfærdsmuligheder har ingen gang på jorden. I Assens Kommune er debatten om skattenedsætter for tiden fuldstændig forstummet.

Hvad holder liv i Facebookgruppen?

Det er byrådet selv, der fodrer facebookgruppen med nyt skyts. På byrådsmødet i slutningen af januar blev borgmesteren spurgt, om han havde kendskab til andre kommuner, hvor standarden var lige så ringe som i Assens Kommune. Det havde han ikke. Han understregede endda pointen ved at sige, at han regnede med, at Asens Kommune lå blandt de 10 standardmæssigt nederst placerede kommuner.

Det var årsagen til at nedenstående kort over rengøringsstandarden i kommunerne blev udarbejdet.

Heldigvis er der et væld af oplysninger i kvalitetsstandarderne, som alle kommuner udarbejder og lægger på deres hjemmesider. Det tager noget tid at gå dem alle igennem, men det er faktisk spændende arbejde.

Kortet gav på grund af enkeltheden og entydigheden gennemslag i pressen, sandsynligvis fordi kampen om velfærdssamfundet blev konkretiseret på en måde som alle kunne forstå. Det gav også stor medlemsstigning i Facebookgruppen “Assens Kommune svigt af de ældre”.

Pressedækningen har været stor. Den fortsætter med stadig flere vinkler. Facebookgruppen fortsætter med at eksemplificere aspekter af nedskæringerne på social- og sundhedsområdet, så det bliver den konkrete virkelighed, altså fortællingerne fra borgerne, der kommer til at gælde. Det er helt sikkert også det, der giver den fortsatte medlemsopbakning.

På baggrund af presset fra befolkningen, ældreministerens udsagn om at den sociale service på rengøringsområdet var for lav og et vink med en vognstang til Ankestyrelsens tilsyn om at kigge på Assens Kommune, trak byrådet deres beslutning tilbage, således at der igen – som udgangspunkt – blev rengøring hver 3. uge. Det medførte en obligatorisk høring af en ny kvalitetsstandard, som foregår i skrivende stund.

Også den nye høring medfører øget aktivitet, bl.a. i form af underskriftsindsamling. Deltagerorienteringen har en sand mobiliserende kraft tillige med at der skabes nye relationer, der igen gør det vanskeligt for Byrådets flertal at gennemføre nedskæringer på velfærdsområderne.

Udviklingen fremover

Udviklingen i Assens kommune vil komme til alle andre kommuner i landet som følge af befolkningsudviklingen. Der er ingen, der kan forestille sig, at kommuner ikke vil give befolkningen deres retmæssige sociale ydelse i form af kontanter. Men spørgsmålet er, om der også er en grænse for kommunernes velfærdsydelse, når der er tale om service og ikke blot kontanter. Det får vi se i de kommende uger. Facebookgruppen fortsætter.

I Assens kommune er der 41.212 indbyggere. Mønstret for befolkningsudviklingen er ikke helt den samme som for Danmark som helhed. Særligt er der forholdsvis færre unge, der tager til de store byer og får uddannelse – og de vender tilsyneladende kun i begrænset omfang tilbage. Derimod falder kurven ikke i mindre omfang for Assens Kommune end for landet som helhed.

Antallet af 75+ personer i Assens Kommune  vil vokse fra 4.030 personer i 2019 til 4.666 personer i 2022, en vækst på 630 personer eller 15,8%.

Det kan også siges på en anden måde: Hvor antallet 75+ personer i 2019 udgjorde lige knap hver 10. indbygger i kommunen, vil de i stedet for allerede i 2022 udgøre mere end hver 9. indbygger.

Det vises bedre på nedenstående figur.

Nedenfor er to kurver lagt oven på hinanden, henholdsvis den sorte, der viser befolkningskurven for Assens i 2019 og den røde, der viser befolkningskurven for 2022.

(Kurven over befolkningsudviklingen skal ind her og parantesen efterfølgende slettes)

Hvor de røde befolkningsårgange titter frem uden sort baggrund, ser vi væksten i befolkningen inden for perioden. Det er netop i ellipsen i højre side, der repræsenterer 75+-årgangene. Dette er de store efterkrigsårgange, der nu og i de kommende år bliver 75 år. Derfor bliver behovet for pleje og omsorg til gruppen større.

Samtidig ses det, at hvor de sorte årgange titter frem og dermed betyder at de røde 2022-årgange er mindre, så er der altså færre af de ældres børn/pårørende, til at passe på og sørge for en del af omsorgen for den voksende gruppe af ældre. Det er symboliseret med de sorte søjler i ellipsen til venstre.

Konsekvenserne af befolkningsudviklingen

Derfor vokser udgiften til at dække pleje - og omsorgsbehovene hos de ældre i de kommende år.

Har vi råd til det? Det er fortsat et spørgsmål om politisk prioritering. Som det også ses, viser fremskrivningen at gruppen af 25–40-årige bliver et overskud. Det er godt, for det er gruppen af skattebetalende unge, da de ofte har arbejde og dermed en høj erhvervsfrekvens.

Har Assens Kommune så en mere udfordrende befolkningsudvikling end andre kommuner. Næh. Her ligger Assens Kommune ca. midt i rangeringen af alle kommuner. Hvis kommunen så er økonomisk udfordret i fremtiden, skyldes det altså ikke selve befolkningsudviklingen.

På kortet ses at udfordringen med de store efterkrigsårgange, der bliver gamle ikke er enestående for Assens Kommune. Kommunens andel af ældre 75+personer er mindre end landet som helhed, hvor gennemsnittet ligger på 16,4% vækst i 75+’erne i de kommende år. Samtidig ses, Fyn som helhed ligger omkring gennemsnittet tilsammen. Der er ingen helt mørkerøde farver og heller ingen i den mest lyse nuance.

Men i forhold til de kommende store årgange, der bliver gamle er det derimod fornuftigt at tænke over at det altid har været kvinderne, der har trukket det største læs m.h.t. at være pårørende, men da kvinderne nu i langt højere grad end tidligere har fuldtidsarbejde, vil en nedsættelse af kvalitetsstandarderne formentlig betyde et endnu større pres på kvinderne og dermed en større tendens til at de søger deltidsarbejde. Hvilket betyder, at de betaler mindre skat, som igen dræner kommunekassen.

Der er således mange gode grunde til at kommunen i samlet trop overvejer en anden prioritering af de kommunale opgaver, end vi har set i nuværende budgetaftale.
(Det røde Danmarks kort skal ind her og parantesen derefter slettes)

Men inden der kommer en reel anden orientering omkring prioriteringen af velfærdssamfundet , vil der være behov for Facebookgrupper og andre typer af deltagerorienterede grupper, der aktivt kæmper kampen for social retfærdighed.

 
Til forsiden


Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Sundhedsreformen - et centralistisk projekt

Fra den indiske virkelighed

Lad os spise - organiseret