Fra den indiske virkelighed

En rejseberetning fra et område i Indien, hvor der stadig er brug for direkte bistand, og hvor DUI “Børn hjælper Børn” finansierer 6 skoler

Af Ann Urbrand, formand for DUI Leg- og Virke

I januar havde jeg den store fornøjelse at være i Indien, nærmere bestemt Bhubaneswar som ligger i staten Odisha  i det østlige Indien. Her har DUIs “Børn hjælper Børn fond” 6 skoler som vi finansierer. Her undervises nogle af de mest fattige børn i det mest basale som skrivning, regning, engelsk, historie, samfund, sang og dans.

Skolerne ligger forskellige steder i regionen og er der hvor ingen andre er. Der er skolen langt ude på landet, i de fattigste områder i Bhubaneswar eller i Puri som er både et ferieområde for de mere velstillede, men også en fiskerby, hvor børnene ofte arbejder i stedet for at gå i skole.

I Puri starter undervisningen kl. 6.30 om morgenen, dette fordi det er der forældrene tager på vandet for at finde dagens fangst, og det er der børnene har en mulighed for så at kunne komme i skole.

Når vi tænker skole, så ser vi en stor bygning med masser af børn, lokaler og gode faciliteter. Her i vores skoler er det lerklinede hytter, et betonrum uden møbler, en bygning midt i det meste trafikerede gadekryds eller steder der ligner dette – ikke de bedste vilkår for indlæring, men det er det det kan blive til, når børnene ikke skal for langt væk, og det er vigtigere at kunne gå i skole og lære noget - med forældrenes accept.

Vi har fat i børn, der ellers ikke ville være kommet i skole, da de skal arbejde og være med til at forsørge deres familier og det er en af fondens fornemmeste opgaver. For os er uddannelse vejen til forandring. Når vi møder børnene, har de på lige fod med alle andre drømme og håb for dem selv og deres fremtid – de drømmer ligesom alle andre om at blive politibetjente, sygeplejersker, doktorer, møbelsnedker og allerflest vil være lærere – det er en rollemodel for især pigerne, og vi kan med meget få midler være med til måske at give dem muligheden for at få et bedre liv end deres forældre har haft.

Ligestilling

Det er nogle små greb vi kan gøre for at være med til at ændre et barn eller et voksent menneskes syn på ting – vi vil i vores skoler have mindst lige så mange piger som drenge i klasserne, man får ikke lov til at oprette en klasse, hvis dette ikke er tilfældet og i undervisningen fremhæves pigerne en smule mere end drengene, dette for at være med til at bevidstgøre dem, vi er i berøring med om at piger har lige så meget ret til skolegang og til at blive set og hørt. Hvis vi holder fast i dette som princip betyder det også, at vi på andre områder må bøje lidt af, hvis en pige skal have lov at komme i skole, så kan det være nødvendigt at hendes små søskende også kommer med, da det kan være hendes opgave at passe disse – men vi tror på at de her små greb kan få betydning senere hen og er vigtige i en større sammenhæng.


Indien er på mange måder et sammensat land og forskellen mellem rig og fattig er langt større end man kan forestille sig. Vi ved den teknologiske udvikling også på mange måder er slået igennem i Indien og mange arbejder med de samme ting som vi gør herhjemme, når det så er sagt, så var det Indien jeg blev præsenteret for et Indien, hvor man stadig slæbte byggematerialer hjem – vi så folk komme gående med jern til indlæg i beton, og man vidste ikke om de skulle gå 500 m eller 5 km. Jeg så et Indien hvor man i en landsby har en vandpost, hvor både kvinder og mænd bruger al deres tid på at holde familien oppe, hvor der laves mad over bål, hvor man er heldig hvis man bliver valgt ud til en dags arbejde under slavelignende forhold langt fra hjemmet.

Nytter det?

Mange vil derfor spørge sig selv om det nytter at hjælpe. Herfra skal der lyde et rungende ja – vi kan ikke hjælpe hele verden, men vi kan gøre en forskel for de børn og deres forældre vi kommer i berøring med – og være med til at skabe en mulighed for at en bedre udvikling og et andet syn på den verden de er en del af.

For blot 200 kr. kan man sikre et barns skolegang i Indien i et helt år. Alle vores indsamlede midler går 100 % til fondens arbejde der p.t. arbejder med skolerne i Indien, et børnehjem i Uganda og fritidsaktiviteter i Palæstina

Donationer kan indbetales på konto: 5301 0331515 i Arbejdernes Landsbank eller på mobilepay

Alle fotos Ann Urbrand (c)


Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Giv de sårbare, magtesløse og ældre stemme

Sundhedsreformen - et centralistisk projekt

Lad os spise - organiseret