Strammere end stram

Nye Borgerlige har på papiret budt Stram Kurs velkommen, men er nok lidt ærgerlige over, at de længere har pladsen til højre for Dansk Folkeparti for sig selv

Af Mogens Havnsøe Petersen


Lederen af Nye Borgerlige Pernille Vermund, skriver på partiets hjemmeside, at hun har det fint med, at Stram Kurs er kommet på stemmesedlen, for som hun skriver: .. det er langt at foretrække, at Paludan får en stemme i demokratiet, end at hans ytringsfrihed undertrykkes, som man har hørt folk på venstrefløjen plædere for.

Rasmus Paludan har i øvrigt været opstillet for Nye Borgerlige i København til kommunalvalget, men han blev smidt ud, da han i en tale i Nyhavn i efteråret 2016 bl.a. sagde: Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod, og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede hører hjemme…..de
er primitive ynkelige uslinge, hvis død på dette tidspunkt vil være både nødvendig og lovlig”.


Pernille Vermund har i øvrigt til Radio 24/7 svaret klart ja til, at hun hellere ser Stram Kurs end Socialdemokratiet i Folketinget, og det gælder i øvrigt også både SF, Enhedslisten og Radikale.

Hun forklarer Stram Kurs som en slags fremkaldervæske for samfundet, som viser hvor massive problemer der er i forhold til de muslimske miljøer.


Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Fascistisk odyssé

Hvad er fascisme?

Stram kurs light