Stram kurs light

Dansk Folkeparti har haft lidt svært ved at finde en grimasse der kan passe i forhold til Stram Kurs

Af Mogens Havnsøe Petersen

Ovenpå urolighederne i april på Nørrebro rettede Dansk Folkeparti først og fremmest skytset mod de uromagere, som havde angrebet politiet. Der var kun få ord til overs for Stram Kurs.

Det er ændret siden. Bl.a. har Pia Kjærsgaard været fremme og sige, at bogafbrændinger bringer mindelser om nazisternes adfærd.

Men det er lidt svært at lægge afstand til et parti, som blot skruer op for den retorik og de forslag, som man selv har stillet.

Således mener Stram Kurs at den muslimske hovedbeklædning hijab (hvor ansigtet ikke er dækket) skal forbydes i det offentlige rum. Dansk Folkeparti mener “kun” at den skal forbydes på offentlige arbejdspladser.

Fuldstændigt asylstop har Dansk Folkeparti også måttet hive op af hatten under valgkampen, fordi både Nye Borgerlige og Stram Kurs mener det.

Stram Kurs har i øvrigt et tidligere DF-byrådsmedlem blandt sine folketingskandidater, nemlig Kim Holmgaard Madsen fra Esbjerg.

Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom Chris Bjergnæs har måske den mest skarpe analyse. Han skriver til Ræson bl.a. følgende:

Man er i mit hoved politisk tonedøv, hvis man ikke har forstået, at der er en alvorlig bekymring for udlændingeområdet i den danske befolkning. Og hvis man overraskes over Stram Kurs’ opblomstring, kan det kun skyldes, at man ikke har set disse realiteter i øjnene. Rasmus Paludan er en dygtig provokatør, der har brugt sin demokratiske ret helt til kanten. Men Stram Kurs er ikke på vej i Folketinget, fordi tonen i debatten har været for hård. Partiets opblomstring er skabt af manglende vilje fra en stor del af Folketingets partier til at gøre, hvad der er nødvendigt – det er dem, der bærer skylden for de manglende svar til danskerne.


Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Fascistisk odyssé

Hvad er fascisme?

Strammere end stram