Fascistisk odyssé

Fascismen opstod i Italien omkring 1920 og bredte sig i løbet af 30’erne til resten af Europa. Fascismens politiske og ideologiske mål er at opbygge en stærk stat hvor individets interesser er underordnet staten. Metoderne er forvrængede komiske, ekstremt voldelige og vulgært seksuelle

Af Søren Thomassen

I filmen Amarcord fra 1975 viser Federico Fellini nogle af fascismens forvrængede komiske sider. Fascismens ledere bliver i en sekvens fremstillet som mænd med store nosser. Det støver når de, under marchen mod Rom i 1922, løber forbi begejstrede kvinde der står langs vejsiden i stramtsiddende nederdele.

L'uomo con i grandi mattoni, var en ringeagtsytring mange kvinder brugte om Mussolini allerede mens han var et fremtrædende medlem af det italienske socialistparti.

Der står omkring tyve personer og klumper sig sammen foran indgangen til banegården i Novara, hvor en mand står og råber. Foran ham står fem kvinder, deres bryster, balder og lår bliver fremhævet af kropsnære hvide skjorter og sorte nederdele. Gad vide om denne opgejlede obskønitet er en del af forestillingen eller til benefice for ham der bræger umådeholdent og skingert?

Han er åbenbart en slags skuespiller. Han fører sig frem på en særlig måde, vrider og vender sig. Han ansigt skifter hele tiden udtryk. Især når han forvrænger øjnene, munden, næsen og panden. Indimellem er det som om han skruer sig op, og så begynder han at råbe og fægte med armene. Han må have øvet sig foran et spejl i timevis for at kunne udføre fagterne og grimasserne. Der har han sikkert også stået og studeret sig selv fra alle sider.

Manden der i filmen står og bræger, var redaktør af det italienske socialistpartis avis Avanti til han forrådte partiet og blev ekskluderet i 1914. Et socialistisk parti kan ikke rumme mennesker der kun tænker på sig selv og kun vil bruge partiet som scene for deres eget skuespil.

De fem stramtsiddende kvinderøve duver inviterende, og kvinderne taler om at han må have nogle store nosser, for det støver når han løber. De kalder ham manden med de store klodser.

Filmens og virkelighedens vulgaritet er indhyllet i slagord og groteske attituder, understreget af bryster, balder og vuggende hofter.

Danmark 2019

Det støver også i Danmark. Det kommer til udtryk i den absurd komiske optræden Rasmus Paludan leverer ved sine provokationer rundt om i landet. Provokationer der tiltrækker et stort og i særdeleshed ungt publikum.

Hvorfor synes unge mennesker at en person er latterlig morsom når han anvender internettets værste sprog til at tilsvine andre, når han vil deportere næsten en halv million danske statsborgere og andre landes statsborgere der opholder sig lovligt her i landet, når han vil internere journalister som blot udfører deres arbejde og når han vil dømme politikere fra demokratisk sindede partier for landsforræderi?

Det fremgår af DR-dokumentaren om Rasmus Paludan, sendt på DR2 i foråret 2019 at unge mennesker synes han er interessant, fordi de finder ham latterlig morsom, og kun ganske få opfatter ham som politisk ekstrem.

Han ses som en af mange stand up’ere. Han bruger helt bevidst en række af stand up komediens teknikker, og det er fuldt bevidst, for det indfanger et kæmpe publikum (Over 850.000 følgere ham på YouTube).

Når de unge synes han er latterlig morsom og ser ham som en slags stand up’er, kan det være forklaringen på at de politiske ungdomsorganisationer ikke levner ham nævneværdig interesse. Det må siges at være en fejltagelse af dimensioner. En person med næsten 1 million følgere på et af de mest sete sociale medier, er et fænomen der bare ikke går over af sig selv.

Samtale om Mussolini 1915

Få, om nogen, kendte Benito Mussolini bedre end Angelica Balabanoff, medredaktøren på det italienske socialistpartis avis Avanti.

Angelica Balabanoff var ukrainsk-russisk socialist. Hun var bosat i Italien i flere perioder og medstifter af det italienske socialistparti. Hun var også medlem af Socialistisk Internationales Bureau (Anden Internationale) og var et par år sekretær for Tredje Internationale, indtil Lenin tillod hende at rejse tilbage til Italien i 1921, fordi hun mente at bolchevismen var blevet ekstrem.

Angelica Balabanoff har ganske givet talt med Hartvig Frisch om Mussolini og Lenin inden denne skrev Pest Over Europa.

Den følgende samtale mellem Angelica Balabanoff, Giuseppe Modigliani, Constantino Lazzari, to medlemmer af det italienske socialistparti og….kan man læse i hendes selvbiografi, My life as a rebel. 
Samtalen er interessant fordi den giver et indblik i Mussolinis baggrund i det italienske socialistparti og hans fascination af ekstrem vold som politisk kampmiddel.

Balabanoff:
”Jeg mødte Mussolini for flere år siden her i Schweiz. Det var til et møde blandt italienske arbejdere i Locarno. Han var beskidt og hans tøj var laset. Efter mødet fortalte han, at han ikke havde fået noget at spise i flere dage, så jeg betalte for et måltid mad til ham. Jeg indrømmer gerne, at jeg dengang følte sympati for ham. Det føler jeg med alle der er ilde stedt og ikke har til dagen og vejen.”

I 1910 var Mussolini flygtet fra Italien til Schweiz for at undgå militærtjeneste og kom i de italienske arbejderes klub i Locarno fordi et af medlemmerne kendte ham som søn af en socialist fra Romagna.

Balabanoff:
”Allerede dengang var han tiltrukket af vold og det ekstreme. Han talte hele tiden om at vi skulle hænge overklassen og forræderne i socialistpartiet i lygtepælene langs med søen i Locarno.”

Modigliani:
”I 1910 var der uro i partiet. På en kongres havde Mussolini fået vedtaget en resolution, og ved et tilfælde blev han valgt ind i partiets eksekutivkomité. Det var kammerat Lazzari der foreslog ham. Han mente også at han skulle være redaktør af Avanti sammen med kammerat Balabanoff.”

Efterhånden som de lærte Mussolini at kende, fandt de ud af at han var uligevægtig og tiltrukket af ekstreme, voldelige, rædselsfulde og perverse handlinger, og at han oprigtigt mente at vold skulle være et kampmiddel socialisterne skulle bruge.

Lazzari:
”Han var fascineret af de italienske bønders selvforsvar mod adelens, godsejernes og overklassens overgreb. Mange italienske bønder er anarkister, og de bruger vold som kampmiddel. Vi ved godt at det kan gå voldsomt til når vi demonstrerer og kræver vores ret, men vold er ikke et middel vi bruger til at erobre den politiske og økonomiske magt. For Mussolini er det noget helt andet. Han synes vold er et revolutionært kampmiddel som arbejderklassen skal bruge. Derfor mente han også at partiet skulle gå foran og opildne masserne til voldelige aktioner. Da krigen brød ud, så han en ekstrem og perverteret form for vold blive brugt, og han blev fascineret af den og kom i et afgørende modsætningsforhold til partiet. Han forrådte os simpelthen.”

Modigliani:
”Han ville være føreren. Derfor måtte det til sidste komme til et brud mellem ham og partiet. Da han ikke selv ville tage konsekvensen, måtte vi ekskludere ham.”

Modigliani:
”Mange ser Mussolini som svaret på det de inderst inde ønsker sig - en stærk mand der kan give dem stoltheden og det italienske imperium tilbage og som samtidig kan knægte arbejderklassen. Han vil genskabe det romerske imperium og en italiensk storhedstid. Det er vel en drøm mange i Italien deler med ham og gerne ser realiseret.”

Imperialisme 2019

Den nuværende italienske indenrigsminister Matteo Salvini sværmer også om den fascistiske drøm om at genskabe det italienske imperium, og da lederne af de europæiske højrenationalistiske partier mødtes for nylig i Milano, blev kravene om regulering af grænsedragninger efter første verdenskrig fremført som noget uomgængeligt.

Mobilisering via internettet

Fascismen bruger kunstneriske udtryksformer som film, musik, teater, litteratur og i de senere år indgår de sociale medier, dets særlige sprog i visse lukkede grupper og internettet som mobiliseringsredskaber.

I Italien støtter 34 % af de italienske vælgere Matteo Salvinis halvfascistiske parti Lega Nord der sidder i regering med Movimento 5 Stelle – Femstjernebevægelsen.

I 2005 oprettede den italienske komiker Giuseppe Piero "Beppe" Grillo og den nu afdøde internetmarketingekspert Gianroberto Casaleggio bloggen www.beppegrillo.it og en tilknyttet gruppe på det sociale netværk Meetup, og i de følgende år fandt en betydelig onlinemoblisering af politiske aktivister sted omkring den højst succesfulde samfundskritiske blog og dens Meetup-gruppe. Det blev grundlaget for Moviment0 5 Stelle.

Den danske venstrefløj

I Danmark har bl.a. Enhedslisten og Alternativet til tider vist sympati for Moviment0 5 Stelle og Beppe Grillo. Denne sympati er dog kølnet noget siden regeringssamarbejdet mellem Lega Nord og Moviment0 5 Stelle. Det er jo ikke smart for venstreorienterede danske partier åbenlyst at udtrykke samhørighed med partier i Europa der samarbejder eller indgår i regeringer med fascister.

De store klodser

Matteo Salvini og Beppe Grillo bruger den absurde komedies teknikker i den politiske kamp. Det er velkendt at Beppe Grillo er en klovn og ofte optræder Matteo Salvini i Zorrokustyme, ja han kalder sig endda for Italiens Zorro. Det er også tankevækkende at begge populistiske bevægelser – højre- som venstrepopulismen – bruger internettet til onlinemobilisering at politiske aktivister.

I Danmark benytter Rasmus Paludan også dette redskab med succes.

Et macho-sprog bliver brugt til at karakterisere alle der ikke er enige i partiets ideologi, og det er i høj grad nye sproglige begreber fra de sociale medier.

Publikummet på et dansk radioprogram blev for nylig kort karakteriseret som landsforræderisk og som betamales, normies og soyboys. Det er ord og begreber unge kender igen fra de sociale medier. De er flertydige, men ofte er meningen sexistisk, homofobisk og antifeministisk.

Ifølge Urban Dictionary er en soyboy en mand unden maskuline egenskaber, han er uatletisk, en der aldrig har deltaget i politisk motiveret vold, en der sandsynligvis vil gifte sig med den første pige han har sex med og en der ustandselig smider nazikortet over for andre. ”Soyboy” er et ord der ofte anvendes i højreekstremistiske kredse som en karakteristik af homoseksuelle. ”Betamales” er en person der ikke har selvtillid. ”Normies” er et internetudtryk for folk der er normale og ikke forstår internetkulturen, eller sprog- og billedebrugen på de sociale medier. Det er personer der ikke kan skelne det humoristiske, sarkastiske og ironiske fra det normale.

Bologna 1922

I 1900, en ca. 5 timer lang film fra1976 af den italienske instruktørBernardo Bertolucci, skildres Italiens sociale, politisk og økonomiske udvikling i det 20. århundredes første halvdel.

Flere tableauer i filmen handler om den ekstreme og perverterede vold og seksuelle chauvinisme der knytter sig til den blomstrende fascisme omkring 1920-24.
En del af filmens handling er henlagt til Po-sletten og Bologna, Italiens røde by. Byens bygninger er røde og politisk har byen siden 1920 altid været rød. I 1922 startede Mussolini sin march mod Rom fra Bologna i et orgie af vold.

Foran banegården er samlet flere hundrede mænd og kvinder klædt i ens sorte uniformer. De begiver sig ind mod byen.

Optoget svinger ind på Piazza del Nettuno med fontænen af Neptun og de fire frivole kvinder der ridder på delfiner. Vandet springer af deres spændte bryster, og Neptun demonstrerer sin virilitet for dem.

Fra Piazza del Nettuno kommer man til Piazza Maggiore med Basilica de San Petronio. kirken der efter sigende, er større end Peterskirken i Rom.

På podiet foran basilikaen står en glatraget mand iført en sort skjorte og lange spidsposede sorte ridebukser og sorte ridestøvler. Han opfører en sælsom pantomime, og har indstuderet sine fagter og hvordan han skal lægge sit ansigt i de rigtige absurde folder. Han puster sig op og gentager øvelsen flere gange. På den måde virker han større og mere grotesk end han i virkeligheden er. I sin ene hånd holder han en kort tynd ridepisk. Han svirper med den, stiller sig på tåspidserne, griber efter noget imaginært foran sig, lægger armene demonstrativt over kors, skyder hagen frem, ruller med øjnene og vender det hvide ud af dem. Han ruller med overkroppen og gentager nogle af de indstuderede grimasser, og tilskuerne bryder ud i ekstatisk jubel. Han løfter begge hænder over hovedet og holder pisken mellem dem, og stilheden sænker sig. Kun duerne kurrer. Det skratter i de opstillede højtalere, og de basker op i luften og forsvinder over tagene på de røde huse.

Hans stemme gjalder og endnu et begejstret brøl lyder. ”Duce…. Duce….Duce…”
Han taler om Italien, om en anden revolution og om en march mod Rom der skal begynde i dag. Han taler også om det italienske imperium der vil blive genfødt, om ordenen der vil blive genoprettet, om disciplinen der vil blive indført, og om de italienske kunstnerne der skal lave kunst og litteratur som folket forstår.

Toner fra et hornorkester trænger op gennem Via dell’ Archiginnasio. Lyden bliver kraftigere. Orkestret kommer op gennem den smalle gade og bag det kommer de røde faner og fagforeningsstandarderne foran arbejdere, bønder, kvinder og børn i deres bedste søndagstøj.

De ønsker ikke en voldelig omvæltning, kun demokrati og ret til et arbejde og en løn de kan leve af. De ved ikke hvad de kommer til at møde når de svinger ind på pladsen. Kniplerne og knojernene er fundet frem.

Oppe fra podiet dirigerer Mussolini sine tropper. Han er omgivet af en flok store, bredskuldrede og muskuløse klepperter.

Inde i en af arkaderne omkring pladsen står en deling carabinierer. De skulle udøve legaliteten, men ser passivt til og fortrækker ikke en mine da arbejderne, bønderne, deres koner, kærester og børn bliver maltrakteret.

Vend ryggen til Neptunfortænen og se de hundrede af små fotos på muren til rådhuset. Under hvert foto står et navn og et årstal. Det er fotos af de mænd, kvinder og børn fra Bologna og omegn der døde i kampen mod fascismen i Norditalien fra 1924 til 1945.

Fascismen har overlevet

Vold er stadig en væsentlig bestanddel af fascismen, også den nutidige. Fascismen har altid formået at udnytte kriser i de liberale demokratier alene med det formål at indføre totalitære og autokratiske systemer gennem at udstille demokratiernes handlingslammelser overfor den politiske vold.

Strage di Bologna

Klokken 10.25, lørdag den 2. august 1980, detonerer en tidsindstillet bombe i en kuffert i ventesalen på banegården i Bologna. Ventesalen er fyldt med mennesker, da den har aircondition. Bomben består afTNT ogT4 (kaldet fandens oldemor).

Ved eksplosionen blev det meste af banegårdens hovedbygning ødelagt sammen med Ancona-Chiasso-toget, der holdt ved den nærmeste perron. Ventesalens tag styrtede sammen over passagererne, hvilket var stærkt medvirkende til, at drabstallet blev så stort.

Denne sommerlørdag er stationen fyldt med turister, og byen er helt uforberedt på så voldsom en ulykke. Der er ikke tilstrækkeligt medambulancer, så busser og taxier bliver brugt til at transportere sårede til hospitalerne.

Meldingerne fra den italienske regering, der blev ledet afFrancesco Cossiga, samt politimyndighederne gik i første omgang på, at der var tale om en ulykke, men hurtigt ændrede man forklaring og skød skylden på de militanteRøde Brigader. Der var talrige forsøg på at aflede og obstruere efterforskningen. Dette gav anledning til adskillige konspirationsteorier i forlængelse af den såkaldte "strategia della tensione", som var fascisternes ofte anvendte strategi med at foretage terroraktioner og skyde skylden på venstrefløjen.

*Beskrivelsen af bombeattentatet på banegården i Bologna den 2. august 1980 er fra Wikipedia.

Den danske fascisme 2019

Den danske fascisme fik for alvor opmærksomhed efter de demonstrationer der fandt sted på Nørrebro, i Albertslund og i Lyngby i april 2019. Her blev den politisk motiverede vold en væsentlig bestanddel af Rasmus Paludans fremtrædelsesform.
Fascismen kom på stemmesedlen i Danmark.