Lolland har fået håbet tilbage

Lolland Kommune er stærkt afhængig af særtilskud. Sådan virker det i praksis

Af Signe Lund, byrådsmedlem i Lolland Kommune for Socialdemokratiet.

Mandag d. 7. oktober 2019 kom udmeldingen om særtilskudspuljerne, til kommunerne. En dag vi i Lolland Kommune havde ventet længe på, da kommunens økonomi er afhængig af puljerne, for at få vores budget til at hænge sammen. Havde vi ikke disse puljer, ville vi stå i en situation, hvor vi ville skulle spare mange mio. på vores serviceramme.

Særtilskudspuljerne, er puljer der tildeles særligt vanskeligt stillede kommuner. Lolland er med sin befolkningssammensætning blandt en af landets vanskeligst stillede kommuner, da vi har en høj andel af mennesker på overførelsesindkomster.

Med regeringsskiftet i juni, vejrede socialdemokraterne i Lolland morgenluft. Vi har i en del år, med den tidligere regering, haft vanskeligt ved at komme igennem til Christiansborg omkring vores udfordringer. Der var ingen forståelse fra den tidligere regering, og vores tilskud blev skåret år for år, hvilket betød store besparelser på vores velfærdsområder. Ældreplejen, skolerne, dagtilbuddene, måtte år efter år opleve at blive beskåret. Selvom vi i socialdemokratiet havde en klar politik omkring at vi ikke ville ligge under landsgennemsnittet på serviceniveauet, måtte vi erkende at denne politik måtte vi fravige. Værst var det i 2016 hvor vi skulle finde 150 mio. hvilket betød meget store besparelser på alle kommunens områder.

Med indgåelsen af kommuneaftalen mellem den nye regering og kommunerne fik vi på Lolland håbet tilbage. Budgetrammen blev udvidet med 2.2 mia. ikke det fulde beløb, som kommunerne har brug for- for at kunne leve op til serviceniveauet, men dog et meget vigtigt skridt på vejen. Da vi mandag d.7. oktober 2019 fik beskeden om, at vi får tildelt 55 mio. fra særtilskudspuljen, vi er den kommune der får flest penge fra puljen, var det med en fornemmelse af, at endelig er der nogen der lytter til os.

Den 10. oktober 1. behandlede vi budgettet. Det er stadig meget tydeligt for os, at selvom vi har fået 55 mio. er vi stadig en kommune, der må lave stram budgetstyring og besparelser. Vores største udfordring er, at man fra regeringen fortsat arbejder med et-årige budgetter. Vi ville ønske, at vi havde mulighed for at arbejde mere langsigtet. Vores ønske at man kan arbejde med 3- årige budgetter. Det vil giver kommunerne muligheden for at lave flere langsigtet investeringer, og lægge nogle strategier, som vi kan arbejde efter. Hvor vi kan arbejde med underskud et år, for at vide at det vil rette sig op året efter. Denne mulighed har vi ikke, da man fra nationalt hold, stadig arbejder med minimumslikviditet i kommunekasserne. Et ønske fra mange kommuner, er at vores nye regering også vil arbejde med flerårige budgetter.

Lollands fremtid

Hvis vi i Socialdemokratiet på Lolland havde det absolutte flertal, er vi ikke i tvivl om hvordan vi ville planlægge og investere i kommunens fremtid.

Vi er optaget af, at vi lige om lidt får et af verdens største anlægsarbejder nogensinde, Femern forbindelsen. Det betyder at Lolland i en 10 årig periode vil have 60.000 årsværk på Lolland. En kæmpe stor mulighed for Lolland, for at få arbejdspladser, uddannelse, bosætning og turisme. Denne opgave kan vi ikke klare alene. Pt. Har Lolland Kommune brugt 50 mio. kr. på sagsbehandling og lobbyisme i forbindelse med byggeriet. Økonomi kommunen selv har brugt af eget budget, trods at denne forbindelse vil have stor gavn for virksomheder og turisme nationalt. Anlægsarbejdet vil, hvis vi lokalt og nationalt tænker strategisk og taktisk, kunne række mange år ind i fremtiden. Det vil give nye job og uddannelsesmuligheder for mange borger i Danmark og Tyskland.

Lolland som den grønne energi Ø.

På Lolland har vi igennem mange år udviklet Grøn energi. Vi er den Ø med flest vindmøller pr. indbygger. Det har vi i Socialdemokratiet måtte høre meget for. For nok vil folk grøn energi, men hvis vindmøllen kan ses eller høres fra egen baghave er det ikke et godt initiativ. Ikke desto mindre, har vi i Socialdemokratiet på Lolland holdt fast i denne strategi. Vi indgik i et visionært samarbejde med HOFOR. Vi sætter jord til vindmøller, de levere arbejdskraft til Lolland. Dette samarbejde har vi igennem flere år, afsat midler til af vores budget. Vi vil at Lolland fortsat skal være på forkant som grøn energi ø.

Det skal ses som en del af socialdemokratiet på Lollands målsætning, at Nordeuropas bedste og dyreste jord, skal dyrkes med fødevarer og ikke sukkerroer eller solceller. Denne målsætning har den nye regering lyttet til, da de har reduceret tilskuddet til solcelleanlæg. Det kunne under den borgerlige regering, bedre betale sig at have solcelleanlæg, end at dyrke sine jorde. Det er blevet lavet om med den nye regering. Det vil komme Lolland Kommune til gavn, selvom vi allerede sidste år, afviste flere ansøgninger fra landmænd, der ønskede at etablere solcelle anlæg.

By og Boligplanlægning.

Lolland er kendt for at være en ø med billige og dårlige boliger. Igennem en årrække har vi taget denne udfordring alvorligt. Så hvert år, har vi i kommunen sat mio. af til at kondemnere og nedrive dårlige boliger. Dette i en sammenhæng med, at vi har investeret i byrumsudvikling og landdistriktsudvikling. Vi vil gerne en Ø, hvor borgerne er stolte, turisterne vil komme igen og borger fra andre steder i landet, har lyst til at bosætte sig. Derfor har vi dette som en meget vigtig del af vores plan- og udviklingsstrategi.

Lolland er porten fra Skandinavien til Europa, og omvendt.