Flere mellemledere - flere regler - 38 år som socialrådgiver

Med erfaringer fra både kommuner, kriminalforsorg og arbejde med både misbrug, beskæftigelse, voksenområdet og meget mere, fortælles virkeligheden set fra en socialrådgivers synsvinkel

Af Susanne Grove, socialrådgiver og bl.a. medlem af Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse

Dagens vilkår som socialrådgiver er hårdt og stressende; men også utroligt spændende, om end arbejdet med årene er blevet mere og mere detailstyret og specialiseret.

Faget hører i dag til blandt et af de mest stressende. Der stilles større og større formkrav og opfyldelse af lovkrav ned til mindste detalje. Der er kommet mere og mere kontrol. Det er blevet vigtigere, formkravene overholdes fremfor at give støtte og vejledning til den enkelte borger, eller se på den positive udvikling, der sker i en borgers eller families sociale sag.

Vi har fået mindre og mindre kompetence. Der er kommet flere mellemledere i stedet for menige medarbejdere, der kan foretage den daglige sagsbehandling. Tidsfrister skal overholdes. Der er blevet mindre tid til møde og samvær med borgerne. 90 % af arbejdet foregår i dag bag en computerskærm. Selvom det er i modstrid til de lovmæssige krav om f.eks. hyppige børnesamtaler. Der stilles krav om perfekt sagsbehandling, men der er ikke tid til at udføre det perfekte arbejde.

Lovgivning på baggrund af enkeltsager

En del lovgivning er blevet til på baggrund af skræmmende enkeltsager, der har været aktuelle i pressen. Ofte er ny lovgivning ikke blevet tilstrækkeligt gennembearbejdet, inden loven er trådt i kraft. Det er flere gange sket, at en lovændring skulle træde i kraft, allerede inden kommunerne og de enkelte medarbejdere havde modtaget de nye vejledninger eller de nødvendige IT systemer for at kunne iværksættes.

Vi skal tale ”fælles sprog”. Handleplaner og undersøgelser skal skrives ens. At formkravene er opfyldt er mere vigtigt end selve indholdet. Metodefriheden er blevet mindre. Alle skal være lige, ingen må være dygtigere end andre. Der er ikke plads til at være anderledes. Teorier tæller mere end sund fornuft og erfaring.

Især lederne sidder løst på stolen. Der skiftes ledere som aldrig før. Når en ny chef ansættes, skal han eller hun vise, hvad de kan og efterleve de tanker, de gav udtryk for i ansættelsesproceduren. Der skal igen omstruktureres. Når ideerne er gennemført og omstruktureringen udført, vurderes det, om han eller hun kan blive i stolen. Lever chefen ikke op til politikernes forventninger, skrides der til afskedigelse, hvis ikke der forinden skal foretages en konsulent undersøgelse.

Det er vigtigt at være omstillingsparat, man ved aldrig, hvornår der igen skal omstruktureres, hvornår man skal have et nyt IT system, eller hvornår ny lovgivning skal implementeres. Der er aldrig ro eller tid til at udføre sit arbejde eller opnå en vis rutine. Man kan godt planlægge sin dag, men man ved aldrig, hvordan dagen går, man er heldig, hvis man når det, man har planlagt.

Fokus på sygdom

Der er fokus på sygestatistikken. Solidaritetsprincippet er langsomt forsvundet. Det handler mere om mig i stedet for os. Det er den stærkeste, der overlever. Man sladrer til chefen om kollegaen fremfor selv at tale med kollegaen. Det handler om at mele sin egen kage. Alt imens vi helst skal tale om, ”hvor godt vi har det”.

Vi har heldigvis fået indført lavere sagstal på de fleste af fagets områder. Det betyder ikke, vi har fået mindre at lave, nu skal vi bare nå så meget mere i den enkelte sag, ikke mindst på det administrative område. IT systemer gør, vi skal skrive det samme igen og igen bare i forskellige skemaer eller rubrikker. Noget kan copypastes, men det tager også tid.

Der kommer hele tiden nye teorier, der skal læses og læres, selvom der ofte er tale om ”gammel vin på nye flasker”; men der er ikke afsat tid til hverken at lære eller læse.

Indstillinger til teammøder skal skrives og handleplaner skal være ajourførte, inden en sag kan behandles på teammøde. Indstilling og handleplan skal være beskrevet på en bestemt måde og afleveres i god tid inden mødet, ellers kan man ikke få en sag behandlet og borgeren må vente. Dette skønt der måles på sagsbehandlings- og ekspeditionstid.

Der er ingen tvivl om, at arbejdspresset er blevet værre inden for mange faggrupper; men som socialrådgivere har vi den ulempe, at der ikke er nogen, der tager over, hvis vi er fraværende. Er vi syge eller holder ferie, hober sagerne sig op. Ifølge Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ligger socialrådgivere i top 3 over de mest stressede faggrupper i Danmark.

Bistandsloven

Jeg påbegyndte min uddannelse i 1978 og blev færdiguddannet i 1981. Det var dengang, vi havde Bistandsloven og efterlønnen blev indført. Der er sket en kolossal udvikling i de år, der siden er gået.

Det varede længe inden den teknologiske verden tog sit indpas. Vi skrev dengang på manuelle skrivemaskiner. Der gik 10 år, inden jeg fik en elektrisk skrivemaskine og 15 år, inden jeg kom til at arbejde med EDB.

Bistandslovens intentioner var, at klienter, som vi dengang kaldte borgerne, kun skulle have 1 sagsbehandler.  Vi arbejdede ud fra et helhedssyn med alle sagens sociale områder.

Modtog man bistandshjælp, skulle man selv hente pengene på kommunekontoret, hvilket betød, at folk ofte måtte stå i lange køer for at vente på at få deres penge udbetalt. Vi skulle selv beregne, hvad klienten skulle have i bistandshjælp. Man kunne dengang få hjælp til betaling af alle nødvendige udgifter og fik et vist beløb til underhold, som skulle dække mad, tøj, lommepenge m.v. Man arbejdede dengang ud fra et skønsprincip.

Da den statslige særforsorg i 1980 blev ophævet og arbejdet med de udviklingshæmmede lagt ind under kommunerne, skete den første specialisering. Senere blev børne- familieområdet adskilt fra beskæftigelsesområdet, med tiden blev faget mere og mere opdelt og specialiseret. Efterhånden kunne en borger have op til 10-12 forskellige sagsbehandlere.  I dag forsøger man at køre den modsatte vej via tværfagligt samarbejde og projekter, hvor der igen arbejdes med en helhedsorienteret indsats.

Aktivloven og serviceloven

Omkring 1990 begyndte man at indsætte den økonomiske hjælp på borgernes bankkonti. I 1998 gennemførtes "Den lille socialreform". Her blev Bistandsloven erstattet af tre nye love, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om aktiv socialpolitik (se Aktivloven) og Lov om social service (se Serviceloven).

Der var først og fremmest tale om en revision af lovgivningen, idet størstedelen af de allerede gældende regler blev videreført i de nye love. Bistandsloven omfattede såvel kontantydelser som omsorgs- eller serviceydelser, og loven indeholdt bestemmelser om myndighedsstruktur.

Revisionen indebar en opdeling af ydelsesområderne, således at omsorgs- og serviceydelser blev placeret i serviceloven, kontantydelser i aktivloven og reglerne om myndighedsstruktur fik en selvstændig lov ved retssikkerhedsloven. Der kom faste ydelser, som borgerne skulle klare sig for, uanset hvilke udgifter, man havde og der blev indført skat på kontanthjælp og indbetaling til ATP. Ydelserne er siden blevet gradueret med indførelse af kontanthjælpsloft og integrationsydelse, som i dag er så lave, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge økonomisk sammen.

Dagpengeperioderne er blevet kortere og det er blevet vanskeligere at få førtidspension. Politiske beslutninger der vanskeliggør vores arbejdsforhold.
Uddannelsen har været underlagt store forandringer. Da jeg studerede, varede uddannelsen 3 år og havde 2 praktikperioder a. 5 måneders varighed. De enkelte uddannelsessteder havde metodefrihed. Kort efter blev uddannelsen ændret og siden da, har studerende kun haft 1 praktikperiode a. 5 måneder. I 2002 blev socialrådgiveruddannelsen ændret til en professionsbacheloruddannelse og udvidet fra 3 til 3½ år.

Jeg har altid været glad for mit fag. Da jeg gennem de sidste 30 år har været politisk aktiv i Dansk Socialrådgiverforening, har jeg også været med til at udvikle faget; men New public management eller regnearksledelse og effektivisering har efterhånden taget så meget over, at der ikke er meget tilbage af det gamle ”håndværkerfag”. Det er blevet sværere og sværere at følge med.

Susanne Grove’s CV

Uddannet socialrådgiver 1981. Mange års bred erfaring fra ansættelse i stat, amt, kommune og region og private konsulentfirmaer. Fra ansættelse i Kriminalforsorgens åbne og lukkede afdelinger til kommunalt arbejde med integration, misbrug, beskæftigelse, Servicelovens voksenområde og børne- familiearbejde. Ansat i Morsø Kommunes familiesektion. Timelønsansat i Kommune Konsulenterne.

Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening, bestyrelsesmedlem i pensionskassen PKA i pensionskassen for socialrådgivere, socialpædagoger og kontorpersonale. Kasserer i Skive Kommunes foreningshus Stationen Durup. Formand for grundlisteudvalget Skive Kommune. Suppleant Socialdemokratiet Skive Kommune. Tidligere kandidat til kommunevalget i Skive Kommune for Socialdemokratiet. 2010 – 2014 medlem af Skatteankenævnet for Skive Kommune. 2006 – 2014 medlem af LBR (Lokalt beskæftigelsesråd) i Morsø Kommune som repræsentant for FTF.