Ny regering – nyt håb for København

Det københavnske socialdemokratiske projekt er mere foreneligt med en rød regering

Af Jonas Bjørn Jensen, Politisk ordfører for S i København

Folketingsvalg er vigtigere for kommunalpolitikere, end mange måske tænker. Rammerne for kommunalpolitik bliver nemlig sat på Christiansborg, og den tid jeg har været i kommunalpolitik, er mere og mere styring flyttet fra kommunerne og ind på Slotsholmen.

Som kommunalpolitiker i København, kan man også nogle gange sidde med den fornemmelse, at det borgerlige Danmark på en måde håber på, at det går galt i den røde hovedstad. Til trods for, at Lars Løkke har haft mere fokus på København, end der var fra Foghs borgerlige regeringer i 00’erne, så er vores københavnske socialdemokratiske projekt, mere foreneligt med en rød regering. Det siger næsten sig selv.

Selv om Helle Thornings regering måske ikke kommer til at stå tilbage som nogen sejrsgang for det røde socialdemokratiske København, så var det hendes regering, der gav os 25-procents reglen, som reelt har givet os en garanti for, at almene boliger er en naturlig del af byudviklingen. Det var også Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister droppede pipfugle-kurser og andre skøre aktiveringsindsatser, der mest handlede om at jagte de ledige. Det var også Thorning-regeringen, som indførte finanslovspædagoger, tog kampen op med social dumping og var med til at føre metroen til Sydhavn.

Med ti års erfaring fra Københavns Rådhus, er der ingen tvivl om, at det er markant mere fremkommeligt med en socialdemokratisk regering. Derfor er mine forventninger og forhåbninger til Mette Frederiksens regering også høje. Ikke mindst oven på den flyvende start, som regeringen har fået. Det gælder især for boligpolitikken, den grønne omstilling og en revitalisering af vores fælles velfærd, efter to årtier med stigende pres på den kommunale velfærd.

Blandede boliger og styr på Blackstone-renoveringerne

De senere år har der været absurd store prisstigninger på det københavnske boligmarked. Som en konsekvens af, at København er mere populær at bo i, end nærmest nogensinde. Kombineret med et rekordlavt renteniveau, en frisættelse af værdierne på andelsboliger i midten af 00’erne, en fastfrysning af boligskatterne, et offentligt ejendomsvurderingssystem, der har tilgodeset etagebyggerier og en stilstand i boligbyggeriet efter krisen i slutningen af 00’erne.

Mange steder har prisstigningerne været så voldsomme, at man har tjent mere på at eje en almindelig familiebolig, end hvad en gennemsnitskøbenhavner har tjent ved at gå på arbejde. Og værdistigningen på din bolig er tilmed skattefri, så længe du har boet der i mere end to år.

Det har tiltrukket de mere spekulative dele af den finansielle verden. Store udenlandske kapitalfonde har haft deres indtog på det københavnske ejendomsmarked. Fordi det angiveligt er der, hvor man i disse år, kan tjene flest penge.

Den nye socialdemokratiske boligminister er allerede gået i gang med at lægge arm med de udenlandske investorer. Men det bliver helt afgørende for København, at Kaare Dybvad vinder den armlægning og får normaliseret det københavnske boligmarked. Det kan han selvfølgelig ikke alene, og vi har også et ansvar i København. Men det tegner godt for et fremtidigt samarbejde, at Mette Frederiksen har genopfundet boligministeriet.

Fra varm luft til ren luft

Folketingsvalget var første gang, hvor klimaforandringer, miljøspørgsmål og grøn omstilling var med til at afgøre valget. Heldigvis. For det er ikke ét valg for tidligt. Særligt vælgerne i de store byer er optaget af det grønne. Både fordi storbyvælgerne er yngre, og fordi nogle af problemstillingerne er mere nærværende. Fx dør mindst 550 københavnere hvert år for tidligt, som en direkte konsekvens af forureningen fra trafikken.

Derfor bliver det også afgørende for den nye grønne regering, at vi får rykket på den grønne omstilling. Vi har brug for strammere miljøzoner. Ikke mindst for personbiler. Mulighed for at udfase brændeovne. Skrappere krav overfor forurenende krydstogtskibe og flere andre miljøindsatser. Allerede nu kan vi mærke en langt større opmærksomhed fra regeringen. Men opmærksomheden skal veksles til konkrete tiltag, hvis vi skal fra den tidligere regerings varme luft til reelt at kunne give københavnerne renere luft.

Velfærd til flere

Det sidste punkt, hvor vi virkelig har høje forventninger til vores nye socialdemokratiske regering er i forhold til vores fælles velfærd. Mens jeg har siddet i borgerrepræsentationen, har vi hvert år skåret ned på de kommunale udgifter pr. borger. Ret markant. Noget af det skyldes, at københavnerne samlet set har fået det bedre. Men mest af alt dækker de lavere udgifter over, at der er kommet flere børn per pædagog i daginstitutionerne, flere elever i folkeskoleklasserne, mere pres på vores sociale service og længere mellem sosu-assistenterne i hjemmeplejen.

Her har vi brug for at vende udviklingen og begynde at investere i den kommunale velfærd igen. Økonomiaftalen mellem Christiansborg og kommunerne er et godt tegn. Her blev der sat flere penge af til den kommunale velfærd, end jeg tidligere har oplevet. Hvis det er første skridt på vejen mod en reinvestering i kommunernes velfærd, så er det godt nyt for børnene i daginstitutionerne, de unge i skolerne, de udsatte med størst behov for hjælp og vores ældre medborgere, der har brug for en kærlig hånd i de sidste år af livet. Men vi har samtidig behov for, at en ny udligningsordning mellem kommunerne ikke river tæppet væk under den københavnske økonomi. Det tiltrængte løft, som yderkommunerne har brug for, skal ikke alene dækkes af kommunerne i hovedstaden, men også af den statslige økonomi.

Jeg var virkelig glad for, at vi fik en ny socialdemokratisk regering inden sommerferien. Indtil nu har det været en meget positiv oplevelse som kommunalpolitiker. Hvis de gode takter for kommunerne og for København fortsætter, kan vi se ind i en fremtid, hvor vi sammen driver den grønne omstilling frem, får skabt et mere balanceret boligmarked med plads til alle og får revitaliseret velfærden. Det vil ikke kun være godt for København, men for hele Danmark.