Utøya nyskabt

De norske ungsocialdemokraters ø - Utøya - er nu klar til igen at modtage besøgende efter grusomhederne i 2011

Af Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden (S)

“Hei, hei på tide å stå opp og endra verda”

Sådan lyder sidste linje i Frode Gryttens smukke og stærke digt “Etter 22. juli” som handler om at kærligheden og fællesskabet altid vil være stærkere end hadet og volden.

Digtet er også et løfte om, at unge socialdemokrater ville vende tilbage til Utøya, ryste det voldsomme af sig - og ændre verden.



Norge blev den 22. juli 2011 ramt af det værste terrorangreb i Norden i nyere tid. Ikke begået af formørkede islamistiske fundamentalister, der hader vesten og vores værdier, men derimod af en enkelt formørket højreekstremistisk norsk mand, Breivik, der nærede et stort had til de norske socialdemokrater og derfor ville myrde den næste generation.

Midt på eftermiddagen sprang en kæmpe bombe i Oslos centrale regeringskvarter, hvor 7 blev dræbt og mange blev sårede. Bomben var så kraftig at flere bygninger gik i brand, tusindvis af vinduer blev blæst ud og andre bygninger igen blev rystet, så de fik skader i deres fundament. Der bygges og renoveres i dag 7 år senere stadig i Oslos regeringskvarter.

Da ondskaben selv gik i land

Mens kaos brød løs i Oslo var terroristen Breivik på vej mod Utøya, hvor Norges unge socialdemokrater (AUF) holdt deres traditionelle sommerlejr med knap 600 deltagende unge fra hele Norge, som de har gjort i årevis. Breivik gav sig ud for at være betjent og kom derfor tungt bevæbnet over med færgen til Utøya, og nu begyndte han iskoldt at skyde løs på de unge. 69 blev dræbt og mange blev sårede. De yngste blot 13-14 år.

Øen er ret lille, uden mange gemmesteder og man kan kun forsøge at forestille hvor modbydeligt det har været, og hvor bange de unge må have været. Gyseligt. I sommer kom en norsk film, som er lavet nærmest som dokumentar om den frygtelige dag: 22. Juli. Filmen er en meget stærk oplevelse, og kan anbefales selvom den også er ubarmhjertig realistisk.

Tiden efter. Et nyt Utøya

I forbindelse med mit arbejde i AOF - arbejdernes oplysningsforbund skulle jeg for nylig besøge Utøya, da Nordenskolan (kursus for nordiske socialdemokrater og LO-tillidsvalgte) skulle finde sted netop her. Jeg kendte kun øen fra medierne og særligt pga. det uhyggelige terrorangreb tilbage i 2011, men på opfordring så jeg også føromtalte film: 22. juli. Det satte nogle tanker i gang, som fx hvorfor er øen dog åben for besøg? Ville det ikke være mere respektfuldt for de mange dræbte, at holde øen lukket?

Alle disse spørgsmål og flere til diskuterede de norske socialdemokrater intenst efter tragedien. Nogle mente, at Utøya skulle lukkes for offentligheden og gøres til et mindesmærke for de dræbtes efterladte. Andre mente at det var afgørende at holde stedet åbent, og dermed vise at Breivik intet havde opnået. De unge socialdemokrater skulle fortsætte med at mødes, diskutere politik, holde fest og nyde ungdommen på øen.

Det sidste perspektiv vandt opbakning og man besluttede sig for både at skabe plads til demokratiske aktiviteter, og et nyt fokus på kampen mod ekstremismen/hadet - og samtidigt skabe et respektfuldt rum for de dræbte og deres pårørende. Den vanskelige opgave fik Jørgen Frydnes, som også i dag er Utøyas daglige leder. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der talte med familier, pårørende, overlevende og mange andre, ligesom der blev trukket på erfaringer fra bl.a. Ground Zero.

Kafébygget - nu inde i Hegnhuset

I Kafébygget blev 13 unge dræbt og mange flere sårede er nu omdannet til udstilling og demokrativærksted. Taget er fjernet og huset står nu inde i det nye smukke Hegnhuset. 69 søjler bærer taget og symboliserer de dræbte, mens et hegn rundt om huset består af 495 rafter, der symboliserer de overlevende. På den måde slår de overlevende ring om de dræbte.

Udstillingen har en gribende tidslinje, der starter med bomben i Oslo og slutter med Breiviks tilfangetagelse. En række SMS-kæder mellem forældre og børn gør det drabeligt nærværende. Jeg glemmer aldrig den SMS-kæde, hvor en forælder er i kontakt med sin datter, som pludselig ikke svarer længere trods flere trængende sms’er fra moderen. Årsagen er den grumme at datteren blev dræbt.

Uden for på et sted på øen, hvor ingen blev dræbt er rejst et monument for de dræbte. En cirkel af stål med med de 69 navne spændt smukt op medlem store fyretræer. Her findes også mulighed for at sidde mindes de dræbte.

Terroristen tabte, demokraterne vandt

Hegnhuset, de nye flotte undervisningslokaler og hytter til overnattende er muliggjort gennem store private donationer. Jeg synes vores norske venner har gjort et beundringsværdigt flot arbejde. Utøya står stærkt idag og byder op til samtaler om demokrati, læring, debat, fællesskab og eftertanke. AUF’s sommerlejre er populære og samler op mod 800-1000 deltagere hvert år.

For os voksne, der deltog i Nordenskolan på Utøya var det en stærk ramme. Mange var som jeg selv ganske berørt af at være på øen, selvom man ikke selv har en direkte relation til stedet. Det viser noget om, at der på tværs af de nordiske lande er en stærk samhørighed, vi kerer os om hinanden. Det var stærkt at opleve, og jeg takker personligt og på AOF’s vegne vore norske venner for at give os den mulighed. Kæmpe respekt til den måde, nordmændene har genrejst Utøya, børstet terroren af sig og kommet videre. Stærkere.