Borgerligt tæskehold mod København

Flere end Dansk Folkeparti søger at skabe en modsætning mellem Danmarks hovedstad og det øvrige land

Af Lars Weiss, gruppeformand (S), Københavns Borgerrepræsentation

Yderområderne har fået deres egne interesseorganisationer, der taler storbyen og centralisering midt imod. Og i de seneste år er det blevet politisk mainstream på Christiansborg at koble sig på det grundsyn, at hovedstaden udgør et problem for resten af Danmark – snarere end en løsning. Men hvad nu, hvis præmissen for hele diskussionen om København vs. resten af Danmark er forkert? Skæv. Baseret på følelser og fornemmelser, snarere end fakta?

Hvem kan dog med en sådan indlevelsesevne antyde tvivlsomme motiver bag den grasserende borgerlige københavnerbashing (bashing = bank eller tæsk), som de sidste to år bl. a. har ført til tvangsudflytning af ca. 4.000 statslige arbejdspladser fra København – i første runde spredt til 31 kommuner i provinsen? Såmænd chefredaktør Tom Jensen på det borgerlige Danmarks hoforgan Berlingske. Blot en skam, at han i sin søgen efter svaret ikke præciserer den ”politiske mainstream på Christiansborg”. Lad mig gøre et forsøg.

VLAK-regeringen har med Dansk Folkeparti som klakør besmykket et udspil med titlen ”Et Danmark i bedre balance” som med tvangsflytningerne har to formål:

For det første er der reelt – trods advarende erfaringer med udflytninger i Norge – tale om en valgstrategi for at please vælgere i provinsen – på hovedstadens og skatteydernes bekostning.

For det andeter der tale om et ideologisk raid til undergravning af velfærdssamfundet, som mange borgerlige/liberalister ikke bryder sig om, trods besværgelser om det modsatte.  Her kan svækkelse af centraladministrationen og dermed den offentlige virksomhed være et effektivt middel.

Hvad skal det nytte

Spørgsmålet er så med de gamle Hørup-ord: Hvad skal det nytte? Svaret er, at det gør det heller ikke. Af to grunde: Påstanden om skævvridning af landet er falsk, og nytteværdien af udflytningen er tvivlsom.

Danmarks Statistik har kortlagt fordelingen af statslige arbejdspladser i de enkelte landsdele, som dementerer påstanden om ”skævvridning”. På landsplan udgør statslige arbejdspladser i gennemsnit 8 pct. af samtlige private og offentlige job. I hovedstadsregionen er tallet 9 pct., i Nordjylland og på Østsjælland 8 pct. og på Fyn og i Vestjylland 7 pct. I absolutte tal er der ikke overraskende flest statsligt ansatte i hovedstaden og omegn: 85.000. Næstflest i Østjylland: 25.000.

Under overskriften ”Regeringens udflytningsplaner er en omgang symbolpolitik” har chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, set på de økonomiske konsekvenser. Hun skriver bl.a.: Udflytningen af arbejdspladserne sker samtidig med, at regeringen fører en politik, hvor der spares i flertallet af kommunerne. Den samlede effekt frem mod 2025 vil være en reduktion i den samlede offentlige beskæftigelse i 9 af 10 kommuner. Regeringen udflyttede i første runde 3.900 arbejdspladser, men den kurs, der er lagt op til, vil fjerne 8.000 kommunale fuldtidsansatte frem til 2025. Blandt de 31 kommuner, der har fået tilført statslige arbejdspladser i første runde, vil der være en samlet negativ effekt i de 20. 11 kommuner, hvor der samlet set er tale om en positiv job-effekt, får en gevinst på mellem 17 og 285 job. Sådan lyder det fra AE-Rådet.

Kun 15-20 pct. flytter med

Men én ting er de økonomiske og administrative konsekvenser med tab af værdifuld viden i mange år frem, en anden er de menneskelige omkostninger. Her er det foreløbige billede: Kun 15-20 pct. flytter med, resten bliver, hvor de føler sig hjemme blandt familie og venner i håb om at finde andre jobmuligheder, og for de fleste lykkes det.

For selv om Venstre i København og en af dets økonomiske velyndere i hundredtusind kroners klassen, Industrien, hvert år placerer København blandt de mest ”erhvervsfjendtlige” kommuner – bl. a. fordi hovedstaden afviser social dumping og kræver kædeansvar – så ser hovedstadens fremtid ganske lys ud.

Københavns Erhvervsbarometer i 2017 viser bl.a. disse resultater: 22.000 flere private arbejdspladser. 75 pct. flere turister i de seneste syv år, og en tilfredshed med iværksætter-rådgivningen i Københavns Erhvervshus på 98,8 pct. Samtidig fremgår det af en netop udkommet vækstrapport, at København har haft den fjerde største vækst mellem 2011 og 2016 sammenlignet med 16 andre europæiske storbyer. København er og bliver landets vækstmotor, og det til trods for de borgerliges gentagne benspænd.

Dem kan man kun anbefale at læse Tante Berlingske lidt grundigere, for her skriver chefredaktøren også:

Opfattelsen af, at valget står mellem en stærk hovedstad eller et stærkt Danmark, vil jeg gerne gå op imod. Det er noget vrøvl. En stærk og pulserende hovedstad med et piblende lag af erhvervsvirksomheder inden for brancher i vækst, og hvorfra der udgår impulser, også af mere åndelig og kulturel art, er ikke nogen ulempe for danskere, der ikke bor i København. Det er en fordel. Det giver også dem mere.