Retspleje a la bande

Den 19. november blev Nedim Yasar myrdet på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter. Han var netop kommet ud fra den reception, som var blevet holdt i Ungdommens Røde Kors’ lokaler, hvor bogen om ham - “Rødder” - var blevet præsenteret

Af Mogens Havnsøe Petersen

Nærværende skribent har været fast lytter til programmet “Politiradio” på Radio 24/7 siden det startede. I hele perioden har programmet været bestyret af journalist Marie Louise Toksvig, og det er også hende der har skrevet bogen “Rødder” på baggrund af mange timers samtale med Nedim Yasar. Bogen er altså ikke, som mange har troet, Nedim Yasars erindringer. Det er en journalistisk beskrivelse af det liv, som han har haft, fra tidlig barndom og til kort tid før sin død.

Jeg bestilte bogen samme dag den udkom og drabet blev kendt, og fik den leveret få dage efter i pakkeboksen i Fakta på Frederikssundsvej lige ved min bopæl, 3-400 meter væk fra mordstedet. I sig selv en bizar oplevelse at læse bogen, alt mens “Politiradio” sendte en specialudsendelse søndag den 25. november, og mordet forståeligt nok var forsidestof og helt fremme på alle sendeflader.

Første kapitel hedder “Du skal dø”. Sidste sætning i epiologen: “Prøven gik så godt, at Nedim blev tilbudt en større rolle i serien: Som gangsterboss (i DR’s TV-serie “Bedrag”).

Men Nedim Yasar får af gode grunde aldrig en karriere som skuespiller. Heller ikke som pædagog, som har var ved at uddanne sig til. Han er begravet under stor mediebevågenhed og med stort følge.

Hvordan kan det komme dertil, at en ung mand, som i en alder af 31 år er ved at skabe sig en karriere væk fra kriminalitet, så kynisk og brutalt kan blive skudt siddende i sin bil på en stille sidegade i København?

Bogen “Rødder” giver en del af svaret. Den beskriver levende Nedims opvækst i Ballerup, med en mor der arbejder hårdt som rengøringsdame og holder sammen på hjemmet, og en far som både er kriminel, fordrukken og voldelig. Ikke noget fint udgangspunkt for at god tilværelse.

Men på gaden og sammen med de andre rødder, fungerer Nedim i modsætning til i skolen fremragende. Han er en naturlig ledertype, og han har også forretningsmæssig sans, så han arbejder sig op igennem hierarkiet med først og fremmest hashhandel, men også ved at være inddriver af gæld. Der er status på drengen. Fed bil og penge nok og respekt i nærområdet - eller nok snarere angst.

Bogen beskriver detaljeret og troværdigt, hvad der skal til for at nå til tops i det miljø. Man skal bl.a. være god ven med “Klubben”, som der gang på gang refereres til bogen. Det står ikke nævnt, men alle ved det er “Bandidos”. Det er da også fremgået af dagspressen, at den faderfigur Nedim gang på gang søger råd og vejledning og opbakning hos er den fremtrædende Bandidos-rocker Lennart Elkjær Christensen, som fik 16 års fængsel, for at sprænge sin “ven” - en anden Bandidos-rocker - i luften, da han ville starte sin bil foran Glostrup Hospital. Vedkommende der blev pulveriseret var kommet i såkaldt bad-standing.

Noget af en faderfigur, men jo et billede på, hvordan tingene er bygget op i denne del af den kriminelle underverden. Der er en slags adel bestående af først og fremmest Bandidos og Hells Angels, og de styrer så dele af diverse mere eller mindre ustrukturerede bander. De fleste af de fuldgyldige medlemmer kommer sjældent selv i nærheden af kriminaliteten, men de lever ved at være totalt hensynsløse, når det endelig kommer dertil, og så ellers få afgifter fra banderne.

Samvittighed

Marie Louise Toksvig er i en række efterfølgende interviews vendt tilbage til, om Nedim har dårlig samvittighed i forbindelse med sine handlinger, og det har han til en vis grad. Bl.a. påvirker det ham, hvordan en mor til en 12-årig dreng i Vollsmose er i studiet i “Politiradio” og fortæller, hvordan drengen bliver truet, fordi han har vidnet overfor politiet og både mor og drengen bliver truet, så de må flytte fra bebyggelsen. Han indser, at den slags har han selv været med til.

Det er også eftertanken i forbindelse med, at han selv får et barn, som gør at han kommer med i et såkaldt exit-program, hvor han hjælpes videre til en ny tilværelse. Det der er sværest for i den proces er ensomheden. Man har ikke længere de kriminelle venner, og netværket er også væk. Noget af sit nye netværk får han gennem Ungdommens Røde Kors, og det var også derfor bogreceptionen skulle holdes i deres lokaler.

Der er ingen tvivl om, at Nedim Yasars fortid har skabt ham fjender. Hans forklaring om, at han ikke skyldte nogen noget i det tidligere bandemiljø, bl.a. fordi han aldrig stak nogen til politiet, kan være svær at tro på. De dræbende skud på Hejrevej tyder på noget andet.

Der er fængslet tre i forbindelse med mordet, og de har efter sigende tilhørsforhold til Satudarah MC, som er en rockerklub med udspring i Holland.

Forretningerne kører videre. “Rødder” giver noget af baggrunden. Man har løbende skærpet straffene for at imødegå banderne. Det har ikke hjulpet. Man kvier sig ved at lovliggøre hash. Man vil hellere sørge for, at banderne stadig har denne pengestrøm. Et argument er, at så vil de bare slå sig på anden kriminalitet. Det gør de skam allerede. Bl.a. kokain som flyder i rigelige mængder til beskedne priser. Lidt kvindehandel bliver det også til. Men det er hashmarkedet der er den store pengemaskine.

I alle de kiosker der ligger i min nærhed, fører man et større udvalg af jointpapir. Hvor det der skal fyldes i handles ved jeg ikke. Mit bedste svar er - overalt.