Socialdemokraterne i Portugal vandt

Ved det portugisiske valg gik det pænt fremad for Socialdemokratiet. Faktisk blev socialisterne det største parti i Europa relativt set

Af Britta Thomsen, tidl. MP i EU

Efter parlamentsvalget søndag 6. oktober slog de portugisiske socialister deres førerposition fast dels som det største parti i Portugal og dels som det største socialdemokrati i Europa.  Partiet gik frem fra ca. 32,5 til 36,5% af stemmerne og kunne dermed øge antallet af mandater i parlamentet fra 86 til 106 altså en fremgang på 20 mandater, dog ikke nok til at få absolut flertal.

I det portugisiske parlament skal man tælle til 116, da der er 230 medlemmer. Socialisternes støttepartier Venstreblokken, der svarer til SF gik stemmemæssigt tilbage men beholdt sine 19 mandater mens det andet støtteparti Kommunistpartiet gik tilbage fra 17 til 12 mandater. Til gengæld gik det lille dyrevelfærdsparti PAN frem fra 1 til 4 mandater, og der kom 3 nye partier i parlamentet med et mandat hver heraf for første gang et højreekstremt parti, som gik til kamp imod bistandshjælp til de portugisiske sigøjnere og medicinsk kastrering af pædofile. Efterfølgende kom det frem, at fordi nogle sigøjnerklaner var røget i totterne på hinanden havde partiet fået mange stemmer i det ene sigøjnersamfund. Portugal har ingen spærregrænse, så hvis man får stemmer nok til et mandat er man sikret en plads. De to borgerlige partier, det liberale Barroso-parti PSD og det kristendemokratiske CDS, gik markant tilbage. 

Siden demokratiet blev indført efter 48 års diktatur i 1974, har socialister og kommunister i flere omgange tilsammen haft parlamentarisk flertal, men interessen for at samarbejde var aldrig til stede hverken fra socialistlederen Mario Soares eller fra det moskvatro portugisiske kommunistpartis side.

Den økonomiske krise, der satte ind i 2008, og som udløste en hjælpepakke fra EU i 2011-2014 med store krav til nedskæringer i den offentlige sektor og i de offentlige lønninger (offentlige ansatte kan ikke fyres i de fleste europæiske lande), fik venstrefløjen til at komme på nye tanker. Ved valget i 2015 afsatte vælgerne nemlig den borgerlige to-partiregering, og venstrefløjen fik tilsammen flertal i Parlamentet. 

Samarbejde

Og situationens alvor fik partierne til at lægge alle fordomme bag sig og sætte sig sammen med henblik på et samarbejde for de kommende 4 år.  Regeringen skulle udgøres af en socialistisk mindretalsregering med støtte fra Kommunisterne og Venstreblokken på Økonomien skulle genoprettes og velfærden genindføres samtidig blev de enige om, at partierne selv bestemme deres politik derudover og bevare deres identitet. F.eks. er tyrefægtning et område, som diskuteres i Portugal og et område, hvor partierne er meget uenige på tværs af højre og venstre.

Partierne blev i 2015 enige om, at gøre det, som ingen troede var muligt, nemlig at hæve de offentlige lønninger og pensioner til oprindeligt niveau og samtidig skabe vækst, og i 2019 forventes statsbudgettet at gå i nul for første gang siden 1990erne. Arbejdsløsheden er halveret til ca. 6 procent, så Portugal lykkedes med at bryde med sparepolitikken.  I første omgang en politik der fik bureaukraterne i Bruxelles til at løfte et øjenbryn, men de var på grund af Brexit blev der taget lidt lettere på budgetdiciplinen på dette tidspunkt, for der skulle nødigt komme flere folkeafstemninger.  Det blev til 4 år med mange forbedringer i velfærden i Portugal lige fra at genoprette dagpengene til at indføre gratis skolebøger. og vælgerne kvitterede ved at give Socialistpartiet fremgang, men det kostede altså støttepartierne mandater.

Nu forhandles der så om, hvad der skal ske. Kommunistpartiet havde haft intern splittelse i forhold til at støtte regeringen, og centralkomiteen evaluerede, at det bl.a. var derfor, at partiet havde haft tilbagegang, samtidig besluttede de, at partiet ikke igen skulle være med i en skriftlig 4-årig aftale, men gerne stillede op til at støtte en socialdemokratisk mindretals regering men fra finanslov til finanslov. En skriftlig aftale er heller ikke nødvendig ifølge præsidenten Marcelo Rebelo de Sousa, som umiddelbart efter stemmerne var talt op, udnævnte António Costa til at danne regering.

Skriftlig aftale

Venstreblokken vil derimod gerne indgå en ny skriftlig aftale, men stiller krav om en ny arbejdsmarkedsreform. Til det siger socialisterne, at den sidste reform først er begyndt at virke fra oktober 2019, så mon ikke det er lidt tidligt? Så det vil de ikke være med til sagde statsminister António Costa til en møde med arbejdsmarkedets parter, som han indkaldte til 3 dage efter valget med henblik på en ny trepartsaftale.

Det lille dyreparti PAN er også med i de nye forhandlinger, og lige nu tyder det på, at socialisterne ikke ser behov for at indgå nye skriftlige aftaler for en 4 årig periode. Under ingen omstændigheder kommer der en arbejdsmarkedsreform i den kommende tid, som Venstreblokken stiller som betingelse for skriftlig aftale. Samtidig mener socialisterne at der vil stille situationen bedre, hvis aftalen med de tre partier samt det lille parti LIVRE, som kun fik valgt et mandat, er på samme vilkår. Mon ikke vi vil se en regeringsdannelse snart, hvis det ikke allerede er sket.