Nr. 3 - 2018


Lynetteholm – en ø for at skabe plads til alle

Store dele af det København, som vi kender i dag, er bygget på affald og jord opfyldt i vandet rundt om byen. Nu tager København det næste store skridt og anlægger en ny ø ud for Refshaleøen

Af Jonas Bjørn Jensen, politisk ordfører for Socialdemokratiet i København

I morgen er der 27 flere Københavnere, end der er i dag. Og om et år, vil være der 10.000 flere end vi er nu. Sådan har det været i mange år, og sådan ser det ud til også at blive ved med at være i fremtiden.

Det betyder helt konkret, at København er vokset med ca. 130.000 indbyggere siden 90’erne, eller sagt på en anden måde, København er vokset med mere end Esbjergs indbyggertal på bare et par årtier. Og vi vil vokse med yderligere 130.000 frem mod 2030 – viser befolkningsprognoserne.

Udfordringerne ved at vokse

På den ene side er det positivt, at så mange mennesker har lyst til at komme og bo sammen med os københavnere, men det giver også en række udfordringer, hvoraf boligudfordringerne og trængselsproblemer er de mest presserende.


Mest konkret er udfordringen med at finde tag over hovedet til de nye københavnere. Det er baggrunden for den voldsomme byggeaktivitet i byen, hvor man kan se byggekraner, uanset hvor man kigger hen. Med den stigende efterspørgsel efter boliger i byen, er priserne også blevet presset i vejret, og hvis ikke vi handler politisk, så risikere København at udvikle sig som London, Paris og de store byer i USA, hvor almindelige mennesker er forvist fra de centrale dele af byen.

Dertil kommer trængselsudfordringerne. Det er klart, at det giver problemer, når vi bliver flere mennesker der skal dele pladsen i byen. Det gælder alt fra vores skoler, vores grønne områder, cykelstierne og selvfølgelig på vejene. Det er baggrunden for vores mange investeringer i cykelstier og etableringen af metroen. Vi er nødt til at have et transportsystem i København, hvor det er attraktivt at tage kollektiv transport og springe på cyklen, hvis ikke vi skal sande fuldstændig til i biler.

Hvad skal vi med en hovedstad, hvis ikke den er for alle?

Københavns vokseværk hænger selvfølgelig sammen med, at København er et fantastisk sted at bo. På mange måder har byen rejst sig fra 70’erne og 80’ernes nedslidte by til at være en moderne storby, hvor det er lykkedes at skabe et sted med høj livskvalitet og plads til børn.

Men alt det har ikke meget værdi, hvis ikke vi samtidig sørger for, at byen kan være for alle. Det er i virkeligheden det, som er baggrunden for socialdemokraternes ønske om, at vi skal bygge flere boliger i København. Også selv om vi flere steder møder modstand mod at bygge mere i byen. Så længe der vil være et pres på København, så længe vil vi kæmpe for at skabe plads til flere, og særligt for at sørge for, at København bliver ved med at være en by for almindelige mennesker.

Derfor har vi arbejdet på at finde en måde at skabe plads til de mange mennesker og samtidig sikre, at vi kan investere i byens udvikling. Med et perspektiv der rækker længere end næste valg. Det er resulteret i visionen om at lave en ø i Øresund ud for Refshaleøen.

Hellere have infrastruktur end grundspekulation

Byggeaktivitet betyder, at entreprenører fra hele Hovedstadsområdet betaler for at komme af med restjorden fra små og store byggeprojekter. På den måde har By og Havn som arealudviklingssystem haft en løbende indtægt i takt med, at Nordhavn er blevet udvidet og der er kommet flere mulige byggegrunde i området. Kort sagt har byen tjent penge på at tage imod den jord, som vi i fremtiden vil komme til at tjene penge på at sælge som byggegrunde.

Indtægten fra grundsalg og modtagelse af jord går til at anlægge metro og andet infrastruktur, som giver en højere værdi af byggegrundene i udviklingsområderne, som giver en større indtjening, som igen kan bruges til yderligere Metro og byudvikling.

Mens man mange steder i resten af verden oplever, at byudvikling giver spekulation i jord med store gevinster til spekulanter, så har vi i København lavet en model, hvor den største del af gevinsten ved byudvikling kan geninvesteres i kollektiv transport til fordel for fællesskabet, klimaet og mobiliteten i København.

Bydel med plads til 30.000 mennesker

Så mens Lynetteholmen skal være den økonomiske drivkraft i at betale for infrastrukturen i København, så bliver der også skabt plads til ca. 20.000 boliger, hvor der kan bo ca. 30.000 mennesker. Sammen med en udvikling af Refshaleøen bliver det til en samlet ny bydel med plads til 50.000 mennesker.

Hver fjerde bolig bliver almen, og på den måde sikrer vi rammerne for et blandet kvarter med plads til mennesker, der har almindelige indtægter.

Lige nu er en principaftale om Lynetteholm netop blevet vedtaget i Folketinget, og snart skal den også behandles i Borgerrepræsentationen. Principaftalen fastlægger nogle overordnede forhold med hensyn til trafikbetjening, antal boliger, at der skal være almene boliger og hvor præcis man planlægger den nye skal ligge. Alt andet skal foldes ud over de kommende 50 år, i takt med at byen vokser frem af det, der i dag er vand.

Forventningen er, at den første byudvikling vil kunne igangsættes i 2035 og at udviklingen vil løbe frem til 2070. Med byens vokseværk kunne man selvfølgelig godt ønske sig, at vi kunne komme i gang og være færdige noget før. Personligt håber jeg på, at vi kan fremskynde processen, men det er også vigtigt at vi får gjort det ordentligt, og det tager ofte også lang tid.

København må klare sig selv

Skulle man sige noget negativt om planerne for Lynetteholm, så er det, at den borgerlige regering stadfæster et princip om, at der ikke kan investeres så meget som en bøjet femøre i københavnsk infrastruktur, uden at vi bogstaveligt talt skal stampe den op af jorden selv.

Mens man andre steder i landet bruger statslige penge på motorveje, jernbaner, elektrificering og andre store projekter der binder landet sammen og løser trængselsproblemer. Så signalerer regeringen, at vi i København kun kan forvente store infrastrukturinvesteringer, hvis vi er i stand til selv at finde kreative finansieringsmodeller.

Og det rejser det næste spørgsmål. For mens København vokser sig stadigt større, med den konsekvens at der bliver mere trængsel på vejene, i metro-togene og på cykelstierne, så er det meget usikkert hvordan vi skal få råd til de næste store etaper af Metroen, hvis vi ser bort fra den del, som altså skal forbinde den nye bydel Lynetteholm med resten af byen.