Tillid er godt, kontrol er bedre, overvågning er bedst

Forhandlingerne om regeringens såkaldte “tryghedspakke” skal til at gå i gang. Pakken indeholder flere kontroversielle elementer - bl.a. mere overvågning

Af Mogens Havnsøe Petersen

I midten af oktober fremlagde regeringen såkaldte “tryghedspakke”, hvis fulde navn er “Tryghed og sikkerhed i Danmark”, og i december gik forhandlingerne så i gang i Folketinget.

Herunder fremkom justitsminister Nick Hækkerup under sin gennemgang fra Folketingets talerstol med følgende udsagn: - Med overvågning stiger friheden!

Sætningen er selvfølgelig taget ud af sin sammenhæng, hvilket dog ikke har forhindret, at den efterfølgende er blevet udfordret af både debattører og politikere, for den bringer unægteligt mindelser om indholdet af George Orwells roman “1984”, som udkom i 1948 (cifrene i titlen er 48 byttet om) som et litterært svar på det rædselsregime, som kommunisterne under Stalin havde opbygget.

I bogen anvendes såkaldt Nysprog, hvor alt kan vendes på hovedet. Helt centralt står de tre påstande:

1. KRIG ER FRED
2. FRIHED ER SLAVERI
3. UVIDENHED ER STYRKE

Fordi justitsministeren mener overvågning giver mere frihed, er det selvfølgelig ikke sådan, at går ind for hverken krig, slaveri eller uvidenhed eller Stalin eller er kryptokommunist, men det er dog bemærkelsesværdigt, at han som alle hans forgængere som justitsministre de seneste mange år incl. statsministeren konstant søger politiet tilført flere redskaber, og det sker tilsyneladende ureflekteret og uden forbehold.

Tryghed og frihed

Før det bemærkelsesværdige udsagn om, at overvågning øger friheden, sagde justitsministeren: - Uden tryghed ingen frihed, og det er så deraf det følger, at overvågning skulle øge friheden. Det hviler imidlertid på den præmis, at overvågning skulle øge trygheden, og det er der ikke særlig meget der peger i retning af.

Vort og mange andre samfund er i forvejen plastret til med kameraer, og telefonselskaberne er stadig pålagt at opbevare kundernes data, selv om Danmark er blevet underkendt af EU på det punkt. Den såkaldte logningsbekendtgørelse blev indført efter terrorangrebet i Madrid i 2004, men den blev underkendt af EU-domstolen i 2014. Danmark har endnu ikke fulgt denne dom.

Det er klart, at politiet i sin efterforskning også skal kunne bruge moderne hjælpemidler - og gør det. Men det der tilsyneladende har virket bedst er, når der har været sat aflytning op på mistænkte - efter dommerkendelse. I København havde man et forsøg med flere kameraer på Strøget, men flere af dem blev pillet ned igen, fordi det simpelthen var for mandskabskrævende at bruge.

Det er jo netop pointen, at hvis overvågning skal virke i andet opklaring, som jo finder sted efter forbrydelsen, så skal der sidde mennesker i den anden ende og holde øje for at øge den tryghed, som justitsministeren efterspørger og som ifølge hans logik er frihedsfremmende. Nogle har nævnt, at hvis man ønsker at finde nålen i høstakken, så nytter det ikke at gøre høstakken større.

I forbindelse med den seneste situation, hvor der blev anholdt 20 personer på adresser over hele landet (hvoraf de fleste er løsladt), har det været nævnt, at den israelske efterretningstjeneste Mossad har været behjælpelig med oplysninger. Mossad er i modsætning til, hvad de fleste tror, ikke særlig teknologisk orienteret, men de er langt fremme når det gælder infiltrering af terroristerne.

Krudttønden

Den seneste større terrorhændelse, som vi senest har haft i Danmark, hvor Omar el-Hussein i 2015 skød og dræbte en tilfældig foran Krudttønden på Østerbro og senere en vagt foran synagogen i Krystalgade, for så nogle timere senere at møde døden på fortovet på Svanevej i Københavns nordvestkvarter, kunne være forebygget - men ikke via overvågning.

Overvågningen gjorde først nytte, da han var blevet morder, og man kunne følge nogle af sporene.

Han havde forud været fængslet i en sag, hvor han havde knivstukket en passager i et S-tog, men den forudgående indberetning fra fængslet om hans radikalisering blev overhørt, og til al overflod var han netop løsladt, fordi hans advokat i ankesagen til Landsretten først havde plads i kalenderen et halvt år efter.

Hele den sag peger også i retning af, at samarbejdet mellem PET og Rigshospolitiet ikke er det mest pragtfulde. Bl.a. nægtede de to PET-agenter ved Krudttønden at lade sig afhøre efter hændelsen, for i og med der var løsnet skud, ville de vente på den særlige politimyndighed, der tilkaldes ved den slags hændelser. Derfor fik politiet i øvrigt først senere med besvær på plads, at der kun var tale om en gerningsmand.

Det skal også nævnes, at der gik timer før synagogen blev beskyttet af politiet, og de var ikke til meget hjælp - bl.a. pga af manglende skydetræning og våbenhåndtering.

Kina

Lad os lige tage en tur tilbage i høstakken, for man kan måske få teknologisk hjælp via ansigtsgenkendelse. Københavns Politi har netop søgt tilladelse til at anvende det, og det har foreløbig Venstre og DF erklæret sig som positive overfor. Justitsministeren har ikke udtalt sig, men Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus er forbeholden. 

Længst fremme med den teknologi er Kina, hvor man i 2020 implementerer et totalt program, som foreløbig har været på forsøgsbasis i et par af provinserne, men nu rulles helt ud. Det er et program, hvor der kan gives point for adfærd med meget mere, så borgerne skal opføre sig ordentligt, ellers kan de risikere miste ret til uddannelse, visse transportformer med mere. Heri er ansigtsgenkendelsen et vigtigt element.

Kina fjernede sidste år både Orwells roman “1984” og “Kammerat Napoleon”, samt forbød brugen af visse ord på nettet.

Det sker næppe i Danmark, for her er staten altid god og rigtig og har styr på datasikkerhed og uden brådne kar i toppen af forvaltningerne og styrelserne til evig tid eller………….