Videnscentre for håndværk Af Mattias Tesfay (MF) Vi har med forfatterens tilladelse fået lov til at bringe et udsnit af kapitel 31 fra hans bog ”Kloge hænder”, som udkom i 2. halvår 2013, og som nu er trykt i 10 oplag. Nogle af tallene kan derfor være en smule anderledes - problematikken er den samme. Erhvervsskolesektoren er ved at blive devalueret til et udvidet sløjdlokale for bogligt svage elever fra folkeskolen. ”Igennem mange år er erhvervsskolerne blevet overbelastet med socialpolitiske opgaver,” forklarer uddannelsesforsker fra Roskilde Universitet, Christian Helms Jørgensen. ”Unge med boglige, sociale eller psykiske problemer, er blevet sendt over på erhvervsskolerne, og det slider på skolernes image.” Formanden for erhvervsskoleeleverne Morten Ryom er enig: ”Den apati og den indstilling, der er hos elever, der ikke gider undervisningen, smitter af på alle. Og det har vi bare slet ikke brug for på erhvervsskolerne.”

Den politiske opmærksomhed har de seneste år rettet sig meget ensidigt mod erhvervsskolernes evne til at sikre, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor er det høje frafald på uddannelserne til konstant diskussion, derfor øremærkes der millioner i støtte til konsulenter, der skal hjælpe de svageste elever, derfor etableres der nye særordninger for at afhjælpe praktikpladsproblemet og derfor tager avisernes omtale af erhvervsskolerne som regel altid udgangspunkt i nye problemer.

Håndværkernes rolle

Det er måske ikke så underligt at de fleste unge og forældre vælger gymnasiet.

Der er behov for at vende diskussionen på hovedet, og tage afsæt i håndværkets centrale rolle i at sikre fremtidig velstand i Danmark. På samme måde som politikerne har formuleret en målsætning om at 60 % af en ungdomsårgang bør have en videregående uddannelse, bør der også formuleres en målsætning om at mindst 50 % af en ungdomsårgang skal blive faglært. Det vil kræve mere end en fordobling i søgningen mod erhvervsskolerne, og vil kun være muligt, hvis erhvervsskolerne bliver tiltænkt en helt ny rolle.

”Før folketingsvalget tog vi kontakt til Socialdemokraterne og SF for at forklare dem hvordan erhvervsskolerne kan blive omdrejningspunkt for innovation,” forklarer Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler. Det resulterede i følgende formulering fra partiernes fælles udspil De unge skal med fra 2011:

”Erhvervsskolerne er tæt på mange mindre virksomheder og har dermed en unik mulighed for at formidle ny viden og være motor for innovation, vækst og erhvervsudvikling. Den udvikling vil S og SF understøtte ved at give erhvervsskolerne mulighed for at indgå samarbejder med små og mellemstore virksomheder om produkt- og markedsudvikling. Heri kan også indgå samarbejder med forskningsenheder samt praktiske læringsforløb for elever på erhvervsskolerne.”

S-SF-R-regeringen har endnu ikke defineret nogen ny klar rolle til erhvervsskolerne i dansk vækstpolitik, selvom Rådet for Teknologi for nylig fik 4 millioner til at styrke samarbejdet med blandt andet erhvervsskolerne og halvdelen af uddannelsescheferne på erhvervsskolerne allerede i dag har et samarbejde med de regionale vækstfora. Nogle erhvervsskoler har endda på eget initiativ fået gode erfaringer med konkrete projekter med det lokale erhvervsliv.

Udvikling af salatoste

Det gælder for eksempel Food College Aalborg. "Samarbejdet med Food College Aalborg betyder, at vi har oplevet en stor stigning i salget af vores salatoste", fortæller Michael Bang, der er direktør i Nordex Food fra Dronninglund, en virksomhed med 200 ansatte der omsætter for omkring 600 millioner. "Vi køber skolen til at udvikle nye opskrifter, hvor ostene indgår, og som vi bruger i markedsføringen over for forbrugere, storkøkkener og restauranter. Faglæreren har været rigtig dygtig til at komponere opskrifter og udvikle nye smagssammensætninger, som rammer tidens trend. De er også dygtige til at style maden. Vi kan mærke, at skolen er et dynamisk miljø, hvor nye strømninger og tendenser mødes."

En gang om året udvælger Nordex Food en række produkter, som de ønsker at få udviklet. I samarbejde med skolens faglærere diskuteres erfaringer og viden om smagsnuancer, krydderier og kulinariske trends. På den baggrund sammensættes et hæfte med sæsonensprodukter. Med afsæt i produkterne hjælper skolen med at udvikle forslag til opskrifter, der kan bruges af de storkøkkener, der er virksomhedens kunder: "I det seneste opskriftshæfte, blev der for eksempel brugt mange kræfter på at ramme præcis den konsistens i en af virksomhedens oste, som gør, at den kan bruges i en kage. Her trækkes på faglærerens indgående viden om syrer og salte og generelle erfaring med at komponere retter."

Erhvervsskolen i Aalborg har flere hundrede elever gennem køkkenerne hvert år, og har på den måde mulighed for at blive et opsamlingssted for trends og viden i kokkefaget. Derudover har skolen nogle af landets bedste faciliteter, og kender arbejdsgange i kantiner og storkøkkener, hvilket er afgørende for en virksomhed som Nordex Food, der skal sikre, at deres produkter også fungerer i praksis ude hos kunderne.

I Sønderjylland har erhvervsskolen indledt en række lignende forretningsaftaler med lokale virksomheder. "Samarbejdet med AMU Syd betød, at vi kunne øge produktiviteten med 20 procent," fortæller administrerende direktør i Dal-Bo A/S, der producerer maskiner til landbruget. "Vi fik en ydelse, som vi ikke kan købe på det almindelige  konsulentmarked."

Vi er ikke Grundfos

Produktionschefen på virksomheden forklarer, at de ikke er indrettet med et stort lag akademikere, der kan indgå i kompliceret dialog med forskere fra universiteterne. De er en håndværkervirksomhed: "Vi er ikke en højteknologisk virksomhed. Vi har oplevet eksperter tale til os, som om vi var Grundfos, Danfoss eller Lego. Det er vi ikke. Vores problemer er af en karakter, hvor hverken traditionel rådgivning eller universiteterne slår til. Erhvervsskolernes kobling af ny viden med stor praktisk indsigt i vores fag gør dem til en nøgleaktør i forhold til at ruste os til den globale konkurrence".

Chefkonsulent i Dansk Erhverv giver produktionschefen ret: "Der ligger en mur mellem forskningen og de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det er, som om det er finere for forskerne at samarbejde med de store," forklarer han.

Forståelsen af kulturen, arbejdsgangene og ledelsesforholdene i små- og mellemstore virksomheder giver erhvervsskolerne en unik mulighed for at bygge bro mellem den nyeste viden, og hvordan den implementeres i produktionen. ”Erhvervsskolerne har virkelig noget at byde på, men det bliver stort set ikke udnyttet,” mener Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler. ”Den viden der skabes i vores samfund skal ud til de små og mellemstore virksomheder, hvor hovedparten af danskerne arbejder.”

Innovation

Jeg har taget kontakt til Lars Kunov for at høre mere om det samarbejde om innovation, vidensoverførsel og produktudvikling der allerede fungerer i dag mellem erhvervsskoler, videregående institutioner og erhvervslivet. ”Da jeg var knægt, havde jeg en kammerat der stod i lære på et autoværksted. På et skoleophold, havde han fået af vide, at det kunne slå mekanikerne ihjel, når de rensede asbest fra bremseskiverne uden nogen form for afskærmning eller beskyttelse. Den viden bragte han med videre til kollegerne. Det var altså ikke DTU, der kom og bankede på døren til værkstedet, men en lærling der fungerede som afgørende led i den kæde, der formidler viden fra forskerne til praktikerne.

- Vores elever skifter hyppigt mellem skolebænken og drejebænken. Derfor kan forskningsresultater og viden om ny teknologi flyttes langt hurtigere gennem vores skoler, end hvis der først skal skrives lærebøger og afholdes kurser, for de i forvejen travle virksomhedsledere,” fortæller Lars Kunov.

I Nordjylland har et længevarende samarbejde mellem Construction College Aalborg - en anden afdeling af byens tekniske skole – og tagleverandøren Komproment A/S udviklet sig til uddannelsen TagProff. Den retter sig mod håndværkere, som ønsker at dokumentere overfor kunderne, at de har den viden om materialer og tagløsninger, der er nødvendig for at minimere byggefejl. Over hundrede virksomheder og tusind håndværkersvende har fået uddannelsens certifikat. TagProff uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med faglærerne, der har har lavet tests af forskellige tagløsninger, for at se hvordan de bedst fungerer i praksis, så man både lever op til byggereglementer, og er mulig at bygge i praksis.

Danske erhvervsskoler udgør hver især et hovedbibliotek af håndværksmæssig viden, der kun tilfældigt og sporadisk kommer ud at arbejde i danske virksomheder. Ved at omdanne skolerne til videnscentre for håndværk, ligesom AMU Syd, teknisk skole i Aalborg og enkelte andre skoler, kan det store flertal af danske virksomheder, der ikke har egne akademiserede udviklingsafdelinger, få tilført ny viden og udviklet nye produkter på en lavpraktisk måde.

Translatør mellem videnskab og produkt

Søren Christensen, der er faglærer på Construction College Aalborg, der udviklede sig til TagProff-uddannelsen, forklarer: "Erhvervsskolerne fungerer som en translatør, der oversætter kommunikationen mellem videnskabens verden og den udførende verden, hvor håndværkersproget hersker. Hvis man ikke kan den kode, når man aldrig håndværkerne. Meget af den viden, som universiteterne bruger millioner på at udvikle, når aldrig ud i erhvervslivet."

I en undersøgelse fra 2012 svarer 84 % af uddannelsescheferne på erhvervsskolerne, at det burde være en opgave for erhvervsskolen at bidrage til innovation og vækst, alligevel har under halvdelen af skolerne indenfor de sidste to år deltaget i sådanne projekter. Langt hovedparten mener det skyldes, at der ikke er noget politisk fokus på erhvervsskolernes rolle i vækstpolitikken, og at virksomhederne ikke ikke er klar over at erhvervsskoler kan deltage i sådan et samarbejde.

"Mens fokus ofte er på universiteternes betydning for erhvervslivet, er der en tendens til at overse den lange tradition, som erhvervsskolerne har for at koble hoved og hænder sammen," mener Keld Skovsgård, der er vicedirektør på Tech College Aalborg.