Leder

Lindholm - pas - taktik - strategi

Som led i finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, er der - udover nu forbudte cirkuselefanters otium - skabt plads til, at man over de næste år rejser et symbol på øen Lindholm i Stege Bugt. Her har man tidligere har brugt den praktiske isolation af øen til at håndtere de allerfarligste og allermest smitsomme sygdomme for dyr. Mund- og klovsyge, rabies, svinepest. Symbolet man nu vil rejse er helt og aldeles i forlængelse af Dansk Folkepartis ånd og bogstav. På Lindholm skal håndteres alle de allerfarligste og smitsomme sygdomme. Medmenneskelighed, nøgternhed, proportionssans. Den slags tant og fjas skal udslettes.

For ¾ mia. over få år, insisterer regeringen og Dansk Folkeparti på at rejse dette symbol, og for visse dele af deres bagland, vil man sikkert synes, at det er meget praktisk, at der på øen er en afbrændingsfacilitet, for intet dyr har forladt Lindholm, uden det er sket gennem en røgfane. På menneskesprog hedder det et krematorium.

I forhold til love og regler og konventioner og andet humanistisk forstyrrende tankegods diskuteres det, hvor tit færgen mellem Lindholm (Danmarks Alcatraz) og Kalvehave skal gå, og hvad prisen skal være. Og det diskuteres, hvor mange politipatruljer på land og på øen der skal til for at ikke helt at ødelægge et ellers helt fredeligt og roligt lokalsamfund.

Det er fuldstændig surrealistisk. Den politiske diskussion er flyttet i retning af vanviddet.

Man kan tilslutte sig vanviddet. Man kan være mod vanviddet. Man kan åbenbart også melde pas. Men kan man foregive at ville sætte en retning for landet, hvis man melder pas.

Det er helt legitimt i et valgår og i alle år at tage taktiske hensyn, og hvis man tror man kan tage taktikken ud af politik, så har man ikke flyttet sig meget fra Folkeskolens elevråd - i de små klasser.

Men med fornuften, det moralske kompas - og nosserne i behold, kan man da ikke nøjes med at stemme gult til Lindholm. Hvis man ikke evner at stemme mod vanviddet, så kan det blive ret svært at overbevise vælgerne om, at man repræsenterer fornuften og fremtiden.

Mogens Havnsøe Petersen