Leder

Hybris hævnes af Nemesis

Meget af vores vestlige kultur er bygget ovenpå klassisk græsk filosofi og tænkning. I det klassiske Grækenland var hovmod - hybris - den absolut værste synd. Hovmodet var udtryk for et overmod i forhold til guderne, en manglende erkendelse af menneskets begrænsning, og det vil ifølge den græske mytologi blive straffet af hævnens og retfærdighedens gud Nemesis.

På den første hverdag efter julen, fredag den 27. december 2019, vil den nye regering kunne fejre at have siddet foreløbig i et halvt år, og der er noget at fejre.

Helt overordnet er der landet en finanslov, hvor der er flere gode takter. Der tages tilløb til at rette op på den fortløbende udsultning af den offentlige sektor med løbende 2% besparelser på flere områder herunder uddannelse, og samtidig sker der nødvendig tilførsel af ressourcer til en række velfærdsområder. Regeringen bøjede sig ikke for det Radikale teater, hvor man havde indtryk af, at speedsnakkeren Østergaard havde mere travlt med at forhandle via medierne og gentage Dansk Folkepartis indførsel af Hjallerup Marked i politik.

Der er også landet en helt bred klimalov, som kun Nye Borgerlige og Liberal Alliance har holdt sig ude af. Udmøntningen af klimaloven skal nok give vanskeligheder og kampe, men retningen er sat.

Allerbedst er det dog, at der er kommet en ny ro over Folketinget, som før valget var præget af Lars Løkke Rasmussens mere og mere paniske kursændringer og symbolpolitiske tiltag, samt en stadig mere hysterisk retorik. Retorikken er der stadig fra det borgerlige skolegårdsslagsmål. Det fyger med beskyldninger om, at regeringen ikke fastholder en stram udlændingepolitik, fordi man f.eks. ikke investerer ¾ mia. kr i en ø tidligere indrettet til bekæmpelse af kogalskab og med eget krematorium, eller at børnefamilier får deres eget udrejsecenter og selv må lave mad. Skal vi tage en tur tilbage til den græske mytologi, så må det betragtes som den samme sirenesang, som skulle lokke søfolk på afveje mod forlis.

Alt burde således være fryd og gammen, og er det næsten også. Den rene socialdemokratiske mindretalsregering har god gavn af, at man først kun skal blive enig med sig selv og ikke tage hensyn til altid illoyale Radikale, og mandaternes fordeling er trods alt sådan, at Radikale uden videre kan erstattes af DF, og alle støttepartierne kan uden videre erstattes af Venstre. Begge partier har brug for at markere sig som samarbejdsvillige. Regeringen er meget mere manøvredygtig end det indtil nu er kommet til udtryk.
Og så er det man skal tænke på hybris, for det er når alt kører og swinger og går godt, at overmodet sniger sig ind, og der jo nogle store knaster på vejen frem.

Det bliver meget svært at levere på besættelsen af alle de stillinger, som skal fyldes ud i sundheds- og omsorgssektoren samt når det gælder uddannelserne. Produktionssektoren må ikke drænes for arbejdskraft, hvis vi stadig skal være konkurrencedygtige og dermed kunne finansiere velfærdssamfundet.

Den demografiske udvikling er og bliver en realitet, som ikke går væk med mindre der udbryder en dødelig epidemi blandt aldrende danskere. Kravene til konkurrencekraft bliver heller ikke mindre på et globalt marked, hvor vilkårene for arbejderne er værre end for kinesiske kokke i Danmark.

Der er to store muligheder for at øge mængden af arbejdskraft indenlands. Det ene er en markant øgning af erhvervsfrekvensen for etniske kvinder. Den anden er at gøre noget mere konkret end at holde skåltaler om “det grå guld”.

Største udfordring kan vise sig at være det udenrigspolitiske, hvor Europa synes omringet af ledelsesmæssige køllesvingere, Afrika stadig er et delvist dysfunktionelt kontinent og med et Kina, som opfører sig mere og mere totalitært, så er det svært at manøvrere for et lille land, når Tyskland skal igennem et alvorligt generationsskifte i ledelsen, Frankrig lægger arm med de gule veste og England er på farefuld sejlads væk fra Europa.

Praktiseres hybris i den situation vækkes Nemesis.

Mogens Havnsøe Petersen