Leder

Det frie samfund

Da undertegnede som nybagt DsU’er tilbage i midten af 70’erne var til møder og på kurser, blev det brændt ind i min bevidsthed, at den demokratiske socialismes mål var at frigøre mennesket. Det vil sige at skabe vilkår for mennesker, så de frie for frygt, var frie til at bruge egne talenter og havde frihed til at tale, tro og mene, hvad de ville.

Demokratiet var det værktøj, som man i modsætning til kommunisterne skulle bruge, og det må siges, det er lykkedes pænt godt både i Danmark og det øvrige Skandinavien, og heldigvis også mange andre steder Europa og i Verden.

Hverken demokrati eller frihed er imidlertid givent. Ligesom det har kostet kamp at opnå, vil det også koste kamp at bevare, og der trækker sorte skyer sammen.

I Polen har man netop afholdt et valg, hvor Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) har fået tæt på halvdelen af stemmerne, og det har de bl.a. fået på baggrund af en linje, hvor man har vist villighed til at anfægte magtens tredeling, og - heldigvis indtil videre stoppet af EU - gået ind og anfægtet domstolenes selvstændighed. Armslængde er erstattet af armvridning. Den anden side af demokratiets mønt - ytringsfriheden - er også under angreb i Polen. Staten har lagt medierne i stadig snævrere rammer, og nu opererer man ligefrem med et scenarie, hvor journalister skal godkendes af staten.

Samme tendenser ser vi i Ungarn og i andre af de tidligere østeuropæiske lande og også i Italien. Tyrkiet har man i Europa anset som en slags bufferzone til Mellemøsten, og landet har foruden at være fuldgyldigt medlem af NATO også været kandidat til at blive medlem af EU. Tyrkiet er i dag en parodi på et demokrati med en despotisk leder, som åbenlyst truer Europa, hvis man blot så meget som retorisk anfægter Tyrkiets aggression ind i de tidligere kurdiske områder i det nordlige Syrien.

Mange yderligere eksempler på, hvordan de frie demokratiske samfund er truet, kan nævnes. Den frie Verdens frontløber og store muskel - USA - har i snart tre år haft en præsident, som åbenlyst slingrer rundt og løbende truer den frie presse, og højt og flot blæser på de demokratiske institutioner og organisationer til internationalt fredeligt samarbejde.

Men lad de udenlandske eksempler stå for sig selv. Hvordan med Danmark? Som bekendt er det bedst at feje for egen dør, før man begynder at feje for andres.

Regeringen har netop fremlagt udspillet “Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum”, hvor man som svar på rækken af sprængninger, bilbrande og skyderier bl.a. vil etablere yderligere overvågning i det offentlige rum. Meget tyder på, at der er taget godt mod udspillet. De der er skeptiske, bliver hurtigt rubriceret som naive romantikere, og det bliver igen og igen fremført, at har man ikke foretaget sig noget ulovligt, så har man intet at frygte, og det er jo rigtigt - indtil videre. Men tænk hvis de mange værktøjer til overvågning og registrering falder i de forkerte hænder, eller hvis de blot bliver lækket ved en fejl. Der er efterhånden stribevis af eksempler på, at myndighederne ikke er helt på toppen, når det gælder beskyttelse af data. Skandalen omkring telemaster og mobiltelefoners placering er blot den seneste.

Et af elementerne i forbindelse “tryghedspakken” er ANPG, automatisk nummerpladegenkendelse. En smart ny mulighed, så man bedre kan holde øje med, hvor bilerne befinder sig, hvis de da ikke kører på falske eller stjålne nummerplader. Automatisk ansigtsgenkendelse er en mulighed, hvor Kina er meget langt fremme med teknologien. Hvorfor ikke både kunne genkende nummerplader og ansigter, og hvad med at alle borgere kommer i et dna-register osv.

Er det frihed at være totalovervåget? Nej, det er det ikke.

Statsministeren jokede i forbindelse med åbningsdebatten med, at staten havde været nødt til at købe fire cirkuselefanter, og det er nu afgjort, at de skal tilbringe deres otium i Knuthenborg Safaripark. Her har man også bavianer, og dem kunne man i begyndelsen besøge i egen bil. Imidlertid udviklede bavianerne en evne til at strippe bilerne for både gummilister, pyntelister, sidespejle og antenner. Så nu kører de besøgende rundt i en vogn trukket af en traktor, hvor de bag plexiglas kan stikke spaghetti ud til bavianerne gennem en sprække. Tilskuerne er blevet spærret inde, dyrene er udenfor.

I arbejdet med at beskytte os selv, kan vi komme til at bygge vort eget fængsel.

Mogens Havnsøe Petersen