Systematisk hærværk og bøllemetoder - eller social dumping og kriminalitet

Et væltet stillads i NV har sat sindene i kog men dækker over noget mere

Af Irene Odgaard, 3F emeritus, forestod i 2004-7 projekter omkring globaliseringens udfordringer til 3F

Det har afstedkommet en del debat, at en forhenværende minister fra Liberal Alliance, Ole Birk Olesen, på direkte TV har kaldt formanden for Stilladsarbejdernes Landsklub, Thomas Strømsholt, for en ”mafialeder”, som politiet burde fængsle. Anledningen til Ole Birk Olesens udtalelse var et optrin på hjørnet af Tikøbsgade og Lundtoftegade, hvor flere hundrede strejkende stilladsarbejdere kom i slagsmål med arbejdere fra det litauiske DS Byggeri og væltede et stillads. Og selvom Olesen klogeligt trak lidt i land på Facebook efter TV-udsendelsen, så stod han ved essensen: politiet burde komme efter 3F-medlemmerne:

”Jeg ærgrer mig over, at jeg sagde det, for det fjerner fokus fra det væsentlige: At stilladsarbejdere i årtier har stået for hærværk, nedrivning af stilladser og udemokratiske metoder i deres kamp for at tilrane sig selv mere magt.”

For både stilladsarbejder-formand Thomas Strømholt og den tidligere formand for Byggefagenes Samvirke og stilladsarbejderne, John Ekebjærg-Jakobsen, er diskursen en helt anden. Begge tager afstand fra volden og hærværket under demonstrationen, men noget gik forud: På byggepladsen brugte den litauiske underentreprenør – ifølge fagforeningen – underbetalt udenlandsk arbejdskraft, som savnede uddannelse til opgaverne. Stilladset var ikke sikkert, mente man, og derfor pillede stilladsarbejdere det ned flere gange, senest fredag eftermiddag, den 29. november.

Søndag aften opdagede en faglig sekretær i elektrikernes fagforening i Tikøbgade, at der var aktivitet på byggepladsen overfor: stilladset var igen ved at blive sat op, og arbejdere kravlede rundt på det iført pandelamper. Han og en tilkaldt stilladsarbejder gik over på byggepladsen for at tage billeder og dokumentere forholdene - med henblik på at rejse sag på mistanke om sort arbejde og dårlige arbejdsforhold. Og på det tidspunkt begyndte volden – i form af, hvad de to opfattede som et regulært tæskehold på 10-12 mand, der ankom i et par biler, overfaldt dem og efterlod begge fysisk skadede og chokerede. Den ene så bange, at han ikke ønskede sit navn frem i 3F’s fagblad. For på hospitalet havde hans familie kontaktet ham, opskræmt af en fremmed bil med fire mænd uden for bopælen. Han forlangte sig udskrevet og tog hjem; hospitalet alarmerede politiet, men da politibilen ankom til adressen, var den fremmede bil væk.

For de to fagforeningsformænd er spørgsmålet derfor ikke hærværk mod et stillads, men ”social dumping”. Tæskeholdet søndag aften har bestyrket Byggefagenes Samvirke i deres mistanke om, at kriminelle kræfter står bag. Thomas Strømholt sagde senere til Weekendavisen:

”Når jeg kigger på det stillads, ser jeg en vrede, der har bygget sig op igennem mange år. Jeg ser alt det, myndighederne har lukket øjnene for, og en frustration over, at social dumping og kriminalitet har fået lov at snige sig ind i byggebranchen.”

Om tirsdagen, den 10. december, afholdt Byggefagenes Samvirke pressemøde, og at dømme efter den fremlagte fotodokumentation, indsamlet igennem oktober og november måned, var der virkelig noget at komme efter: faglærer på stilladsuddannelsen, Peter Børster, pegede bl.a. på, at stilladset flere steder var samlet forkert, sat sammen med strips, stillet op på vaklende træklodser eller betonklodser og ikke ordentligt fæstnet på bygningen.

Stilladsarbejderformanden udtalte til Weekendavisen sit ønske om, at Arbejdstilsynet var blevet taget ved hånden og havde fået udpeget disse fejl – i stedet for, at stilladset var blevet væltet. Men samtidig må stilladsarbejderne i egen forståelse ofte udøve myndighedsopgaven, fordi den ikke bliver løftet. Arbejdstilsynets bevillinger er svingende og for små; den fælles myndighedsindsats fra Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som blev indført af Helle Thorning Schmidts regering i 2011 og styrket ad flere omgange, blev neddroslet under Lars Løkkes regering. Nu bevilges der ekstra 50 millioner til den på finansloven for 2020 – men som Fagbevægelsens Hovedorganisation har gjort opmærksom på: denne ekstrabevilling udløber i 2022, den er ikke permanent – samtidig med, at presset på de sociale standarder næppe aftager foreløbig. Siden EU’s Østudvidelse i 2004 er der kommet stadig flere udenlandske arbejdere til Danmark – både på lovlig og ulovlig vis. Efter optøjerne i Tikøbsgade anholdt politiet en enkelt for ulovligt arbejde.

Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft fra Polen og Baltikum, senere fra Bulgarien og Rumænien, er blevet kædet sammen med begrebet ”social dumping”. Social dumping er det fænomen, at hidtidige normer for lønninger, arbejdstid og arbejdsmiljø kan angribes og undermineres af markedsaktører: underleverandører, vikarbureauer, og solo-selvstændige fra EU-lande, der har lavere sociale standarder end Danmark og de øvrige skandinaviske lande. Lønforskellene mellem EU-landene er store – langt større end mellem staterne i USA.

Liberal Alliance, som Ole Birk Olesen er medlem af, fremsatte det synspunkt, at social dumping blot er sund konkurrence. Men for de fleste andre politiske kræfter har det aldrig været meningen, at fri bevægelighed skulle føre til et ræs mod bunden, tværtimod. De gode hensigter understreges i et projekt fra Ministerrådet for Arbejdsliv i Nordisk Råd, der i 2010-12 skulle

”skabe viden om, hvordan rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft kan forbedres, så social dumping forebygges og tilbud om gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø i bred forstand kan bruges aktivt som tiltrækningskraft.”

I byggeriet har der været stor efterspørgsel efter den udenlandske arbejdskraft. Frem til finanskrisen i 2008 var aktiviteten stor nok til, at udlændinge kun i mindre grad erstattede danskere. Og fagbevægelsen var generelt positiv: udenlandsk arbejdskraft var velkommen – men ”på lige vilkår”. ”Lige vilkår” kneb det med: I Nordisk Råds projekt erkendte man problemer som

”manglende kendskab til nordiske standarder for arbejdsmiljø og sikkerhed hos de udenlandske arbejdstagere eller accept af dårligere og farligere vilkår på grund af lavere forventninger.”

Arbejdstilsynet i Danmark dokumenterede de farligere vilkår: for årene 2009-11 beregnedes overhyppigheden af arbejdsulykker for migrantarbejdere til 36%.

I et idékatalog, der skulle mindske antallet af arbejdsulykker hos migrantarbejderne, listede man baggrunden op: hårdt fysisk arbejde, højt tempo, stor arbejdsvillighed, der ofte resulterede i lange arbejdsdage, fokus på at behage arbejdsgiveren, (migrantarbejderen sagde nødigt sagde nej til en opgave), angst for at blive fyret. Og, ikke overraskende: mindre fokus på sikkerhed. – Kan stilladser, bygget af migrantarbejdere, være farlige? Tænkeligt. En polsk mand, der havde arbejdet seks år i Danmark, udtaler sig sådan om sikkerheden:

Det tog lang tid for mig at vænne mig til den måde, man arbejder på i Danmark. Der er meget stor fokus på sikkerheden...

Jeg var meget overrasket over, at man skulle bruge tre timer i løbet af en arbejdsdag
på at sikre det arbejde, man skulle udføre. Da vi skulle lave noget loftarbejde, skulle vi først sætte noget rækværk op og vi skulle selvfølgelig også have sikkerhedsliner på. Det første halve år skulle min kollega minde mig om [det] hele tiden.”

På hjemmesiden Baltic Workforce, der i ti år har formidlet udenlandsk arbejdskraft, kan man læse, at der er 25-50% at spare på lønnen til vikarer fra Polen og Litauen. Senest tilbyder hjemmesiden også bulgarere og rumænere, og de er ”arbejdsglade, hvilket mange danske virksomheder sætter pris på.” – Stilladsarbejderne har nok ret i, at litauerne i DS Byggeri var underbetalte.

Og det er udfordringen: standarderne i en række brancher er under pres. Det er en udfordring, ikke bare for stilladsarbejdere, men også for samfundet. Det danske arbejdsmarked er reguleret gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, og efter en overgangsperiode i forbindelse med Østudvidelsen i 2004 var det overladt til fagbevægelsen alene at forsvare de sociale standarder omkring løn og arbejdsforhold. Inden for byggeriet skulle det vise sig at blive en krævende opgave. Mange indsatte ressourcer og mange konflikter resulterede i forholdsvis få kollektive aftaler, og det var heller ikke nemt at håndhæve dem. Stilladsarbejderne og andre har længe ønsket kædeansvar i overenskomsten med arbejdsgiverne, således at hovedentreprenøren er ansvarlig for danske løn- og arbejdsvilkår i hele kæden, men det har arbejdsgiverne hidtil afvist. Er det faglige system stærkt nok til at forsvare standarderne – nej, mener John Ekebjærg-Jakobsen. Men han mener også, at der er noget andet og farligere på spil:

I løbet af mandagen begynder jeg at forstå, at jeg ikke har været ude for noget lignende i nyere tid i Danmark. Jeg når at blive bekymret for fremtidens arbejdsmarked. Vi kan aldrig vinde en kamp på vold, sådan er vi ikke skruet sammen. Jeg kender stilladsarbejderne, og de ved godt, at de har overtrådt den usynlige linje, som jeg holder fast i. Men det sker, fordi det faglige system ikke er stærkt nok.

Vi ved fra kollegaerne i Skåne, at de har været truet af en balkanmafia, som ville styre byggepladserne. Det har vi ikke i Danmark, men der foregår nogle ting med billig arbejdskraft og snyd af ansatte. Men når man hyrer et tæskehold, som ikke er gratis, så er det, fordi der er noget nyt på spil. Det er en eskalering.

Hvem er det, politiet først og fremmest bør komme efter? Stilladsarbejderne, mener Ole Birk Olesen, fordi de ”går rundt og udøver hærværk og skræmmer konkurrenter væk fra at yde et arbejde for folk, der gerne vil bestille dem”.

Sådan ser Byggefagenes Samvirke ikke på det. De forsvarer ikke det væltede stillads, men peger på noget alvorligere: Har vi arbejdslivskriminalitet på et parallelt arbejdsmarked i byggebranchen, hvor nu også brugen af vold eskalerer: hvem finansierede tæskeholdet for DS Byggeri?

Hvis vi har, så er det der, politiet bør sætte alle kræfter ind. Norsk politi beskrev i 2014 situationen omkring arbejdslivskriminalitet som ”en stor samfundstrussel”:

”Oslo politidistrikt definerer arbejdsmarkedskriminalitet som et parallelt marked til det legale. I enkelte brancher er lovlige aktører blevet udkonkurreret af professionelle kriminelle. Vi taler om tvangsarbejde, menneskesmugling, smugling af varer, skatte- og afgiftskriminalitet og hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger. Kriminaliteten har fået fodfæste på grund af stor efterspørgsel fra privatpersoner og virksomheder efter sort og billig arbejdskraft.”

Hvem er aktørerne? Kripos har trukket fire grupper frem. Den ene er

”kriminelle litauere, som kendetegnes ved, at de er meget mobile og bevæger sig over store afstande på kort tid, på tværs af distrikts- og landegrænser. Centrale litauiske kriminelle er registreret som indehavere/daglig ledere af bygge- og anlægsfirmaer. I firmaer hvor der er registreret arbejdstagere, er flertallet ofte litauiske borgere. I disse firmaer ser politiet, at der er registreret ansatte som er mistænkt, sigtet eller domfældt for kriminalitet.

Det faktum, at multikriminelle aktører involverer sig – og at kriminelle i mange tilfælde kan drive bygge- og anlægsaktivitet nærmest uforstyrret – gør det sandsynligt at kriminaliteten udvikler sig til en endog mere organiseret og altomfattende kriminalitetsform end den er i dag.

Samlet set gør graden af organisering og omfang, samt muligheden for øget brug af vold, at kriminaliteten i bygge- og anlægsbranchen må anses for en stor samfundstrussel.”

I forbindelse med urolighederne i Tikøbsgade fik den litauiske direktør fra DS Byggeri,  Donatos Aleksandravicius, sin Porche Cayenne vendt på hovedet og smadret. Nogen mente, hans bil havde været brugt til at transportere tæskeholdet søndag aften. Er han forbundet med de ”mobile, kriminelle litauere” fra Norge? Forhåbentlig bliver tæskeholds-episoden grundigt efterforsket, men den fourlempede faglige sekretær fra El-forbundet har ikke turdet anmelde overfaldet.

Claus Westergreen, konstitueret formand for Byggefagenes Samvirke, mener, at hvis ikke politikerne fanger signalet nu, så går de med lukkede øjne ned ad en vej, hvor det er den kriminelle ”tredje part”, der undergraver den danske model.

(Se om social dumping i 2006-7 her):
https://www.academia.edu/36291250/Fagligt_Fælles_Forbund_3F_og_Globalisering_2007_