Henover midten i Sverige

Det 16 sider lange samarbejdsgrundlag, som Socialdemokraterne, Centerpartiet, Liberalerne (der før hed Folkpartiet) og Miljöpartiet i Sverige er blevet enige om, og som kan danne grundlag for en regeringsdannelse, er et studie i, hvad de skandinaviske lande har stået for og skal stå for

Af Mogens Havnsøe Petersen

I skrivende stund (14. januar 2019) er der ingen endelig afklaring af det valg til Riksdagen i Sverige, som fandt sted 9. september 2018. Mere end fire måneder er gået med tovtrækkerier frem og tilbage, hvor det springende punkt har været, at det borgerlige flertal som valget resulterede i, ikke kun effektuere sin valgsejr, fordi først og fremmest Centerpartiet afsvor at give Sverigedemokraterne nogen form for indflydelse.

10. januar kom der et gennembrud, idet Socialdemokraterne, Centerpartiet, Liberalerne og Miljöpartiet i Sverige kunne offentliggøre en såkaldt “sakpolitisk överenskommelse”, hvor de fire partier over 16 sider og med 73 punkter beskriver, hvad der kan blive grundlag for en regeringsdannelse, hvor Socialdemokraterne og Miljöpartiet danner regering med Stefan Löfven som statsminister og med Centerpartiet og Liberalerne som støttepartier.

Problemet er så, at denne “sakpolitisk överenskommelse” allerede i sin indledning indeholder en pasus, hvori der står: Denna överenskommelse innebär att Vänsterpartiet inte kommer att ha inflytande över den politiska inriktningen i Sverige under den kommande mandatperioden.

Vänsterpartiet svarer sådan ca. til Enhedslisten i Danmark, og de er forståeligt nok blevet lidt sure over sådan ligefrem på skrift at være sat udenfor indflydelse, så de har meldt ud, at de ikke uden videre vil stemme for sådan en regeringsdannelse. Spørgsmålet er, om de vil stemme imod, og det vil de nok ikke. De skulle i så fald stemme sammen med Sverigedemokraterne. Men alt kan ske i politik i disse år. USA kan have en nærmest patologisk løgner som præsident, og Uffe Elbæk kan tro på, at han bliver statsminister i Danmark.

Under alle omstændigheder så foreligger “sakpolitisk överenskommelse”. Det er skrevet og forhandlet, og det er bakket op af de respektive partiers kompetente organer, og det vil derfor blive gennemgået her, fordi det under alle omstændigheder vil danne grundlag samarbejde henover midten i vort naboland Sverige, og måske kan det inspirere, så Socialdemokratiet i Danmark kan danne regering på baggrund af en lignende forhandling, selv om Alternativet og Enhedslisten også siger de har statsministerkandidater, og Radikale er parate til at brække sig ind i regeringen med et koben. Ordet sakpolitisk kan ikke oversættes direkte til dansk, men en eller anden kreativ sjæl, kan nok finde en betegnelse til lejigheden.

Udfordringerne

Aftalen mellem de fire partier indledes med at ridse udfordringerne op: Først nævnes klimaforandringer og derefter følger i tur og orden manglende integration, segregation (dvs. adskillelse af folk og kulturer), manglende selvforsørgelse, globalisering der udfordrer konkurrencekraften, større kløfter (ökede klyftor), større polarisering og racisme, bandekriminalitet, demografi (dvs. aldersfordeling), boligmangel og stadigt mere usikre
nærområder.

Herefter følger en erkendelse af, at de fire partier har forskellige ideologiske udgangspunkter, men at de vil stå sammen om at forsvare det liberale demokratis grundvilkår, og de defineres i aftalen som følger: En stærk retsstat, en urokkelig tro på det enkelte menneskes frihed og rettigheder, modstand mod fremmedfjendtlighed, uafhængige frie medier, lighed og ligestilling og lige muligheder uanset baggrund.

Derefter følger en slags håndfæstning gående på, at Centerpartiet og Liberalerne skal være med i alt lovforberedende arbejde på de punkter, som er omfattet af aftalen. Det understreges, at det gælder fra budgetår til budgetår, men at der satses på et samarbejde for hele valgperioden.

Det økonomiske grundlag

Omkring det økonomiske skrives der i aftalen, at det økonomiske råderum skal anvendes til at øge drivkraften til at arbejde, forstærke velfærden, gennemføre klimaomstilling, mindske kløften mellem dem der har job, og dem der står udenfor arbejdsmarkedet, mindske kløften mellem dem som har levet længe i Sverige, og dem som for nylig er kommet til og mindske kløften mellem by og land. Desuden skal der etableres et stærkt beredskab til at håndtere en situation, hvor konjunkturerne vender…….Det kræver en politik, som prioriterer arbejdspladser samt erhvervslivets holdbare omstilling og konkurrencekraft.

Mere konkret nævnes det bl.a.:

● Beskatningen af virksomheder, i særlig grad mindre og mellemstore vækstvirksomheder, skal gøres mere gunstig.
● Arbejdsgiverafgifterne skal sænkes.
● Bedre regler for aktieoptioner og fjernelse af skat ved generationsskifte.
● Gennemførelse af en omfattende skattereform der sænker skatten på arbejde, bidrager til klima- og miljømål, sænker marginalskatten og forenkler hele skattesystemet.
● Miljøskatterne skal generelt øges og være med til at sænke skatterne på arbejde.
● Bedre vilkår for pensionister.
● Indførelse af en “familieuge”, hvor forældre kan tage fri, når børn mellem 4 og 16 ikke kan være i skole eller institution. Indførelsen skal ske gradvis op til 5 dage (6 dage for enlige).
● De private aktører indenfor velfærd, som driver bl.a. daginstitutioner og plejehjem, skal ikke være forhindret i at tage overskud ud af disse virksomheder. Det skal alene være kvalitetskrav, der skal være styrende for området.
● Der gennemføres et forsøg med grønne obligationer.

Arbejde, virksomheder og holdbar vækst

I aftalen står der der direkte: Vi sætter klima og arbejdspladser først.

Herefter følger diverse lyrik om, at det er arbejde og virksomheder der er grundlaget for
velstand, og uden at være konkurrencedygtige og innovative og så videre, så er det så som
så med de økonomiske muligheder. Mere konkret er der følgende:

● Regeringens strategiske samarbejde med erhvervslivet skal udbygges, og det
nationale innovationsråd ledet af statsministeren skal fortsætte sit arbejde (innovationsrådet må så være det, som Danmarks statsminister har udliciteret i et selvstændigt ministerium, som først og fremmest tager sig af overenskomstvilkår).
● Der skal arbejdes med eksport fra hele Sverige.
● Stærkere omstilling og sikring af behovet for arbejdskraft imødekommes, og i den
forbindelse skal vilkårene for videreuddannelse også for ældre forbedres. Det skal ligeledes præmieres at arbejde i studietiden.
● Kraftig forenkling af bl.a. skattevilkår for mikrovirksomheder.
● Diverse skattelempelser for erhvervslivet.
● Flere skal have chance for at få job, selv om de fra start af ikke har nogen uddannelse. Det skal ske gennem såkaldte etableringsjob, hvor der er lavere løn.
● Et længere afsnit i aftalen vedrører arbejdsformidling, og noget kunne tyde på, at
Sveriges arbejdsmarkedslovgivning er mindst lige så kompliceret og uoverskuelig som den danske. Det vil være for omfattende at gennemgå i denne sammenhæng.
● I forbindelse med arbejdsløshedsforsikring nævnes, at den skal reformeres efter en
flexicuritymodel, at størrelsen skal afhænge af den forudgående indtægt, og den skal
nedtrappes og helt stoppe i takt med arbejdsløshedens længde.
● Der er også et længere afsnit om arbejdsret, og det er her ophævelsen af det
forkætrede sidst-ind-først-ud-princip gemmer sig. Arbejdsgiverne skal ikke længere være forpligtet til at følge dette princip, og i det hele taget skal der lempes på en række områder til fremme af fleksibilitet, men dog med skyldigt hensyn til jobsikkerhed. Der anvises dog ingen løsning på dette evigtgyldige dilemma.
● Endelig skal der udvikles et særligt visum for højtkvalificerede udlændinge, også dem
der vil etablere virksomhed.

Hele landet skal vokse

Helt på linje med Danmark, så er der også i Sverige en diskussion af, hvordan man kan
skabe udvikling også i det mere tyndt befolkede og fjerntliggende områder. Det skal ske på
følgende måde:

● Senest 2020 skal 95 % af alle husstande have adgang til bredbånd med mindst 100
Mbit/s. Alle skal have adgang til mobile tjenester, hvor de normalt opholder sig, senest år 2023.
● Øge mulighederne for at leve og bo i landsbyerne. Det indebærer bl.a., at ingen nye
myndigheder må etableres i Stockholm i valgperioden. Det skal gøres lettere at bygge tæt på søer og strande, og det skal også gøres lettere at lave tilbygninger til allerede eksisterende ejendomme. Et særligt svensk fænomen er, at der skal være en særlig udredning om salg af alkoholiske drikke fra gårde, men at Systembolagets monopol samtidig sikres.
● Det skal gøres enklere og mere økonomisk at etablere egen energiforsyning ved hjælp af f.eks. solceller.
● Landbruget skal gøres mere konkurrencedygtigt, og det skal ske gennem en såkaldt
“bondepaket”, der skal styrke likviditeten.
● Den private ejendomsret til skove skal sikres og styrkes, og skovbruget skal udvikles og give flere arbejdspladser.
● Man skal også passe på naturen, vel at mærke den værdifulde.
● Infrastrukturen skal udbygges, og den nationale plan for investeringer i bl.a. veje og
jernbaner år 2018-2029. Det er en investering på ca. 700 mia. kr. Højhastighedstog skal etableres, så de største byer forbindes.
● Og så skal togene gå til tiden - og det skal de jo.

Miljø og klima

Sverige skal være verdens første fossilfrie velfærdsland, og senest 2045 skal Sverige ikke
længere have noget nettoudslip af drivhusgasser. Det skal der så en stribe initiativer til at
virkeliggøre, herunder bl.a. :

● Al lovgivning skal gennemgås med henblik på at opfylde klimamålene.
● Fossilfri transport skal muliggøres, bl.a. med udbygning af kollektiv transport, produktion og distribution af biogas, og fra 2030 skal det være forbudt at sælge benzin- og dieseldrevne biler.
● Flyrejser skal klimadeklareres og det skal gælde fra 1. januar 2021. Sverige skal
arbejde for beskatning af flybrændstof.
● Der skal ske reduktion af kul- og olieudvinding herunder skifergas.
● Der skal arbejdes med alternative transportformer til bilen i byerne, og afgiftsredskabet skal bruges.
● Forbud mod diverse plastartikler.
● Incitamenter til ressourceeffektiv, cirkulær og biobaseret økonomi. Genbrug over en bred front, også i de enkelte husholdninger.
● Sikre biologisk mangfoldighed.

Integration

Det erkendes i aftalen, at Sverige har en stor integrationsudfordring. Dem der har fået
tilladelse til ophold skal hurtigt bringes til at stå på egne ben og lære svensk. Det nævnes
direkte i indledningen til dette afsnit æresrelaterede forbrydelser skal forebygges, forhindres og straffes. Desuden:

● Nyankomne skal hurtigere ind på arbejdsmarkedet, og det skal ske gennem en stribe
initiativer, således intensiv undervisning i “arbejdsvensk”, etårige mentorprogrammer,
og så skal ligestilling mellem mænd og kvinder hele tiden være med i initiativerne. Der skal desuden tilrettelægges 100 timers samfundsorientering for de nyankomne. I forlængelse af dette skal der stilles mere konkrete krav om fremmøde.
● Der skal aflægges prøve i svensk og kunne svares på en prøve i samfundsforhold, for at kunne opnå svensk statsborgerskab.
● Æresrelaterede forbrydelser får et længere afsnit, hvor der arbejdes på alle parametre, også straf og udvisning.
● Kommunerne skal have redskaber, så man kan begrænse tilflytning, hvis boligområdet ikke kan følge med, og så man undgår bl.a. overfyldte lejligheder og huse.

Boliger

Sverige er ved at få et boligproblem, og derfor er der en række initiativer på dette område, bl.a.:

● Lejeloven skal ændres, og det indebærer bl.a. at der skal kunne ske fri lejefastsættelse ved nybyggeri. Men det skal ikke ske uden videre, først skal en kommission se på muligheder og problemer.
● Forenkle planprocessen, så nybyggeri lettere kan komme i gang. Der skal være længere afskrivningstider for alment byggeri.
● Klimahensyn - og det betyder mere byggeri i træ.

Skole

Sverige skal være en kundskabsnation, og derfor skal resultaterne i skolerne forbedres over
en bred front. De elementer i aftalen der nævnes er:

● Læreplaner og og kursusplaner skal revideres, så generelle kundskaber og
faktakundskaber får mere fokus og (det står der altså) flid og ambition opmuntres. Det skal være muligt for skoleinspektionen at lukke skoler, der ikke lever op til kravene skal forbedres, og det gælder både kommunale og private skoler. Man er desuden opmærksom på, at der ikke må gå inflation i karaktererne og derfor skal eksterne eksaminatorer ind over. De nationale prøver skal digitaliseres og rettes centralt.
● Fra 4. klasse skal der ske karaktergivning. Det indføres pr. juli 2020.
● Der skal indføres en 10-årig grundskole.
● Indvandrere skal have ret til mindst 15 timers obligatorisk sprogskole fra de 3-årige. Der skal være lektiehjælpsgaranti. De sent ankomne indvandrerbørn skal på omgangshøjde med øvrige, og det skal bl.a. ske gennem længere undervisningstid og kortere ferier.
● Forbud mod mobiltelefoner i klasserum, dog kan rektor/lærere give dispensation, hvis der er et konkret undervisningsformål.
● En række øvrige initiativer når det gælder regionale skolemyndigheder, så de får flere
beføjelser.
● Reformering af hele karaktersystemet i gymnasiet, så det sker en glidning mod emnekarakterer frem for fagkarakterer.
● Læreruddannelsen skal reformeres og bl.a. tilføres et mere akademisk tilsnit.
Samtidig skal mulighederne for at arbejde på en skole og samtidig studere forbedres.

Sundhed og ældre
I afsnittet nævnes det i indledning, at der skal gøres noget ved kødannelser og vilkårene for
de ansatte. Der skal i særlig grad være fokus på kvinders sygdom. Desuden nævnes det, at
det skal være godt at blive gammel i Sverige. Punkterne der nævnes er bl.a.:

● Penge - 1 mia. - til at forkorte behandlingskøer, og der skal kigges på hele behandlingskæden i den forbindelse. Der skal tages særligt hensyn til kronisk syge. Der skal iværksættes en generalplan sammen med de stedlige landsting.
Ambulanceberedskabet, kræftberedskabet og fødselsberedskabet skal styrkes.
● Patientrettigheder skal styrkes også med hensyn til valg af behandling. Der skal ske en samordning af barnets sundhed fra fødsel til det fyldte 18 år.
● Der skal gennemføres en reform af primærsektoren (praktiserende læger m.v.) i
valgperioden, og det skal gøres bl.a. ved at gøre det mere attraktivt at blive praktiserende læge.
● Kvalitetskrav forældreomsorg skal forstærkes og konkurrencevilkårene mht. økonomi
m.m. for offentlig såvel som privat aktivitet skal være jævnbyrdige.
● Psykiatrien skal også have sit, og mest bemærkelsesværdigt måske, at man har en ambition om en børne- og ungdomspsykiatri uden køer.

Funktionsnedsættelser

Handicapområdet har fået et selvstændigt afsnit, der dog kun indeholder et enkelt punkt. Det er til gengæld ret konkret, og indeholder bl.a. rettigheder for såvel pleje, mad, tilsyn og personlig assistance.

Migration

● Den gældende lov forlænges i to år. Dem med såkaldt alternativt beskyttelsesbehov
får samme ret til familiesammenføring som flygtninge.
● Der skal nedsættes en kommission.

Tryghed, sikkerhed og demokrati

I dette afsnit bliver både forsvar, politi og terrorforebyggelse samt diskriminering behandlet.

Således er der 6 ret forskellige punkter:

● Styrkelsen af Forsvaret fuldføres. Det er allerede besluttet for budget 2019, men
videreføres. Herunder skal værnepligten udbygges, og der skal etableres en ny myndighed for psykologisk forsvar. Desuden skal strukturen og samarbejdet for Civilforsvaret styrkes.
● 10.000 flere ansatte i politiet op til 2024, og politiet skal have bedre vilkår.
● Der må ikke ske våbeneksport, hvis disse kan komme til anvendelse i Yemen.
● Udviklingshjælp skal være på 1% af BNP i hele valgperioden. Herunder skal der særlig være fokus på demokrati.
● Mediestøtten skal øges og der skal være særlig opmærksomhed på undersøgende
journalistik, samt mangfoldighed af medier i hele landet.
● I mandatperioden skal beskyttelsen af demokratiet styrkes, og der skal være opmærksomhed på både mediers og domstoles uafhængighed. Valgsystemet skal beskyttes mod manipulationer.

Der bliver nok at gå i gang med.

Skulle nogen have lyst til at læse hele teksten og kontrollere nærværende skribents evner
som oversætter og fortolker, så er den her:
https://www.socialdemokraterna.se/globalassets/aktuellt/utkast-till-sakpolitisk-overenskommelse.pdf