Et progressivt samfund – bæredygtig lighed

Den Uafhængige Kommission for Bæredygtig Lighed opfordrer i sin første rapport til handling, så der kan skabes et radikalt forandret Europa. Rapporten blev offentliggjort i november 2018.

Af Søren Thomassen, redaktør NY POLITIK

Progressive Society er et initiativ der støttes økonomisk af Den parlamentariske gruppe for Progressive Alliance of Socialists & Democrats i Europa-Parlamentet (S & D-Gruppen).
Progressive Society har ladet Den Uafhængige Kommission for Bæredygtig Lighed udvikle en ny vision, baseret på bæredygtig udvikling. Visionen, der tager sigte på at bekæmpe stigende uligheder i Europa, er inspireret af de 2030-mål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af alle europæiske medlemsstater sammen med andre lande i FN i 2015. Den visionære dagsorden er stadig ikke helt og tydeligt indarbejdet i europæisk politik eller oversat til specifikke europæiske politiske målsætninger.

På et møde i december 2018 præsenterede Poul Nyrup Rasmussen den uafhængige kommissions første rapport.

Til dette nummer af NY POLITIK har det ikke været muligt at få et indlæg fra Poul Nyrup Rasmussen om rapporten og de politiske visioner den præsenterer for en ny europæisk fremtid. Nedenstående er en bearbejdning af resumeet i Progressive Society’s rapport*.

Den Uafhængige Kommissions rapport

Rapporten opfordrer til at skabe et radikalt anderledes Europa med over 100 politiske forslag, der kan følges af progressive partier og andre aktører i løbet af næste valgperiode i Europa-Parlamentet (2019 til 2024). Rapporten foreslår er en radikalt anderledes tilgang til politisk styring i Europa, som er baseret på en ny Bæredygtig Udviklingspagt.

Det haster med gennemgribende politiske handlinger set i lyset af de kriser, som gensidigt og i stigende grad forstærker hinanden, og af behovet for at revitalisere socialdemokratismen på et kritisk tidspunkt i de socialdemokratiske partiers politiske historie.

Disse kriser - økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske - er et resultat af den syge kapitalisme. I mangel af dybtgående samfundsmæssige forandringer vil kriserne føre til demokratisk sammenbrud, enten fordi autoritære populistiske og ekstremistiske partier får afgørende indflydelse i Europa, eller fordi økonomiske, sociale eller miljømæssige kriser vil have nået et destabiliserende stadium i samfundet. For eksempel er klimaændringer og de miljøudfordringer der følger heraf åbenlyse, og en ny finansiel krise, som nogle eksperter allerede forudsiger, kan få ødelæggende virkninger for verdensøkonomien fordi der stadig er vedvarende negative virkninger efter 2008-finanskrisen.

Euroområdet skal være mere modstandsdygtigt over for en ny krise, men de hidtidige politikker har været utilstrækkelige til at skabe grundlag for modstandsdygtighed. Der sker stadig en vedvarende forringelse af de sociale forhold på grund af stigende ulighed og voksende usikkerhed, ikke mindst i udsatte regioner i Europa, det gælder i landdistrikterne og i og omkring bycentre hvor der er alvorlige systemiske risici som øger vælgeropbakningen til autoritære populistiske og ekstremistiske partier.

Disse dystre udsigter står i modsætning til hvad der kunne opnås hvis progressive politikker blev implementeret. Det har Den Uafhængige Kommission forsøgt at bidrage til ved at udarbejde en detaljeret og konkret politisk strategi - samt et budskab om at et andet Europa kan opnås.

Den Uafhængige Kommissions rapport er også en opfordring til de progressive partier om at tage politisk lederskab i samarbejde med fagforeninger og progressive organisationer i civilsamfundet og mobilisere fra bunden.

En tredjedel af Europas børn og unge er i fare for at blive fattige. Ungdomsarbejdsløsheden er enorm, og millioner af unge kan ikke finde et job der kan blive starten på deres arbejdsliv og grundlaget for deres voksenliv. Mere end halvdelen af de voksne europæere mener at deres børn vil få et liv der er værre end deres eget.

Det er håbet med rapporten at engagere yngre generationer politisk og fortælle dem at fremtiden ikke er dyster. Hvis Europas kurs bliver ændret, kan et meget andet samfund dukke op - et samfund der bygger på bæredygtig lighed, velfærd for alle, økonomisk, social og økologisk lighed og fred. Et samfund hvor ingen bliver efterladt på perronen.

Styrkelse af demokratiet

Magten skal tilbage til borgerne, de skal være borgere i demokrati, ikke kun forbrugere. Det gælder lige fra det lokale til det europæiske niveau, og som medlemmer af fagforeninger og civilsamfundets organisationer.

Demokratier bliver med tiden skrøbelige hvis økonomisk magt og rigdom i stigende grad bliver koncentreret, og hvis det økonomiske demokrati - især medlemskabet af fagforeninger – bliver svækket.

Borgerne skal have ret til at forsvare deres rettigheder og forlange et retfærdigt samfund, og retfærdige forhold på arbejdspladsen. Borgerne skal holde deres valgte repræsentanter op på deres løfter ved at de sikre gennemsigtigheder i de politiske beslutninger.
Arbejdsmarkedets parters rolle i samfundsudviklingen skal styrkes bl.a. gennem forskellige former for medarbejderinddragelse i virksomhedernes ledelser, gennem nye lovbestemmelser, gennem styrkelse af kollektive forhandlinger og ved at give arbejdsmarkedets parter en stærkere stemme i europæisk politik og sikre at såkaldt uægte selvstændige medarbejdere f.eks. i den voksende platforms økonomi, ikke udhuler fagforeningernes interessevaretagelse.

Demokratiet skal styrkes gennem en levende og bred inddragelse af borgerne, og rapporten anbefaler stærke nationale alliancer på tværs af civilsamfundet for at opnå en bæredygtig udvikling, ligesom EU skal udvikle retslige instrumenter, der kan beskytte borgerne og sikre at de kan udøve deres demokratiske rettigheder uden regeringsindblanding i alle EU’s medlemslande.

Reformering af kapitalismen

Borgernes inddragelse i demokratiet vil give dem mulighed for at bidrage til at reformere kapitalismen. Den privat sektor, og især de større virksomheder, kan komme til at spille en stor rolle ved at gøre økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed til kernen i deres forretningsstrategier.

I dag taler vi om at samfundsmæssige værdier bliver yderligere koncentrerede og at kortsigtede profithensyn går forud for alle andre hensyn. Sociale og miljømæssige omkostninger er stadig lette at overføre som en byrde der skal bæres af samfundet som helhed.

Skatteunddragelse og skattesnyd blomstrer og gør det muligt for nogle af de største virksomheder i verden at betale meget lidt i skat, mens ukorrekte og destabiliserende praksisser fortsætter med at plage finans- og banksektoren, f.eks. hvidvask og medvirken til skatteunddragelser.

Økonomierne står overfor revolutionerende forandringer som bliver fremskyndet af udviklingen af digitalisering, kunstig intelligens og robotteknologi, som kunne benyttes til at understøtte menneskers velbefindende i stedet for at lade dem forstyrre vores arbejdsmarkeder og fremkalde koncentration af rigdom og indkomst.

For at sikre, at den private økonomiske aktivitet tager langt bedre hensyn til sociale og miljømæssige forhold og bidrager til en rimelig fordeling af formue og indkomst, skal nye virksomhedsformer fremmes, hvor det er muligt. Økonomien skal være mere forskelligartet, bygge på øget samarbejde, være mindre fokuseret på kortsigtet profitmaksimering og mere ansvarlig overfor eksterne omkostninger som en virksomheds aktiviteter genererer overfor samfundet som helhed. Det kan fx gøres ved udbygning af en social og solidarisk økonomi samt ved ny lovgivning, der integrerer sociale og miljømæssige problemer, f.eks. gennem en europæisk statut for ydelseskorporationer.

Alle virksomheder skal have et socialt og miljømæssigt ansvar. Minimum forretningsforpligtelser overfor samfundet som helhed bør være fastlagt i europæisk lovgivning og bæredygtige offentlige indkøb bør blive normen.

Selskabsskatteligning skal være langt mere effektiv, og de nuværende initiativer på europæisk plan skal udvides. Den Uafhængige Kommission opfordrer indtrængende til at styrke regulering og tilsyn med den finansielle sektor yderligere for at sikre den medvirker fuldt ud i finansieringen af ​​overgangen til bæredygtighed, giver tilstrækkelig finansiering til mindre virksomheder og forbrugere, og anerkender og styrer nye risici, herunder skyggebankvirksomhed.
De største firmaer, der ofte er de dårligste til at tage større ansvar, skal underlægges strengere bindende regler indeholdt i et Virksomheds Ansvars Pas som er nødvendigt for at kunne virke i det indre marked.

Social retfærdighed

Politikker og aktioner der har til formål at give magten tilbage til folket og omforme vores økonomier skal kombineres med en række politikker, der specifikt retter sig mod fattigdom og uforholdsmæssigt store uligheder forbundet med køn, indkomst, rigdom, oprindelse og bopæl.

Social retfærdighed er grundlæggende for vores samfund. Ingen er efterladt, alle er mindre dårligt stillede, hvis alle har et anstændig liv og nyder et bæredygtigt velvære.
Der skal sættes effektivt ind i kampen mod fattigdom for at sikre godt arbejde og god løn for alle, fuld ligestilling mellem kvinder og mænd, reel social mobilitet og en ambitiøs og fornyet tilgang til geografiske uligheder.

En ny og vidtrækkende plan for bekæmpelse af fattigdom på tværs af Europa er den første henstilling på dette område, støttet ved konkrete foranstaltninger, herunder en europæisk garanti for børns rettigheder, en vidtrækkende europæisk strategi for billige almene boliger til alle, en garanti for en anstændig indkomst for alle social beskyttelse efter ILO- anbefalinger og en strategi for social integration af indvandrere.

Ved at foretage gennemgribende indgreb som de ovenfor nævnte kan Europa reducere ​​antallet af personer, der lever i fattigdom eller på tærsklen til fattigdom i de næste tre årtier med 50 %, og helt udrydde vedvarende fattigdom ved udgangen af ​​dette århundrede.
Uden handling vokser risikoen for væksten af forstyrrende teknologier, tvivlsomme indtægter og koncentration af rigdom og stigende uligheder der skaber mere fattigdom og social udstødelse end i dag.

Ud over at bekæmpe fattigdom skal den nye politik sikre, at den stigende sociale skrøbelighed som alle føler, herunder store dele af vores middelklasser, vendes. Den Europæiske Søjle for sociale rettigheder, der blev vedtaget i 2017, skal fuldt integreres i lovgivningen, og arbejdstagerrettigheder skal sikres mod nye former for usikre arbejdskontrakter. Langtidsledige, herunder de mange som ikke har fundet et nyt job efter den finansielle krise, skal hjælpes gennem en europæisk aktivitetsmodel af samme type som den europæiske ungdomsgaranti. Lave lønningerne skal hæves for at sikre anstændige økonomiske betingelser for arbejderfamilier og en retfærdig fordeling af den rigdom der bliver skabt i vores økonomier. For at opnå dette foreslår Den Uafhængige Kommission et progressivt skattesystem for hele EU.

Ligestilling fortjener særlig opmærksomhed og lønforskelle mellem mænd og kvinder skal ujævnes gennem målrettet lovgivning og gennemsigtighedsforanstaltninger. Der skal etableres work-lifebalance gennem ambitiøse barselsordninger for mænd og kvinder, og ved at tage en række foranstaltninger til forbedring af kvinders vilkår i samfundet som helhed og fremme deres fulde deltagelse på alle niveauer.
Social mobilitet skal øges gennem foranstaltninger. I centrum er kvalitet i børnepasning og kvalitetsuddannelser for alle.

Ulighed er i høj grad forankret i hvor folk bor og arbejder. For at opnå social retfærdighed og trivsel for alle, er det derfor afgørende at fokusere på alle lande og regioner, der er strukturelt bagud, og hvis potentiale for udvikling ikke er kommet i spil.

Eksisterende politikker skal anvendes mere effektivt og mere sammenhængende, samtidig med at det sikres at den regionale økonomiske udvikling sker under hensyn til bæredygtighed.

Samhørighedspolitikken i EU skal sigte mod bæredygtig udvikling på statslige niveauer og i alle regioner, som suverænt skal kunne definere og udvikle specifikke tilgange til dens egen udvikling, f.eks. gennem lokalt ledede lokale udviklingsinitiativer såvel som
industrielle strategier og ved proaktiv gennemførelse af Det europæiske Adfærdskodeks for Partnerskab. Disse tilgange skal understøttes med europæiske programmer som Horizon Europe eller Invester EU.

Den Uafhængige Kommission har også udforsket andre måder til at integrere social retfærdighed i vores samfund. En mulighed er ideen om et fælles rigdomscharter, der sikrer bred og fri adgang for alle til bæredygtige rettigheder.

Generering af social-økologiske fremskridt

Magt til borgerne, ændring af økonomien og social retfærdighed for mennesker på tværs af lande kan ikke realiseres, hvis man fortsat ignorerer den stigende sammenhæng mellem sociale og økologiske udfordringer.

Den dimension af bæredygtig udvikling, hvor mennesker og planet interagerer, er blevet forsømt, i forhold til inklusiv udvikling (hvor mennesker og økonomi interagere) og den grønne økonomi (hvor planeten interagerer med økonomien). Dermed genererer socialøkologiske fremskridt det fjerde område, hvor Den Uafhængige Kommission anbefaler ambitiøse politiske tiltag.

Miljømæssige udfordringer er dels sociale problemer som skyldes indkomst- og magtforskelle. Således er ulighed også et miljøspørgsmål lige som miljøforringelse også er et socialt problem. Politikker skal adressere disse udfordringer i fællesskab gennem principper og institutioner som er forankret i retfærdighed.

Rapporten anbefaler to grundlæggende politiske veje for at undgå den nedadgående? spiral mellem social ulighed og miljøforringelser, og i stedet komme ind i en cirkel af sociale og økologiske fremskridt.

Den kommer med flere konkrete anbefalinger til at realisere et stærkt koncept, som skal blive central i europæisk og national politisk beslutningstagning.
For det andet skitseres en overgang fra nutidens velfærdsstater - defineret i efterkrigstidens før økologiske tid – til det 21. århundredes social-økologiske stater, der kan være den stærke offentlige motor i morgendagens bæredygtige samfund.

Hvordan kan ændringerne implementeres?

For at få disse forskellige politikker til at blive effektive kræves omfattende ændringer i arbejdet med styringen i EU. Den Uafhængige Kommission foreslår derfor en omfattende reform af den eksisterende styring af EU arbejdet som det f.eks. er fastlagt i det europæiske semester, der er rammen for koordinering af EU-landenes økonomiske politik, og i den gældende lovgivning om budgetpolitikker.

Radikalt nye regler og processer bør forankres i bæredygtige udviklingsmål i al europæisk politisk beslutningstagning. Dette skal kombineres med en dybtgående og demokratisk styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union og med en solid finansiel strategi, der kan sikre tilstrækkelig finansiering af den bæredygtige overgang på tværs af en ambitiøs ny flerårig finansiel ramme, bæredygtige og rimelige nationale skattesystemer og stærke offentlige investeringer på nationalt og europæisk plan.

Den Uafhængige Kommissionen giver detaljerede henstillinger for nye rammebestemmelser for bæredygtig udvikling inden for hvilken en pagt for bæredygtig udvikling ville fastlægge et sæt af bindende politiske mål som går ud over rene fiskale mål. Denne nye tilgang skal være rygraden i en ændret tilgang til økonomien hvor økonomien måles mod et meget bredere sæt af mål og indikatorer, der er i stand til at vurdere og styre politikker hen mod l målet om bæredygtigt trivsel for alle.

*Progressive Society og Den Uafhængige Kommissions første rapport kan hentes via dette link: Dokumentation