Symbolpolitikken smadrer retsstaten

Måske er det nødvendigt med oprettelse af forfatningsdomstol

Af Simon Pihl Sørensen, viceborgmester i Lyngby Kommune og folketingskandidat i Lyngby-kredsen og Københavns Omegns storkreds

I de seneste år har vi set en tendens til, at politikerne hurtigt prøver at imødegå både reelle politiske problemer og folkestemninger ved symbolpolitik. Symbolpolitik, som vi fx har oplevet det med de midler der hvert år øremærkes til særlige formål på finansloven er ofte i bedste fald uskadelige. Men det er de ikke, når de går på kompromis med retsstatsprincipper, som vi fx har set det på udlændinge- og integrationsområdet. Lad det står krystalklart: Danmark kan IKKE løse verdens flygtningeproblemer. Og der HAR været store udfordringer med integration i forhold til en række grupper i det danske samfund. Derfor skal der søges nye løsninger.

Men vi må aldrig gå på kompromis med den samfundsopfattelse, vi ønsker at forsvare.

Vi så det med en række af de initiativer Folketinget vedtog, da flygtninge og migrantkrisen var på sit højeste. Udlicitering af myndighedsopgaver. Tilbageholdelse uden at blive stillet for dommer. Vi ser det nu med den såkaldte ghettopakke, hvor der er lagt op til hårdere straf for forbrydelse begået i visse boligområder. Et de facto opgør med det mest hellige af alle grundprincipper i en retsstat: Princippet om lighed for loven. Lars Seir møver sig næppe ned fra suiten på D`Angleterre og ud på sommerudflugt i Mjølnerparken. Det vil være lige så oplagt at kræve dobbeltstraf ved Danske Banks hovedsæde i og omkring Holmens Kanal.

Senest har vi også set politikerne kræve nedrivning af almene boligområder og genhusning af visse beboere andre steder. Prøv lige at sige sætningen højt: Tvangsmæssig nedrivning og genhusning af visse borgere? Det båder lyder og lugter fælt. Og så har man i øvrigt glemt at svare på spørgsmålet: Hvor skal de så bo?

Derfor er det også velgørende, at Socialdemokratiet i forbindelse med det seneste forslag om tvangsmæssige håndtryk ved opnåelse af dansk statsborgerskab har meldt klart fra. Galskaben må høre op.

Vi er nødt til at tage tænkehatten på, når vi lovgiver. Og hvorfor ikke begynde med fakta. Stil spørgsmålet? Hvor stort er problemet? Kan det løses uden at vi sender en bulldozer gennem grundlov og almindelige retsstatsprincipper?

Fakta kan virke forstyrrende. Men vi må holde fast i, at alle har ret til en egen mening, men ikke til egne fakta, og at det bør være fakta, der styrer lovgivningsprocessen.  På de områder vi tale om er fakta fx, at det går bedre med integrationen end i mange år, at kriminaliteten er historisk lav, og at der fx i Gellerup er færre anmeldelser end i resten af Århus. Jeg kunne blive ved.

Alt dette rykker ikke ved, at der er problemer. De skal løses. Især skal vi være nådesløse over for dem, der ønsker at omstyrte det demokratiske samfund. Vi skal kæmpe med alt hvad vi har for at modvirke diskrimination mod kvinder og had mod homoseksuelle. Alt det skal vi kæmpe imod. Men det bedste våben i den kamp er netop vores retsstat. Den de andre ikke har og som milliarder verden over kæmper for.  Den må ikke blive det første offer.

Måske er tiden til, at der nedsættes en egentlig forfatningsdomstol i Danmark. Det er i hvert fald som om, der kan spores en  trend, hvor man opfatter grundloven og basale retstatsprincipper som noget, der kan bøjes i symbolpolitikkens uhellige navn.