.jpg)
Boliger i København
Både regering og Enhedslisten har fremlagt forslag til, hvordan man skal og kan løse udfordringen i først og fremmest København med boliger der er til at betale. Her gennemgås udspillene af en af der er tæt på de faktiske forhold
Af Charles Thomassen, formand for Boligforeningen AABs organisationsbetyrelse
Da statsminister Mette Frederiksen holdt tale ved folketingets åbning den 5. oktober 2021, varslede hun blandt andet, at regeringen snart ville fremlægge et ambitiøst boligudspil. Boligudspillet ville alene i København kunne betyde en tredobling af byggeriet af almene boliger. Og der er i den grad behov for flere almene boliger, hvis ikke København skal ende som andre storbyer, hvor mennesker med almindelige indkomster ikke har råd til at bo.
En uge efter udkom regeringens boligudspil under titlen Tættere på II – Byer med plads til alle. Udspillet indeholder otte initiativer til at få skabt flere almene boliger. Det er imidlertid ikke kun regeringen, som interesserer sig for, at få skabt flere billige boliger. Ugen efter igen, det vil sige den 19. oktober, præsenterede Enhedslisten København et boligudspil under titlen Boliger til mennesker – Ikke spekulanter. Enhedslisten Københavns udspil indeholder tre initiativer med henblik på at skabe flere billige boliger.
Fonde
Det første initiativ i regeringens boligudspil handler om etableringen af en ny fond, Fonden for blandede byer, hvor der skal tilføres 10 mia. kr. fra Nybyggerifonden, der igen er en del af Landsbyggefonden. Midlerne i Landsbyggefonden kommer fra lejerne i den almene boligsektor, der indbetaler til fonden gennem deres husleje. Sagt med andre ord skal lejerne i den almene boligsektor alene betale for at løse et samfundsmæssigt problem. Det svarer til at pålægge lejerne en ekstra skat, fordi de bor alment.De 10 mia. kr. i Fonden for blandede byer skal dedikeres til de nye initiativer, som regeringen ønsker at igangsætte med henblik på at skabe blandede byer.
Enhedslisten København vil også etablere en fond. Denne gang er der tale om en kommunal jordfond, der skal opkøbe jord og ejendomme med henblik på efterfølgende etablering af billige boliger. Fonden skal etableres med et kommunalt indskud på 2 mia. kr. Derudover skal den offentligt ejede virksomhed By & Havns ejendomme og jord overføres til fonden. Dermed bliver den samlede regning til borgerne i København umiddelbart ca. 14,4 mia. kr., eftersom By & Havns gæld efter opførelsen af metroen i København udgør ca. 12,4 mia. kr.
Det kan godt være Enhedslisten Københavns fond har til hensigt at skabe billige boliger. Til gengæld bliver det dyrt at være borger i København, eftersom kommuneskatten vil stige. Og eftersom kommuneskatten er ens for alle, vil det ramme de lavestlønnede hårdere, hvilket formentligt ikke er hensigten med initiativet.
Krav om studieboliger og almene boliger
Det næste initiativ i regeringens boligudspil handler om, at der skal etableres flere studieboliger. Et af de værktøjer som regeringen lægger op til at anvende her er, at kommunerne skal have mulighed for at stille krav i lokalplaner om etablering af ungdomsboliger.Det samme slags værktøj ligger til grund for det tredje initiativ i regeringens boligudspil, der handler om, at kommunernes mulighed for at stille krav om, at minimum 25 pct. af boligmassen forbeholdes almene boliger, hæves til 33 pct.
Umiddelbart kunne det godt tyde på, at ændringen af planloven i 2015, hvor det blev muligt for kommunerne at stille krav om minimum 25 pct. almene boliger, har haft en positiv effekt på at få skabt flere almene boliger i København. Således er det gennemsnitlige antal almene boliger, der er ibrugtaget, steget fra 359 om året i perioden fra 2010-2014 til 515 om året i perioden fra 2015 til 2020. Ikke desto mindre hjælper 515 nye almene boliger ikke meget, når befolkningstilvæksten i København er på 10.000 om året.
Enhedslisten i København mener heller ikke, at de nuværende 25 pct. er tilstrækkelig. Derfor skal der stilles krav til bygherre om, at 75 pct. af alle nye lejligheder ikke må lejes ud til en pris, der ligger over en vedtaget kvadratmeterleje.
Hvem der skal fastsætte kvadratmeterlejen, giver Enhedslisten København ikke noget svar på. Hvis det er borgerrepræsentationen, der fremadrettet skal fastsætte kvadratmeterlejen i nybyggeri, vil det være indskrænkende overfor demokratiet i de almene boliger. Denne boligform er netop kendetegnet ved det nære demokrati, hvor beboerne selv bestemmer deres huslejeniveau i kraft af afdelingsmødets beslutninger. Det vil alt andet lige kræve en lovændring i forhold til lov om almene boliger, som jeg ikke tænker Enhedslisten København ønsker.
Omdannelse af hoteller og private ejendomme
Af øvrige initiativer foreslår regeringen omdannelse af hoteller og private boligejendomme til almene boliger. Det vil således formentligt være noget boligorganisationerne skal gå ind i. Det vil formentligt betyde istandsættelsesomkostninger, som ligger ud over den 1 mia. kr., som regeringen afsætter fra Fonden for blandede boliger.Enhedslisten København er med på ideen om at omdanne eksisterende ejendomme – både erhverv og boligejendomme – til billige boliger. Det skal gøres gennem den kommunale jordfond. Hvem der skal administrere boligerne, får vi ikke noget svar på.
Billige andelsboliger
Både regeringen og Enhedslisten København synes at have hørt om Boligforeningen AABs andelsboligtanke, hvor vi igen vil opføre spekulationsfrit andelsbyggeri, hvor indskuddets værdi er låst fast og bliver pristalsreguleret, så ingen kan tjene på at sælge. I hvert fald er der i regeringens boligudspil et initiativ om at undersøge mulighederne for etablering af en særlig andelsboligform, hvor anskaffelsessummen fastholdes som grundlag for værdiansættelsen.
Enhedslisten København har i deres boligudspil også nævnt profitfrie andelsboligforeninger, der for eksempel har et vedtægtsbestemt prisloft.Ved at kombinere det almene boligbyggeri med et spekulationsfrit andelsbyggeri, får vi skabt endnu flere gode, sunde og tilgængelige boliger til gavn for mennesker med helt almindelige indkomster. Vi får også et nyt og slagkraftigt instrument i forhold til at bryde den nuværende boligsituation og skabe en mere blandet by.
Nye boligområder
I regeringens udspil er der også et initiativ om at undersøge, om der kan etableres nye almene boliger på en lang række konkrete steder i København såsom Skjolds Plads på Nørrebro, Bispebjerg, Christiania m.v. Derudover har regeringen støttet op om projektet vedrørende anlæggelsen af den kunstige ø Lynetteholmen, der vil sikre København mod de klimaforandringer, som vi står over for, og på samme tid gøre det muligt at bygge flere billige boliger i København.Det undrer mig, at Enhedslisten København arbejder imod projektet om Lynetteholmen og imod etableringen af almene boliger i København. Hvordan vil Enhedslisten København sørge for flere billige boliger, når de stemmer og arbejder imod alle planer i den retning? Før den netop overståede kommunalvalgkamp kom det frem, at Enhedslisten København er det parti i borgerrepræsentationen, der har stemt for færrest almene boliger i lokalplanerne. Det hænger ikke sammen med det boligudspil, som Enhedslisten København præsenterede op til kommunalvalget, og som de skriver i udspillet, at de vil arbejde for.
Forslag til nyt initiativ og opsang til Enhedslisten København
Regeringens boligudspil har helt klart nogle gode initiativer og værktøjer, men der mangler noget. Den største udfordring almene boligorganisationer i København står over for, når de skal opføre nybyggeri i øjeblikket, er de krav der stilles i forhold til kvadratmeterpriser. Her skal almene boligorganisationer holde sig inden for en lovbestemt ramme, mens de private aktører betaler markedsprisen. Det betyder, at det er mindre attraktivt for udviklere at få solgt grunde og opført alment boligbyggeri fremfor privat boligbyggeri, hvilket igen betyder, at det almene boligbyggeri, altid vil blive bygget til sidst.Mit forslag vil derfor være, at den lovbestemte ramme suspenderes, så de almene boligorganisationer i København kan konkurrere på markedsvilkår. Det vil alt andet lige betyde relativt dyrere alment boligbyggeri i en årrække, men over tid vil det blive en husleje, der også er til at betale, for mennesker med almindelige indkomster.
Til sidst skal der lyde en opsang til Enhedslisten København. Med det boligudspil der blev præsenteret før valget, blev det tilkendegivet, at der skulle arbejdes for en ny retning, hvad angår boligpolitikken i København med henblik på at få skabt flere billige boliger. Jeg ser frem til at se handling bag ordene fra Enhedslisten København, der i den foregående valgperiode har siddet på borgmesterposten for teknik- og miljøområdet. Det er det område og den del af forvaltningen i Københavns kommune, der behandler sager vedrørende alment nybyggeri og renoveringssager. I den forgangne periode har vi gang på gang oplevet urimelige sagsbehandlingstider og krav, der alene stilles til os, fordi vi er almene boligorganisationer. På baggrund af Enhedslisten Københavns boligudspil forventer jeg, at der nu kommer styr på Teknik- og Miljøforvaltningen. Dette til trods for, at I ikke har kunnet styre forvaltningen gennem de seneste fire år.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Politik, markedsgørelse, løgn og misinformation