Kamp om forfatning og demokrati
Magtkoncentration fører ofte til magtmisbrug. Muligheden for misbrug vokser jo mere magten koncentreres og kulminerer når al magt er samlet hos en person.
Af Søren Thomassen
Kravet om en dansk forfatningsdomstol i lighed med f.eks. USA og Tyskland er blevet debatteret især efter der blev rejst rigsretssag mod Inger Støjberg og som en følge af minksagen med krav om advokatundersøgelse af Mette Frederiksen der kan føre til en rigsretssag.
Argumentet er at de eksisterende domstole i Danmark ikke beskytter borgerne mod vilkårlig eller ulovlig regeringsførelse og at et flertal i Folketinget kan forhindre at en sag om regeringsførelsen bliver afprøvet ved domstolene. Der argumenteres også med at Folketingets rolle som anklager i forbindelse med en rigsretssag mod en minister altid vil være politisk.
For at forstå hvilken baggrund en eventuel forfatningsdomstol kan agere i, er det nødvendigt at opridse grundlaget for den danske forfatning.
Den rene forfatning
Grundlaget for grundloven er den rene forfatning som bygger på magtens tredeling og er en selvfølge i alle liberale demokratiers forfatninger.
Magtens tredeling bygger på at magt er skarpt adskilt i tre af hinanden uafhængige funktioner: Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Magtens tredeling omfatter ikke kun adskillelse af de politiske funktioner, men også personerne der agerer i magtudøvelsen, skal være adskilte i forhold til funktionerne. Personer der handler som lovgivende magt, skal ikke blande sig ikke i den udøvende magts og i den dømmende magts funktioner. Det samme gælder for personer i den udøvende magt etc.
Det er ikke i overensstemmelse med teorien om funktionsdeling i forbindelse med magtens tredeling når et flertal i Folketinget f.eks. kan tvinge en regering til at gå af eller udskrive valg. Folketinget skal heller ikke føre tilsyn med regeringsudøvelsen eller give næser til ministre eller erklære manglende tillid til dem, for så blander den lovgivende magt sig i den udøvende magts funktioner. Det er heller ikke i overensstemmelse med teorien om magtens tredeling at det er den udøvende magt der udarbejder alle lovforslag som dog formelt set, bliver godkendt af den lovgivende magt.
Personadskillelse i forbindelse med magtens tredeling betyder strengt taget at en person ikke samtidig kan være medlem af Folketinget og være minister i regeringen eller være en del af den lovgivende magt og samtidig bestride en funktion i den dømmende magt.
Den blandede forfatning
Den blandede forfatning bygger på antikkens opfattelse af at magt er funderet på tre forskellige forfatningstyper: Enevælde, fåmandsvælde og folkevælde.
Grundloven bygger på denne forfatningsopfattelse og indeholder monarkiske elementer, aristokratiske elementer og demokratiske elementer.
I den blandede forfatning er der et samspil mellem de tre forfatningstyper og funktionerne i magtens tredeling, men uden den stringente funktions- og personadskillelse.
De monarkiske elementer i grundloven er reminiscenser fra enevældens tid. Kongen har en række beføjelser der reelt udøves af statsministeren, f.eks. er det statsministeren der udpeger og afskediger regeringens ministre og træffer beslutning om regeringsførelsen. Det er statsministeren der udskriver valg til folketinget. Ligesom det er statsministeren der repræsenterer Danmark i bl.a. EU og Nato.
De aristokratiske elementer i grundloven. Det ligger i det repræsentative demokrati at folket vælger dets repræsentanter til de lovgivende forsamlinger ved frie og almindelige valg.
Disse repræsentanter udgør ikke nødvendigvis et repræsentativt tværsnit af befolkningen. Medlemmer af f.eks. folketinget vil altid blive opfattet som en elite eller et aristokrati.
De demokratiske elementer i grundloven.Folket vælger dets repræsentanter gennem frie og almindelige valg med de mellemrum grundloven har fastlagt – mindst hvert 4. år. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige kandidater.
I valgloven er fastlagt fordelingen at repræsentanterne i folketinget ud fra en matematisk model og inddelingen af landet i valgkredse.
Folket har fuld ytringsfrihed og adgang til den information der gør det muligt at træffe valg af dets repræsentanter i folketinget.
Borgernes deltagelse i den dømmende magt som domsmænd og nævninger er også et demokratisk element i forfatningen.
Udfordringerne
I tre tilfælde inden for de seneste 25 år er beslutninger drevet af skiftende statsministre blevet set som en forfatningsmæssig udfordring.
Når en statsminister manifesterer sig som en stærk regeringsleder er det som regel fordi vedkommende har kunnet gennemtrumfe sin vilje mod stemningen i regering, folketing og befolkningen.
Irak- og Afghanistankrigene
Et eksempel på en stærk statsminister er Anders Fogh Rasmussen der personligt var drivkraft bag den aktivistiske udenrigspolitik som bl.a. førte til Danmarks deltagelse i krigen mod Irak. Det skete ikke fordi et flertal i befolkningen eller i folketinget ønskede det. Det skete heller ikke med et klart mandat fra FN eller andre Internationale organisationer.
Krigen mod Irak var måske et brud på FN-pagten og på international lov. Beslutningen var muligvis også et brud på grundloven, bl.a. fordi den danske militære indsats kom under USA's kommando og grundloven alene omtaler overdragelse af myndighed til internationale organer og ikke til andre stater.
For bl.a. at undersøge beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistankrigene besluttede folketinget i 2012 at nedsætte en kommission der skulle gennemføre undersøgelsen.
Resultatet af denne kommissionsundersøgelse kunne have ført til en rigsretssag Anders Fogh Rasmussen, men som sin første handling efter folketingsvalget i 2015 besluttede statsminister Lars Løkke Rasmussen at nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen. Lars Løkke Rasmussen begrundede nedlæggelsen med at det var spild af penge der kunne anvendes bedre på de danske veteraner der havde deltaget i krigene.
Med nedlæggelsen af kommissionen blev det ikke muligt for folketinget at bedømme om Anders Fogh Rasmussen eller andre ministre havde gjort sig skyldige i bl.a. grundlovsbrud eller løjet over for folketinget.
Fortalerne for en forfatningsdomstol mener at det havde været oplagt for en sådan at se på om regeringsførelsen i forbindelse med beslutningerne om dansk deltagelse i Irak- og Afghanistankrigene var ulovlig.
Coronakrisehåndtering
I forbindelse med håndteringen af Coronakrisen er der blevet rejst kritik af den måde statsminister Mette Frederiksens personligt har drevet mange af de trufne beslutninger igennem og der er gentagne gange blevet rejst spørgsmål ved lovgrundlaget for disse beslutninger.
Allerede i 2020 besluttede folketinget at lade en ekspertgruppe med professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen som formand se på håndteringen af Covid-19 i foråret 2020. ( https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2021/01/udredning-om-covid_19 ).
Ekspertgruppen konkluderede at Mette Frederiksen ikke talte korrekt da hun lukkede landet ned den 11. marts 2020 og oplyste at det skete på myndighedernes anbefaling.
Ekspertgruppen beskriver også uenigheden mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen om hvordan håndteringen af virussen skulle ske.
Allerede inden ekspertgruppen fremlagde sin rapport havde oppositionen og især Venstre fremstillet Mette Frederiksen som magtfuldkommen og egenrådig. Denne kritik blev yderligere forstærket i november 2020 som følge af regeringens beslutning om at alle mink i Danmark skulle aflives og det efterfølgende viste sig at der ikke var lovhjemmel til en den af denne beslutning.
Også i forbindelse med Mette Frederiksens regeringsførelse under Coronakrisen er fremført kravet om at en forfatningsdomstol kunne være et instrument der havde været oplagt at benytte i stedet for at der blev nedsat endnu en kommission til at klarlægge grundlaget for de trufne beslutninger i minksagen.
Brug ledelsesformer fra erhvervslivet
Idealet om at demokratiske beslutninger skal være tydelige og i det mindste godkendes af dem det vedrører, er i de senere år veget for synspunkter om at forsinkende faktorer elimineres bedst ved bl.a. at bruge ledelsesformer fra erhvervslivet.
Debatten om at fratage kommunalbestyrelser beslutningskompetencer i forbindelse med f.eks. placering af vindmøller og solcelleparker og lægge denne i en statslig styrelse, er et eksempel herpå.
Den politiske elite
Der er en udbredt opfattelse i befolkningen af at politikerne på Christiansborg er en elite der tildeler sig selv særlige privilegier, ekstremt høje lønninger og favorable pensionsordninger.
Manglen på almen viden om hvordan kandidater til folketinget bliver opstillet og for nogles vedkommende også valgt synes udbredt når de sociale medier bliver brugt som kilde.
I flere år har det været diskuteret at folketinget ikke afspejler befolkningens sammensætning på køn, profession, alder, etnicitet osv. Der har været en overrepræsentation af mænd, folketingsmedlemmerne har lange videregående uddannelser, andelen af medlemmer over 60 år afspejler langt fra befolkningen og folketingsmedlemmers etniske baggrund er heller ikke som i befolkningen.
I diskussionen om folketingsmedlemmernes baggrunde bliver det kun sjældent oplyst hvordan folketingskandidater bliver opstillet og hvordan partiernes funktion er som opstillingsfora af folketingskandidater.
Demokrati er blevet skydeskive
Politisk ustabilitet sker populistiske partier har fremgang ved valg eller er det blot udtryk for at ”folkets” vilje sætter sig igennem?
Eksempler på at ”folkets” vilje sætter sig igennem er de såkaldte borgerforslag hvor 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg der støtter forslaget, kan forlange at det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Her vil folketingets medlemmer så behandle forslaget på almindelig vis og stemme om dets vedtagelse.
Et af de mest kendte og groteske borgerforslag opnåede i løbet af ganske få dage i 2020 mere end 50.000 ”stemmer” på et krav om at landets statsminister, Mette Frederiksen, blev stillet for en rigsret.
Forslaget blev i folketinget støttet af alle borgerlige partier, selvom det var dårligt formuleret og der ikke forelå skyggen af anklageskrift som der ellers skal være i en retsstat. De anklagede skal vide hvad de er anklaget for, ellers vil en retssag få karakter af standret eller folkedomstol.
Forslaget om at statsministeren skulle stilles for en rigsret, var populistisk og havde mere karakter af ønsket om en folkedomstol end en rigsret. Alene af den grund burde de borgerlige partier der normalt hylder retsstatsprincipper have afvist borgerforslaget som useriøst. Men ved at støtte forslaget gjorde alle de borgerlige partier demokratiet til skydeskive.
Et andet begreb der i de senere år har vundet indpas i den politiske debat, også her i landet, er begrebet trumpisme.
Den politiske dialog er fordærvet af beskyldninger om magtfuldkommenhed, magtarrogance, løgn, grundlovsbrud især på de sociale medier og fremført at forskellige politikere støttet godt op af de traditionelle medier.
Efter valget den 1. november 2022 antydende flere borgerlige politikere sågar at valgsejren var stjålet fra de blå partier som følge af en matematisk teknikalitet i beregningsmetoden for fordeling af kredsmandater der favoriserede et stort parti hvis der ”kun” var sådan et og mange små.
De borgerlige politikere der har antydet at valget blev stjålet fra dem af Socialdemokratiet, har til gode at fortælle befolkningen at det var den borgerlige regering der i 2006 fik ændret beregningsmetoden i valgloven som følge af den ændrede kredsinddeling i forbindelse med gennemførslen af strukturreformen i 2007.
Ved præsidentvalget i USA i 2020 påstod Donald Trump også at valgsejren var blevet stjålet fra ham af Demokraterne. Det havde nær ført USA ud i en borgerkrig. Så galt er det trods alt endnu ikke gået i Danmark selvom trumpismen også lever i bedste velgående her i landet og er med til at forplumre enhver form for dialog med et politisk indhold på et fornuftigt grundlag og det har gjort demokrati til skydeskive.
Er en forfatningsdomstol løsningen på problemerne
Undersøgelseskommissioner løser åbenbart ikke spørgsmålet om lovlighed af regeringsførelse og om beslutninger folketinget træffer er lovlige.
I dag er det Højesteret der sidder inden med den kompetence en forfatningsdomstol ville have, men hidtil har Højesteret været tilbageholdende med at udøve en egentlig lovprøvningsret som det bl.a. kendes fra den amerikanske Højesteret og den tyske Verfassungsgericht. I 1999 omstødte Højesteret for første og hidtil eneste gang en lov vedtaget i folketinget om at fratage en række friskoler (Tvind skolerne) deres statstilskud.
Hvordan sikres borgerne mod vilkårlighed i regeringsførelsen og mod ulovlige beslutninger i folketinget og kommunalbestyrelser? Hvem kan anlægge sager ved en forfatningsdomstol? Disse spørgsmål må være helt klare ellers har en forfatningsdomstol ingen ret.
Hvis en del af magten overlades til en forfatningsdomstol, betyder det samtidig at det politiske indhold bliver nedtonet til fordel for det juridiske, fordi det er juridiske eksperter der træffer domstolens afgørelser. Det betyder så også at den offentlige indsigt bliver underlagt et juridisk sprogbrug der kan være svært at forstå og virker indforstået. Mange af kommentarerne efter minkkommissionens rapport vidner i høj grad om at mange politikere og folk i særdeleshed og ikke forstår betydningen af det juridiske sprog.
Med en forfatningsdomstol vil beslutningsprocesserne blive afpolitiseret og det i sig selv kan være godt for den politiske dialog, især den der finder sted på de sociale medier.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Inflationschok
Amerikansk politik: Polarisering, negative kampagner og mobilisering
Kom vi i mål med psykiatriplanen?