Ny Politik

Kom vi i mål med psykiatriplanen?

Lige inden valgkampen gik i gang, blev der indgået en 10-årig plan for psykiatrien, men der er stadig meget der mangler

Af Irene Odgaard

”5 minutter i valgkamp” – den 27. september i år - indgik alle Folketingets partier (med undtagelse af Moderaterne) forlig om en 10-årig plan for psykiatrien. Det har længe været et politisk mål at løfte psykiatrien og ligestille den med somatikken, og Socialdemokratiet gjorde en psykiatrireform til et valgløfte i 2019. Derfor blev psykiatrien også indskrevet
i det forhandlede ”forståelsespapir” mellem Socialdemokratiet og den nye regerings støttepartier. Man ville:

”invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom”.1)

Udfaldet blev ”Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed” 2) en måneds tid før valget. Det kunne synes som en sejr for regeringen, som dermed havde opfyldt endnu et valgløfte, ovenikøbet med et meget bredt flertal. Og så alligevel ikke? Borgfred var der ikke: på selve pressemødet kritisererede Martin Geertsen fra Venstre den selvsamme aftale, han lige havde været med til at indgå:

”Det er en aftale for to år, men opgaven for regeringen var en 10-årsplan, og det har man ikke leveret på” 3)

Blå blok kaldte hele forhandlingsforløbet for ”kaotisk og utilfredsstillende” og offentliggjorde via Ritzau en fælleserklæring fra sundheds- og psykiatriordførere fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, hvori man erklærede: ”Psykiatrien er alt for vigtig til at overlade til de røde partier.”4) I konsekvens heraf præsenterede Venstre så sin egen tiårsplan med 35 konkrete initiativer, på et pressemøde på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg et par uger senere.5)

Psykiatrien var nemlig blevet et spørgsmål, som for rigtig mange vælgere ville få betydning for, hvor de agtede at sætte deres kryds. I en Megafonmåling svarede hele 16% af de adspurgte, at psykiatri ligefrem var valgets vigtigste tema.6)

I det følgende vil jeg se på baggrunden for, at vi stadig står vi med de samme udfordringer i psykiatrien, som Sundhedsstyrelsen pegede på for en halv snes år siden: mangel på kapacitet, kvalitet og sammenhæng i behandlingen.7)

Psykiatrien har ifølge sagkundskaben brug for at blive ”bygget op fra bunden”. Hvordan kom det så vidt? Og hvad er prognosen for, at det lykkes med den nye psykiatriplan?

Sengepladser, distrikts- og socialpsykiatri

Siden 1950’erne er antallet af sengepladser i psykiatrien stedse blevet reduceret. I de første årtier afspejlede det et fremskridt for patienterne, som nød godt af nye medicinske behandlingsmetoder, så de kunne forlade ”asylet”.

I 1980'erne vedtog man så en principbeslutning om, at af-institutionalisere psykiatrien. Tanken var, at de psykisk syge i højere grad skulle være i eget hjem og klare sig selv med bistand fra en række distriktspsykiatriske centre. Men denne gang blev sengepladserne nedlagt, før de distriktspsykiatriske centre var blevet etableret. Så omlægningen medførte i stedet en stigning i antallet af psykisk syge hjemløse. I 1990 havde Danmark omtrent det laveste antal psykiatriske sengepladser pr. indbygger i Europa. Det var ikke et fremskridt. Det var et svigt.

I begyndelsen af 2000-tallet skete der en yderligere reduktion af antal sengepladser, og på dette tidspunkt slog lægerne alarm: der var ikke længere sengepladser nok til at sikre behandling, og særligt de svært syge skizofrene havde risiko for at ende i hjemløshed og kriminalitet. Men politikerne ignorerede advarslerne, og lægerne fik ret: antallet af kriminelle psykisk syge og hjemløse steg - igen.8)

Der var flere grunde til, at antallet af sengepladser blev ved med at falde i den følgende tid. Opgavefeltet for behandlingspsykiatrien var blevet udvidet fra de egentlige sindssygdomme til også at omfatte andre psykiske sygdomme.

Men politikerne tilførte ikke flere ressourcer til de nye behandlingspakker - i stedet gav man sig til at ”kannibalisere på sengepsykiatrien”, som overlæge i retspsykiatri, Hans Henrik Ockelmann, udtrykte det: De mest syge patienter var også de dyreste, og deres behandlingstilbud blev vekslet til flere tilbud til andre grupper af patienter.

”Måske kan man for prisen på én seng til en kronisk sindssyg hjælpe ti personer med ADHD, angst, moderat depression, personlighedsforstyrrelse etc. Så det er en slem kattepine, beslutningstagerne står i, og man mærker jo næsten ikke, at man nedlægger én seng og én seng og én seng til. Men når man efterhånden har nedlagt flere tusinde, så betaler de dårligste patienter prisen i form af forkortet liv, misbrug, hjemløshed og kriminalitet. I dag er den politiske holdning, at stort set alle psykiatriske lidelser kan behandles ambulant, og man klamrer sig til mantraet om, at ”alt kan klares i patientens nærmiljø”. Det er – venligt udtrykt – hamrende naivt at tro, at man kan behandle de allermest psykisk syge uden for en behandlingsinstitution. Det er en fejltagelse, der kan blive mindst lige så dyr som skandalen med IC4-togene, og det har taget lige så lang tid for politikerne at se det i øjnene. Så vi må som samfund indse, at indtil der er sengepladser nok, vil der fortsat ske overgreb og drab, både mod andre psykisk skrøbelige mennesker og mod medarbejdere, der dagligt efter bedste evne forsøger at hjælpe disse svært psykisk syge.” 9)

Ockelmanns analyse svarer ganske til, hvad politikere selv forklarede om deres prioritering. Eksempelvis formanden for Danske Regioners psykiatriudvalg, Charlotte Fischer i 2017: ”Hver gang vi bruger pengene fx på en (dyr) seng, kunne vi have hjulpet flere ambulant. Det er de valg, vi står i.10)”

Og én ting var manglen på sengepladser. Også på andre områder stod det skralt til. Den ”moderne behandling” - i nærmiljøet - skabte samtidig behov for en omfattende social indsats, der kun bid for bid blev imødekommet gennem kortvarige aftaler, finansieret af projektmidler. Netop som det socialpsykiatriske arbejde var ved at opstå i amterne, indførte politikerne Kommunalreformen i 2007 – hvorved det socialpsykiatriske arbejde reelt blev truet. Nu blev ansvaret for psykiatrien delt mellem to sektorer, som hver især skulle samarbejde og koordinere deres del af den samme opgave ved hjælp af ”sundhedsaftaler”. Det fungerede ikke. Forsker Steen Bengtsson fra VIVE advarede i 2011 mod at forlade sig på en uholdbar løsning som gode ”samarbejdsrelationer” mellem sektorer.11)

Han fik ret. Det er grundlæggende en håbløs og voldsomt ressourcekrævende tilgang at adskille behandlings- og socialpsykiatri - og overlade kommunerne ansvaret for det sidste.12) Og det er blevet derefter. Næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, ledende overlæge i psykiatrien i Vejle, Mikkel Rasmussen advarede igen i forbindelse med den nye 10-årsplan indtrængende mod at tro at det var nemt at skabe en sammenhængende indsats på tværs af sektorer:

”.. når det handler om at skabe en sammenhængende indsats på tværs af sektorerne, (må vi) se i øjnene, at det har været i fokus lige siden kommunalreformen i 2007, men at vi – trods samarbejdsaftaler og så videre – ikke er lykkedes med at skabe en sådan sammenhæng.” 13)

Dertil kommer, at kun lidt over halvdelen af medarbejderne i kommunernes socialpsykiatriske tilbud i dag er uddannede til den opgave, de varetager. Men KL ser ikke ud til at ville slippe området. Tværtimod kræver man i forbindelse med den nye psykiatriplan (endnu) flere ressourcer til koordineringstiltag, der tidligere har fejlet og ikke formået at afstedkomme sammenhæng i behandlingen.14)

En ”historisk kursændring” - og andre planer

Mange psykiatriplaner er gået forud for den, der så dagens lys i september 2022.

Psykiaterne slog alarm, da Hovedstadens Sygehusvæsen planlagde at nedlægge behandlingspladser for unge skizofrene på Sct. Hans i 2003. Dengang hed indenrigs- og sundhedsministeren, Lars Løkke Rasmussen, og han måtte i den anledning svare på kritiske §20-spørgsmål i folketingssalen.15) Det huskede Løkke formentlig senere, da han var blevet statsminister – i al fald lagde han op til en ”historisk kursændring” på psykiatriområdet i 2007. Han ville standse de omfattende sengenedlæggelser i psykiatrien...

”så man kan tilbyde en længerevarende, stabiliserende indlæggelse til nogle patienter, ikke mindst de unge skizofrene”.

Men det blev til tomme løfter: nedlæggelsen af sengepladser fortsatte: fra 2007 til 2012 lukkede man omkring 300 senge.16) Trods oprettelsen af nye tilbud i den ambulante psykiatri som opsøgende psykoseteams, (OPUS), savnede psykiatrien stadig kapacitet, kvalitet og sammenhæng i behandlingen.

I 2014 tog Thorning-regeringen initiativ til en handlingsplan, der med Nick Hækkerups ord skulle sikre et nyt fokus og at ”mennesker med psykiske lidelser fremover vil møde en moderne og inkluderende psykiatri”. 17) En investering på 1, 6 mia. kroner skulle sikre ligeværdig behandling af mennesker med psykisk og fysisk sygdom, mindre tvang og ”en større sammenhæng i indsatsen.” Dertil kom en særskilt bevilling til forskning. 18) Men opgaven var vokset i takt med nedlæggelsen af sengepladser: Antallet af retspsykiatriske patienter var steget med over 200% siden 2001. 19) Hvad tvangsindlæggelser angik, gik det også den gale vej, både før og efter den nye plan: fra 3841 i 2014 til 4273 i 2016. 20)

Tragedierne i kølvandet på det politiske svigt ramte avisforsiderne. I marts 2016 blev 57-årige Vivi Nielsen stukket ned på bostedet Lindegaarden. Gerningsmanden havde været indlagt på grund af farlig adfærd, men var blevet udskrevet – tydeligvis for tidligt. Overlæge i retspsykiatri, Hans Henrik Ockelmann, som jo kunne forklare, hvorfor politikerne af sparehensyn blev ved med at nedlægge sengepladser, var pessimistisk i sin udtalelse til Ekstrabladet. Vi skal desværre ”vænne os til flere voldelige episoder med psykisk syge og i sidste ende flere drab” - ”hvis vi ikke sadler om.” Psykisk syge ”får simpelthen ikke den rigtige behandling, før det er for sent.”

”Jeg vurderer, at vi nu er kommet så langt ned i antal pladser, at det har en direkte konsekvens for det stigende antal patienter, som jeg ser, når de har begået kriminalitet”. 21)

Psykiatrialliancen

I 2016 havde en skare brugere, pårørende og fagfolk inden for forebyggelse, behandling og sociale tilbud fået nok. De sluttede sig sammen i et netværk: Psykiatrialliancen, 22) for i samlet flok at prøve at komme i dialog med politikerne. Og det lykkedes.

I september 2018 igangsatte regeringen Løkke Rasmussenen en ny psykiatriplan, som skulle tage ”det første spadestik” til at rette op på de skandaløse forhold. Med planen Vi løfter i fællesskab: en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025 skulle samfundet ”tage et markant skridt ind i fremtiden og sørge for, at psykiatrien følger med”. Men måske var jorden blevet for hård til spaden; i al fald blev ”det markante skridt ind i fremtiden” ikke taget. Formanden for dansk psykiatrisk selskab, Gitte Ahle, skrev i selskabets årsberetning for 2018: ”sagt helt kort så var vi skuffede over den endelige plan.” 23) Landsformanden for pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri, Knud Aarup, var mere direkte. Der var ikke tilstrækkelig finansiering, og de penge, der var, blev spildt på nyttesløse små projekter. Planen...

”(vil) ikke give konkrete resultater for psykisk syge og pårørende.

For det første fordi mange af de penge, der er sat af, bliver spildt på små nyttesløse videns- og udviklingsprojekter, der ikke for alvor hjælper nogen eller bringer noget nyt.

For det andet fordi de penge, der faktisk går til at øge kapaciteten og forbedre behandlingen, ikke engang dækker det efterslæb, der er skabt af flere års underprioritering.

Alene det at fastholde det antal kroner, der blev brugt på at behandle hver patient i 2013 – året inden den første psykiatriplan blev vedtaget – ville koste 700 millioner kroner om året. Altså næsten 800 millioner kroner mere, end der er afsat til alle planens projekter i alle fire år.” 24)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger havde været for kostbare: psykiatrien var kommet i en elendig forfatning på grund af besparelser, og det ville blive meget dyrt at rette op. Så det valgte man ikke at gøre: i stedet plukkede man i anbefalingerne og leverede ”43 skud i hver sin retning”, som formand for Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, udtrykte det. 25) Lægeforeningens næstformand, Kirsten Ilkjær skrev: ”Regeringens nye psykiatriplan er uden pondus”. 26) Støv og glemsel sænkede sig over Sundhedsstyrelsens forarbejder til en seriøs psykiatriplan. 27)

Så det kunne jo ikke gå anderledes end fra slemt til værre - kapacitetspresset blev fortsat øget; behandlingspsykiatrien fik færre medarbejderressourcer pr. patient; stress og angst var blevet folkesygdomme, og smørret blev smurt tyndere ud – allertyndest i forhold til de sværest syge, som fik endnu mindre behandling end før.

En rundspørge foretaget af DR i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab blandt 173 psykiatere d. 21. maj 2019 viste, at 35 procent af psykiaterne en eller flere gange om ugen var nødt til at udskrive patienter, som ikke var færdigbehandlede, mens yderligere 25 procent oplevede at gøre det en til flere gange om måneden. 28) En gennemgang af mentalundersøgelser af kriminelle psykisk syge for 2016 tegnede også et dystert billede: I 74% af sagerne havde der været tale om utilstrækkelig behandling. Og ud af de 7 drab, der var blevet begået af psykisk syge, kunne de 6 formentlig have været undgået. 29)

Slemt, meget slemt! Op til folketingsvalget, den 5. juni 2019, var der følgelig enighed blandt ti af de tretten partier i folketinget om, at der skulle en ny psykiatriplan på bordet. Nu skulle det være: psykiatrien skulle have et løft, og det gik Socialdemokratiet til valg på.

En ny 10-årsplan for psykiatrien

Socialdemokratiet dannede regering efter valget, og regeringen og dens støttepartier lagde ud med at løfte psykiatrien med 600 mio. kr. mere om året de næste fire år, i finansloven for 2020. I juni 2020 bestilte sundhedsminister Magnus Heunicke et grundigt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, som skulle danne udgangspunkt for en ny 10 årsplan for psykiatrien. 30) Socialministeriet og andre interessenter skulle indgå i processen, og den 19. august holdt sundhedsministeren derfor møde med Psykiatrialliancen. Aktørerne fik til opgave at tegne et billede af udfordringerne – herunder silo-opdelingen og den manglende sammenhæng. 31) Senere blev de bedt om også at komme med løsningsforslag - og opgavefeltet blev udvidet: nu skulle processen også handle om mental sundhed. Det afstedkom bekymring, særlig blandt psykiaterne: skulle de alvorligt sindslidende nu igen forfordeles i forhold til ”middelklassens børn”? 32) Ikke fordi psykiaterne ikke delte politikernes bekymring for udviklingen i befolkningens mentale sundhed, men de mente den bekymring ”burde adresseres et andet sted end i en psykiatriplan”. 33)

Fra politisk hold gav man sig imidlertid ikke: i de kredse var der en udbredt forestilling om, at alle psykiske sygdomme kan forebygges, så derfor gav det mening at tale om mental sundhed i samme plan som den for psykiatrien. 34) Hvorfor?

Ja, hvorfor? Nogle psykiatere mente, at det viste, at psykisk sygdom er så stigmatiseret, også på Christiansborg, at de svært psykisk syge forsvinder ud af synsfelt og prioritering. Andre psykiatere gættede på, at årsagen er, at mange politikere slet ikke forstår, hvad sindslidelser er. Og begge gæt kan jo være rigtige: i al fald blev æbler og gulerødder grundigt blandet i processen. Omend de svært psykisk syge i det endelige oplæg heldigvis fik samme høje prioritet som mistrivslen hos børn og unge og den nødlidende børne- og ungepsykiatri.

Det trak imidlertid i langdrag at få oplægget færdigt. I sommeren 2021 var man stadig ikke i mål, og lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, skrev en reminder til politikerne: Hun anerkendte, at det havde været en travl og hård periode på Christiansborg, men:

”inden folketingspolitikerne for alvor slipper tøjlerne og lader sig sænke ned i hængekøjerne rundt om i sommerlandet, må jeg lige minde dem om tiden efter sommerferien, hvor store udfordringer venter. (…) Behandlingen af mennesker med psykiske lidelser er et af de områder, hvor sundhedsvæsenet er allermest presse

Det er et stort politisk svigt, at psykiatrien mangler kapacitet til at behandle syge borgere. (…) Psykiatrien har gennem årtier været underprioriteret. At få lavet og vedtaget den tiårsplan, som regeringen har lovet for psykiatrien, men som på grund af corona er blevet forsinket, bør have førsteprioritet på Christiansborg lige efter sommerferien.

Også den bør indeholde de nødvendige midler. Lægeforeningen har foreslået, at Folketinget vedtager en investeringsplan med et årligt løft af psykiatrien på cirka fem procent. Det svarer til gennemsnitligt 450 millioner kroner om året til den regionale psykiatri.” 35)

På Psykiatritopmødet den 2. oktober 2021 måtte sundhedsminister Magnus Heinicke tilstå, at der stadig ikke var sket noget:

”Jeg vil gerne starte med helt ærligt at sige undskyld. Undskyld for, at vores tiårsplan for psykiatri ikke er klar endnu”.

Sundhedsstyrelsen havde simpelt hen ikke nået at færdiggøre sit faglige oplæg; det lykkedes først efter årsskiftet 2021/22. Den 13. januar kunne Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen præsentere det. Hun talte med store bogstaver i forhold til tingenes – u-forbedrede - tilstand: 36)

”Mange af de samme udfordringer, som vi pegede på i 2013, pegede vi også på i 2018, og det er også mange af de samme udfordringer, som vi peger på i det nye oplæg.

Så nu var det efter Sundhedsstyrelsens mening slut med skåltaler: der måtte handling til. Den psykiatriske behandling ”mangler sammenhæng, og kvaliteten er utilstrækkelig og mangelfuld”. Psykiatrien skulle bygges op fra bunden, ligesom kræftområdet var blevet det tidligere. Over 208 sider identificerede styrelserne fem tværgående hovedudfordringer, ni temaer, 37 anbefalinger, ti mål og fem prioriterede indsatser. Og ingen af dem kunne undværes.

Et par uger senere udtalte formanden for Danske Patienter, Klaus Lunding, at Christiansborg måtte ”finde den store tegnedreng” frem til psykiatriplanen.

”et kapacitetsløft er fremhævet som den vigtigste forudsætning i det faglige oplæg, som politikerne nu skal til at forhandle ud fra.” 37)

Måske forskrækkede han politikerne med talen om de mange penge; i al fald gik der igen lang tid, uden at noget skete. De psykiatriske aktører begyndte at blive nervøse. I april søgte man at vække politikerne til dåd:

”Der har været mange tidligere udspil, men aldrig tidligere har der været enighed om et så stort og ambitiøst forslag til plan. Denne chance må ikke forpasses. (…) Psykiatrien har først og fremmest brug for at få skabt et ordentligt økonomisk fundament for behandlingsindsatsen.” 38)

Endnu mere nervøse blev psykiatriaktørerne, da statsminister Mette Frederiksen - adspurgt direkte af en utålmodig SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i Folketingets spørgetime - ikke ville bekræfte, at hun ville opfylde løftet om en 10-årsplan for psykiatrien i nær fremtid. I stedet bemærkede hun, at rigtig meget kan forebygges i civilsamfundet, f.eks. havde hun selv haft gavn af medlemskab af FDF og af politisk ungdomsarbejde. 39) Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, kaldte svaret ”hårrejsende”:

”Prøv at forestille dig reaktionerne hos Kræftens Bekæmpelse, hvis statsministeren påstod, at spejder eller skak kunne forebygge kræft? Der er ikke ligestilling mellem psykiske og fysiske lidelser, og der er en fortsat stigmatisering af psykisk sygdom. Også på politisk niveau. Jeg er alvorligt bange for, at den her tiårsplan bliver syltet.” 40)

Merete Nordentoft var ikke tilfreds med, at det kun var blevet til et enkelt møde i Sundhedsministeriet i løbet af de fire måneder, siden det faglige udspil udkom. Den stærkt opbragte Psykiatrialliance skrev et ”forbløffet og bekymret” åbent brev til statsministeren:

”Det eneste, ingen af os havde forestillet os, var at det hele kunne munde ud i det rene ingenting.” 41)

Også chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer pressede på:

“Det er dybt bekymrende, at der endnu ikke er kommet gang i forhandlingerne om en langsigtet plan for psykiatrien. For nedprioriteringen af området har alvorlige konsekvenser for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom. (...) Vores tålmodighed er brugt op. (...) I Kirkens Korshær mærker vi nedskæringerne og presset nærmest én til én i vores arbejde. Vi må for eksempel træde til, når mennesker med psykisk sygdom udskrives fra hospitaler til gaden – og dermed til vores herberger og varmestuer.” 42)

Et par dage senere søgte psykiatriaktørerne at sætte trumf på ved at gøre klart, at psykiatrien krævede stort set lige så mange dødsofre som corona – bare hvert år! Så hvorfor blev der ikke handlet? 43)

Så kom endelig løftet om forhandlinger fra sundhedsministeren. Psykiater Mikkel Rasmussen – en ildsjæl, som havde været med til at danne Psykiatri-listen i Region Midt – ”udkom” den 18. juni fra Folkemødet på Bornholm med et jublende ”Breaking News” på sin FB-side: sundhedsministeren havde i en paneldebat lovet Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab en 10-årsplan efter sommerferien. 44)

Knap to uger senere, den 2. juli, krævede regeringens støtteparti, Det Radikale Venstre, imidlertid nyvalg ”efter sommerferien” – og senest dagen efter Folketingets åbning den 5. oktober. Sundhedsministeren havde indkaldt til forhandling om psykiatrireformen den 9. september. Kunne det overhovedet nås at indgå en ny psykiatriaftale?

Tragisk begivenhed i Field’s - fremrykkede forhandlinger om en psykiatrireform

Dagen efter Sofie Carsten Nielsens udmelding blev fredelige borgere på indkøb i Field’s ramt af tragedie – igen skulle baggrunden søges i utilstrækkelig psykiatrisk behandling. En ung mand, som ”var kendt i psykiatrien”, skød ti personer ned med en riffel i indkøbscentret - tre af dem afgik ved døden. 45)

Fem af Folketingets partier pressede nu på for at fremrykke forhandlingerne om psykiatrien, og ministeren bøjede sig. 46) Forhandlingerne blev påbegyndt den 24. august. Regeringen fremlagde 12 målsætninger, man ønskede indfriet i forhold til psykiatrien: Børn og unge skal kunne få rettidig hjælp i psykiatrien

Børn og unge skal opleve tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien

Patienter skal ikke udskrives før tid

Voksne skal kunne få rettidig hjælp i psykiatrien

Patienter skal opleve tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien

Brugen af tvang i psykiatrien skal nedbringes

Større brugertilfredshed med botilbud

Pårørende skal have tilstrækkelig støtte og hjælp

Flere personer med psykiske lidelser skal fuldføre en ungdomsuddannelse

Bedre overgange mellem behandlings- og socialpsykiatrien

Forskning i psykiatrien skal prioriteres

Sundhedspersonalet skal have lyst til at arbejde i psykiatrien

Den 27. september havde sundhedsministeren en aftale klar. Planen var ifølge Magnus Heunicke "bred" og "forpligtende", ligesom regeringens støttepartier kaldte den "et skridt på vejen".

Aftalen tog sit udgangspunkt i styrelsernes faglige oplæg, men af oplæggets 37 anbefalinger, (hvoraf ingen kunne undværes, ifølge Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen) havde man valgt at begynde med 10, der knyttede an til de fem prioriterede indsatsområder, hvor behovet for at sætte ind var blevet vurderet som størst. Hvad resten af styrelsernes anbefalinger angik, havde parterne aftalt, at der skulle der sættes en retning for udvikling af både psykiatrien og den mentale sundhed gennem overvågning af i alt 19 mål. Monitoreringen skulle ske, dels ved årlige statusnotater, koordineret af Sundhedsstyrelsen, dels via faglige vurderinger fra et råd, som nedsættes i regi af Sundhedsstyrelsen og sammensættes bredt af eksperter og aktører på området.

Parterne aftalte at bruge 450 millioner det første år og 500 millioner om året fast derefter. Disse penge skal finansiere de indsatser, som det blev besluttet at arbejde med de første fire år. Hvis man kan blive enige om at arbejde med flere af styrelsens 37 anbefalinger derefter, skal der besluttes at afsætte flere penge. Bevillingerne til psykiatrien bliver således varigt løftet med 1,1 mia. kr. fra 2023 – men efter 2025 er der usikkerhed om det økonomiske grundlag for psykiatriaftalen. De fem områder som blev prioriteret - og som i det faglige oplæg var blevet vurderet til at have det største behov - er:

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. (Udgift fra 2023-2026: 886,8 millioner kroner)

Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri. Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien. Pårørendeindsats. Fagligt oplæg til en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Kvalitetsløft i socialpsykiatrien. Særligt udvidet beskæftigelsesindsats for unge. (Udgift fra 2023-2026: 850 millioner kroner)

Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser. (28,4 millioner kroner)

Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer (9, 6 millioner kroner)

Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser (125,4 millioner kroner) 47)

Vurderinger af aftalen

Dagens Medicin skrev i sin leder, at de fleste ved præsentationen af den nye 10-årsplanvirkede til at ”være høfligt positive på en nærmest opgivende måde.” 48)

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke sagde: ”reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den 10-årsplan, som er efterspurgt og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft” 49)

Psykiatrifonden købte ikke løftet om, at dette skal ses som det første vigtige skridt, for ”den har vi desværre hørt før. (…) Traditionen tro har vi fået den tredje plan, der, nøjagtig som de to foregående, annoncerer, at nu tager vi endelig det første skridt. Igen.” 50)

Overlæge Nina Tejs Jørring, formand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, sagde om psykiatriaftalen: ”Der mangler simpelt hen også flere penge til de svært syge”. 51) Og at situationen for børn og unge er ”meget værre end I tror.”

“Vi har råbt op de sidste tyve år om, at når der kommer flere henvisninger, så skal der også komme flere medarbejdere. Men forskellen på henvisninger og medarbejdere bliver bare større og større. Det ved politikerne godt. Det er en beslutning, de har taget, at de vil udsulte psykiatrien.” 52)

Dansk Psykologforening, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne og FOA var mere positive, og i Danske Patienter var man ligefrem optimistiske - aftalens brede karakter taget i betragtning. Formand for Danske Patienter Klaus Lunding havde tillid til, at aftaleparterne ville finde flere midler hen ad vejen.

Formand i Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, var også glad for, at det var en bred aftale, og at politikerne havde taget udgangspunkt i prioriteterne i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg. Men hun mente ikke, der kunne være tale om en færdig plan, ikke engang på de prioriterede områder:

”Indsatsen for de sværest psykisk syge er finansieret helt utilstrækkeligt, selvom det er én af de fem prioriterede indsatser. Der er sat 84 mio. af det første år, der skal bruges til forløbsbeskrivelser, men vi behøver ikke at vente på det udvalgsarbejde. Det har været brugt som argument, at der også skal være afløb for pengene, men det er jo ikke ligefrem sådan, at vi ikke ville vide, hvad vi skulle bruge pengene på.” 53)

På et punkt var hun godt tilfreds: Bevillingerne til forskning. Skal psykiatrien nogensinde komme på lige fod med somatikken, så må forskningsbevillingerne afspejle ambitionen. Her har det været meget skævt: I perioden 2011-2016 uddelte det Frie Forskningsråd over 1,7 mia. kr. til sundhedsfaglig forskning – og heraf gik kun 60,8 mio. kr. (ca. 3,5%) til psykiatrisk forskning. En forskningsfond på 100 mio havde da også været med på den overslagsberegning over nødvendige bevillinger i psykiatrien, som Merete Nordentoft og Dansk Psykiatrisk Selskab tidligere havde udarbejdet sammen med professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, Jakob Kjellberg. I ”hele træskolængder” beregnede VIVE behovet til 4,5 mia. kroner til permanente driftsudgifter, samt engangsbevillinger på i alt 3,5 mia. kr. til anlægsudgifter. 54)

Se hele VIVEs beregning her:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/6592-nu-begynder-forhandlingerne-om-en-10-arig-psykiatriplan-sa-meget-kan-den-koste.html

Med andre ord: Der er et stykke vej endnu. Og realiteten er samtidig, at mange af de indsatser, som har virket førhen, ikke virker længere, fordi ledelser i regioner og kommuner har sparet dem i bund. Helt på samme måde, som i sin tid ledelsen i SKAT gjorde - med det resultat, at genopbygningen vil blive meget, meget dyr og vil tage meget lang tid. Hvis den overhovedet lader sig gøre?

De ansatte i psykiatrien

Når ansatte bliver tilstrækkelig utilfredse med forholdene, begynder de at stemme med fødderne. Kompetence forsvinder, og det er ikke altid ligetil at erstatte den. Og det kan true genopbygningen af psykiatrien.

Socialrådgiver Milene Steptoe, tidligere ansat i det førhen glimrende tilbud til unge med debuterende psykose: OPUS, forklarede i et debatindlæg, hvorfor hun havde sagt sin stilling op:

“Tak for ni års ansættelse i et fantastisk Opus-team, hvor vi behandler unge med psykoselidelser. Jeg har lært utrolig meget. Mest af mine kolleger og ikke mindst af patienterne selv. I mindre grad gennem kvalificeret undervisning, for det har der ikke været økonomi til, ligesom der ikke har været økonomi til kaffe, der var til at drikke. Eller til at reparere lyset på det fælles personale-/patienttoilet, som derfor gennem to måneder var lyst op af en improviseret løsning med en skrivebordslampe. Der var heller ikke økonomi til at reparere vandrørene i bygningen, selv efter at vi for tiende gang var mødt ind til en større vandpyt, som vi så måtte starte arbejdsdagen med at rydde op efter. Til gengæld var der årlige konkurrencer om innovative tiltag, der kunne understøtte FN’s verdensmål. Er der andre end mig, der finder dette paradoksalt?

Nu er der heller ikke råd til vores Office-pakke, som ellers har været et dagligt værdsat arbejdsredskab, der desværre ikke kan erstattes af regionens helt store satsning, den famøse Sundhedsplatform. Denne formår nemlig hverken at tilbyde tekstbehandling, diasshow til vores undervisning eller at administrere ventelisterne til vores hårdt pressede interne gruppeforløb. Ja, og så har jeg heller ikke nævnt, at ni års tro tjeneste lønner sig ved fornøjelsen og ikke ved lønudvikling.”

”Det er så meningsfuldt et arbejde, men alligevel har jeg nu valgt at takke af. Egentlig med et håb om en dag at vende tilbage. Da jeg startede i Opus i juni 2013, havde vi hver ansvar for 10 patienter. I dag har vi ansvar for 18. Jeg kan ikke længere se mig selv løfte opgaven på det niveau, jeg ved, vi kan, og som jeg ved virker. Jeg bruger alt, hvad jeg har i mig, og har ikke noget tilbage til mine egne børn, når arbejdsdagen er slut.” 55)

Opus-medarbejderen er kun en af de mange ansatte, der siger op i psykiatrien, fordi de ikke kan få lov at udføre deres arbejde på en ordentlig måde. Sygehusdirektøren for Skovhus Privathospital, Kit Helmig Kjærsgaard, skrev efter tragedien i Field’s:

“Vi oplever, at læger og sygeplejersker søger mod os, fordi de ikke kan gøre den forskel, som de ønsker i det offentlige system. Ikke fordi de ikke er dygtige i det offentlige system. For det er de. Men fordi kapaciteten er så lav, og fordi styringen får så lidt ud af ressourcerne. Vi hører eksempelvis fra vores læger, at de stadig hænger fast i ekstra arbejde fra både Sundhedsplatformen og dokumentation. Så meget at hvor de i det offentlige kunne se seks patienter om dagen, kan de hos os se 12 patienter dagligt.” 56)

I september offentliggjorde Overlægeforeningen en undersøgelse, der viste at fire ud af ti overlæger i psykiatrien overvejer at skifte deres arbejde på de psykiatriske afdelinger ud med job på psykiatriske privathospitaler eller blive selvstændige læger. Og hver femte har allerede forladt det offentlige til fordel for det private. ”Hvis vi ikke får brudt den onde cirkel og stoppet flugten, bryder den offentlige psykiatri sammen.” 57)

Sygeplejerskerne i psykiatrien siger, at de ofte må gå udenom systemerne for at varetage patienternes interesser:

”Hvis vi ikke gjorde alt det, vi gør, men kun arbejdede efter reglerne, så ville hele systemet bryde sammen. Det tror jeg ikke, at politikerne er klar over.” (…) ”Når behandlingspakkerne står over alt andet som styringsredskab og definerer, hvor mange timer man må bruge, og hvad behandlingen skal indeholde, er der sjældent plads til at tage udgangspunkt i patientens behov.” 58)

I et debatindlæg i Politiken satte 22 sygeplejersker spørgsmålstegn ved, om de mennesker, der leder psykiatrien i dag, er de rigtige til at fortsætte?

”Direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri – har igennem de seneste mange år gennemført den ene forringelse efter den anden med henvisning til effektiviseringer og fastholdt, at alle tiltag er uden konsekvens for kvaliteten af den behandling, som borgere med psykiatriske lidelser modtager i behandlingspsykiatrien. I virkeligheden har man for at sikre større kapacitet i specielt de ambulante tilbud smurt fagligheden så tyndt ud, at mange har svært ved at acceptere de rammer, man arbejder i, og de vilkår, man byder patienterne. (…) Vi har som fagprofessionelle behov for en direktion, der anerkender, at vores arbejde med mennesker, der er psykisk sårbare eller har psykiatriske lidelser, kræver tid, ro og ikke mindst rammer, der er etisk og fagligt forsvarlige. Vi skal væk fra det uetiske fokus på produktion og accelererede patientforløb, der efterlader vores patienter underbehandlede eller dårligt rådgivet.” 59)

Er politikerne klar over denne katastrofe i slow motion?

”Når politikerne i regionsrådet efterspørger informationer, kommer de typisk fra ledelserne på hospitalerne, som ikke nødvendigvis ved, hvordan det står til ude på afdelingerne - eller som har interesse i at vise, at det går godt, fordi de honoreres for at drive velfungerende afdelinger”,

sagde forkvinde og regionsrådsmedlem for Psykiatri-listen i Region Midt, psykolog Rose-Marie Mollerup, i november 2021. Hun har selv været ansat i psykiatrien siden 2010, og derfor stillede hun op til regionsvalget på en selvstændig psykiatri-liste:

”Vi oplevede, at ledelserne ikke rapporterede tilbage, hvordan det stod til nede på gulvet. Det var som om – og det er det stadig lidt – at det er to løsrevne ting, hvad der sker ude i virkeligheden og det, politikerne forholder sig til.” 60)

Kom vi i mål med kapacitet, kvalitet og sammenhæng i psykiatrien?

Svaret på det spørgsmål jeg indledte med, må følgelig være nej. Bestemt nej. Vi kom ikke i mål med psykiatriplanen.

Vi er ikke færdige med at tale om psykiatrien. Det tilkendegav statsminister Mette Frederiksen da også i sin tale efter valgsejren den 1. november. 61) Der forestår et meget stort genopretningsarbejde, og det bliver dyrt.

Vi bliver også nødt til at se på de strukturer, der blev skabt med Kommunalreformen i 2007, hvis der for alvor skal rettes op. Og derfor er det bestemt ikke betryggende at kunne læse hos KL og Danske Regioner, (”Pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen”) at man vil ”koordinere patientforløbet” for patienter med psykiske lidelser gennem ”formaliserede samarbejder omkring hver af de 21 akuthospitaler”, hvori der skal foregå ”politisk dialog og tæt samarbejde”… Og altså også koordinering af de patientforløb, som man ikke har formået at koordinere gennem ”gode samarbejdsrelationer” siden Kommunalreformen i 2007?

Denne gang har man så tænkt sig at prøve gennem ”implementering af nationale aftaler, herunder økonomiaftaler, nationale handlingsplaner mv.” 62) Åbenbart styret af nye pakkeforløb? I al fald er ”udarbejdelse og implementering af forløbsbeskrivelser” med i aftalen. To slags: for børn og unge i psykiatrien og for de svært syge. De skal udgøre ”et værktøj til at sikre ensartethed samt høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering/recovery på tværs af landet. De skal samtidig sikre, at patienterne modtager den rigtige indsats på rette tidspunkt i forløbet og på tværs af sektorer, hvor alle aktører og faggrupper kender deres ansvar og opgaver undervejs i forløbet.” Og så skal der ”smidigere deling af nødvendige oplysninger, mellem kommuner, almen praksis, psykiatrien og andre relevante aktører” til. Og man skal analysere barriererne, der hidtil har forhindret denne deling. 63) Tjah…

Tænker man her i baner af pakkeforløb, som de, der blev indført i 2013 for at forkorte ventelisterne i psykiatrien? Disse pakkeforløb oplever sygeplejerskerne som ”stridende mod patienternes tarv”. Psykiater og daværende formand for Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, udtalte i forbindelse med udarbejdelsen af en ny 10-årsplan, at pakkeforløbene burde skrottes. 64) Lægerne ønsker sig specialisering og specialiserede sengeafsnit – som på kræftområdet. Og i psykiatrien spiller så mange faktorer en væsentlig rolle for den enkelte patients sygdomsforløb, at det nok er fornuftigst for lægen at gå til ’det hele menneske’ i stedet for til en standard, fastlagt på et fagligt tyndt grundlag. Psykiater Mikkel Rasmussen skrev om pakkeforløbene i Ræson:

”Under coronakrisen har politikerne prioriteret menneskeliv – det skal vi rose dem for. Jeg håber, at man også i fremtiden vil prioritere menneskeliv før økonomi – også når vi taler om psykiatrien. Der skal tages udgangspunkt i det enkelte menneskes ståsted i livet, hvor man har øje for både den enkeltes sårbarhed, individuelle stressfaktorer og ressourcer. Det er nødvendigt, at det enkelte syge menneske ikke underlægges driftsmålstyring og snævre pakkeløsninger i sundhedsvæsenet. Behandlingsforløb for mennesker, der lider af psykisk sygdom, skal tage udgangspunkt i den enkeltes vanskeligheder og ressourcer. Markante individuelle forskelle i sygdomsforløb og behov gør standardiserede pakkeforløb og forhastede udrednings- og behandlingsgarantier ineffektive og i værste fald fejlslagne. Ikke to mennesker er ens. Derfor skal behandlingen både have høj faglighed og være en meningsfuld hjælp for mennesker med psykiske lidelser. Det betyder også, at psykiatripakkerne skal evalueres og gentænkes. Der er for lidt forskning og evidens i forhold til pakkeforløbene i psykiatrien. Behandlingspakker skal være langt mere fleksible og være evidensbaserede, som eksempelvis den oprindelige form af OPUS (behandling for unge med skizofreni). Pakker er ofte alt for firkantede. De bygger på en forkert præmis om psykisk sygdom, hvor diagnosen er entydig, og man ikke kan fejle flere ting samtidigt, og derfor skiller man sygdomme helt skarpt op i kategorier, hvilket ikke er formålstjenligt, da der ofte er stort overlap af forskelligartede symptomer. Mennesker kan ikke bare puttes i en bestemt boks for at blive fikset. Det gode resultat af en behandling afhænger af mange faktorer, herunder samtidige fysiske sygdomme og eventuelt misbrug. Ligesom den enkeltes socioøkonomiske situation, livshistorie, psykologi og netværk også har stor betydning.

Både socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien bør sammenlægges både økonomisk og ledelsesmæssigt. Det har været et strukturelt problem siden kommunalreformen i 2007 med amternes nedlæggelse og opsplitningen af hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien til regioner og kommuner. Og det er fortsat et problem nu tretten år efter, blandt andet på grund af økonomiske incitamenter. Psykiatrien skal ikke længere være et område, hvor kassetænkningen og budgetovervejelser er drivkraften.” 65)

Læge Kristian Lund skrev bramfrit i sin klumme i Sundhedspolitisk Tidsskrift, da aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien var landet:

“Hvis vi skal forbedre psykiatrien, så skal regeringen indse, at regionerne er ubrugelige. Vi behøver en national struktur på netop dette område. Kommunerne magter heller ikke opgaven.” 66)

Forfatter Anna Juel, der har en skizofreni-diagnose og 13 års erfaring med systemet, deltog hos Clement i ”Debatten” før valget. Hendes bud på, hvad der skal til, var også radikalt:

Sundhedsvæsenet er ”fuldstændig ambitionsløst.” Det første Anna Juel ville gøre, hvis hun skulle bygge sundhedsvæsenet på ny, ville være “at rive Folketinget ned til grunden, fyre alle nuværende 179 medlemmer og få et nyt, repræsentativt Folketing i stedet.”

Der bør ifølge Anna Juul være repræsentanter i Folketinget, der kender til psykisk sygdom på egen krop eller alternativt bare flere, der er åbne omkring det. 67)

Men sådan går det nok ikke, mon?

1) Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark, side 10. https://legacy.altinget.dk/misc/Retf%E6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

2) https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/psykiatriaftale-2022/

3)Sundhedsmonitor.dk, 27. september 2022.

4)Dagens Medicin, nr. 15, 30. september 2022.

5) Berlingske, 13. oktober 202

6) Se Sundhedsmonitor.dk: Sygehuse og psykiatri topper listen over vigtigste valgtemaer: for en fjerdedel ville spørgsmålet være afgørende. 1. august 2022. I en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Psykiatrifonden, svarede 47 procent, at psykiatrien som politisk emne er ”meget vigtigt” for, hvor de sætter deres kryds ved det kommende folketingsvalg, og 79 procent af danskerne mente, at politikerne bruger for få penge på psykiatrien

7)Se dr.dk, 13. januar 2022: ”Sundhedsstyrelsen har fået nok af skåltaler: ’Psykiatrien trænger til et gevaldigt løft.’

8) Berlingske, 20. januar 2003. Se også Sundheds- og ældreministeriet: Kortlægning af retspsykiatrien. December 2015, opdateret april 2015.

9) ”Tvang er altid et overgreb”. www.lfs.dk, 13.6.2016

10) Formand for Danske Regioners psykiatriudvalg, Charlotte Fischer i svar på mail fra borger: Mangelen på sengepladser i psykiatrien – det kan du ikke have været uvidende om? Den 17. januar 2017. Se også Charlotte Fischer om udredningsgarantiens virkning: ”Psykiatri-formand: Stigning i genindlæggelser tyder på dårlig styring af psykiatrien” i Dagens Medicin, 17.11.2026

11) Steen Bengtsson: ”det bliver næppe særlig holdbare løsninger. Før eller senere vil en af myndighederne skulle rationalisere sine ressourcer – det er, når alt kommer til alt, en af de vigtigste grunde til, at man har bureaukratier – og så er de møjsommeligt opbyggede samarbejdsrelationer i farezonen.” Se Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. VIVE, 11. august 2011.
https://www.vive.dk/da/udgivelser/danmark-venter-stadig-paa-sin-psykiatrireform-4585/.
Se også KL, Danske Regioner og aftalen om ti-årsplanen vedrørende sektorkoordinering: note 61 og 62.

12) Kommunerne har siden opbygget deres eget univers af metoder, systemer og begreber, som i nogen grad må betegnes som det rene kvaksalveri. Eksempelvis er et redskab som ”Åben dialog” - et forsøg fra Lapland, hvor familier er meget tættere og mere samlede end mange andre steder, og der er anderledes god plads til psykisk sårbare i samfundets erhvervsstruktur end i Danmarks storbyer – blevet afprøvet af fem kommuner og anvendes rutinemæssigt af kommunale medarbejdere i de mest upassende sammenhænge (egen erfaring). Kommunernes konsulentvirksomhed og Socialstyrelsen hyrer tilsyneladende ind uden den store kvalitetskontrol: eksempelvis kan en underviser i ”Åben dialog” som Jacob Storch have kvalificeret sig til at bidrage til socialpsykiatri gennem opfindelsen af et begreb som ”relationel velfærd” og en blandet landhandel af et CV, som ingen berøring har med den relevante sagkundskab:
https://www.linkedin.com/in/jacob-storch-633a051/

13) ”Psykiatriplanen er landet – ’vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene.’” Ugeskriftet.dk, 13. januar 2022.

14) Socialudvalgsformand Ulrich Wilbek. ”Løft af kapacitet i kommunerne er en afgørende forudsætning for psykiatriens 10-årsplan”, 12. januar 2022: https://www.kl.dk/forsidenyheder/2022/januar/loeft-af-kapacitet-i-kommunerne-er-en-afgoerende-forudsaetning-for-psykiatriens-10-aarsplan.

Herlevs Borgmester Thomas Gyldal Petersen har dog erklæret sig åben for at flytte det specialiserede socialområde. Se Politiken, 21. februar 2021: S-borgmester undsiger kolleger: ”Diskussionen om det specialiserede socialområde er værd at tage igen.”

15) Spm. Nr S 1476, stillet af Tove Videbæk. Ministeren refererede her til et indhentet svar fra HS, hvoraf det fremgik, at HS ikke anså det for at være en spareplan, men en omorganisering: første etape fra sengebaseret behandling til distriktspsykiatrien.

16) ”Lars Løkke bryder løfte til psykisk syge”, Politiken, 9. september 2011. I 2010 var der kun 3.175 sengepladser, mod 3.297 i 2007. Norge har i dag – ifølge OECD – dobbelt så mange sengepladser i hospitalspsykiatrien som Danmark, sat i forhold til befolkningens størrelse.

17) Ny psykiatriplan: se hovedpunkterne her. TV2 Nyheder/Ritzau, 16. maj 2014. Se også https://www.regeringen.dk/media/1294/

18) Minister afsætter 60 millioner til psykiatrisk forskning. Berlingske, 11. august 2014. Det resulterede i en såkaldt National Strategi: Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser, 2015. Her bruges ikke særlig veldefinerede begreber som ”rehabilitering” og ”recovery”.

19)Sundheds- og ældreministeriet: Kortlægning af retspsykiatrien. December 2015, opdateret april 2016.
https://sum.dk/Media/C/C/Kortlaegning-af-retspsykiatrien-dec-2015.pdf. I 1980 var tallet 300.

20) Se Beredskabets arbejde med psykiske lidelser. Temaanalyse. August 2018. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18. SOU Alm. Del Bilag 362.

21) Psykiater slår alarm: Vi må vænne os til flere drab. Ekstrabladet, 9. april 2016.

22) Se http://psykiatrialliancen.dk og
http://psykiatrialliancen.dk/pressemeddelelser/pressemeddelelse-staerk-alliance-vil-bekaempe-psykisk-sygdom/

23) Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsberetning 2018.

https://www.dpsnet.dk/wp-content/uploads/2021/02/aarsberetning_dps2018-final_feb_19.pdf

24) Knud Aarup om regeringens psykiatriplan: Var det det? Altinget, 31. december 2018. Se også https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-21-september-2018/

25) ”Psykiatrien har brug for ro” i Ugeskriftet.dk, 14.08.22

26) Kirsten Ilkjær, kronik i Avisen Danmark, den 21. december 2018: ”Jeg savner simpelthen sammenhæng mellem de forskellige initiativer, og så mangler planen også bud på, hvordan vi for alvor får gjort op med den forskelsbehandling, som patienter med psykiatriske lidelser igennem mange år er blevet udsat for. Planen mangler tiltag, som for alvor kan gøre en forskel for de patienter, som er allermest syge.”
https://www.laeger.dk/regeringens-nye-psykiatriplan-er-uden-pondus-svag-plan-for-de-svage

27) I 2013 udarbejdede Styrelsen ”En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser”, se
https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2019/09/2013-Hovedrapport.pdf .
Kun få indsatser blev udvalgt og tildelt satspuljemidler i en ustruktureret indsats.
Se Helene Probst: ”200 siders oplæg til 10 årsplanen for psykiatrien indeholder kun det mest nødvendige” i Dagens Medicin, 13. januar 2022.

28) Dr.dk (2019): Psykiatere udskriver syge patienter hver uge.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/psykia-tere-udskriver-syge-patienter-hver-uge

29) Forening: Ringe behandling presser psykisk syge til kriminalitet. Berlingske, 25. april 2019. Se også https://www.regioner.dk/media/12261/rapporten-sammenhaeng-mellem-behandling-stoette-og-kriminalitet-30-01-2019.pdf

30) Se https://sum.dk/nyheder/2020/juni/arbejdet-med-en-10-aars-plan-for-psykiatrien-skudt-i-gang

31) Siloerne eksisterer også mellem faggrupperne på det specialiserede socialområde, som er kommunernes ansvar. Se Jeanette Præstegaard: ”Fysioterapeuter: Helt skørt ikke at nedbryde siloerne på det specialiserede socialområde” i Altinget, 14. juni 2022.

32) Formand for Danske Regioners psykiatriudvalg, børne- og ungdomspsykiater Jacob Klærke: "Jeg har nogle gange haft en frygt for, om vi ender med en tiårsplan for psykiatrien, som handler om, hvordan vi kan hjælpe unge med at trives bedre mentalt. En plan med fokus på ‘de almindelige unge’ - eller skarpt trukket op på ‘middelklassens børn’ - men som glemmer dem, der reelt set har en psykisk lidelse. De svært syge voksne og de udsatte og hjemløse - Man må rigtigt gerne fra Christiansborgs side lave en strategi for at forbedre unges mentale trivsel, men det skal ikke være på bekostning af en tiårsplan for mennesker med psykisk sygdom. Se ”Psykiater og regionspolitiker frygter, at unges mistrivsel stjæler fokus i psykiatriforhandlinger” i Altinget, 6. september 2022. Se også psykiater Mikkel Rasmussens bekymring ”om de sværest syge bliver glemt når man prøver at favne alt fra mental sundhed, mistrivsel og lettere psykiske tilstande til de sværest psykisk syge” i Sundhedspolitisk Tidsskrift, 10. august 2021: Psykiater fra styrelsesfølgegruppe: Arbejdet med den 10-årige psykiatriplan er ved at løbe af sporet.

33) Sagt af flere psykiatere på webinaret: Er der plads til de alvorlige sindslidelser, set i lyset af 10 års-planen? Arrangeret af Dansk Selskab for affektive lidelser og Medicinske Tidsskrifter, 8. juni 2022. Se reportage fra webinaret her:
https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/psykiatri/3886-psykiatere-denne-gang-skal-der-handling-til-med-fokus-pa-de-svaerest-psykisk-syge.htm
34) Hvilket er fuldstændig uden evidens. De alvorlige sindssygdomme har været kendt siden oldtiden. Den procentuelle andel, der udvikler skizofreni, holder sig nogenlunde konstant over tid, men varierer mellem forskellige befolkninger pga genpuljens varians. Ikke desto mindre er synspunktet omkring muligheden for forebyggelse udbredt blandt folketingspolitikere. Selv har jeg mødt det hos daværende sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, på et socialdemokratisk møde om en sammenhængende sundhedsindsats, den 27. februar 2018. Heller ikke daværende formand for Danske Regioners psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen, forstod betydningen af at have mulighed for langvarig behandling af skizofrene, som den, der tidligere eksisterede på Sct. Hans.

35) Lægeforeningen: Store udfordringer venter efter sommerferien. Altinget, 20. juli 2021. Se også lægeforeningens eget indspark til psykiatriplanen: mere kapacitet, sammenhæng og kvalitet: https://www.laeger.dk/sites/default/files/

36) Dr.dk, 13. januar 2022.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-har-faaet-nok-af-skaaltaler-psykiatrien-traenger-til-et-gevaldigt. Se også https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/fagligt-oplaeg-til-en-10-aarsplan
og Helene Probst: ”200 siders oplæg til 10 årsplanen for psykiatrien indeholder kun det mest nødvendige”, Dagens Medicin, 13. januar 2022.

37) ”Danske Patienter: Christiansborg skal finde den store tegnedreng frem til psykiatriplan”. Altinget, 25. januar 2022.

38) Dea Seidenfaden, Merete Nordentoft og Nina Tejs Jørring: ”Psykiatriske aktører i opråb: Gå lige så ambitiøst til psykiatrien som til kræftbehandling.” Altinget, 27. april 2022.

39) Statsministeren svarede bekræftende på Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om forhandling af en psykiatriaftale, men sagde også - Folketingets spørgetime den 10. maj 2022: “Jeg tror, der er mange af os, mig selv inklusive, der på grund af det frivillige Danmark har fået løst mange problemer og udfordringer gennem livet og ikke har haft behov for professionel hjælp, fordi så har man siddet i omklædningsrummet og blevet grebet – billedligt talt – af sit fodbold- eller håndboldhold eller for mit vedkommende via FDF eller politisk ungdomsarbejde.” Frihedsbrevet spurgte efterfølgende FDF, hvad de gjorde for psykisk sårbare, og FDF anbefalede derpå mennesker med psykiske lidelser om i stedet at få professionel hjælp. Se ”Efter statsministerens udtalelser: FDF anbefaler at borgere der har brug for hjælp med psykiske lidelser at gå en professionel i stedet for til FDF”. Frihedsbrevet, 19. maj 2022.

40) Forperson for psykiatere er rasende: ”Prøv at forestille dig reaktionen hos Kræftens Bekæmpelse, hvis statsministeren påstod, at spejder eller skak kunne forebygge kræft?”. Politiken, 13. maj 2022. Statsministeren korrigerede sine ord fra spørgetimen 10.5. to uger senere, under Folketingets afslutningsdebat: ”Nogen har udlagt mine ord, sådan at man kan behandle psykisk sygdom ved at gå til spejder. Intet intet kunne ligge mig fjernere end at negligere alvoren af psykiatriske lidelser”.

41) ”37 organisationer: Kære statsminister, hvorfor vil du ikke forpligte dig på dit løfte om en psykiatriplan?” Altinget, 17. maj 2022

42) ”Kirkens korshær: ”Nedskæringer i psykiatrien kan aflæses på landets varmestuer.” 10. juni 2022.

43) ”Sundhedsaktører: Psykiatrien kræver lige så mange dødsofre som corona. Hvorfor handler vi anderledes?”. Altinget, 13. juni 2022.

44) https://www.facebook.com/Mikkel.Psykiatri.Listen/photos/ Debatdeltager og børnepsykiater Nina Tejs Jørring skrev det ligeledes på sin linked in-profil

45) Michael Bergmann Møller, næstformand i Politiforbundet, udtalte senere til TV 2 Lorry: ”Jeg har en klar opfattelse af, at psykiatrien fejler i forhold til denne her patientgruppe, som burde være velbehandlet.” Over hele landet må politikredsene bruge flere ressourcer på at hjælpe med at tvangsindlægge og tvangsbehandle mennesker med ondt i sjælen. ”Det er et område i klar vækst”, ifølge Linjechef i Midt- og Vestsjællands politi, Michael Flemming Rasmussen. Se TV2lorry.dk, 26. august 2022. Senere, da patientforløbet for gerningsmanden fra Fields var blevet undersøgt, skrev formand for Psykiatrifonden, psykiater Torsten Bjørn Jacobsen, et debatindlæg, som koblede denne tragedie sammen med drabet på en læge: ”Indsigten i de to gerningsmænds mangel på hjælp op til de to tragedier gør det endnu sværere at forstå, at politikerne bag aftalen har afsat så få midler til at løfte behandlingen. Det får ingen reel betydning. Vi har at gøre med en gruppe mennesker, hvis problemer er meget velbeskrevet, og man ved ret præcist, hvor stort behovet er for behandling.” Indsigt i drab understreger politikernes lunkne indsats. Sundhedsmonitor.dk, 28. oktober 2022. Se også Sundhedspolitisk Tidssskrift 11. oktober 2022: ”Psykiatrieksperter har finkæmmet tragedien i Field’s: Der er ikke én årsag til skyderiet.”

46) Berlingske, 7. juli 2022. Se også ”Heunicke: Psykiatrien har ikke været top of mind. Det er den nu” i Politiken, 23. august 2022.

47) Beregningerne er Kristian Lunds. Sundhedspolitisk Tidsskrift, 4. oktober 2022. Se planen her:
https://sum.dk/nyheder/2022/september/bred-aftale-om-en-10-aarsplan-for-psykiatrien-og-mental-sundhed

48) Dagens Medicin, nr. 15, 30. september 2022.

49) Camilla Noelle Rathcke, Dagens Medicin, nr. 15, 30. september 2022.

50)”Det er helt barokt”: Her er reaktionerne på psykiatriplanen. Altinget, 27. september 2022.

51) Dagens Medicin, nr. 15, 30. september 2022.

52) dr.dk

53) Merete Nordentoft, Dagens Medicin, nr. 15, 30. september 2022.

54) Sundhedspolitisk Tidsskrift, 22. august 2022, redaktionen: Nu begynder forhandlingerne om en 10-årig psykiatriplan – så meget kan den koste. VIVE og Dansk Psykiatrisk Selskab: Beregning af drifts- og anlægsudgifter i psykiatrien: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/6592-nu-begynder-forhandlingerne-om-en-10-arig-psykiatriplan-sa-meget-kan-den-koste.html

55) Socialrådgiver Milene Steptoe, Politiken, 22. oktober 2022.

56) ”Sygehusdirektør: Indfør en akut psykiatrilov, der sidestiller psykisk og somatisk sygdom”, i Altinget, 18. august 2022. Se også Ugeskriftet.dk, 2. september 2022: ”Psykiater i det private: ’Der er mange onde spiraler i den offentlige psykiatri.’” Hvad den nødvendige sociale indsats i forhold til de syge, angår, så er den lige så nødlidende. I Bedre Psykiatris undersøgelse fra 2021, oplever mere end 70% kommunens hjælp til mennesker med psykisk sygdom som dårlig eller virkelig dårlig.
Se https://bedrepsykiatri.dk/udspilsvar/syge-og-paaroerende-savner-hjaelp-fra-kommunerne/

57) ”Overlægernes afvandring fra den offentlige psykiatri skyldes først og fremmest manglende indflydelse på arbejdet, dårlige arbejdsvilkår og mangel på behandlingsmuligheder. Mange skriver i undersøgelsen, at de helst ville blive i deres offentlige job, men de har svært ved at leve med at skulle give patienterne utilstrækkelig behandling eller sætte deres eget helbred på spil på grund af for stort arbejdspres”. Se ”Psykiatri i krise: Overlæger flygter til det private” i Sundhedspolitisk Tidsskrift, den 8. september 2022. Se også: ”Personaleflugt fra den offentlige psykiatri: Jeg tænkte, det her må fucking slutte. Jeg skulle bare væk, væk, væk”. Interview med overlæge i psykatri, Anne Bastholm i Politiken, 8. september 2022.

58) Sygeplejersken 2021, (3) 22-27: en række sygeplejersker fortæller om en psykiatri, hvor bl.a. pakkeforløb og mangel på sengepladser gør, at patienterne afsluttes, før de er færdigbehandlede, og om en psykiatri, hvor kommunerne ikke altid tager over, når patienterne afsluttes i den regionale behandlingspsykiatri.

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2021-3/sygeplejersker-i-psykiatrien-vi-holder-patienterne-oppe-med

59) Mange underskrivere: ”Opråb fra psykiatriske sygeplejersker: Nogen skal tage stilling til, om de mennesker, der leder psykiatrien, er de rigtige til at fortsætte” i Politiken, 10. november 2022. Se også Rose-Marie Mollerup i Sundhedsmonitor.dk, den 21. november 2022: Der er brug for et nyt ledelsesfokus i psykiatrien.
https://sundhedsmonitor.dk/debat/art9082353/Der-er-brug-for-et-nyt-ledelsesfokus-i-psykiatrien

60) Psykiatri-listens forkvinde, Rose-Marie Mollerup, ”Faglighed, trumfer politik, sagde lægepolitikerne: Psykiatri-listen oplever, at faglighed bliver kvalt i partipolitik”. Sundhedsmonitor, 12. november 2021.

61) Se Kristeligt Dagblad, 3.11.2022: Psykiatrifonden: Psykiatrien skal ikke bare have de penge, der er tilovers.

62) Se KL/Danske Regioner: Pejlemærker for et sammenhængende sundhedsvæsen.
https://www.kl.dk/media/25167/pejlemaerker-for-et-naert-og-sammenhaengende-sundhedsvaesen.pdf

63) Aftale om en en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Sundhedsministeriet, september 2022.

64) Overlæge Mikkel Rasmussen: ”Har vi det rigtige billede af psykisk sygdom? Nej. Systemet skal tænkes fundamentalt om” i Ræson, 22.07.2020.

65) Sundhedspolitisk Tidsskrift, 4. oktober 2022.

66) Sundhedsvæsenet forfra: Anna Juel mener, at mennesker med psykisk sygdom behandles værre, end mennesker der skal dø. Sundhedsmonitor.dk, 10. november 2022.

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Inflationschok

Amerikansk politik: Polarisering, negative kampagner og mobilisering

Kamp om forfatning og demokrati

Politik i satirisk optik