Anbringelser - et overblik
Statsministeren fik med sin nytårstale sat fokus på anbringelser af børn udenfor hjemmet. Her gives et overblik over eksisterende vilkår og regler. I 2017 fik kommunerne 117.400 underretninger om bekymrende forhold
Af Mogens Hansen, pensioneret socialrådgiver
Der er efter Mette Frederiksens nytårstale kommet fokus på børns anbringelse udenfor hjemmet og især de tvangsmæssige anbringelser.
Det er en kompliceret diskussion, vi står overfor, hvis man skal erstatte reglerne eller lave nye målsætninger – som også kræver ændring eller erstatning af de eksisterende regler.
For hvordan ser reglerne ud i dag:
Underretningspligt/ anmeldelsespligt
Offentligt ansatte – det er alle ansatte i skoler, daginstitutioner m.v. har skærpet underretningspligt. Det betyder at offentlig ansatte skal underrette de sociale myndigheder, når der er bekymring om et barns situation (når barnets tarv er truet). Det er på baggrund af disse underretninger socialforvaltningen skal undersøge sagen og beslutte om der skal iværksættes en foranstaltning.
I 2017 modtog kommunerne samlet 117.400 underretninger, som indeholdt bekymring for et barn eller ungs trivsel og udvikling. En stigning på 12 pct. I forhold til 2016.
Da der er mange forskellige institutioner der kan underrette, kan der komme flere underretninger omkring et enkelt barn. I 2017 var der flere end en underretning på en tredjedel af børnene. For omkring 5.200 børn lå der 4 underretninger eller flere.
Underretninger kan indeholde bekymring over mange forskellige ting. Hovedmønstret er dog at det er udadreagerende adfærd, overgreb mod børn, anden omsorgssvigt og misbrug hos forældre, der er fleste grunde til underretningen.
Hvem skal handle
Som tidligere nævnt er det de sociale myndigheder, der modtager underretningerne og har pligt til at handle på dem. Det sker ved at underretning først skal undersøges. Er der hold i hvad der bliver underrettet, hvad er baggrunden for barnets situation og hvordan kan man afhjælpe situatione?.
Det er en faglig/saglig vurdering, der skal finde sted. Og skal den rigtige hjælp findes kræver den drøftelser med mange forskellige faggrupper, lærere, pædagoger, psykologer, familieterapeuter m.fl.
Foranstaltningerne for at bedre barnets situation kan være mange, normalt gør man det op i forebyggende foranstaltninger, tilbud om rådgivning, bevilling af støttepædagog, dagbehandlingstilbud o.s.v. En mindre del af foranstaltningerne er anbringelser udenfor hjemmet. Anbringelser udenfor hjemmet kan ske som frivillige anbringelser, hvor forældremyndighedsindehaveren er indforstået eller det kan ske som en tvangsmæssig foranstaltning.
Afgørelser af hjælpeforanstaltninger besluttes af forvaltningen, på baggrund af de indhentede sagkyndige viden.
Anbringelser udenfor hjemmet:
Det er omkring i alt 13-14.000 børn og unge der i alt er anbragt udenfor hjemmet. Der er en faldende tendens til at anvende frivillige anbringelser, medens antallet af tvangsmæssige anbringelser er svagt stigende. Der er lidt over 2.500 tvangsanbringelser om året, hvoraf er ca. 500 er af børn under 5 år.
Er der tale om anbringelse udenfor hjemmet uden forældrenes samtykke er det Børne- og Ungeudvalget der træffer afgørelsen.
Forudsætningen for en tvangsmæssig anbringelse er at barnet skal være i en virkelig alvorlig situation, der skal være åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling.
Ankestyrelsen nævner 4 forhold der kan begrunde anvendelse af de tvangsmæssige regler:
- Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge
- Vold eller andre alvorlige overgreb
- Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
- Andre adfærds-eller tilpasningsvanskeligheder hos barnet eller den unge
Det er Børne-og Ungeudvalget i kommune der beslutter om en tvangsanbringelse kan finde sted.
Udvalget består af:
2 medlemmer udpeget af byrådet
Et medlem er byretsdommer, udpeget af Domstolsstyrelsen
2 medlemmer er pædagogisk-psykologisk sagkyndige, udpeget af Statsforvaltningen.
Udvalgets formand, eller i dennes fravær næstformanden, kan desuden træffe foreløbige afgørelser om tvangsmæssig anbringelse m.v., hvis hensynet til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i udvalget. Den foreløbige beslutning skal dog forelægges udvalget senest inden 7 dage.
Forældremyndighedens indehaver og unge over 15 år har krav på gratis advokatbistand.
Inden udvalget træffer afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndigheds indehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig overfor udvalget. Det kan dog undlades hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.
Afgørelser i Børne-og ungeudvalget kan forelægges for Ankestyrelsen.
Børn kan anbringes i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner, behandlingshjem m.fl Det er de samme anbringelsessteder der anvendes hvad enten barnet er frivilligt eller tvangsanbragt. Det er barnets situation, der bestemmer anbringelsessted ikke hvilken paragraf de bliver anbragt efter.
Tvangsadoption
I adoptionsloven er der en bestemmelse om at adoption kan finde sted ved tvang, altså uden forældrenes samtykke. Denne bestemmelse blev i 2015 skærpet af den daværende konservative minister, idet hun fandt at der fandt for få tvangsadoptioner sted.
Tidligere skulle det bevises at forældrene aldrig ville kunne tage sig af barnet, i dag skal det sandsynliggøres at forældrene aldrig vil opnå evnen til at være forældre. Tvangsadoption kan finde sted, uanset barnets alder.
Det er Børne-og Ungeudvalget i kommunen der træffer beslutningen og indstiller til Ankestyrelsen at en tvangsadoption skal finde sted.
Det er et fåtal af kommuner, der indtil nu har anvendt sig af denne ordning, ligesom det er et lille antal børn, der er blevet tvangsadopteret.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Trumps gale værk
Overlever den danske model?
For bedre dagpenge mod Finansministeriets regnemodeller
Minimumsløn – ja, nej, hvorfor, hvordan?
Brexit - en fortsat smertelig proces
Social kontrol på ungdomsuddannelserne
Husleje i private lejeboliger og § 5 stk. 2?
10.000 kr. i statstilskud pr. kg tabt kropsfedt