Social kontrol på ungdomsuddannelserne

Negativ social kontrol som overvågning, særlige blikke, sladder og rygter spiller en mindre rolle når piger og drenge af anden etnisk herkomst end dansk - oplever negativ social kontrol, der begrænser deres adfærd. Tværtimod spiller socioøkonomiske forhold stadig en afgørende rolle, viser undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet

Af Søren Thomassen

Der er stor forskel blandt uddannelsesinstitutionerne i en ret overset undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet på hvordan negativ social kontrol udøves og opleves. De unge bliver først og fremmest udsat for negativ social kontrol i hjemmet og i mindre grad på uddannelsesinstitutionerne.

Andre undersøgelser har også vist, at det især er piger med anden etnisk baggrund end dansk der bliver udsat for negativ social kontrol.

Piger med minoritetsbaggrund bliver ofte begrænset i hvem de må være sammen med, og hvordan de skal opføre sig i offentlige rum og det er ofte minoritetsdrengene der kontrollerer og overvåger deres søstre eller andre familiemedlemmer.

I undersøgelsen gør enkelte ledere og lærere på uddannelsesinstitutionerne drengene ansvarlige for at holde øje med hvordan pigerne og kvindelige familiemedlemmer opfører sig. Der hvor minoritetsdrenge og -piger bliver kontrolleret på lige vis er særligt i forhold til valg af kæreste og ægtefælle hvor det er forældrene der har bestemte krav og forventninger til hvem deres børn har forhold til. Det samme gælder med hensyn til hvilken uddannelse børnene vælger.

”Pigerne skal styre deres adfærd og sikre at den ikke stikker af fra normen i miljøet de kommer fra,” siger en leder på et gymnasium i undersøgelsen.

Både drenge og piger med anden etnisk baggrund kan være ofre for negativ social kontrol. Den negative sociale kontrol udøves også af piger der kontrollere deres veninder med samme etniske baggrund. I skoletiden holder pigerne øje med hvem der er sammen i frikvartererne og uden for skoletiden er det særlig til festerne at overvågning og adfærdsregulering finder sted. Det er ikke kun familiemedlemmer der udøver kontrollen, men også unge der ikke er i familie med hinanden.

Der er således tale om, at negativ social kontrol er et komplekst fænomen, som tager sig forskelligt ud afhængigt af, hvor det undersøges. Når etniske minoritetspiger udsættes for social kontrol, handler det som oftest om, at de begrænses i deres adfærd, mens etniske minoritetsdrenge både begrænses i deres adfærd, men også forventes at agere som familiens forlængede arm.

Negativ social kontrol kommer til udtryk gennem overvågning og blikke fra andre, sladder og rygter, valg af kærester, valg af uddannelse og begrænset deltagelse i aktiviteter i og uden for skoletiden.

Overvågning og blikke fra andre

Flere lærere, vejledere og ledere på uddannelsesinstitutionerne peger på, at negativ social kontrol særligt sker ved overvågning, hvor der helt bevidst bliver holdt øje med de unge og gennem særlige blikke fra andre unge eller familiemedlemmer. Den direkte overvågning er den mest udbredte og indgribende form for kontrol. Irettesættende blikke er en mere indirekte form for kontrol.

Ét element af overvågningen handler om, at etniske minoritetspiger bliver eskorteret til og fra uddannelsesinstitutionen af familiemedlemmer, eller at brødre/fætre henter deres søstre/kusiner til skolefesterne.

Derudover er der eksempler på familiemedlemmer eller andre unge, der sender særlige blikke i skoletiden eller til fester. Disse blikke har karakter af irettesættende blikke, dvs. små signaler mellem de unge, der indikerer, at en opførsel er upassende, forkert eller lignende.

Ifølge undersøgelsen er det især de unge minoritetspiger der begrænses i forhold til hvem de taler med, hvad de laver og hvordan de deltager i undervisningen.

Den negative sociale kontrol finder også sted uden for skoletiden mener flere af de lærere, leder og vejledere der er interviewet som led i undersøgelsen. Det sker bl.a. til festerne, hvor der især bliver holdt øje med hvem pigerne snakker og danser med og hvad de drikker.

Brugen af computere og telefoner har gjort overvågningen nemmere mener flere ledere og lærere og det er især de unges færden på de sociale medier det er blevet nemmere at følge med i hvad de interesserer sig for og hvem de omgås. Det bidrager til markant adfærdsregulering, og mange af de unge frygter at billeder eller indlæg skal blive delt med forældre eller andre familiemedlemmer.

Mobiltelefoner og de unges mulighed for at dokumentere hinandens opførsel fx gennem billeder betyder således, ifølge flere lærere og ledere, at unge generelt er eller kan føle sig under konstant overvågning.

Sladder og rygter

Flere af de interviewede elever, lærere og ledere mener at unge med anden etnisk oprindelse end dansk på ungdomsuddannelserne er udsat for sladder og rygter, især hvis de opfører sig på en måde der bliver opfattet som ”uanstændig” eller udenfor gældende normer.

Nogle af de interviewede mener, at unge med minoritetsbaggrund sladrer om hinanden til forældre og familiemedlemmer, især når de mener at andre opfører sig ”for dansk” eller i modsætning til de normale kulturelle og religiøse normer især ved fester på uddannelsesinstitutionerne, kærester og alkohol.

Ifølge ledere, lærere og vejledere anskuer nogle unge det som deres pligt at fortælle forældre mv. om oplevelser, de har set eller hørt om på skolen. Dette er ifølge interviewpersonerne for at sikre, at de unge ikke roder sig ud i noget, de ikke kan styre, eller for sikre, at familiens ære ikke bliver krænket.

I undersøgelsen bliver det dog fremhævet at flere unge majoritetselever også bliver udsat for sladder, rygter og bliver hængt ud på sociale medier. Formålet er at få den udskammede til at opføre sig eller ikke opføre sig på en bestemt måde.

Ifølge nogle interviewpersoner kan der dog for unge, der fra familiens side er underlagt negativ social kontrol eller anden streng dogmatisk/religiøs praksis, være voldsomme konsekvenser af rygter, sladder og udskamning på de sociale medier. Disse unge risikerer at komme i problemer, både hvis familien får viden om rygterne, ligesom rygter, sladder eller kompromitterende billeder kan anvendes til afpresning af de unge.

Valg af kæreste og ægtefælle

Det er opfattelsen blandt de interviewede personer at både minoritetspiger og minoritetsdrenge oplever begrænsninger i forhold til hvem de må være kæreste med. Ifølge nogle af de interviewede lærere, vejledere og skoleledere har det konsekvenser for disse elevers trivsel og skoleliv.

Valg af uddannelse

De interviewede elever, lærere, vejledere og ledere mener at nogle minoritetsunge kan påvirkes når de skal vælge uddannelse. Der kan være faktorer som tiltrækker de unge til særlige uddannelser. Her er der forskel på om der er tale om gymnasiale uddannelser (STX, HHX og HTX), SOSU-uddannelser eller merkantile erhvervsuddannelser.

De gymnasiale uddannelser symboliseres ofte med prestige og mulighed for videreuddannelse og det er en faktor der gælder for både minoritets- som majoritetsunge i valget af uddannelse. For begge grupper af unge er det især hjemmets og familiens forventninger der spiller ind ved uddannelsesvalget. Det er der intet nyt i. For minoritetsunge synes uddannelsesvalget også at influere på, at det for dem vil være mest fordelagtigt at gå efter at blive advokat, læge eller ingeniør, da det er uddannelser der kan bruges både i Danmark og i udlandet.

I modsætning hertil oplever nogle af de interviewede ledere og lærere at både SOSU-uddannelserne og der merkantile erhvervsuddannelser ikke er tilstrækkeligt prestigefyldte for både minoritets- og majoritetsunge.

Flere undersøgelser uafhængigt af hinanden peger da også på at nogle ungdomsuddannelser generelt bliver opfattet som mere eller mindre prestigefyldte end andre.

Konkret fortæller lærere og ledere, at flere piger på SOSU-uddannelserne specifikt vælger denne fagretning, således at de senere kan blive læge, jordmor eller sygeplejerske. I relation til dette nævner enkelte, at SOSU-uddannelserne faktisk bliver accepteret hjemmefra, fordi man inden for denne fagretning bærer hvide kitler.

For både de gymnasiale uddannelser, SOSU-uddannelserne og de merkantile erhvervsuddannelser søger de unge med en minoritetsbaggrund generelt mod uddannelser hvor familiemedlemmer også går eller har gået.

Konkret oplever flere af uddannelsesinstitutionerne således, at den unge specifikt søger mod en uddannelse, fordi den unges bror, søster eller kusine er tilknyttet institutionen. Enkelte ledere fortæller, at det modsatte også kan være tilfældet – at de unge specifikt beder om at være tilknyttet en anden matrikel på institutionen, således at de undgår at opholde sig på samme institution som andre familiemedlemmer.

Begrænset deltagelse i aktiviteter i- og uden for skoletiden.

Det er ofte de etniske minoritetspiger der oplever begrænsninger i forhold til deltagelse i de aktiviteter der foregår i og uden for skoletiden og lærere, ledere og vejledere oplever især at det sker i form af negativ social kontrol.

Af faglige arrangementer bliver studieture fremhævet som et klassisk eksempel. Flere uddannelsesinstitutioner oplever således, at piger med anden etnisk baggrund end dansk ikke får lov til at deltage i studieture. Årsagerne kan ifølge nogle lærere og ledere være mange, men typisk er det et spørgsmål om økonomi, kulturelle konflikter (fx konflikter mellem Mellemøsten og USA i tilfælde, hvor studieturen foregår i USA), utryghed eller ægteskab. Særligt ledelsen oplever, at forældrene har svært ved at acceptere, at pigerne er væk fra familien. Pigerne får derfor ikke lov at deltage på studieture med henvisning til, at de fx kan komme i uføre, fx ved at drikke sig fulde eller socialisere for meget med drenge, og på den måde blive genstand for sladder og rygter, som vil ramme familien.

Undersøgelsen fastslår dog at det i høj grad er lederne og lærerne der ser minoritetspigernes manglende deltagelse i f.eks. fester som et problem med argumenter om at pigerne bliver udelukket fra fællesskabet. De fleste af pigerne ønsker ikke at deltage i fester, hvor der drikkes alkohol og folk er fulde.

Årsager til negativ social kontrol

Når en familie, et familiemedlem eller en ung udøver negativ social kontrol er årsagerne ifølge undersøgelsen typisk religiøse forhold (hvad de unge skal eller ikke må), kultur (hvad de unge bør eller ikke vil) og socioøkonomisk baggrund (hvad de unge kan eller ikke kan).

Flere lærere og ledere peger i undersøgelsen på at religion og religiøst tilhørsforhold (særligt islam) spiller en afgørende rolle for både udøvelse og accept af negativ social kontrol. Det er især krav og regler der definerer hvad der er acceptabelt.

Med henvisning til religion skal nogle unge kvinder fx gå med tørklæde, ligesom religionen forbyder indtag af alkohol. Nogle lærere og ledere fremhæver, at flere unge betragter religion som en legitim forklaring, når de overvåger eller sladrer til forældre, eller når de ikke deltager i fester eller andre sociale arrangementer.

Religion bruges som forklaring på negativ social kontrol, men den reelle årsag er kultur. Her er det mere normer der er afgørende for de unges adfærd og holdninger.

Når der henvises til kultur, så handler det ifølge interviewpersonerne i høj grad om, at de unge føler sig forpligtede til at agere på en bestemt måde. For unge piger handler det primært om, at de afholder sig fra at deltage i forskellige aktiviteter eller undgår visse fællesskaber, fordi de ikke ønsker at overtræde opsatte normer, eller fordi de ikke ønsker at udfordre familiens ry og omdømme. For drengene gælder, at de via udøvelsen af social kontrol kan være med til at værne om familiens ære.

På tværs af interviewpersonerne fremstår hensynet til familiens ære som helt centralt. I forlængelse heraf skal det pointeres, at dette primært er ledernes og lærernes oplevelse og forståelse af en bestemt form for ære- og skamkultur. De unge – hverken de etnisk danske eller unge med anden etnisk baggrund – bruger således familiens ære som begrundelse for specifikke handlemønstre eller holdninger.

Overordnet set bruges religion, kultur og etnicitet til at indholdsudfylde årsager til den sociale kontrol. De opfattes som adskilte begreber af informanterne, men i praksis er de i høj grad sammen- hængende og overlappende.

Det er ikke overraskende at flere lærere og ledere fremhæver elevernes socioøkonomiske baggrund som den medvirkende årsag til at de unge handler som de gør. Økonomi og ikke etnicitet eller religion er formentlig den væsentligste årsag til at nogle ikke deltager i studieture. Det er heller ikke overraskende at forældrenes uddannelsesbaggrund er årsagen til uddannelsesvalget. Gymnasiet vælges ofte af unge hvor deres forældre har en videregående uddannelse, mens SOSU-uddannelserne vælges af unge hvor forældrene har en kortere eller ingen uddannelse. De her nævnte socioøkonomiske baggrunde har altid været gældende for unges studievalg, så det er der ikke noget nyt i.  Socioøkonomisk baggrund har altid været årsagen til at nogle piger ikke deltager i uddannelsesinstitutionernes sociale arrangementer fordi de skal passe deres yngre søskende eller lignende. Det var også en årsag blandt unge piger fra arbejderklassen i forbindelse med deltagelse i aktiviteter på ungdomsuddannelserne tidligere.

For de tre årsager gælder, at de unge ’zapper’ imellem dem, afhængigt af, hvilken årsag/forklaring de finder legitim i den konkrete situation. Dette er ofte for at beskytte deres forældre eller for selv at undgå undrende spørgsmål fra klassekammeraterne. En leder på en af de deltagende institutioner beskriver fx, hvordan unge trækker på kulturelle forklaringsmodeller, selvom det handler om, at de af økonomiske årsager ikke kan komme med på studietur. De unge ønsker ikke at fremstå som nogle, hvis forældre ikke har råd, og bruger derfor deres kultur som undskyldning.

Som man råber, får man svar

Undersøgelsen af negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne er ikke et generaliseret overblik over karakteren af negativ social kontrol på disse.

Med baggrund i undersøgelsen er der ikke belæg for at hævde at unge med minoritetsbaggrund bliver udsat for negativ social kontrol på grund af etniske, religiøse eller kulturelle forhold. Undersøgelsen viser tværtimod at sådanne forhold spiller en mindre rolle.

Undersøgelsen kan derfor ikke bruges til at hævde at unge med en minoritetsbaggrund ikke vælger Danmark. Tværtimod hvis undersøgelsen udsiger noget, så er det at de unges socioøkonomiske baggrund har den afgørende rolle som forklaringsvariabel på forhold på ungdomsuddannelserne og sådan har det altid været og det kan man gøre noget ved. Fri og lige adgang til uddannelse har altid været et vigtigt politisk mål for socialdemokratiet. Undersøgelsen viser at den socioøkonomiske baggrund hvad enten man har en minoritets- eller majoritetsbaggrund, stadig spiller en afgørende rolle i uddannelsessystemet.

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Trumps gale værk

Overlever den danske model?

For bedre dagpenge mod Finansministeriets regnemodeller 

Minimumsløn – ja, nej, hvorfor, hvordan?

Brexit - en fortsat smertelig proces

Anbringelser - et overblik

Husleje i private lejeboliger og § 5 stk. 2?

10.000 kr. i statstilskud pr. kg tabt kropsfedt