Nr. 1 - 2024

Vores kandidater til EP-valget

Ny Politik har bedt Socialdemokratiets 10 kandidater til EP-valget om at svare på 3 spørgsmål op til valget den 9. juni, og de fleste har svaret:

De 3 spørgsmål er:

Emne: Fri bevægelighed og solidaritet

Internt i EU er der stor forskel på menneskers livsvilkår, og især i Østeuropa oplever vi egentlig fattigdom også blandt de der har et arbejde. Hvordan synes du EU skal løse det problem, at folk med udsigt til dårlige løn- og arbejdsforhold kommer til Danmark og bliver løntrykkere via det indre marked?

Emne: Migration

Nogle af de tættest befolkede lande i verden, bliver i stigende grad udsat for klimaforandringer, der gør det svært eller umuligt at bo i landet. De vil naturligvis flytte sig et andet sted hen, for eksempel Europa. Hvad er dit forslag til, hvordan EU kan løse det problem?

Emne: Sikkerhed

Ruslands angreb på Ukraine og den genopblussede konflikt mellem Hamas og Israel viser med al tydelighed, at verden omkring EU ændrer sig. Skal vi i EU blive ved med at stole på, at USA er vores ven og forlade os på deres "goodwill", eller skal EU til at opruste?

Her er svarene i opstillingsrækkefølge:

Christel Schaldemose

1 . EU skal sikre et særligt ID-kort for alle udenlandske arbejdstagere med information om blandt andet skattebetaling, lønvilkår og arbejdsgiveren. På den måde sikrer vi os imod social dumping, hvor vi alt for ofte ser arbejdsgivere tilbyder udenlandsk arbejdskraft løn- og arbejdsvilkår under det danske niveau. I takt med at EU er vokset, er både det indre marked og den frie bevægelighed også vokset.

Det er en god ting, så længe vi spiller efter samme regelsæt. Den frie bevægelighed skal være med til at sikre, at vi i Danmark har den arbejdskraft, vi skal bruge, hverken for meget eller for lidt. Men det skal være på fair vilkår, med en løn, man kan leve af, og med respekt for den danske model.

2. Alt for mange mennesker er desværre nødt til at flygte fra krig, forfølgelse og klimaforandringer. Det nuværende asylsystem er ødelagt. For at løse udfordringerne med irregulær migration til Europa skal vi arbejde for en reform af det europæiske asylsystem. Vi skal sikre et ordentligt fælles europæisk asylsystem, hvor vi beskytter verdens mest sårbare mennesker, og hvor det ikke er nødvendigt at sætte sit liv på spil over Middelhavet, eller betale enorme summer til menneskesmuglere. Det skal gøres med etablering af modtagecentre i tredjelande og fokus på samarbejde og klimatilpasning i det globale syd. På den måde skaber vi et retfærdigt og realistisk asylsystem, hvor vi bedst muligt hjælper flest muligt.

3. Vi har brug for et stærkt EU til at passe på Europa. Verden ændrer sig, og det har desværre udstillet nogle af vores sårbarheder i EU. Det skal vi gøre noget ved. EU skal ikke lukke sig om sig selv, men vi skal heller ikke læne os tilbage og håbe på, at andre beskytter os. Vi må ikke være afhængige af skiftende præsidenter i tredjelande, heller ikke USA. EU skal påtage sig et større ansvar for sikkerheden i Europa. Det skal vi gøre ved fortsat at fastholde den massive militære støtte til det ukrainske folk og ved at indføre fælles regler for, hvad der tæller som kritisk infrastruktur, så vi ikke bliver afhængige af fremmede magter. Med en verden, der konstant ændrer sig, skal vi sørge for, at EU står sammen og gør sikkerheden af Europa til et fælles ansvar.

Niels Fuglsang

1. Den frie bevægelighed skal være på fair vilkår, med en løn, man kan leve af, og med respekt for den danske model. Jeg mener derfor, at EU skal sikre et særligt ID-kort for alle udenlandske arbejdstagere. Den skal indeholde information om ting som skattebetaling, lønvilkår og arbejdsgiveren. Det skal med til at bekæmpe social dumping, hvor vi alt for ofte ser arbejdsgivere, tilbyder udenlandsk arbejdskraft løn- og arbejdsvilkår under det danske niveau.

2. For det første skal vi igennem EU gøre alt hvad vi kan for at mindske klimaforandringerne og hjælpe med at afbøde effekterne af klimaforandringerne i de lande, der bliver hårdest ramt. Vi skal altså have mere vedvarende energi, mere energieffektivisering og så skal EU presse på for ambitiøse internationale aftaler, hvor de hårdest ramte land hjælpes. Samtidig skal vi have et ordentlig fælles europæisk asylsystem, der beskytter verdens mest sårbare mennesker, hvor det ikke er nødvendigt at sætte sit liv på spil over Middelhavet eller betale store summer til menneskesmuglere.

3. USA er stadig Europas tætteste allierede, og et stærkt transatlantisk samarbejde er afgørende for EU's sikkerhed. Men EU er nødt til at stå stærkt og selvstændigt både når det kommer at kunne forsvare sig mod militære trusler, men også når det kommer til kritiske råstoffer, kritisk infrastruktur, grønne teknologier og bæredygtige arbejdspladser. Her har EU været naive og har ladet sig blive afhængig af lande som Rusland og Kina for energi og råmaterialer. Vi har brug for et EU, som værner om vores fælles europæiske og demokratiske værdier og afviser tyranner som Putin. Derfor skal vi fortsat bakke massivt op om Ukraine med militær støtte og have fælles regler for, hvad der tæller som kritisk infrastruktur.

Marianne Vind

1. Verden bliver mere og mere globaliseret, og det stiller krav til vores spillereglerne på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, vi alle spiller efter de samme regler, og derfor vil jeg gerne indføre et ID-kort til vandrende arbejdstagere. Kortet skal have oplysninger om lønvilkår, skattebetaling og den pågældende arbejdsgiver. Sådan kan vi sikrer os mod social dumping, som desværre trykker lønnen og arbejdsvilkårene rundt om i Europa - også i Danmark. Samtidig skal vi lave mere lovgivning, som dæmmer op for social dumping i transportsektoren. Vi har allerede gjort det med den såkaldte ”Vejpakke”, som forhindrer social dumping på landevejen. Står det til mig, skal vi også have en luft- og en vandpakke.

2. Klimaforandringer, krig og ødelæggelse skaber desværre store flygtningestrømme. Det skal vi være forberedt på her i EU. Desværre fungerer det nuværende asylsystem ikke. For det første fordi det er ganske forfærdeligt, når millioner af mennesker er nødt til at krydse middelhavet i små gummibåde i håb om at komme til Europa. For det andet fordi det nuværende system desværre er med til at holde hånden under et inhumant netværk af menneskesmuglere. For det tredje fordi, det er de forkerte mennesker, vi hjælper. Vi skal derfor sikre et ordentligt fælles europæisk asylsystem, hvor vi beskytter verdens mest sårbare mennesker, og hvor det ikke er nødvendigt at sætte sit liv på spil. Og så skal vi sætte fokus på samarbejde og klimatilpasning i det globale syd.

3. Gennem de seneste år har vi været vidne til en krig på europæisk jord, en fødevarekrise, og en verden, som bliver mere og mere usikker. Det stiller væsentlige krav til Europas styrke og forsvar. Vi kan ikke læne os tilbage og lade det være op til andre at beskytte os. VI har et ansvar for at skabe den fornødne sikkerhed. Det gør vi blandt andet ved at fastholde vores støtte til ukrainerne, som lige nu kæmper en brag kamp for demokratiet i hele Europa. Men vi sikrer også europæisk sikkerhed, ved at sørge for, at vi ikke er afhængige af Kina, Rusland eller andre antidemokratiske stormagters energi, forsyninger eller kritisk infrastruktur.

Magnus Barsøe

1.Jeg er meget bekymret for det voksende skel mellem rig og fattig, og vi bør aggressivt bekæmpe den stigende ulighed. Lighed bliver til tider reduceret til et middel eller et delmål for os socialdemokrater, men det er forkert: Mere lighed er et mål i sig selv. Og det skal gennemsyre vores arbejdsmarkedspolitik.

Helt konkret betyder det, at vi skal styrke fagbevægelsen og øge organiseringsgraden i Europa. Det er dybt bekymrende, at færre og færre organiserer sig i et fagforbund, fordi en svækket fagbevægelse betyder lavere løn og ringere arbejdsvilkår. Det sætter sig i pengepungen og levealderen for almindelige mennesker.

Vi skal derfor give de nationale fagbevægelser mulighed for at organisere lønmodtagere på tværs af grænser, og den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, ELA, skal styrkes. Vi skal have et EU-register over svindelfirmaer og personerne bag, så en tysk arbejdsgiver ved, om en rumænsk underentreprenør er fup og fidus. Og vi skal indføre et obligatorisk id-kort i udsatte brancher som eksempelvis byggeriet, hvor myndighederne kan tjekke, om arbejderne opholder sig lovligt i landet, og hvorvidt de får den løn, de har krav på.

Vi har i mange år ladet kapitalen have fri og uhindret adgang til at bevæge sig på tværs af grænser, mens der har været spændt ben for organiseringen af arbejdskraften. Det har skabt et ulige magtforhold, som presser lønnen ned for almindelige lønmodtagere. Det skal vi bruge EU’s muskler til at ændre. Og hvis man arbejder i Danmark, er det naturligvis på danske løn- og arbejdsvilkår.

2. Jeg er en af de socialdemokrater, der åbent siger, at Vestegnens borgmestre havde ret. Antallet af migranter og flygtninge betyder noget for, om vi i Danmark kan integrere dem ordentligt.

Vi skal derfor på den ene side være glade for de dygtige udlændinge, der arbejder og bor i Danmark. Det er i høj grad på grund af europæisk arbejdskraft, at beskæftigelsen i disse år er kravlet over tre millioner i Danmark. De løfter vores velstand og bidrager til at sikre velfærden. Vi er også et rigt land og har råd til at gøre mere, når det kommer til hjælpe vores naboer i Europa. Vi skal være solidariske og hjælpe lande som Italien, Spanien, Østrig og Grækenland, der er langt hårdere ramt af migrantstrømme, end vi er. Vi skal også hjælpe, fordi ukontrolleret migration vil føre til en massiv højredrejning og politisk polarisering, der i sidste ende kan give luft til antidemokratiske bevægelser.

På den anden side skal vi også være ærlige: Vi kan ikke åbne døren for alle. Jeg er derfor fuldstændig enig i den nuværende flygtninge- og migrationspolitik, der både er fast og fair. EU’s migrationspolitik skal gå på to ben: Vi skal øge den økonomiske hjælp og understøtte mere samhandel med udsatte lande og regioner i eksempelvis Nordafrika. Vi skal hjælpe dem med at bygge deres økonomier op. Og vi skal samtidig styrke EU’s ydre grænser, så vi undgår en ukontrolleret indstrømning som den vi så i 2015. Der skal være fair forhold og sikre ydre grænser.

3. Jeg besøgte selv Ukraine i december. Det var sammen med Mads Strange, der er kandidat til EU-valget for Liberal Alliance. Jeg plejer at sige at jeg er uenig med Mads i alt, men når det kommer til Ukraine, er vi rørende enige. Det var også derfor, at vi i fællesskab på toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine at vi lørdag 24. februar arrangerede en demonstration foran Den Russiske Ambassade.

I december var vi fire gutter, der kørte fra Amager til Kyiv i en Skoda Octavia. Hen over en uge kørte vi 6000 kilometer og besøgte militærstrateger, danske forretningsfolk, soldater i snedækkede forlægninger på østfronten og helt almindelige ukrainere. Vores samtaler satte et dybt indtryk. Jeg er helt overbevist om to ting: Den ene er, at vi skal støtte ukrainerne kamp for frihed fuldstændig urokkeligt og meget gerne øge den militære og økonomiske støtte. Hvis Ukraine taber, vil Putins kampvogne rulle videre over Østeuropa, og vi vil vågne op til en langt mere brutal og dyster verdensorden, hvor diktatorer verden over frit kan invadere deres naboer.
Det andet er, at Europa skal kunne mere selv. Nato er vores sikkerhedspolitiske anker og primære forsvarsalliance, men vi skal i Danmark og Europa ruster os til et langvarigt anspændt forhold til Rusland. Og nogle gange skal man have en stor dørmand for at undgå ballade. Vi skal derfor opruste, og vi skal genopbygge en stærkere europæiske forsvarsindustri. Jeg er ikke blevet socialdemokrat for at tale om krudt og kugler, men sådan er den politiske virkelighed.

I forhold til krigen i Gaza skal vi sige klart og tydeligt, at Israel har krav på sikkerhed og palæstinenserne har krav på en selvstændig stat. Vi skal forsøge at stoppe den brutale krig og tvinge de to parter til forhandlingsbordet. Det er på ingen måde nemt og israelske bosætter har over årene gjort de palæstinensiske områder hullede som en schweizerost. Men der har være en mærkelig tendens i debatten til, at man enten skal holde med Israel eller med palæstinenserne. Det er lodret forkert. Man kan sagtens fordømme dødskulten Hamas og det morderiske angreb 7. oktober samtidig med, at man selvfølgelig mener, at palæstinenserne har et legitimt krav på en selvstændig stat. Og der kommer ingen permanent fred medmindre vi sikrer både israelerne og palæstinenserne tryghed og sikkerhed.

Asser Mortensen

1. Fattigdom er ikke kun et østeuropæisk problem. Også i Vesteuropa er klassen af "working-poor" voksende. Vi, som socialdemokrater, ved, om nogen, at hvis man skal løfte velstand i et samfund, skal man løfte i bunden.
Kolleger fra andre EU-lande skal være velkomne i Danmark. Vi har allerede en del dedikerede og hårdtarbejdende mennesker fra andre EU-lande, der arbejder her i landet og er med til at løfte meget vigtige velfærdsopgaver. Disse borgere fortjener al mulig respekt, og uden dem ville vores samfund ikke kunne køre rundt.

Enkelte arbejdsgivere har dog gjort det til en sport at udnytte vores kolleger fra andre EU-lande. Disse arbejdsgivere skal stoppes.

EU skal arbejde hårdere på at bekæmpe social dumping og moderne slaveri. Derfor mener jeg, at EU skal:

En gang for alle gøre op med falske selvstændige. Det skal vi blandt andet gøre ved at indføre en klar fælles europæisk formodningsregel.

Gøre det lettere at opdage social dumping og håndhæve reglerne ved at indføre et digitalt Europæisk Socialsikringsnummer og Mobilitetskort.

Beskytte tredjelandsborgere mod udnyttelse. Det skal gøres ved at begrænse deres adgang til at arbejde og til at udføre tjenesteydelser i det land, der har udstedt arbejdstilladelse.

Styrke Den Europæiske Arbejdsmyndighed (ELA) i bekæmpelse af social dumping og sort arbejde, men sikre at de har en klar respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Lukke for alle former for adgang, både til udbud og til støtte igennem forskellige EU-programmer, for de kriminelle virksomheder, der er involveret i social dumping, svindel, hvidvask eller ansætter illegal arbejdskraft.

Revidere udbudsdirektivet således, at vi kan sikre, at alle udbud betinger, at sociale aspekter vægtes, der er krav til arbejdsklausuler og til en optimal håndhævelse af nationale og europæiske arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøregler.

2. Som socialdemokrater må vi aldrig glemme vores humanisme. Vi har en forpligtelse over for mennesker i nød, og vi har et ansvar for at beskytte mennesker, der er truet. For at vi kan hjælpe mennesker i nød eller beskytte mennesker, der er truet, bliver vi nødt til at opbygge effektive systemer, der kan vurdere, hvem der har behov for hjælp, og hvordan vi kan hjælpe.

Vi skal i EU hjælpe flest muligt mennesker bedst muligt. Vi kan hjælpe flere, når vi hjælper i nærområderne.
EU's udviklingsbistand skal udvikles, geares og omstilles således, at vi sikrer, at færrest mulige bliver tvunget til at flygte, og at der fra områder, hvor migration er uundgåelig, er muligheder i nærområderne. Befolkningstilvækst og klimatrusler gør EU's udviklingsbistand vigtigere end nogensinde. EU er verdens største donor inden for udviklingsbistand, og målretter vi denne indsats, vil vi kunne udrette meget.
Højrefløjens logik i udviklingsbistanden har i årtier været: ”Hjælp dem til at blive rigere, så de kan købe vores varer.” Den tilgang alene er kortsynet. Selvfølgelig skal vi sigte mod velstandsstigninger, men sker det ikke i respekt for klima, natur og biodiversitet, risikerer vi at gøre mere skade end gavn.

Vi skal i EU geare vores flygtningepolitik til at modstå fremtidens udfordringer og med en holistisk udviklingsbistand søge at begrænse fremtidens flygtningepres.

3. USA vil også i de næste år være Europas vigtigste alliancepartner, men forholdene i USA gør, at vi ikke kan forlade os på USA. Vi bliver i EU nødt til at stå stærkere i vores egen ret. Det gælder både vores militære kapaciteter, men også kritiske forsyningskæder og infrastruktur. Vi skal udbygge relationerne med andre frie og demokratiske lande i verden og sikre, at vi ikke bliver afhængige af et enkelt land.

I EU er vi afhængige af hinanden. Hvis et land sælger deres vigtige havne til Kina, udgør det en risiko for alle lande. EU skal derfor lave klare fælles definitioner af kritisk infrastruktur, kritisk forsyning og kritisk teknologi. Disse må ikke kunne sælges til fremmede magter, men skal holdes på Europæiske hænder.

EU skal spille en større udenrigspolitisk rolle. Vi skal fastholde vores militære og civile støtte til Ukraine og konstant sikre, at støtten svarer til deres aktuelle behov. EU bliver nødt til at opruste, og specielt skal EU fokusere på at udvikle ny teknologi, som vil gøre os mere modstandsdygtige overfor cyberangreb.

De nye kandidatlande spiller en vigtig rolle for den europæiske sikkerhed. Kravene til EU-medlemskab gør, at de nye medlemslande skal udvikle demokratiske institutioner, afvikle korruption og indføre gennemskuelige regler og retfærdige retsforhold. Det skaber politisk stabilitet i de nye medlemslande og forhindrer, at diktaturer og fejlslagne stater opstår, med de trusler mod europæisk fred og stabilitet, som dette ville medføre.

Europa står over for nogle spørgsmål, som handler om Europas eksistens: Kan vi blive ved med at regne med USA? Hvordan tackler vi den stigende trussel fra et stadigt mere aggressivt og desperat Rusland? Hvordan mindsker vi vores afhængighed af et stadigt mere selvpromoverende Kina? Der er et fælles svar på alle disse tre spørgsmål, nemlig at Europa skal udvikle sin egen styrke og sammenhængskraft ved, at landene i Europa finder tættere sammen. Flere lande i tæt samarbejde skaber større politisk, økonomisk og militær styrke. Flere lande i tæt samarbejde mindsker risikoen for konflikter i Europa, som vil svække Europas muligheder for at påvirke udviklingen i verden. I en tid, hvor demokratiet er i tilbagegang i mange lande verden over, og diktaturer synes at opstå, er det vigtigt at skabe en modvægt ved, at så mange demokratiske lande som muligt går sammen for at forsvare og udvikle vores styreform.

Mathias Niebuhr

Niels Christian Dahl

Andi Helbo Sejersen

1. Arbejdsmarkedets fri bevægelighed er en af grundstenene i EU-samarbejdet, men det er ikke uden skyggesider. Som fungerende fællestillidsmand hilser jeg udenlandske kolleger velkommen, men de skal arbejde under præcis de samme vilkår som deres Danske kolleger. På den måde er incitamentet til at hente arbejdskraften ikke i samme grad drevet af lønbesparelse, men af rekruttering ved mangel på lokal arbejdskraft eller specialiserede kompetencer. Desuden vil de udenlandske kolleger fra lande med dårligere løn- og arbejdsforhold, kunne lære af den Danske model og bruge dette som motivation og løftestang for solidaritet og organisering i deres respektive hjemlande.

Det lyder jo naturligvis meget godt, men i praksis er vi udfordret, og eksemplerne er desværre endeløse hvad angår løndumping, brud på overenskomsterne, umenneskeligt arbejdsmiljø, brug af ublu underleverandører og ansættelser som falske selvstændige. Sagen om eksempelvis de slavelignende forhold for filippinske lastbilchauffører hos transportvirksomheden Kurt Beier, eller den seneste sag hvor forbundet Blik&Rør blotlagde systematisk løndumping på Region Syddanmarks prestige-sygehusbyggeri

”Nyt OUH”, via gennemgang af in/udstemplinger i porten til byggepladsen. Sidstnævnte er en interessant sag, for de afgørende beviser handler her om brug af ID-kort og tidsregistrering. En afgørelse i EU-domstolen 2019 har betydet, at medlemslandene skal indføre krav om elektronisk objektiv tidsregistrering. Argumentet er primært for overholdelse af delene i arbejdstidsdirektivet, som dikterer hvileperioder og øvre grænser for arbejdstid. I Danmark blev denne regel indført med lovforslag L68 den 23. januar, og den træder i kraft 1. juli 2024. For fagbevægelsen kan dette være et ekstremt nyttigt værktøj, da tidsregistrering – og særligt i sammenspil med indførsel af et obligatorisk fælleseuropæisk ID-kort – i langt højere grad kan afdække løndumping og brud på overenskomster og på arbejdstidsreglerne.

Vi skal anerkende, at der er forskel på medlemslandene, og dette skal EU kunne rumme, så vi ikke undergraver de nationale aftalemodeller – herunder den Danske model. Men samtidig gennem stærke værktøjer til de tilsynsførende myndigheder, fagbevægelsen og via en skærpende revidering af udbudsdirektivet, sikre et mere gennemsigtigt og retfærdigt europæisk arbejdsmarked.

Vi skal bruge de gode eksisterende værktøjer, som ikke anvendes tilstrækkeligt i dag. Her henviser jeg til jobformidlingsordningen ”EURES”, der netop kan facilitere formidling mellem arbejdstagere og arbejdsgivere under ordnede forhold og over hele EU-samarbejdet. I skrivende stund er ca. 70.000 jobparate EU-borgere opskrevet til at kunne arbejde i Danmark. På den vis kan udfordringen med manglende arbejdsudbud helt eller delvist imødekommes med et simpelt og hurtigt greb, og samtidig tilgodese arbejdstagerrettighederne.

2. En stadigt stigende andel af verdens fordrevne er såkaldte ”klimaflygtninge”. Udfordringer med baggrund i klimaforandringerne forårsager mere ekstremt vejr, og umuliggør i nogle områder mulighederne for at dyrke, og derved leve. Der findes dog ingen nemme eller hurtige løsninger.

Hvis jeg drager parallel til mit arbejde som paramediciner, vil jeg dog tillade mig at mene, at vi aldrig kan lindre symptomerne tilstrækkeligt og varigt, hvis ikke vi standser ulykken og behandler den bagvedliggende sygdom. Vi bliver derfor nødt til at se i øjnene, at hvis ikke vi får foretaget de nødvendige indgreb ift. den grønne omstilling og inverteret vores udledning af drivhusgasser, vil antallet af klimaflygtninge aldrig falde – men alene stige yderligere.

Vi har i Europa et ansvar overfor de mange 3. verdens lande som mærker de direkte konsekvenser af klimaforandringerne i form af tørke, skovbrande, oversvømmelser og andet, som umuliggør et humant liv i lokalområdet. Vi har ansvar for at hjælpe til, ikke kun med krisehåndtering, men også med innovative løsninger og lokal støtte. Vi skal give de udsatte lokalbefolkninger bedre levevilkår og mulighed for lokal udvikling frem for afvikling - og i sidste ende derved undgå behovet for flugt. Vi skal hjælpe til, at flere får uddannelse og til øget demokratisering.

Dertil er så hele spørgsmålet om Europas ydre grænser og beskyttelsen heraf. Europa kan lære af Danmarks asylpolitik, og jeg tror på, at vi kan løfte diskussionen om en asylreform i EU til et højere plan med øje for både medmenneskelighed og tryghed. Vi skal dog være bevidste om den højredrejning som lige nu tromler over det europæiske kontinent, og i debatten sikre, at vores humane dagsorden ikke ødelægges af fremmedhad og yderligtgående populistiske holdninger – men holde debatten sober.

En hård ydre grænse, sammen med et velfungerende netværk af ydreliggende modtagecentre, kan fjerne incitamentet for at tage den farlige rejse over fx Middelhavet. Målet må i sidste ende være at hjælpe de flygtende til et bedre liv, end det de flygter fra, uden at de skal forlade deres nærområder. Herved spares både menneskeliv, vi fjerner grundlaget for de kyniske menneskesmuglere, som ”hjælper” de flygtende afsted på den farlige rejse, og vi afværger strømmen af migranter til Europa.

3. Verden omkring os er i evig forandring. Gårsdagens normer og løsninger, virker ikke nødvendigvis i morgen. Vi må derfor aldrig forlede os til at tro at alting vedbliver, som det plejer. Verdens aktuelle krige, er det tydelige bevis på ændrede geopolitiske forhold, og de mange øvrige ”spændinger” giver mindelser om tiden under den kolde krig. NATOs rolle er af enorm betydning, men vi kan ikke underkende, at de politiske strømninger med øget protektionisme fra særligt USA er uundgåeligt. USA er vores stærkeste allierede, og det forventer jeg også i fremtiden, men samtidig mener jeg ikke, at vi kan underkende, at uanset hvem amerikanerne vælger som præsident til november, vil deres dagsorden blive mere ”indad skuende” og med større fokus på egne interesser.

EU må og skal derfor være beredt på i langt højere grad at kunne tage ansvar for egen sikkerhed. Vi har brug for, at EU som fællesskab stiller stærkere militært for derved at dæmme op for stigende trusler fra omverden. Det betyder samtidig, at vi i større grad bør gøre os mindre afhængige af råvarer og produktion af betydende produkter fra omverden – så som teknologi, medicin, energi og ammunition. Det betyder ikke, at EU skal standse med handelsaftaler, men at vi i større grad skal sikre balancerne i vores samhandel med omverden, herunder de demokratiske, sociale og geopolitiske konsekvenser. Krigen i Ukraine har netop passeret 2 år, og intet tyder på en snarlig afslutning. Adskillige tusinder af både soldater og civile har sat livet til i en meningsløs landkrig - alene på grund af én gal mand. Men uanset hvor lange udsigter krigen i Ukraine måtte have, så er det afgørende for vores fælles sikkerhed og fremtid på det europæiske kontinent, at vi støtter op om Ukraine og bidrager med de nødvendige midler og våben.

Tayo Lill Andreasen

1. Fri bevægelighed for borgere i Europa er en af grundpillerne i EU. Selvom beskæftigelses- og socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik primært er medlemslandenes eget ansvar, så spiller EU også en rolle ved at samordne fælles retningslinjer baseret på landenes erfaringer. Gennem EU lovgivning sikres du, at du kan få sociale ydelser, hvis du skifter job. Men Internt i EU er der stor forskel på menneskers livsvilkår, og især i Østeuropa oplever vi egentlig fattigdom også blandt dem der har et arbejde. EU skal håndhæve EU love og beskytte borgerne mod ringe løn og arbejdsvilkår. Det kan eks. gøres gennem fælles kriterier i offentlige udbud, fælles digitale identitetskort, indeksering af sociale ydelser og leveomkostninger, der hvor pengene bruges. EU bør have større beføjelser til at samordne en fælles indsats for at kunne sikre jobs og reducere uligheder. Det kan lade sig gøre ved at styrke EU´s økonomi, støtte erhvervslivet der skaber arbejdspladser og ved at styrke den økonomisk monetære union til fælles gavn.

2. EU skal udnytte retten til at fastsætte indrejse- og ophold for legale migranter fra tredjelande, herunder også familiesammenføring. Men også til at indgå aftaler om tilbagevenden til hjemlandet. Vi kan i Europa ikke huse millioner af migranter fra tredjelande uanset hvad årsagen er. Det er en udfordring, fordi det nuværende asylsystem er ødelagt. Vi er nødt til at indse, at der skal en massiv indsats til for at løse de alt for store udfordringer. Både legale og illegale migranter lever under alt for kummerlige forhold i al for lang tid – også i Danmark. EU skal naturligvis sikre menneskerettigheder overholdes gennem konkrete aftaler.

Vi skal ikke støtte menneskesmuglere og kriminelle, der tjener ublu på desperate menneskers flugt. Der er brug for nytænkning, der sikrer et humant asylsystem. Der er muligvis ikke en ”one size fits all – model”, men uanset kræver det en human reform af det europæiske asylsystem. Her skal alle om bord i forpligtende fora, der kan skabe realistiske ideer og handlinger, det kan kun gå for langsomt.

3. USA har især siden Ruslands annektering af Krim i 2014 råbt vagt i gevær til de europæiske allierede i NATO. EU og europæerne er først nu med Ukrainekrigen og den opblussende konflikt mellem Israel og Hamas ved at vågne op til en ikke længere så fredelig verden. Det bekymrer mange. USA vil uanset om Bidden eller Trump genvinder magt lægge mere pres på Europa om at opruste og leve op til musketer eden om stå sammen. Putin og hans ”venner” stopper ikke med Ukraine for hans ambition er et Storrusland. USA vil fortsat være vores allieret, fordi USA selv har brug for at være venner med os, men der vil blive stillet større krav om Europas bidrag til oprustningen.

Maria Marqard Radoor

1. Vi har i Danmark en fantastisk arbejdsmarkedsmodel, der sikrer vores velfærd. Den skal vi værne om, bl.a. ved at insisterer på at de virksomheder vi har i Danmark, giver deres medarbejdere ordnede forhold. Og ved at vise og inspirere andre lande til at udvikle lignende arbejdsmarkedsmodel.

Men vi har også en forpligtigelse til at hjælpe vores naboer med at hæve deres levestandarder. Hvis man kigger på et land som fx Polen, så er det meget imponerende at se hvor langt de som land har rykket sig de sidste 20 år. Og det er blandt andet dét EU kan, når vi står sammen skuldre ved skuldre, så lykkes vi med at hjælpe lande fra fattigdom ind i fremgang og bedre vilkår.

2.Det er et meget komplekst spørgsmål, klimaflygtninge skal primært hjælpes i deres nærområder.

Og vi skal i EU forpligte os til at reducere vores klimaaftryk hurtigst muligt, samt prioriterer udviklingen af de grønne teknologier der på sigt skal hjælpe os og verden ud af denne klimakrise.

Vi er i DK og EU dygtige til at udvikle bæredygtige grønne teknologier, der kan reducere CO2 udledningerne, genindføre vild natur og biodiversitet, samt forbedre vores havmiljøer.

Og så skal vi i EU vise vejen for, at man godt kan drive forretning og landbrug uden at forurene med PFAS, pesticider og andre skadelige miljøgifte.

I min optik er den cirkulære økonomi vejen frem.

Vi skal prioritere at genanvende alle sidestrømme bedst muligt, vi har en forpligtigelse til at hive alle ressourcer højst muligt op i værdikæden. Vi skal ikke acceptere at gode fødevarer fx går til biogas, når der samtidig er 8000 milioner der dagligt sulter.

Vi skal i EU tænke cirkulært og tage ansvar for at alle er sikret deres grundlæggende menneskerettigheder.

Vi skal genanvende alt affald og vi skal insistere på at at vores virksomheder tager et stort socialt ansvar i hele deres værdikæde.

3. Vi skal i EU kunne mere selv.

Vi er i en foranderlig verden, hvor vi er nødt til at tage de nødvendige forbehold.
Danmark har pt. to livsforsikringer, NATO og EU.

Til november skal USA til stemmeurnerne, udfaldet af det valg kommer til at påvirke verdensfreden.

Vi har brug for et stærkt og solidarisk EU, der kan langt mere selv.

Vi kan ikke længere kun regne med at USA hjælper, derfor kræver det at vi i EU får sat gang i produktion og indkøb af ammunition og våben og får opbygget vores våbenlagre hurtigst muligt.

Herudover skal vi sikre en stabil støtte til Ukraine, så længe det kræves.

Dette kommer til at kræve at alle lande i EU fortsat bidrager økonomisk til Ukraine og til indkøb og produktion af ammunition og våben.

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Døende partiforeninger – hvad gør vi?

Sundhedsreform - cirklens kvadratur

Plads til liv – 110 års arbejderkulturhistorie

I front for Bornholms Efterskole

Færre bøger - mere kokain