Nr. 1 - 2024

Færre bøger - mere kokain

Alex Vanopslaghs bog “Vejen til ansvar”

anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Den unge partiformand Alex Vanopslagh, har skrevet en bog om sine tanker og sine holdninger og om sig selv, som han har givet titlen “Viljen til ansvar”, og som lydbog er han selv oplæser.

Jeg undrer mig først og fremmest over, at den er nærmest kemisk renset for beregninger.

Nogle af hans holdninger lyder meget fornuftige. Personligt mener jeg, at det er ethvert menneskes pligt at varetage og finansiere sit eget liv, så vidt evner og placering i livscyklus passer. Men samtidig mener jeg et velfærdssamfund skal have nogle stærke institutioner, som vi kan have fælles glæde af og stolthed over.

Vanopslaghs tanker om at spare folkebibliotekerne væk med begrundelsen, at de fleste bøger er elektroniske, og ellers kan man bare købe selv, er det glade vanvid. Størstedelen af de værker, som biblioteket tilbyder eller på anmodning kan fremskaffe, findes slet ikke i digital form.

Hans forslag til at lovliggøre kokain, fordi han åbenbart kun kender til dem, som ta’r lidt til næsen i weekenden, tyder også på en kortslutning af tankevirksomheden.

Men man må lade ham, at han er særdeles god til at formulere sig, og det er ikke uden grund, at han for et par år siden vandt de uformelle danske mesterskaber i debat. Retorik gør det blot ikke alene i politik. Det kan måske skabe medvind hos unge ubefæstede folkeskole- og gymnasieelever, og der er ikke tvivl om, at hans skattelettelsestanker er sød musik for de velaflagte, men hvis man ser konkret på, hvad Liberal Alliance vil, så er der jo en klar retning.

Skattelettelserne skal gives foroven og betales fra neden:

 

Og så er klart, at de andre borgerlige partier ikke bare kommer til at sætte deres signatur under Vanopslagh som deres kandidat. Støjberg og Danmarksdemokraterne går ikke bare med, og det samme gør DF næppe heller, selv om de lige har hugget den idémand, som LA fyrede.


Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Vores kandidater til EP-valget

Døende partiforeninger – hvad gør vi?

Sundhedsreform - cirklens kvadratur

Plads til liv – 110 års arbejderkulturhistorie

I front for Bornholms Efterskole