Mord et instrument i Putins politikDefenestration er kommet på mode igen, når Putin skiller sig af med sine kritikere og modstandere. Defenestration betyder, at nogen eller noget falder eller kastes ud fra et vindue
Af Søren Thomassen
Den hidtidige foretrukne metode, Putins dødspatruljer har brugt, var at forgifte modstanderne med Novichock, men for nylig faldt formanden for det russiske olieselskab Lukoil, Ravil Maganov, der havde kritiseret Putins invasion af Ukraine, uheldigvis ud af et vindue, der stod åbent, på det hospital hvor han var indlagt, eller også snublede han i et af sine snørebånd og røg så ud af vinduet.Det er ikke ukendt i historien at Rusland har benyttet sig af defenestration når der skulle gøres op med opponenter, dissidenter, udenlandske politikere m.fl.
Tilfældet Jan Masaryk
Efter den kommunistiske magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i 1948 blev udenrigsminister Jan Masaryk den 10. marts 1948 fundet død iført sin pyjamas under sit badeværelsesvindue i Udenrigsministeriet.Lige siden har det været et af de mest omtalte tilfælde af defenestration, eller politiske mord.
I den kommunistiske propaganda gennem hele den kolde krigs periode (1945 – 1993) blev det hævdet at Masaryk begik selvmord (autodefenestration) og ikke blev kastet ud af vinduet.
Ret hurtigt efter dødsfaldet blev opdaget overførte det tjekkoslovakiske indenrigsministerium efterforskningen fra kriminalpolitiet til sikkerhedspolitiet. Sikkerhedspolitiets undersøgelse fastslog hurtigt at der var tale om selvmord. I 1968 blev efterforskningen genåbnet i forbindelse med foråret i Prag, men den blev lukket igen efter der sovjetisk ledede invasion af Tjekkoslovakiet i august 1968. Efter fløjlsrevolutionen den 19. november 1989 blev sagen genåbnet og nye undersøgelser påbegyndt i 1993. I 2004 konkluderede en politiundersøgelse at der var tale om mord og at den sovjetiske efterretningstjeneste KGB blev udpeget som den skyldige.
Mordet på Lev Trotskij som lærestykke
Et af de mest kendte politiske mord som bestillingsarbejde for en russisk magthavere, er mordet på Lev Trotskij i 1940.Trotskij var arkitekten bag kuppet der førte til Oktoberrevolutionen i 1917 og året efter stod han bag organiseringen af Den Røde Hær under den russiske borgerkrig
1918 – 1922.
Korttid efter Lenins død i 1924 faldt Trotskij i unåde hos den nye magthaver for Sovjetunionens kommunistiske parti, generalsekretæren Josef Stalin.
Trotskij blev udvist af Sovjetunionen i 1929 og slog sig efter nogle års omflakken i Europa ned i Mexico hvor han boede under ekstreme sikkerhedsforanstaltninger.
”Den gamle mand” som han var kendt af sine venner og tilhængere havde stadig kontakter i Den Røde Hær og i det sovjetiske sikkerhedspoliti som kostede titusinder af disse kontakter livet i 30’ernes masseudrensninger i Sovjetunionen som ikke kun ramte officerer i hæren og sikkerhedspolitiet, men også en række af de mest prominente gamle bolsjevikker der havde været med i forreste linje i emigranttiden og under Oktoberrevolutionen, slap ikke med livet i behold.
Trotskij var kort sagt en levende trussel mod Stalin og måtte derfor elimineres. Da det lykkedes for en GRU-agent (forgængerorganisationen for KGB og FSB) at slå Trotskij ihjel med en isøkse, slap Stalin af med en af sine værste modstandere.
KGB-obersten fra Dresden
Den tidligere sovjetrussiske efterretningstjeneste specialiserede sig i at gennemføre politiske mord på modstandere af Sovjetunionen, russiske emigranter, dissidenter og andre der opholdt sig i Vesten og KGB har gennem hele den kolde krig udført en række spektakulære mord hvor det foretrukne middel har været giftstoffer under en eller anden form.Det kom som en stor overraskelse da den tidligere KGB-oberst, Vladimir Vladimirovitj Putin, i 2000 blev præsident for Den Russiske Føderation og snart blev det klart at den tidligere KGB-officer var villig til at bruge ethvert middel til at nå sine mål.
I begyndelsen af 2004 viste han første gang at han også ville forfølge sine fjender uden for Ruslands interessesfære da en bilbombe dræbte den tidligere tjetjenske oprørsleder Zelimkhan Yandarbiyev i Qatars hovedstad.
To år senere fulgte det spektakulære mord på Alexander Litvienko, en tidligere FSB officer som blev forgiftet med polonium-210 en radioaktiv isotop der blev droppet i hans eftermiddagste på Millennium Hotel i London.
Det bemærkelsesværdige var at Litvienko havde arbejdet for Boris Berenzovsky, en oligark med tætte forbindelser til tidligere præsident Boris Jeltzin. Berenzovsky havde introduceret en hidtil ukendt tidligere KGBofficer med kontakter til underverdenen i Sankt Petersborg for Jeltzin.
I 2013 blev Berenzovsky, en af de største Putin-kritikere, fundet død i London under mystiske omstændigheder, tilsyneladende var han faldet ud af et vindue.
I 2018 gennemførte russiske agenter endnu et forsøg på et spektakulært mord hvor en tidligere GRU agent Sergey Skripal, der var blevet dobbeltagent for den britiske efterretningstjeneste, blev forsøgt myrdet med den ekstremt virksomme nervegift, Novichock i Salisbury i England.
Mordforsøget resulterede efterfølgende i en skandale, som den undersøgende journalist ved BuzzFeed News, Heidi Blake hævder var lige hvad Putin ønskede.
I en TV serie, From Russia with Blood, der har været vist på DR2, fortæller Heidi Blake, at 2 uger efter attentatforsøget på Skripal og hans datter, blev der afholdt valg i Rusland og at det havde en positiv indflydelse på valgresultatet for Putin.
Moskva havde afvist alle vestlige beskyldninger om at stå bag attentatet, men få dage før valget gav Putin et interview hvor han erklærede at Rusland aldrig tilgiver forræderi.Putins retorik med at anklage alle russere der er flyttet (flygtet) til vesten for forræderi er blevet gentaget i forbindelse med Rusland invasion af Ukraine. Det er da også først efter invasionen, vestlige regeringer er begyndt at udvise langt mere beslutsomhed i at konfrontere Rusland med dets angreb på vesten, enten gennem giftangreb på Putin-kritikere (Navalny), forsøg på bestikkelse af ledere af politiske partier, på desinformation og cyberangreb der lammer vestlig infrastruktur og virksomheder.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Tidlig tilbagetrækning