Frankrig efter valget
Valget i Frankrig var præget af lav valgdeltagelse - 46 pct. Macron mistede sit flertal i Nationalforsamlingen og er dermed tvunget til samarbejde
Af Niels Enevoldsen
Som det var mere eller mindre ventet eftersom valgkampen skred frem, betød udfaldet af det franske valg til Nationalforsamlingen i juni, at Macron ikke fik et parlamentarisk flertal med sit omdøbte parti Renaissance, som var i valgforbund under navnet Emsemble med to
centrum-højre partier, MODEM og Horizons (stiftet af Macrons tidligere premierminister Eduard Philippe).Valgdeltagelsen var kritisk lav, godt 46 pct., hvilket øjensynligt gavnede partierne på de yderste fløje, dels LFI (La France Insoumise) på den yderste venstrefløj og RN (Rassemblement National, tidligere FN) på den yderste højrefløj. Valgdeltagelsen var især lav hos de unge (29 pct hos de 18-24 årige) og blandt de mindst uddannede og dermed laveste indkomster.
Socialistpartiet i valgalliance
Efter en del intern ballade besluttede Socialistpartiets hovedbestyrelse at indgå valgsamarbejde (fællesliste) med LFI, kommunisterne og de grønne under navnet NUPES
(Nouvelle Union Populaire Ecologique et Sociale). Havde partiet sendt det til urafstemning blandt medlemmerne, er det ikke sikkert, at deltagelsen i NUPES var blevet vedtaget.NUPES fik i alt valgt 133 kandidater ud af Nationalforsamlingens i alt 577 medlemmer. Heraf 75 til LFI og 27 til socialistpartiet og resten fordelt mellem kommunisterne og de grønne. Fire socialister blev endvidere valgt uden for NUPES fællesliste, dvs i alt 31 socialister i det ny parlament, hvilket under alle omstændigheder er et magert resultat.
Havde socialistpartiet fået et bedre valg, hvis det udelukkende havde stillet op på egne lister?
Det er umuligt at sige. Tilhængerne af NUPES samarbejdet hævder, at det reddede partiet fra total udslettelse, mens modstanderne siger, at man underkastede sig totalt i forhold til LFI. Under alle omstændigheder har samarbejdet betydet, at man har åbnet op for LFI lokalt, hvor socialistpartiet traditionelt har stået og stadig står stærkt og spørgsmålet er, hvad det får af konsekvenser på længere sigt.
Efter valget ønskede LFI naturlig nok, at NUPES partierne dannede en fælles parlamentsgruppe, da de som det største parti kunne dominere en sådan, hvilket de øvrige
partier dog ikke gik med på. Det parlamentariske samarbejde i NUPES har allerede vist sig
skrøbeligt på grund af de afgørende forskelle, der findes mellem partierne, ikke mindst med hensyn til europa- og udenrigspolitikken. Dette kom til udtryk ved afstemningen om Finlands og Sveriges optagelse i NATO, hvor LFI og kommunisterne stemte imod, mens
socialistpartiet og de grønne stemte for.Store vanskeligheder er endvidere at forudse i forhold til valget til Europa parlamentet i 2024. Kan socialisterne og de grønne ved den lejlighed indgå i et valgsamarbejde med partier som er deciderede Europa skeptiske/fjendtlige? Dette er endnu ikke afgjort.
De politiske yderfløje vandt valget
Også de konservative LR (Les Republicans) fik et dårligt valg med kun 62 valgte. LR og dets
forgængere har sammen med socialistpartiet domineret fransk politik i årtier og selvom begge partier stadig står stærkt lokalt, er der ingen tvivl om, at tendensen er, at den politiske vægt flytter til yderfløjene. Især fik det yderste højre RN med 88 valgte et bemærkelsesværdigt godt valg i forhold til tidligere.Tvunget til samarbejde
Som tidligere nævnt fik Macrons Ensemple ikke flertal, men opnåede 245 pladser ud af 289
nødvendige for et flertal. Macron udnævnte som ny premierminister Elisabeth Borne,
arbejdsminister i den tidligere regering. Borne har, modsat sine forgængere, ikke et
partitilhørshold i et af de gamle partier, men er snarere en teknokrat, som tidligere har
arbejdet i administrationen under flere socialistiske ministre.Hendes regering skal hver gang nu ud og finde flertal for sine lovgivningsinitiativer, det vil sige lave kompromiser, hvilket der ikke er megen tradition for i fransk politik. Regering har dog på forhånd tilkendegivet, at den ikke søger samarbejde med de to yderfløje, dvs. LFI og RN. Den håber sandsynligvis at kunne gennemføre sociale tiltag med socialisterne og de grønne og, da Macron er økonomisk liberal, økonomipolitik med LR.
Det forventes dog at Macrons regering hovedsageligt vil forsøge at finde et stabilt flertal med LR. Foreløbigt er det blevet til et kompromis med netop LR vedrørende loft over benzinpriserne. Oprindeligt have regeringen forestillet sig en check to til laveste indkomster, men måtte acceptere en generel nedsættelse, der også kommer de bedrestillede til gode.
Økonomien efter Corona
Frankrig er økonomisk set egentlig kommet rimeligt gennem Corona krisen. Selvom turist-,
hotel- og restaurationsbranchen var hårdt ramt, har massive hjælpepakker til erhvervslivet
betydet, at økonomien kom relativt hurtigt i gang igen. Krigen i Ukraine har naturligvis skabt ny usikkerhed, som overalt i Europa, men der er stadig positiv BNP-vækst, om end beskeden, arbejdsløsheden falder, om end langsomt, og inflationen på omkring 5-6 pct er lavere end gennemsnittet i EU, som er på godt 9 pct. Prisen er betydelig større gældsætning, betragteligt underskud på handelsbalancen, som dog ikke er ny, og forøget budgetunderskud.En af årsagerne til at Frankrig har lavere inflation end mange af de andre EU lande er, at
landet har en af Europas laveste energipriser, som yderligere er holdt nede af, at det politisk er besluttet, at de i 2022 ikke må stige med mere end 4 pct. Der forventes dog en kraftigere stigning i 2023. Den indtil nu relative lave elpris hænger sammen med Frankrigs store dækning med atomkraft, men to ting indvirker på de nuværende stigninger, for det første at elprisen i EU sammenhæng er sammenkoblet med gasprisen, som er på himmelflugt pga. Ruslands overfald på Ukraine. Jeg forstår dog, at EU er i færd med at ændre denne automatiske sammenkobling.32 af 56 A-kraftværker ude af drift
Dernæst, og det giver måske stof til eftertanke for dem, som mener at atomkraft er et ”quick- fix” for alle energiproblemer, Frankrigs 56 atomkraftværker er aldrende og bliver dyrere og dyrere at vedligeholde. Ud af de 56 værker ligger de 32 i øjeblikket stille, nogle pga. programmeret eftersyn og andre pga. nedslidning og andre problemer. Der er således fundet betydelig tæring og micro-revner i rørene til afkølingssystemerne, hvilket er ret bekosteligt og tidskrævende at reparere.Derudover har sommerens tørke bevirket, at det er for lidt vand i nogle af de floder, som leverer vand til afkøling af værkerne. Ydermere bliver det genudledte afkølingsvand under hedebølger for varmt og truer flodernes ecosystem. Dertil kommer, at konstruktionen af den nye generation af atomreaktorer, EPR, er mere end 10 år forsinket, og endnu ikke operationel, samt at budgettet er overskredet med flere hundrede pct.
Præsidentens udfordringer
Udover at holde styr på energipriserne er den største udfordring for Macrons regering uden
tvivl, at købekraften i det mindste ikke forringes for de laveste indkomster samt for
middelklassen. At folk ser dette som det største problem blev klart afspejlet i resultatet af
valget til nationalforsamlingen, det var de populistiske løsninger foreslået enten af det yderste venstre eller yderste højre, som vandt valget.Selvom regeringen går lidt mere forsigtigt til værks mht. en pensionsreform, vil det uden tvivl betyde en skarp konfrontation med fagbevægelsen, selv den moderate del af den. Uddannelsessystemet og ikke mindst sundhedssektoren og ældreplejen trænger til strukturelle forandringer og det er ikke sikkert at lønforhøjelser alene kan gøre det.
Der er således betydelige opgaver og problemer for den nye regering og som ikke bliver
nemmere at løse med den parlamentariske usikkerhed og mangel på kompromis kultur. Dertil kommer, at Macron ifølge forfatningen ikke kan genopstille ved præsidentvalget i 2027 og de håbefulde fra det yderste venstre til yderste højre er allerede ved at profilere sig og i startblokkene, hvilket sikkert heller ikke er optimalt for parlamentarisk samarbejde.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Mord et instrument i Putins politik
Tidlig tilbagetrækning