Stadig skævere udvikling
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgiver hvert år en publikation “Fordeling og levevilkår”. I 2022 er det ikke ligefrem opmuntrende, trods visse lyspunkter. Ny Politik gennemgår her nogle af de vigtige strømpile i Danmark
Af Mogens Havnsøe Petersen
“Fordeling og levevilkår 2022” fra AE er i år opdelt i 4 hovedtemaer. Indkomstudviklingen, børnenes vilkår, formueforskellene og den stigende opdeling mellem rig og fattig i boligområderne.
Indkomstudviklingen
I 2020 voksede den disponible indkomst med 3,8 pct. Fremgangen er bredt funderet og den typiske dansker i midten af indkomstfordelingen fik en fremgang på 4,1 pct.
Der er væsentlige forskelle på indkomsten på tværs af landets kommuner. Både stigende ulighed og flyttetmønstrene har gjort Danmark skævere.
Den rigeste tiendedel af befolkningen havde i 2010 en gennemsnitlig disponibel indkomst på 567.300 kr., det er vokset til 738.800 kr. i 2020. Det skal ses i forhold til, at den fattigste tiendedel i 2020 havde en disponibel indkomst på 102.700 kr. Den allerrigeste ene procent havde i 2020 en gennemsnitlig indkomst på over to mio. kr. efter skat.
En lidt pudsig udvikling - eller man skulle snarere skrive fraværet af udvikling - er, at både top og bund er ret så statiske. Tre ud af fire i den rigeste tiendedel i 2010 var også i samme gruppe i 2020. Blandt den fattigste tiendedel var 38 pct. af dem der var blandt de fattigste 2020 også fattige i 2010.
Færre fattige børn vokser op i fattigdom
Der er i 2020 241.700 relativt fattige personer, hvoraf 56.500 er børn. Det er mange, men dog lidt færre end de foregående år:
Men der er store kommunale forskelle i, hvor fattigdommen er størst. I Lolland Kommune er det op mod hvert tiende barn, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen, mens det i Allerød kun er en af 50 børn, der har denne tvivlsomme ære.
Store formueforskelle
Formueforskellene er større end indkomstforskellene. Den mest velhavende tiendedel af befolkningen råder over ca. 60 pct. af nettoformue, før pension medregnes, mens tallet falder til 46 pct., hvis man regner arbejdsmarkedspensionerne med. Når det gælder indkomst, er det 33 pct. der får til den rigeste tiendedel.
Fire ud af fem voksne danskere har gæld i et eller andet omfang, men langt færre har større gæld end aktiver og dermed negativ formue - eller en ud af fem.
De rige er rigtigt rige. Den ene pct. med de største formuer sidder på 23 pct. af de samlede nettoformuer før pension, men også her øver arbejdsmarkedspensionerne indflydelse, for medregnes de, så sidder den rigeste ene procent “kun” på 15 pct. af nettoformuen.
Ikke overraskende, så er det boligen der udgør det største aktiv i formuen. Nr. 1 på hitlisten over kommuner med rige borgere er Rudersdal Kommune med en gennemsnitlig nettoformue inkl. pension på 4,9 mio. kr. pr. voksen. Gennemsnittet i landet er 1,5 mio. kr. pr. voksen.
Dem der sidder i andelsbolig er dem med færrest med negativ formue, nemlig 9 pct. De har ejerbolig er oppe på 13 pct. I privat lejebolig er det 38 pct. der har negativ formue og blandt de der bor alment er det 35 pct. der har negativ formue.
Rig og fattig - hvor bor du?
Der er særdeles gode redskaber til at få oversigt over, hvordan indkomstgrupperne fordeler sig geografisk. Helt overordnet klumper de højeste indkomster sig mere og mere sammen, og det sker i særlig grad omkring København. Ejendomsmarkedet betyder, at skal man købe ejerbolig i de større byer, så skal man helst også have rige forældre. Den sociale arv er i hastig vækst.
Det smitter af på skoleområdet. Når en skole har elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet. Denne “blandethed” er tilfældet for 27 pct. af grundskolerne i Danmark, det er langt færre end for bare 10 år siden, hvor fire ud af ti skoler var blandede.
Der er en vis forskel mellem private- og offentlige skoler. Der er 22 pct. af privatskolerne der er blandede, mens andelen for de offentlige skoler er 29 pct.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Mord et instrument i Putins politik
Tidlig tilbagetrækning
Lødig historieskrivning
Frankrig efter valget
Imperialisme gennem historien