Tidlig tilbagetrækning
Førtidspension, seniorpension, efterløn og “Arne-pension” er mulighederne, hvis man vil på pension før den almindelige pensionsalder. Her gennemgås mulighederne
Af Mogens Eliasen, seniorkonsulent, Faglige Seniorer
Beskæftigelsen har i Danmark i mange år været nærmest konstant stigende. Der var et tilbageslag under CORONA-pandemien, men efter restriktionerne for at dæmme op for CORONA, har det danske arbejdsmarked vist en forbavsende evne til at fortsætte den kraftige stigning i beskæftigelsen.
Det er en meget positiv udvikling. Stigende beskæftigelse giver selvsagt stigende velstand, og det giver også forbedrede muligheder for at bruge velstanden til at bevare og skabe stigende velfærd.
Arbejdsudbud
Derfor har den økonomiske politik da også i meget høj grad været rettet mod at øge arbejdsudbuddet. Et mål der har været godt hjulpet på vej af at den økonomiske politik og den økonomiske udvikling samtidig har givet en markant stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft.En meget stor del af den stigende beskæftigelse stammer i virkeligheden fra at seniorerne bidrager langt mere til arbejdsstyrken end de har gjort tidligere, og dermed har seniorerne været afgørende for at den økonomiske udvikling er blevet så positiv som den er.
Er det så ikke et tilbageslag, når den socialdemokratiske regering gik til valg på at indføre en ny mulighed for dele af arbejdskraften for at trække sig tilbage på et tidligere tidspunkt end den formelle folkepensionsalder? Er Arne-pensionen til skade for arbejdsudbuddet?
Forslaget om tidlig pension, som er det formelle navn for Arne-pension, gav anledning til at der nærmest blev en konkurrence om det var den blå eller den røde side i Folketinget der kunne etablere en ordning for at give dele af arbejdsstyrken mulighed for en tidligere tilbagetrækning end folkepensionsalderen.
Der var, ikke mindst takket være Fødevareforbundet NNF´s ihærdige indsats, efterhånden kommet en almindelig forståelse af, at dele af arbejdskraften gennem et langt arbejdsliv har været udsat for så store belastninger, at det var fuldstændig urealistisk, at de skulle kunne fortsætte med at arbejde i så mange år, som de vedtagne regler for folkepensionsalderen i fremtiden pegede på, at de skulle.
Derfor gennemførte Fødevareforbundet en kampagne for at give nye muligheder for tidligere tilbagetrækning. Baggrunden var ikke mindst, at efterlønnen efterhånden med de stramninger i modregning osv, der var gennemført, var blevet så ringe, at den ikke rigtig var en tilstrækkelig mulighed. Det var en kampagne, der havde en nærmest hidtil uset opbakning fra medlemmerne. Forbundet var således i fuldstændig overensstemmelse med medlemmerne i kravet om at skabe en ny tilbagetrækningsmulighed for de nedslidte.
Ydmygende forløb
Den blå blok pegede på, at der i forvejen var muligheden gennem førtidspensionen. Men den er jo karakteriseret af et meget langt og ofte ydmygende ansøgningsforløb med endeløse arbejdsprøvninger og lægeudtalelser. De foreslog, og fik så flertal til at lave en særlig version af førtidspensionen kaldet seniorpension. De vigtigste forskelle mellem seniorpension og førtidspension er, at man ved ansøgningen til seniorpension afgør sagen uden nye langvarige lægeundersøgelser og uden endeløse arbejdsprøvninger.Desuden er kravet om arbejdsevne 15 timer i samme erhverv som seneste ansættelse, og ikke et krav om en vis arbejdsevne i det hele taget. At tildelingen så blev frataget kommunerne og tillagt et særligt organ har nok også betydet noget. Men stadig tildeling efter visitation.
Heroverfor står så den socialdemokratiske Arne-pension. Det mest nyskabende ved den er, at den gives som en rettighed efter helt objektive kriterier. Man kan altså få undersøgt, om man opfylder kriterierne, og gør man det, får man retten til selv uden videre bestemme, om man vil stoppe med at arbejde. En ret der er noget værd, også selvom man ikke øjeblikkelig benytter sig af den.
Egentlig burde de borgerlige jo med deres mantra om større valgfrihed til borgerne synes, at det er en god situation, men valgfrihed er i deres øjne ikke noget der bare skal gives til alle.
For at sætte rammerne for rettigheden og for at gøre den målrettet til dem, der har haft et langt og nedslidende arbejdsliv blev kriterierne for at få rettigheden længden af arbejdslivet.
Branchekriterier strandede
Forsøg på at lave branchekriterier strandede på, at det ville blive bureaukratisk og i
virkeligheden mere tilfældigt end det valgte kriterie. Til gengæld for selvbestemmelsen blev satsen i Arne-pension og modregningen for f.eks. egen pensionsopsparing noget ringere end for seniorpension.Men vi står altså nu i en situation, hvor vi har 4 forskellige muligheder for tidlig tilbagetrækning. Efterløn, førtidspension, seniorpension og Arne-pension. I visse situationer kan der være valgfrihed mellem nogle af ordningerne, om end konsekvenserne af valget på hvad man kan få i ydelse ofte er fuldstændig uigennemskuelige, og valget derfor i praksis egentlig ikke er reelt.
Egentlig lidt mærkeligt, at man skal have 4 ordninger, der alle er rettet mod at løse det samme problem, nemlig at skaffe forsørgelse til dem der ikke kan arbejde helt frem til den formelle pensionsalder.
Men der er dog den fornuft, at det faktisk ikke er helt sammenfaldende målgrupper. Efterlønnen rettes mod dem der (i fortiden?) har valgt at forsikre sig, Førtidspension nærmest mod lidt yngre med nedsat arbejdsevne, seniorpensionen mod dem, der kort tid inden folkepensionen er for syge til at arbejde og Arne-pensionen mod dem, der er trætte og nedslidte, uden at man kan sige at de er så syge at de kan få seniorpension, men de er så nedslidte, at det er uværdigt at tvinge dem til fortsat at arbejde.
Man kan stille spørgsmål ved, om der er kommet en rimelig balance i de enkelte ordningers satser og modregningsregler mellem ordningerne, men det må fremtidige evalueringer jo afklare.
Tilbage står så, om ordningerne er skadelige for bestræbelserne for at forøge arbejdsstyrken. Her kan man blot pege på det som kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning i rapporten om fremtidssikring af et stærkt pensionssystem understreger. Hvis ikke man giver mulighed for tidligere tilbagetrækning for dem, der ikke kan arbejde indtil den stigende folkepensionsalder, så vil det ikke være muligt fortsat at skulle lade
folkepensionsalderen stige.Muligheden for tidligere tilbagetrækning er en uadskillelig del af et retfærdigt pensionssystem, som samtidig styrker det samlede arbejdsudbud.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Mord et instrument i Putins politik
Lødig historieskrivning