Amerikansk politik: Polarisering, negative kampagner og mobilisering
Øjnene er rettet mod USA - også ved midtvejsvalget. Vi bringer en frontberetning
Af strategisk rådgiver Jakob Sand Kirk
Ved midtvejsvalget den 8. november stod amerikansk politik igen ved en skillevej. Ville der komme en rød bølge og skylle demokraternes flertal væk? Ville senat og repræsentanternes hus blive republikanske, så præsident Biden fik klippet vingerne og sad tilbage som en plukket høne? Ville Trumps folk stå styrket og hans præsidentkandidatur i 2024 være hugget i granit?
Foto: Jakob Sand KirkSvare er NEJ. Efter resultaterne er i hus, står det klart, at den røde bølge blev til et lille skvulp. Demokraterne fastholdt flertallet i senatet, som endda måske kan styrkes alt efter resultaterne af omvalget i Georgia der skal holdes på grund af staten særregel, hvis ingen af kandidaterne får over 50 pct. ved første afstemning. Republikanerne tilkæmpede sig repræsentanternes hus, men det var rent faktisk kun en historisk lille fremgang for oppositionspartiet ved en præsidents første midtvejsvalg. Selv om det er alvorligt for Biden ikke længere at have begge huse bag sig, er der derfor kun tale om et skvulp der ikke pletter hans historiske eftermæle.
At Biden og demokraterne holdt skindet på næsen trods høj inflation og den almindelige politiske historiske modvind til præsidentens parti er flere grunde til.
For det første er det ikke et almindeligt historisk år. Tværtimod er det helt ualmindeligt, at den tidligere præsident fortsat er en larmende del af den politiske diskussion. Normal amerikansk visdom er, at partiet i opposition kan mobilisere mod præsidenter, hvorimod præsidentens parti har sværere ved at mobilisere. Denne logik har Trump brudt: Nu kan alle mobilisere for og imod ham. Den nye Trump-mobiliseringslogik understreges af, at de republikanske kandidater der ikke er rene trumpister har klaret sig bedst. Desuden så man ved dette valg at vælgere igen er begyndt at ”splitvote” altså ikke sætte deres kryds ved samme parti ved alle de afstemninger, der holdes samme dag. Det var et fænomen mange ellers troede hørte historiebøgerne til på grund af den store polarisering i amerikansk politik, hvor alt delte sig efter partilinjer.
For det andet er det kommet en række emner på banen, der endte med at mobilisere demokrater og moderate for demokraterne. Det handler om demokrati og abort. Igen er dokumentationen at stater, hvor demokratiet blev truet af ”election deniers”, og hvor abort virkeligt var truet, der vandt demokraterne typisk. Det kan også have med at gøre at Trump-kandidater ofte mere kan kendes ved deres loyalitet til Trump end ved deres ”kandidatkvalitet” som amerikanske medier så smukt omtaler skandaler, erfaring og konsistens. Et eksempel, hvor republikanerne vandt tydeligt, er Ron DeSantis, der vandt guvernørvalget i Florida. Men selv om han er meget konservativ, er han faktisk nogenlunde moderat på abortpolitikken, og han er heller ikke full-blown valgnægter. Efter valget er DeSantis i øvrigt blevet Trumps foretrukne skydeskive, formentligt fordi han pt. er den mest oplagte modstander til at blive republikanernes nominerede i 2024, hvor Trump indtil videre er den eneste der har meldt sit kandidatur.
Det betyder, at Trumps er svækket. Det betyder som sagt ikke ikke, at han ikke stiller op til præsidentvalget i 2024, men at han er en svagere kandidat med dårligere greb om det republikanske parti end for blot få uger siden. Og hvem ved måske forsøger DeSantis at vriste det republikanske partis kandidatur fra ham. Og måske bliver han rent faktisk en farligere modstander for demokraterne end Trump.
Georgia et amerikansk mikrokosmosOp til midtvejsvalget arrangerede jeg på studietur i sydstaten Georgia sammen med en gruppe politiske og organisatoriske eksperter. Det er der mange gode grunde til. Georgia var afgørende for Bidens sejr i 2021. I år er det et mikrokosmos af hele USA. Hvad der gælder her, gælder i resten af USA og omvendt. Tidsånden er polarisering, mudderkastning og kamp om dør for dør at mobilisere vælgerne. Erfaringerne fra Georgia har vi samlet andetsteds, men jeg vil her gentage de vigtigste, fordi de er afgørende for at forstå udviklingen i amerikansk politik.
På studietur i sydstaten Georgia. Et amerikansk politisk mikrokosmos med alt, hvad det indebærer: polarisering, mudderkastning og kamp om dør for dør at mobilisere vælgerne.
Foto: Jakob Sand KirkPolarisering
Med de lave stemmeprocenter i USA er fokus på at få vælgerne til stemmeurnerne. På grund af de stramme valglove og svære valgprocedurer mobiliserer organisationer og partier flere og flere til at brevstemme. I Georgia er det over halvdelen, der stemmer inden valgdagen. Og mobiliseringen går især via skræmmebilleder.
Partierne motiverer kernevælgerne ved at gøre dem vrede og bange. De skaber skræmmebilleder af modstanderen. Det betyder, at en stor del af den substantielle politiske debat og konkrete bud på løsninger er væk. I stedet beskylder parterne hinanden for at ville svindle med valget og fremmaner fordomme om hinanden. Og når der er reelle emner på banen som abort, inflation og grøn omstilling oversættes de straks til skræmmebilleder og mudderkastning. Et eksempel er politivold, som er et reelt problem. Men med det samme reduceres forslag om bredere initiativer til en diskussion om, at venstrefløjen vil afskaffe politiet.
Politik er polarisering, som er mudderkastning. Mudderkastningen foregår blandt andet i en konstant strøm af politiske TV-reklamer, som tilsviner modstanderen. Her er det mod Stacey Abrams, demokraternes guvernørkandidat, og Brad Raffensperger, republikanernes kandidat til statssekretær i Georgia, som står for skud. Foto: Jakob Sand KirkMobilisering
Der er permanent jagt på nye vælgere. En gruppe, der satses på nu, er unge mænd. Selvom mange unge, herunder ikke mindst sorte, med store sociale udfordringer ikke stemmer, så giver den demokratiske valgmaskine ikke op. Vi mødte en imponerende mobiliseringsorganisation, som har succes med at få tag i netop unge mænd og gør det målrettet: ”Black Male Initiative Georgia” (BMIG) hopper ikke i fælden med fluks at gå i gang med at opfordre til at stemme eller ved at køre de unge mænd til stemmesteder.
Organisationen begynder et andet sted. Nemlig med at skabe relationer til de unge mænd. Og med at hjælpe dem til at få mad, stabilitet i hverdagen og ro til at kunne stemme. Organisationen er i dag i kontakt med halvanden millioner unge mænd i Georgia og går målrettet efter at mobilisere flere.
Black Male Initiative Georgia mobiliserer unge sorte mænd ved at tage et socialt ansvar og derefter engagere dem i politiske diskussioner.Kampagnekonsulenter på tværs af det politiske spektrum arbejder med 7-10 touchpoint pr. vælger for at få dem til at stemme. Syv opmærksomhedsforsøg, hvis partiet eller organisationen i forvejen er tæt på målgruppen. Ti for at nå de lidt svagere grupper, typisk minoriteter. Metoderne er de velafprøvede: Dør-til-dør-henvendelser, telefonopkald og så endelig store skilte, som private stiller op i forhaven.
Demokraternes øgede mobiliseringsindsats både egne initiativer og gennem andre organisationer som BMIG og fagforeninger giver resultater. For selv om den demokratiske guvernørkandidat og leder af organiseringsindsatsen i staten, ikke blev valgt den 8. november, har Georgia ved de seneste to valg leveret overraskende og uvurderlige sejre til demokratiske senatskandidater.
billede 9
I USA bruger de ikke valgplakater, men “yard signs”, som private sætter op i deres åbne forhaver. Typisk er de med navn og post og uden billede og parti. Her er fire eksempler fra Georgia i 2022. Foto: Jakob Sand Kirk
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Kamp om forfatning og demokrati
