Leder

Kalkunjagt skygger for EU-, forsvars- og udenrigspolitik

Alle jægere venter på at jagtsæsonen starter omkring den 1. september. Længslen har været der siden bukkejagten sluttede medio juli.

I år startede kalkunjagten omkring den 15. august og kulminerede forløbigt med de åbne samråd med forsvarsministeren og udenrigsministeren en lille måneds tid senere.

Hvis man skal forstå folketingsmedlemmerne Johan Henrik Marcus greve Knuth-Knuthenborg, Det Konservative Folkeparti, Lars Christian Lilleholt, Venstre og Michael Aastrup Jensen, Venstre, ret, så havde ministrene ikke udvist rettidig omhu i forbindelse med Kabuls fald den 15. august.

De tre politikere mente øjensynligt at forsvarsministeren personligt skulle have ledet de danske specialstyrker i Kabul og ført dem frem til en glorværdig sejr over terroristerne der drev den 300.000 mand store afghanske hær ud af landet og til sidst hovedstaden. De mente øjensynligt også at udenrigsministeren personlig skulle være taget til Kabul og have ledet den danske evakueringsindsats.

Johan Henrik Marcus greve Knuth-Knuthenborg ved hvad han taler om. Fra 2009 til 2015 var han ansat i Udenrigsministeriet og chef for EU's afghanske politimissions ambassadesamarbejde i Kabul indtil 2012. I 2008-09 var han kaptajn i hæren ved baserne i Helmandprovinsen i Afghanistan, så det var sikkert med disse kompetencer han i juli udtalte til danske medier at Kabul først ville falde engang i 2022!!!

Angrebene på forsvarsministeren har indtil nu været båret af en kombination af udspredning af allehånde løse rygter og påstande om ministerens gøren og laden op til Kabuls fald. Set fra sidelinjen har angrebene ofte haft karakter af god gammeldags mandschauvinisme og indædt personlig antipati overfor ministeren. Der er intet reelt politisk i angrebene. Et af de mere kuriøse af rygterne som der stadig er i omløb i borgerlige medier og blandt borgerlige debatører, er at forsvarsministeren nærmest egenhændigt havde fyret professor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet på grund af hans kritiske kommentarer til flugten fra Afghanistan, et rygte det ellers seriøse netmedie olfi.dk var de første til at sætte i omløb. De erkendte dog at deres kilder, formentlig i officerskredse, havde bundet dem noget af en and på ærmet.

Har kalkunjagten så et politisk formål? I hvert fald skygger den for erfaringerne fra indsatsen i Afghanistan og hvordan de ændre dansk udenrigs-, forsvars- og EU-politik i en ny international politisk kontekst. Det gælder for både oppositionen, men også for regeringen og dens støttepartier.

I dag ved ingen hvilke ideer regeringen har udenrigs-, forsvars- og EU-politisk, udover at den har bundet sig op på at følge amerikanerne i tykt og tyndt. Afghanistans fald illustrerede dette med al tydelighed og er bekræftet af udtalelser statsministeren er kommet med op til hendes deltagelse i FNs generalforsamling i New York.

Udenrigspolitisk har regeringen ligget i skjul af Corona-krisen og det kan undre at den ikke bruger oppositionens idefattige angreb på forsvarsministeren og udenrigsministeren til at lancere socialdemokratiske initiativer på forsvars- og EU-området og en ny udenrigspolitisk linje nu hvor endnu en amerikansk præsident har bekendt sig til ”America First”.

Landets udenrigs- og EU-politik er den mest anonyme i en menneskealder. Da statsministeren tog til genmæle over for Donald Trump i spørgsmålet om Grønland, var forventningen at nu ville det indvarsle en ny udenrigspolitisk epoke og en anderledes tilgang til EU-samarbejdet.

Siden var det mest udenrigspolitisk iøjnefaldende at statsministeren rejste til Israel sammen med den østrigske kansler. En rejse ingen, og vel knap heller statsministeren selv, den dag i dag forstår meningen med. Dette skete samtidig med at EU forsøgte at etablere en samlet strategi for bekæmpelse af COVID-19.

Det næste udenrigspolitiske træk var da to danske ministre dukkede op i Rwanda for at drøfte oprettelsen af et flygtningemodtagecenter i Afrika!

Senest er det statsministerens ukritiske opbakning til USAs "America First" politik.

Når USA bliver indadvendt og ikke engagerer sig andre steder i Verden, udfordrer det dansk EU-, forsvars- og udenrigspolitik.

Et totalitært Kina er på fremmarch. Rusland ved man ikke hvor man har. Det er ikke kun en udfordring for Danmark, men også en udfordring for Europa sikkerhedspolitisk, handelsmæssigt og værdimæssigt. Det nødvendiggør et stærkt koordineret Europa, også på det forsvarspolitiske område.

Det er en illusion at tro, at de enkelte europæiske lande kan klare disse udfordringer alene og ligeledes er det illusorisk at tro, at man bliver tilgodeset af USA ved at gå enegang. Når englænderne følger USA blindt, skyldes det ene og alene Boris Johnsons forhåbninger om at England kan klare sig selv uden Europa og med USA’s og tidligere koloniers bistand.

Vi venter i spænding på at Socialdemokratiet inden alt for længe spiller ud med hvad partiet vil udenrigspolitisk og med hvilken EU-politik partiet står for.

Søren Thomassen

______________________________________________________________________________________

Artikler i dette nummer:

Nye roller for Europa efter Afghanistan?

Under Trump frygtede Europa tab af USA's sikkerhedsgaranti. Det blev til en ekstra begrundelse for at investere mere i militæret for at stå op imod et truende Rusland. Med Biden er der ikke længere tvivl om, at USA er bag NATO og ser en klar egeninteresse i at dæmme op for russiske fremstød. Amerikanerne vil stadig gerne have et større europæisk forsvarsbidrag, men det er ikke en betingelse for deres sikkerhedsgaranti.

Af Mogens Lykketoft.  Fhv. udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling

Dine digitale rettigheder

Du fortæller ikke dine børn om din søgehistorik, så hvorfor skulle Facebook vide det? Jeg refererer ikke til dine statusopdateringer. Jeg taler om din data. Den data, som er dine digitale fodspor i den online verden og som online platforme anser som et lukrativt marked.  Men det bliver ikke ved med at gå. Vi skal ikke tolerere lemfældig omgang med private detaljer - heller ikke på internettet.

Af Christel Schaldemose medlem af Europarlamentet og gruppeformand for den socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet.

Om forholdene i forskningsindustrien

Der blev i foråret udkæmpet et ejendommeligt politisk slag, hvor de stridende parter kæmpede under samme banner: de gik begge til kamp, mod hinanden og for forskningsfriheden. Det var ret forvirrende.

Af Kjeld Schmidt, dr.scient.soc, professor emeritus CBS, senior professor University of Siegen.

Reform af psykiatrien – en ny tiårsplan

Der har længe eksisteret en ambition om at ligestille psykiatri og somatik. Hidtil er det ikke lykkedes, trods adskillige psykiatriplaner i det seneste tiår..»Ingen af de tidligere planer havde et ordentligt fundament. De har været sporadiske punktnedslag uden ordentlig finansiering. Den seneste plan var 43 skud i hver sin retning”,  som formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle udtrykte det sidste sommer. Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på at skabe en mere moderne psykiatri, der er ligestillet med andre sygdomsområder. 

Af Irene Odgaard

Kampen mod byen

”Livet forstås baglæns – men må leves forlæns.” (Søren Kierkegaard)
For at forstå Københavns udvikling, er det nødvendigt at kigge baglæns, men når man skal træffe beslutninger om byudvikling, må man kigge forlæns, altså på de udfordringer der ligger foran os, i dag f.eks. er klimaforandringerne og de krav de stiller til bl.a. bygninger og infrastruktur vigtige at inddrage

Af Søren Thomassen

______________________________________________________________________________

Artikler bragt i tidligere numre af Ny Politk