Helbredelse – nu også forebyggelse - for at bremse parallelsamfund
“Ghettoloven” produktudvikles og bliver til parallelsamfundsloven. Nu kommer der mere fokus på forebyggelse, men der er mange åbne spørgsmål
Af Søren Peter Hvidegaard Jensen, direktør SPJ-rådgivningI 2018 blev der efter aftale mellem den daværende regering (Venstre, Konservative, Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet vedtaget en parallelsamfundslov/Ghettolov. Loven satte ret drastiske initiativer i gang. Bl.a. har det medført nedrivning af almene boliger, fortætning af almene boligområder med private boliger. Dertil kommer en række andre tiltag.
Nyt udspil med fokus på at forebygge
Den 17. marts 2021 kom Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad så med en ny udspil, der skal følge op på lovpakken fra 2018. Udspillet er kaldt ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund.”
Udgangspunktet for udspillet er, at der er sket en koncentration af ikke vestlige indvandrede i bestemte boligområder over de seneste 20 år så, at andelen i mange store almene boligområder er et godt stykke over 30%. Det skal ses i sammenhæng med, at på landsplan er andelen under 10%. Det anser man for den største strukturelle udfordring for vort velfærdssamfund, da det kan hæmme integrationen og øge risikoen for religiøse og kulturelle parallelsamfund.
Parallelsamfundsloven/Ghettoloven har fokus på at ”helbrede.” Målet er at nedbringe andelen af almene boliger i udsatte boligområder til maks. 40%.
Det nye udspils fokus er at sætte fokus på også at ”forebygge.” Det handler om at undgå at et boligområde for alvor ender som parallelsamfund. I udspillet konstateres det, at der er områder, der ikke er omfattet af parallelsamfundslovgivningens indsatser, men som har behov for en forebyggende indsats ”….fordi beboerne adskiller sig fra befolkningen i det omkringliggende samfund både socialt og økonomisk og fordi andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er over 30%.”
Der sættes således nu fokus på de almene boligområder der ikke er omfattet af parallelsamfundslovgivningen, men som alligevel adskiller sig fra resten af samfundet.
Udgangspunktet er, at ”… når mange mennesker som står uden et arbejde, har lav uddannelse eller en plettet straffeattest bor koncentreret, så møder vi ikke hinanden på tværs af samfundslag. Og når der også bor mange mennesker med ikke vestlige oprindelse i disse boligområder, så kan de lokale skoler og institutioner ikke skabe lige muligheder for alle.”
Regeringens intention er derfor at sikre gode betingelser for integration, udvikling af gensidig forståelse og lige muligheder, som en vigtig forudsætning for den fællesskabsfølelse, der er nødvendig for at opretholde velfærdsstaten.
Hvornår skal der forebyggesHvordan finder man så frem til de relevante boligområder for forebyggelse?
Ja overordnet set er udgangspunktet kriterierne de samme som ligger til grund for at defineres et udsat boligområde, men værdierne for de enkelte kriterier er sænket.
Et forebyggelsesområde defineres således ud fra følgende:
Det indebærer altså, at et område skal have mindst 1.000 beboere og være omfattet af mindst 2 af kriterierne 1-4 for at være et forebyggelsesområde.Forskellen fra parallelsamfundsloven
Forskellen i f.h.t. parallelsamfundsloven er at kriterie 1 i den er på 40% mod 30% som forebyggelseskriterie. For kriterie 2 er ”forebyggelseskriteriet” på 2 gange landsgennemsnittet mod 3 gange for parallelsamfundsloven. For kriterie 3 er niveauerne identiske. For kriterie 4 er gennemsnittet på 65% af regionsgennemsnittet mod 55% for parallelsamfundsloven.
Hvordan vil man så forebygge?
Ja man har opridset følgende mulige tiltag:
Det er en række tiltag som overordnet set har vist sig at kunne fungere. I Københavns Kommune har man igennem en meget lang årrække haft aftaler mellem kommunen og de almene boligorganisationer om anvisning hvor nogle af de elementer, som indgår i de to første pinde, anvendes – dog ikke så drastisk som der nu lægges op til! Tiltagene har bidraget til en fornuftig udvikling i mange områder og med opbakning fra alle involverede parter. Den sidste pind er heller ikke ny og er jo med fra parallelsamfundslovgivningen.Kommunal ret til anvisning til private boliger
Et yderligere tiltag har tiltrukket sig en meget stor del af opmærksomheden, nemlig at man vil indføre en mulighed for kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger:
Opdatering af parallelsamfundsloven – og så slut med Ghettobegrebet
Den opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg i artiklen gradvist fjerner mig fra at bruge ”Ghettobegrebet” og i stedet taler om parallelsamfund og parallelsamfundsloven.
Et er, at jeg altid har ment, at det begreb aldrig burde have fundet indpas i f.h.t. lovgivning, noget andet er, at ministeren også lægger op til at ændre det. Han lægger således op til at opdatere parallelsamfundslovgivning og gør i den forbindelse op med begrebet, ligesom han også vil permanentgøre overgangsordningen og så stramme reglerne om fremlejning og bytte.
Hvordan er udspillet blevet modtaget?Man kan absolut ikke påstå, at udspillet er blevet mødt med udelt begejstring. Det havde nok også været for meget for ministeren at håbe på.
Jeg lægger ud med BL-Danmarks almene boliger, hvor direktøren Bent Madsen i Boligen den 22. marts 2021 stiller spørgsmålet ”Hvad er op og ned på dette udspil?”
Hans svar er, at ”Det kan være svært at afkode ud fra den offentlige debat. For her er der talt en del boligpolitik men desværre mest symbolpolitik. Jeg håber inderligt, at symbolerne kan blive lagt væk, så virkelighedens udfordringer og løsninger kan komme ind i debatten. Det er faktisk familiers hjem og tilværelse, vi her har et fælles ansvar for.”
Han kommenterer også det nye begreb ”forebyggelsesområder.”
”Det drejer sig om en liste på 58 boligområder, der kan udvikle sig til at blive såkaldte ghettoer. Nu tænker man straks – åh nej, skal vi nu have flere lister. Og svaret er ”ja”, hvis forslaget bliver vedtaget, men samtidig foreslås også, at ordet ”ghetto” nu helt slettes som ord fra regeringens lister. Ghettoer kommer til at hedde parallelsamfund. Hårde ghettoer kommer til at hedde omdannelsesområder.
Man kan sige ”bedre sent end aldrig”, og at det kun er ord. Men ord danner billeder, billeder danner forestillinger. Så jeg tror, at det man dropper ordet ghetto, kan have stor betydning. Hvis vi alle bare husker det.
Hensigten med de 58 forebyggelsesområder skal være at forebygge, at de udvikler sig til – hvad vi med de nuværende begreber desværre kalder - ghettoer, som efter fire år bliver til hårde ghettoer, hvor der kræves afvikling af 60 procent af boligerne.”
Han peger på. At i de 58 områder bor der 110.000 mennesker og alene 13 af områderne ligger i København!Hvad siger BL om tiltagene
Den fleksible anvisning ser Bent Madsen ikke de store problemer i, men så peger han på, at det
”…….mest kontroversielle tiltag for at regulere tilflytningen til forebyggelsesområderne er, at kommunerne ikke skal kunne anvise boligsocialt til områderne, hvis familierne er på visse offentlige ydelser, eller har modtaget en dom eller er statsborgere fra et ikke-vestligt land.
Den sidstnævnte sortering på oprindelsesland bryder med den mangeårige tradition for, at vi udlejningsmæssigt ikke skeler til menneskers oprindelse men alene har fokus på deres livssituation, om de er i arbejde, i uddannelse osv.”.
Og han konstaterer, at ”…….det virker desværre som om, at fokus på oprindelse har haft så stor betydning under udarbejdelsen af forslaget, at man ikke har fået regnet ordentligt igennem, om det overhovedet kan realiseres.
Begrænsningen af den kommunale anvisning, som den er formuleret i forslaget, får i hvert fald omfattende betydning.”
Han lægger ikke fingre imellem ved at pege på, at en tvivl om, at forslagene kan realiseres.Risiko for social eksport!
Også fra andre sider udtrykkes der store betænkeligheder.
Guldborgsunds borgmester John Brædder frygter, at forebyggelsesudspillet vil tvinge et stort antal borgere fra almene boliger i hovedstadsområdet sydover til boliger, hvor de har råd til huslejen. Som han siger til Boligen:
”Det er et forfærdeligt ord, der hedder social eksport, er et fænomen, som vi allerede kender i dag, og som vi bekæmper med næb og klør ude i landdistriktsdanmark. Det er totalt usolidarisk, når nogle kommuner sender deres problemer videre.”
Hans forventning er, at udspillet bl.a. vil resultere i, at når anvisningsretten til personer på overførselsindkomst begrænses i forebyggelsesområderne, ja så risikerer man endnu flere flyttebiler på vej ad motorvej E47 sydpå!
Også andre borgmestre er opmærksomme på risikoen for social eksport.Angreb på ejendomsretten!
EjendomDanmark er lidt mere positiv – og dog!
EjendomDanmarks direktør Jannick Nytoft siger således under overskriften ”Godt boligudspil skæmmet af angreb mod ejendomsretten!”
"Ejendomsbranchen medvirker meget gerne til at skabe mangfoldighed i byerne, men det skal ske af frivillighedens vej. At sætte de private udlejere en pistol for panden og sige, at de kan vælge mellem en frivillig aftale eller tvang, er udansk. Dialogen er vejen til det gode samarbejde, og det er forudsætningen for, at vi kan lykkes med en meget svær opgave. Nemlig den at sikre mangfoldige byer og bydele, hvor der er plads til alle.”Hvad sker der nu?
Ja pt. virker det som der er stilstandskrig, måske fordi der er andre ting der præger den politiske dagsorden.
Men mon ikke der alligevel sker en del i det politiske bagland og mon ikke de politiske partier er i dialog om udspillet. I hvert fald kommer det ingen vegne uden at partierne bag parallelsamfundspakken er i dialog. Man skal være opmærksom på, at efter folketingets regler kan en ændring af parallelsamfundspakken ikke vedtages på den her side af et folketingsvalg uden at alle aftaleparterne er enige herom og et alternativt flertal uden om dem er der ikke!
Mit bud er, at der er to gordiske knuder, der skal findes en løsning på. Den ene er risikoen for at sætte gang i det Guldborgsunds borgmester betegner som social eksport. Her skal man ikke se bort fra, at vi nærmer os et kommunalvalg og at også socialdemokratiske kommuner berøres af problemstillingen. Det gælder ikke alene de kommuner, der står med en risiko som den Guldborgsunds borgmester peger på, men også f.eks. Københavns Kommune som har udfordringer med at have 13 ud ad de 58 områder.
Og så er der også problemstillingen om ”tvungen” anvisning til private boliger! En anvisning baseret på frivillige aftaler er næppe noget problem, men det har været prøvet før og det er der ikke kommet noget ud af! Den tvungne anvisning kan jeg ikke forestille mig, at de blå partier ikke vil sætte hælene i overfor – det nærmere sig hjerteblod!
Grundlæggende er ideen med at fokusere på forebyggelse, initieringer etc. den farbare vej i den nuværende situation. Jeg tror ikke på, at piskemetoder, som f.eks. udtyndingerne/nedrivninger, vil være vejen fra i den nuværende situation.
Men jeg tror også, at man når frem til en aftale mellem de berørte partier, men det tager nok tid. Jeg har den tro fordi der er nogle rigtige intentioner i udspillet der kan ramme bredt. Og så ikke mindst at vi har en indenrigs- og boligminister der kan sit politiske håndværk. Det viste han bl.a. ved sit indgreb omkring § 5 stk. 2 renoveringerne!
Ting må tage den tid det tager – det gælder både at få lavet en aftale og med at løse problemerne.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Hvad er det der hindrer, at den offentlige sektor opfylder de politiske ambitionerDen danske model – er den levedygtig?
Europas højrenationalistiske bevægelser har medvind
Kulturpolitik er kamp – Socialdemokratiet brænder for mange målchancer
Nødvendigt at øge Folketingets indflydelse på EU-politikken
