Biden´s udfordringer med Latinamerika

USA har altid haft interesser i Sydamerika. Det er blevet forvaltet temmelig varierende gennem tiden. Her er en gennemgang af den aktuelle situation

Af Ervin Jensen, ingeniør, forhenværende MF (S) og bosat i Managua, Nicaragua

Den internationale peruanske forsker Gabriel Choque Miranda beskriver tre visioner af det historiske forhold mellem USA og Latinamerika gennem tiden. Den første vision er ideen om den vestlige halvkugle, der bygger på eksistensen af fælles værdier, interesser og mål i hele Amerika og opfordrer landene til at integrere og samarbejde. Den anden vision er regionens irrelevans for USA og Washington, som er uinteresseret i Latinamerika, da regionen har ringe værdi for USA. Den tredje vision er den imperialistiske vision, hvor der er vilje til militær og økonomisk dominans over Latinamerika.

Trump regeringens politik i forhold til Latinamerika har været en blanding af vision to og tre, hvor hans regering på mange måder har været ret uinteresseret i Latinamerika, men har den så endelig interesseret sig for regionen, dens lande og problemstillinger, så har det været ud fra devisen om, at her kommer vi og vi ved lige, hvad der er bedst for latinamerikanerne.

Heldigvis ser det ud til, at den nye Biden-regering vil opbygge en mere ligestillet relation til regionen og dets lande, der bygger på den første vision, nemlig om anerkendelsen på eksistensen af fælles værdier, interesser og mål for hele Amerika. Det ændrer dog ikke ved det billede, at Biden regeringens udenrigspolitiske første prioriteter vil være Asien, herunder forholdet til Kina og genopretningen af normale forhold til EU og dermed Europa.

Alligevel står Biden regeringen overfor række store udfordringer i forhold til Latinamerika.

Migration

Løsningen af migrationsproblematikken har både et indenrigs- og et udenrigspolitisk/latinamerikansk perspektiv. Biden har allerede lovet at løse problemerne med de såkaldte ”dreamers”, der enten er født i USA eller som meget små kommet med illegale forældre til landet. De er fortsat illegale og kan derfor risikere udvisning, selvom de aldrig prøvet andet end at bo i USA. Biden foreslår en reform af immigrationssystemet, så disse mennesker kan opnå statsborgerskab.

Den anden del af migrationsproblematikken er den illegale indvandring. Trump regeringen indførte i 2018 et system, hvor børn blev adskilt fra deres forældre, når de sammen indvandrede illegalt til USA. Nu har myndighederne over 500 børn, hvor man ikke kan finde forældrene og det formodes, at mange af forældrene er blevet deporteret tilbage til deres oprindelseslande. Det bliver en svær opgave at løse, men Biden regeringen må gå i gang med at finde en. Det første vil være, at man ikke længere adskiller børn fra deres forældre, når de kommer illegalt ind i USA.

Den tredje del er at få kigget på årsagerne til immigrationen til USA, som kommer fra hele Latinamerika, men hovedsagelig fra Mexico, Guatemala, El Salvador og Honduras.  Årsagerne er kriminalitet, vold, korrupte styrer og for dårlige levevilkår. Biden har fremlagt et forslag til et program for en fireårig regional strategi for Mellemamerika på 4 milliarder dollars. Programmet skal fremme private investeringer, forbedre sikkerheden og retsstatsprincippet. Derudover skal programmet søge at bekæmpe korruption, prioritere fattigdomsbekæmpelse, økonomisk udvikling gennem uddannelsesprogrammer, fremme udviklingen af human kapital og af teknisk bistand gennem internationale samarbejdsorganisationer. Det må forventes, at programmet kun har en humanitær- og teknisk målsætning og at man undgår sammenblandingen med også et politisk formål.

Cuba, Venezuela, Nicaragua og til dels Bolivia

I midten af december måned 2020 udtalte USA´s viceminister for Latinamerika og Caribien, at Cuba, Venezuela og Nicaragua var de tre ”diktaturer” i regionen. Før kuppet i november 2019 var Bolivia med i samme gruppe. Det er også i de lande, hvor Trump-styrets restriktioner har været mest voldsomme. Værst er det gået ud over Cuba, der så sent som ni dage før Trump regeringen fratrådte vedtog, at Cuba igen skulle på listen over lande, der støtter eller finansierer terrorisme. Obama regeringen slettede i 2015 Cuba fra listen. Den nye beslutning betyder, at virksomheder, banker og lande, der handler med Cuba, kan blive straffet.   

Det forventes, at den nye Biden regering vil løse op for det meget voldsomme politiske pres, som USA lægger på Cuba, Venezuela og Nicaragua.

Generelt i forhold til Cuba regner alle med, at den tilnærmelsespolitisk, som Obama regeringen lancerede, vil blive genindført, så der igen kan komme mere normale relationer mellem de to lande. Udgangspunktet vil være, at USA´s isolation og økonomiske embargo af Cuba ikke har ført til de ønskede radikale ændringer af det cubanske system og at det derfor er bedre at samarbejde ved at genoprette de økonomiske forbindelser og ophæve den økonomiske embargo, da det vil give USA en bedre indflydelse på og muligheder for at følge den cubanske udvikling. Her indgår også genindføre de tidligere muligheder for rejser og pengeoverførsler.

Obama fik ikke gennemført en ophævelse af den økonomiske embargo, da der ikke var parlamentarisk flertal for det. Om det vil lykkes for Biden vil tiden vise, men med demokratisk flertal i begge kamre, skulle det være muligt.

I forhold til Venezuela forventes der også ændringer i USA´s politik, - ikke sådan at forstå, at alle indførte sanktioner vil blive ophævet, fordi Biden fortsat mener, at regeringen og det parlamentariske system er udemokratisk og valgt på et tvivlsomt grundlag. Alligevel vil Biden regeringen frafalde truslen om brug af magtanvendelse for at få gennemført et magtskifte i Venezuela. Det forventes også, at flere af de økonomiske sanktioner, der ikke vedrører staten og dens ledere vil blive ophævet for at fremme de private virksomheders interesser. På samme måde må det forventes, at det igen bliver muligt at sende penge fra USA til bl.a. slægtninge. Denne begrænsning blev indført af Trump regeringen og selvom den kun gælder i USA, så betyder det også, at banker i USA ikke må samarbejde med banker i andre lande, som tillader overførsler til Venezuela. Det betyder i praksis, at ingen banker i Latinamerika kan lave forretninger med Venezuela.

I forhold til Nicaragua forventer man også, at der ophæves en række at de sanktioner, som Trump regeringen indførte mod den nicaraguanske regering efter det af USA finansierede kupforsøget i foråret og sommeren 2018 blev nedkæmpet. Landet blev lukket fuldstændig ned efter besættelser med masser af våben i nøglepositioner, som rundkørsler, hovedveje. universiteter m.v.. Over 300 omkom i forbindelse med urolighederne, heraf 24 politibetjente, der blev koldblodigt myrdet af oprørerne. Samtidig mente Trump regeringen, at der havde været uregelmæssigheder ved det ordinære valg i november 2016, hvor Daniel Ortega blev genvalgt. Derfor er en række ledende politikere samt embedsmænd og virksomheder med tilknytning til regeringen blevet sanktionere og sat på den sorte liste. Det betyder, at de ikke kan opretholde bankforbindelser, have fuldmagter i de funktioner, som de er valgt eller udpeget til. Samtidig besluttede USA under Trump at boykotte flest mulige lån fra de internationale udviklingsbanker til Nicaragua. Dog kun med begrænset succes og det må formodes, at den nye regering vil lempe på de restriktioner.

Efter præsident- og parlamentsvalget i oktober 2019 i Bolivia erklærende generalsekretæren for OAS (Organisationen af Amerikanske Lande) Luis Almagro efter henstilling fra USA, at der var valgsvindel og accepterede derfor ikke præsident Evo Morales og hans parti venstreorienterede MAS´s valgsejr. Højrefløjen indledte en voldelig opstand støttet af hæren og politiet og præsidenten samt flere af hans ministre måtte flygte til udlandet. Der blev med støtte fra USA indsat en midlertidig højreorienteret regering, der afskaffede en række af de sociale programmer, - privatiserede statslige virksomheder og institutioner, - udmeldte landet af ALBA samarbejdet, der er mellem progressive regeringer i regionen, - m.v..
Kupregeringen blev tvunget til at afholde nyvalg, som dog blev udsat flere gange, men den 18. oktober 2020 var der igen valg i Bolivia. Den nye venstreorienterede præsidentkandidat for MAS Luis Arce vandt præsidentposten med over 55 % af stemmer, ligesom MAS fik absolut flertal i de to lovgivende forsamlinger. Ledelsen af militæret og politiet er nu udskiftet og regeringen er i gang med at indføre nye sociale programmer, ligesom Bolivia nu igen er med i ALBA samarbejdet.

Det bliver nu op til Biden regeringen at få klinket de skår, så der igen kan komme et respektfuldt samarbejde mellem USA og Bolivia.

Mexico

Mexico er med sine næsten 130 millioner indbyggere og som den sydlige grænse til USA en meget vigtig handels- og samarbejdspartner for USA. 77 % af Mexicos eksport går til USA og samhørigheden udbygges af den nye USMCA-traktat, der afløser den gamle frihandelsaftale NAFTA (USA, Canada, Mexico). Selvom det er Trump regeringen, der har forhandlet den nye aftale på plads, så har Trump i hele sin regeringsperiode beskyldt Mexico for at være årsagen til USA's immigrationsproblemer og for, at landets meget store produktion til USA har været med til at undergrave USA´s arbejdsmarked og produktion. Derfor skulle Mexico selv betale for den mur mod Mexico, som Trump ville bygge, ligesom der skulle indføres høje toldsatser på eksporten til USA. Kun et kort stykke af muren blev bygget og Trump måtte selv finde finansieringen og de høje toldtakster bortfaldt ved indgåelsen af USMCA traktaten.

Den nye Biden-regering ønsker, at de fremtidige relationer bygger på gensidig respekt og samarbejde, samt at den nuværende asylpolitik ændres, så der ikke bygges mere på muren og at fremtidige immigranter ikke længere skal vente i Mexico, mens deres ansøgninger behandles af USA´s immigrationsmyndigheder. Der forventes ingen ændringer i USMCA-traktaten ud over, at Biden ønsker at udbygge samarbejdet om miljø, klima og vedvarende energi. Det ligger i tråd med det, som Mexicos præsident Andrés Manuel López Obrador giver udtryk for. Så her er der basis for et udbygget samarbejde.

Brasilien og miljøspørgsmålet

Den ekstremt højreorienterede præsident i Brasilien Jair Bolsonaro – også kaldet Latinamerikas Trump – mister med den nye Biden regering en afgørende allieret og vil være det land i regionen, der bliver mest berørt af præsidentskiftet, da Bolsonaro i den grad er blevet begunstiget af Trump. Det var Trump, der hjalp Bolsonaro med at få Brasilien ind i OECD, men nu må regeringen for den næststørste økonomi på kontinentet til at indstille sig på en ny politik, administration og præsident, som Bolsonaro har kaldt socialist, der bringer de amerikanske værdier i fare. Derfor er der også her basis for en større konflikt.
Den største konflikt bliver klimaspørgsmålet. Biden har lovet at oprette en fond på 20 billioner USD til bevarelse af Amazonas og størstedelen af Amazonas ligger i Brasilien. Bolsonaro tror i lighed med Trump ikke på menneskeskabte klimaproblemer og har tilladt nye voldsomme træfældninger og nye olieudvindinger i Amazonas. Derfor vil det få bl.a. økonomiske konsekvenser, hvis Brasilien ikke ophører med træfældningen og olieudvindingen der.

Konklusioner

Trump regeringens udenrigspolitik har skabt turbulens i hele verden. Hans politik i forhold til Latinamerika har bygget på at umuliggøre latinske immigranter at komme ind i USA og alene støtte de lande, hvis regeringer førte samme politik, som Trump. Andre lande, som migranterne kom fra eller, som havde en anden opfattelse af de globale problemer og deres løsninger, har stået overfor repressioner og trusler om politiske og økonomiske sanktioner, 

Med Biden regeringen starter en ny etape af forventninger i Latinamerika, som vil læne sig op ad den første vision om fælles værdier, interesser og mål i Latinamerika, der opfordrer de amerikanske befolkninger til at integrere og samarbejde specielt i forhold til migration og miljø. Bidens opgave er nu at genopbygge alliancer med landene i regionen.

Det forventes, at følgende temaer nu sættes på dagsorden: Klimakrisen, migration, racisme, ulighed bl.a. til forhold til sundhed, mangel på retfærdighed og diskriminering, ligesom man vil anerkende den til enhver tid siddende regering. 

Det ændrer ikke ved, at Trumps fortsatte generelle anklager om valgsvindel ved præsidentvalget, - forsøg på at få valgmyndighederne i staten Georgia til at lave valgfusk og ikke mindst opildne til besættelsen af den amerikanske kongres vil også sætte sine spor. I lang tid fremover vil det være svært for den amerikanske administration at rejse rundt i Latinamerika og fremkomme med anklager om valgsvindel og ikke acceptere valgresultater ved fremtidige valg i regionen. Det vil ingen latinamerikaner fremover have respekt for.

Endelig skal det påpeges, at kun omkring 50.000 stemmer ud af over 155 millioner afgivne stemmer skulle have stemt anderledes i nogle svingstater. Så var Trump blevet genvalgt, bl.a. fordi latinamerikanere i USA i langt højere grad end tidligere stemte på Trump og republikanerne. Den kendsgerning kræver tid til refleksion og beskriver godt, hvor kompleks USA er og dermed også deres forhold til Latinamerika.  

 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Præsident Bidens mulighed for at skabe en bedre verden

Arbejderklassen i USA gennem tiderne

Det portugisiske EU-formandskab

De andres virkelighed gjorde mig til forfatter

Lad os brænde det hele ned

Forstå hvad der sker i årets overenskomstforhandlinger