Hvor mange elbiler skal vi have hvornår?
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler kom med sin første delrapport i begyndelsen af september. Stort set alle konklusioner er blevet anfægtet
Af Mogens Havnsøe Petersen
Den 7. september kom “Kommissionen for grøn omstilling af personbiler”, med den tidligere formand for DONG m.v. Anders Eldrup som formand, med sin første delrapport. Der gik ikke mange timer før den 246 sider lange rapport var skåret i småstykker, store dele af konklusionerne var anfægtet eller ligefrem være kaldt meget grimme ting, og så kører debatten ellers videre delvist løsrevet fra realiteterne.
Man forhandler med en skarp deadline, for sker der ikke noget, så vil afgifterne på elbiler stige med mellem 20% og 65% fra årsskiftet. Det er ikke lykkedes at få elbilerne til at blive konkurrencedygtige med benzin- og dieselbiler af naturlig vej, så alle parter regner med en eller anden form for subsidiering er nødvendig - men hvilken?
Kommissionens udspil omkring antallet af elbiler pr. 2030 var, at et fornuftigt niveau ville være 750.000. Regeringen har spillet ud med 600.000 som i skrivende stund er rundet op til 700.000, men der er tilsyneladende et flertal udenom regeringen der vil have 1 mio. elbiler.
At kommissionen spillede ud med de 750.000 skyldtes, at den mente den sidste kvarte million ville være meget dyr at få med. Kommissionen regnede med, at 500.000 ville koste ejerne af diesel- og benzinbiler 400 kr på år i ekstra afgifter, 750.000 ville koste 2.300 kr./år men forlangte man 1 mio. elbiler finansieret ved øgede afgifter på benzin- og elbiler, så ville det koste hver af dem 5.900 kr pr. år.
Brug af råderummet
Så godt nok er der et flertal for 1. mio. elbiler, men det vil koste på det såkaldte råderum, hvis Venstre skal være med på deres eget forslag. Det er uspiseligt for Enhedslisten og SF, for de mener så at finansieringen vil komme til at gå ud over det generelle velfærdsniveau.
Der er en betydelig forståelsesmæssig kløft mellem by og land i hele spørgsmålet. Bor man i København eller i en anden større by, er der god adgang til kollektiv transport, men halvdelen af Danmark kører på diesel med betydelige transportudgifter og afstande, og flere husstande vil ikke kunne fungere uden to, ja endda tre biler.
I dag er prisforskellen på elbiler og benzin- og dieselbiler stadig til at få øje på, selv med de gældende subsidier, men der er en udvikling på vej. Til marts introducerer SEAT en “Mii electric” til en pris på 150.000 kr. Det er dog en meget lille bil med en max. rækkevidde ved landevejskørsel på 260 km.
Uden det skal blive alt for personligt, så har min søn og svigerdatter en Peugeot 5008, der er en dieselbil som de har købt brugt. Det er en stor bil, men det er også nødvendigt med 3 børn på hhv. 12, 9 og 5 år. De fleste dage står den stille i København og hele familien bliver transporteret på christiniacykel og cykel og egne ben, men bl.a. når de skal til deres sommerhus i Kulhuse er den en nødvendighed. En elbil i samme størrelse findes, men så er vi oppe i Volvo-klassen til en pris på omkring 1 mio. kr.
Store dele af Danmark har transportbehov, som ikke kan klares med mikrobiler.
Et er selve elbilerne. De skulle imidlertid også gerne kunne lades op. Dansk Energi, som er interesseorganisation for elselskaber i Danmark, anslår at 1 mio. elbiler vil kræve 860.000 ladestandere i Danmark, de fleste ved private hjem. Det vil sige, at der skal opføres 230 ladestandere hver dag frem til år 2030. Prisen for det? Ikke helt éntydig. Mellem 3 og 19 mia. kr. Det store spænd mellem yderpunkterne skyldes, at de 3 mia. kr er hvis man totalt kan styre forbrugernes adfærd, så bilerne kun oplades bl.a. om natten, hvor trækket på nettet er mindst, og så til at man til ethvert tidspunkt skal have lige så let adgang, som man har til landets 2.800 tankstationer.
Hybrid ikke løsningen
Nogle vil så mene, at man måske skal bruge hybridbiler som en slags mellemløsning i en overgangsperiode. Plug-in hybridbiler anvendes allerede i dag og er ret populære. De har både en elektromotor, som bruges ved by og ved småture, og så en dieselmotor, som bruges på de længere stræk. Der findes også hybridbiler, hvor der ikke strømstik, men hvor den lille elmotor alene oplades ved kørsel og opbremsning.
Problemet med hybridbiler er, at elmotoren for det meste er for lille til at være den der trækker mest, og dieselmotorer skal være varme for at fungere økonomisk og nogenlunde forureningsfri, så hybridbiler kan ved bestemte kørselsmønstre forurene mere end dieselbiler.
Måske er forhandlingerne om elbiler færdige, når dette læses, men der bliver rigeligt at tage stilling til alligevel. Transport står for ca. en fjerdedel af vores CO2-udledning, så det er væsentligt at få lagt en linje på området.
Opsummering
De de færreste sætter sig ned og læser alle 246 sider af delrapporten, så opsummeres hovedkonklusionerne som følger:
- Den gennemsnitlige levetid for en bil i Danmark er 15 år, derfor vil en omstilling under alle omstændighed tage lang tid. De biler vi køber i dag, har 5 år tilbage i sig år 2030.
- Det er ikke muligt lovligt at forbyde salg af konventionelle biler i 2030. Det strider imod bl.a. EU-retten.
- Bilerne er i forvejen højt beskattede i Danmark, derfor er der grænser for i hvor høj grad afgiftsvejen kan bruges set i forhold til, hvor man billigere og mindre samfundsmæssigt påvirkende vil kunne reducere CO2-udslippet.
- Den nuværende registreringsafgift er lidt af et kludetæppe, hvor der hen ad vejen er blevet bygget flere og flere hensyn på. Det bør der ryddes op i.
- Særregler for elbiler (gratis parkering, kørsel i specielle baner m.m.) bør undgås, da de alligevel ikke kan opretholdes, når elbilerne bliver mere udbredte.
- De 5 ønsker til elbiler kan ikke løses på en gang:
- Mange nul- og lavemmisionsbiler
- Ønsket om en betydelig CO2-reduktion
- Ønsket om beskedne statsfinansielle konsekvenser
- Ønsket om at begrænse de øvrige samfundsøkonomiske omkostninger ved omlægningen
- Ønsket om at fastholde en tilsvarende fordelingsprofil
- Kommissionen foreslår gradvist stigende afgifter for elbiler frem til fuld normalisering i 2030.
- Hensyntagen til prisudviklingen i denne proces.
- CO2-afhængigt bidrag i afgifterne indføres.
- Fordelingsprofilen fastholdes så dyrere biler beskattes relativt mere - altså ikke en ny “Tesla-reform”.
- Midlertidigt tilskud til køb af elbiler, så man opnår mest ved at købe elbil tidligt før 2030.
- Der er ikke pt. basis for at indføre vejafgifter. Det er ikke teknologisk muligt endnu.
- Der foreslås brændstofafgift på 1 kr pr. liter.
- Afgifter på tung transport på landevejene fra 2025.
-o0o-
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Politikere og økonomer mister magten over pensionsalderen
Brexit - en ladeport for social dumping
Regionerne lever, men hvad skal de lave?
Løsning på boligsituationen i København - spekulationsfrie andelsboliger
Boligaftale – hvad er det lige der sker?
Forskel på mænd og kvinders løn på et kønsopdelt arbejdsmarked
Klima - der skal tænkes flere træk frem