Klima - der skal tænkes flere træk frem
Der skal holdes mange bolde i luften og sættes mange skibe i søen samtidig, hvis Danmark skal leve op til sine klimaambitioner
Af Anne Paulin, MF, klima- energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet
På bare et enkelt Folketingsår er det lykkedes, ikke blot at få vedtaget en af verdens mest ambitiøse klimalove, men også at træffe politiske beslutninger, der viser en fjerdedel af vejen mod vores 70 pct. mål i 2030. Alligevel beskyldes regeringen for at være fodslæbende, og fokusere alt for meget på teknologiudvikling snarere end handling nu og her. Det billede er for mig at se forkert, da der allerede er truffet mange beslutninger, der også har en konkret effekt på kort sigt. Skal vi lykkes med ambitionerne i klimaloven, er det dog hævet over enhver tvivl, at vi både har brug for nye teknologier og en kraftig opskalering og modning af kendte teknologier. En klog og ambitiøs klimapolitik er derfor som et skakspil, hvor vi skal tænke flere træk frem på en gang, hvis vi skal lykkes med at sætte CO2-udledningen skakmat senest i 2050.
Hvad siger klimaloven egentligt?
I aftalen om klimalov som blev indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige, beskrives en række principper som klimaindsatsen skal foregå under hensyntagen til. Således står det på s. 1, at ”indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres”.
Det fremgår også tydeligt, at jo tættere vi kommer på 2030-målet jo mere tydeligt og konkret, skal det være, hvordan og med hvilke midler vi skal realisere målet.
Socialdemokratiets klimapolitik er derfor fuldt ud i ånd med Klimaloven. Vi ved, at der skal træffes kloge beslutninger nu omkring konkret klimahandling, men at vi også er nødt til at støbe fundamentet til at nye løsninger, vi ikke kender fuldt ud i dag kan være modne til 2030, - og ikke mindst årene herefter, da 70 pct. målet jo blot er et pitstop på vejen mod et klimaneutralt samfund i 2030. Denne tilgang er blevet kritiseret for, at være fokuseret på teknologisk fix og den udskældte hockeystav, hvor de store reduktioner først indtræffer senere. Men det er helt forkert, at beskrive den socialdemokratiske klimapolitik som om vi krydser fingre og håber på det bedste i form af nye teknologiske landvindinger. Tværtimod går vi yderst strategisk til værks med en meget fokuseret tilgang til forskning og udvikling. Det er den nye grønne forskningsstrategi et glimrende eksempel på.
Forskningsstrategi udviklingsmotor
Regeringen lancerede i september 2020 den første grønne forskningsstrategi nogensinde, der sammenholdt med finanslovens løft af grøn forskning til et historisk højt niveau, skaber gunstige vilkår for innovation og udvikling inden for grønne løsninger. Med forskningsstrategien udpeges fire missioner, som er afgørende for, at vi kan lykkes med den grønne omstilling.Den første mission er fangst, lagring og anvendelse af CO2. I dag lukker vi store mængder CO2 ud gennem skorstenene på f.eks. affaldsforbrændingsanlæg og produktionsvirksomheder inden for den tunge industri. Med CO2-fangst teknologien skal det lykkes at fange CO2’en inden den ryger ud i atmosfæren og skaber drivhuseffekt. Den indsamlede CO2 kan enten lagres i undergrunden eller anvendes til f.eks. produktion af grønne brændstoffer. Det er en teknologi der allerede findes, men som mangler at blive modnet og anvendt i større skala. Udover den fokuserede forskning- og udviklingsindsats, har regeringen også afsat en pulje på mere end 3 mia. kr., der skal sikre at vi sætter gang i brugen af CO2-fangst på danske forbrændingsanlæg og virksomheder allerede i midten i 20’erne.
Forskningsstrategiens anden mission er fremstillingen af grønne brændstoffer til transport og industri, også kendt som power-to-X, hvor strøm fra vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller eller solceller omdannes til grønne brændstoffer. Det er en teknologi der også er kendt, men mangler at blive opskaleret og billiggjort så vi kan få gang i en produktion, der eksempelvis kan producere klimavenligt brændstof til fremtidens grønne fly.
Den tredje mission er klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion. En mission der er afgørende for, at lykkes med landbrugets grønne omstilling, hvor vi skal skabe løsninger for, at Danmark også i fremtiden kan være et stærkt landbrugsland. Hertil er et klimaudspil på landbrugsområdet på trapperne fra regeringen, der skal bidrage til at sætte yderligere skub i vigtige udviklingsprojekter, og skabe konkrete reduktioner inden for landbrugssektoren.
Den sidste mission i den grønne forskningsstrategi er reduktion og genanvendelse af plastik. Plastik er lavet af olie, og derfor er det afgørende, at vi både for nedbragt vores forbrug af f.eks. engangsplastik, får sikret en stærk genanvendelse og ikke mindst nye typer af grønnere plastproduktion.
Billedet af, at ”vi ser tiden an” kunne derfor ikke være mere forkert. Tværtimod sætter vi yderst målrettet ind. Vi sår de frø i tide, som skal danne grobund for at høste nye løsninger i fremtiden. Vi vil ikke dukke nakken over, at vi har fokus på teknologi og langsigtet udvikling. Det er vi stolte af. Men det betyder ikke, at der ikke er fuld damp på klimainitiativerne, der har en konkret virkning nu og i den nære fremtid.
Klimahandling er lige nu
For klimahandling handler ikke mindst om at gøre, hvad vi kan her og nu. Og der er stadig er relativt lavthængende frugter at høste, hvor vi kan skære ned i CO2-reduktionerne ved brug af kendt teknologi.
Et af de vigtige eksempler på dette er udskiftning af olie og gasfyr. I Danmark er der cirka 80.000 oliefyr og 380.000 gasfyr ude i danskernes hjem. Med det samme et olie- eller gasfyr bliver skiftet ud med f.eks. en grøn elvarmepumpe, opnår vi store besparelser for klimaet. Derfor har regeringen sat målrettet ind på dette område, og sat 2,3 mia. kr. af til grøn varme, der netop skal hjælpe borgerne af med deres gamle fyr, og over på grønne løsninger som varmepumper eller fjernvarme. Allerede nu er der stor interesse for at søge puljerne, og tiltagene vil allerede i 2025 kunne levere besparelser på mindst 0,5 mio. tons CO2.
Udskiftning af olie- og gasfyr er blot et af de mange eksempler på regeringens klimainitiativer, der har effekt på kort sigt. Her kan også nævnes tilskudspuljerne til energieffektiviseringer i industrien, flere midler til produktion af grøn biogas, den nye strategi for affald og cirkulær økonomi, der bringer mængderne af affaldsforbrænding ned, omlægning af afgifter, og ikke mindst den fortsatte udbygning med vedvarende energi både til lands og til vands. Konkrete initiativer der én for én trækker Danmark tættere på at nå vores klimamål.Hertil kommer initiativer inden for transport, landbrug og offentlige indkøb, der også forhandles i efteråret 2020. Dertil har vi som led i finanslovsforhandlingerne afsat et grønt råderum på 10 mia. kr., der fordelt over fem år kan anvendes til grønne prioriteter. Sidst men ikke mindst går vi nu i gang med arbejdet om en grøn skattereform, der skal sikre en højere og mere ensartet pris på CO2-udledning, og bidrage til at skabe grøn udvikling uden at presse vigtig produktion ud af landet.
Den markante udvikling inden for det grønne område fra VLAK-regeringens stilstand til de mange aftaler og udspil, der nu præger det grønne område, kan nok bedst beskrives med Helle Thorning Schmidts ord i en anden tid og kontekst, nemlig ”at vi er gået reform-amok”. Reform-amok på det grønne område. For der er meget få områder af vores produktion, forbrug og dagligdag, der ikke kommer til at undergå forandringer som følge af den grønne omstilling. Målet er at skabe udvikling, og ikke afvikling. At vi kan beholde produktion, mobilitet og vigtige aktiviteter i vores samfund, men at de fremtidigt skal ske på en bæredygtig måde. Hvor vi samtidig passer på vores stærke velfærdssamfund, som en forudsætning for, at trygge borgere kan bakke helhjertet op om en ambitiøs klimapolitik.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Politikere og økonomer mister magten over pensionsalderen
Brexit - en ladeport for social dumping
Regionerne lever, men hvad skal de lave?
Løsning på boligsituationen i København - spekulationsfrie andelsboliger
Boligaftale – hvad er det lige der sker?
Forskel på mænd og kvinders løn på et kønsopdelt arbejdsmarked