Forskel på mænd og kvinders løn på et kønsopdelt arbejdsmarked

Undersøgelse fra VIVE viser fortsat store lønforskelle mellem mænd og kvinder

Af Søren Thomassen

Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet fører til lønforskelle, fordi lønnen i gennemsnit er lavere i de sektorer, brancher og arbejdsfunktioner, hvor kvinder typisk er beskæftiget.

En ny undersøgelse fra VIVE* viser at lønforskellen mellem kvinders og mænds timeløn i gennemsnit er 14,4 procent og at lønnen er systematisk lavere, jo flere kvinder der er ansat i en arbejdsfunktion på arbejdspladsen.

Kvinder tager længere uddannelser

Undersøgelsen Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn viser at lønforskellen mellem mænd og kvinder fra midten af 1970’erne har ligget på nogenlunde samme niveau, men i det seneste årti er forskellen blevet mindre, fordi kvinder har overhalet mænd når det kommer til længerevarende uddannelse.

Kvinderne har øget deres uddannelsesmæssige forspring, men på trods heraf er deres timeløn stadig er mindre end mænds fordi de arbejder på andre dele af arbejdsmarkedet end mænd. Andre forklaring er at flere ledere og mellemledere er mænd og at kvinder har mere fravær på grund af sygdom og barsel end mænd.

Undersøgelsen viser også at havde kvinderne ikke overhalet mændene med hensyn til uddannelseslængde, ville lønforskellen have været endnu større.

Hvordan forklares lønforskellen

VIVE-undersøgelsen bruger to karakteristika til at forklare lønforskellen: den ’forklarede’ del af lønforskellen og den ’uforklarede’ del.
Den forklarede lønforskel er især at kvinder og mænd er beskæftiget på forskellige dele af arbejdsmarkedet, mens den uforklarede lønforskel hænger sammen med en forskellig aflønning af kvinder og mænd med f.eks. samme uddannelse, eller at de befinder sig på den samme del af arbejdsmarkedet.

Den ’uforklarede’ lønforskel skal ikke ses som et mål for, om der finder forskelsbehandling sted på arbejdsmarkedet, så undersøgelsen giver ikke noget svar på, hvor stor en del af bruttolønforskellen der er ‘retfærdig’ eller ‘uretfærdig’.

‘Retfærdige’ lønforskelle skyldes forhold, som alle er enige om har betydning for timelønnen. De kan både findes i den ’forklarede’ og den ’uforklarede’ del af lønforskellen.

’Uretfærdige’ elementer af lønforskellen kan derfor også finde sted både i den forklarede og den uforklarede del.

Så undersøgelsen siger ikke noget om der er ligeløn på det danske arbejdsmarked i juridisk forstand.

Ny viden  

Undersøgelsen giver en bedre viden om lønforskellen på arbejdsmarkedet som helhed og i den private sektor, ligesom den belyser de faktorer, der har betydning for de senere års fald i lønforskellen.

Forklarede lønforskelle

Lønforskellen hænger især sammen med, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt og at betydningen heraf er større end hidtil antaget.
Kønsopdelingen fører til lønforskelle, fordi der er systematiske forskelle mellem lønnen i de kvinde- og de mandedominerede job:

  1. Jo flere af de ansatte der er kvinder, jo lavere er lønnen.
  2. Mænd er placeret højere oppe i stillingshierarkiet end kvinder.
  3. Lønforskellen hænger også sammen med, at mænd har mere erhvervserfaring end kvinder.
  4. Kvinder har mere fravær end mænd.
  5. Lønforskellen mellem kvinder og mænd ville have været større hvis kvinder i gennemsnit havde haft samme (kortere) uddannelseslængde som mænd.

Der er en række mulige forklaringer på, at jo flere kvinder, der er ansat i forhold til mænd, jo lavere er lønnen. Disse forklaringer er forskellige for den offentlige og den private sektor.

I den offentlige sektor kan en forklaring på lønforskellen være, at lønningerne i forbindelse med en ændring af lønsystemet i begyndelsen af 90’erne blev fastlåst i et bestemt forhold, hvor kvindefagene fik tildelt relativt lavere lønninger end mandefagene.
De efterfølgende overenskomstforhandlinger har så ikke kunne ændre på de fastlåste lønrelationer.
For det andet kan forklaringen være, at nogle kvindefag i perioder i større omfang end mandefag har forhandlet sig til goder frem for løn.

For det tredje kan forklaringen være, at der i kvindefagene er én, køber af fagets arbejdskraft, som har stor mulighed for at påvirke lønnen (i nedadgående retning).

I den private sektor kan forklaringen på den negative sammenhæng mellem kvindeandel og løn for det første være, at løndannelsen her foregår mere decentralt og at kvinder ikke er så tilbøjelige til at forhandle løn og er mindre konkurrenceorienterede end mænd, som medfører at de får lavere lønstigninger.

Forklaringen være, at kvinder i større omfang vælger fag i den private sektor med en stabil og typisk også lavere indtjening i gennemsnit.

Mere fravær kan give lavere løn, hvis humankapitel afskrives under fraværsperioder, og hvis længere (frivillige) fraværsperioder er et signal om, at man er mindre dedikeret til sit job.

Hvis ikke kvinder i stigende omfang havde taget mere uddannelse end mænd, ville lønforskellen mellem de to køn have været endnu større.

Kvinder tager i dag i gennemsnit længerevarende uddannelser end mænd, en forskel der er i de seneste ti år. Kvinder der tidligere valgte f.eks. at blive sygeplejerske eller at tage en kontoruddannelse, vælger i dag vælger at uddanne sig til f.eks. læge eller jurist.

Uforklaret lønforskel

15 % af lønforskellen på arbejdsmarkedet er ’uforklaret’. D.v.s. at 15 % af lønforskellen skyldes at kvinder og mænd med ’samme’ karakteristika (uddannelse, alder, erhvervserfaring) bliver aflønnet forskelligt.
De uforklarede lønforskelle kan være:

  1. Kvinder får en mindre løn end mænd, når de to køn har samme uddannelseslængde.
  2. Mænd får en mindre løn end kvinder hvis der er flest kvinder ansat.
  3. Mænd får en mindre løn end kvinder blandt ansatte, der er placeret ”lavt” i jobhierarkiet, dvs. ansatte at de hverken er ledere eller mellemledere eller har et særligt ansvar.
  4. Mænd får mindre i løn en kvinder hvis de har langvarigt fravær.

Ikke registreret overarbejde, præferencer og personlighedstræk kan også have betydning for de uforklarede lønforskelle.
For den private sektor er de vigtigste uforklarede lønforskelle at kvinder og mænd er forskelligt fordelt på målbare karakteristika.

  1. En væsentlig del hænger sammen med, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Jo flere af de ansatte der er kvinder, jo lavere er lønnen
  2. Mænd har mere erhvervserfaring end kvinder.
  3. Kvinder har mere fravær end mænd. Især barselsfravær spiller en rolle.
  4. Lønforskellen mellem kvinder og mænd ville have været større hvis kvinder i gennemsnit havde haft samme (kortere) uddannelse som mænd.

Fald i lønforskellen fra 2010 til 2016

Lønforskellen på arbejdsmarkedet som helhed er faldet med 2,5 procentpoint fra 2010 til 2017.
Faldet skyldes især at kvinders forspring med hensyn til uddannelse er steget i perioden.
Forskellen som følge af barselsfravær, er blevet mindre og undersøgelsen peger på at betydningen af barselsfraværet kan være den gunstige konjunkturudvikling i perioden.
Faldet viser sig især i den private sektor hvilket kan tyde på at barselsfravær får mindre betydning på lønforskellen under en højkonjunktur.

*VIVE: Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn

 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Politikere og økonomer mister magten over pensionsalderen

Brexit - en ladeport for social dumping

Regionerne lever, men hvad skal de lave?

Løsning på boligsituationen i København - spekulationsfrie andelsboliger

Boligaftale – hvad er det lige der sker?

Hvor mange elbiler skal vi have hvornår?

Klima - der skal tænkes flere træk frem