Brexit - en ladeport for social dumping
Der kan tegne sig meget dystre udsigter i forbindelse med Brexit
Af Marianne Vind, EP-medlem (S)
Det er svært at følge med i, hvad der er op og ned i de igangværende Brexit-forhandlinger. Imidlertid skal man ikke være ekspert for at se, at det hele er ved at gå i hårdknude. Som socialdemokratisk og dansk medlem af Europa-Parlamentet er jeg særligt bekymret for udsigten til mere social dumping, usikkerhed ved grænsen og sværere vilkår for de danske fiskere.
Lad os starte med at sætte scenen: I 2016 stemte de britiske vælgere om deres fortsatte medlemskab af EU. Lige knap 52% stemte for at forlade EU. Det var det britiske folks beslutning, og selvom resultatet kan kritiseres for at være afledt af en valgkamp bygget på usandheder og misinformation, så er det naturligvis deres ret at melde sig ud af EU.
Oprindeligt var udtrædelsen planlagt til at finde sted den 27. marts 2019, men da Brexit-forhandlerne ikke kunne blive enige om vilkårene for udtrædelsen, så blev datoen udskudt flere gange, og Storbritannien trådte først helt officielt ud af EU den 31. januar i år.
På det tidspunkt trådte en særlig overgangsordning i kraft frem til udgangen af 2020. I denne periode gælder diverse EU-regler stadig for britiske borgere og virksomheder, og forhold omkring handel er uændrede. Formålet med denne overgangsordning var at give forhandlerne tid til at blive enige om alle de svære udeståender, som stadig mangler afklaring.
Som det ser ud nu, så nærmer man sig desværre ikke enighed inden overgangsordningens udløb. Der er forhandlet på livet løs, men lige nu virker det desværre mest sandsynligt, at man ender uden en aftale. Det er jeg meget bekymret over af mange årsager, men her vil jeg gerne folde tre af dem ud.
En ladeport for social dumping
En del af forhandlingerne handler om den fremtidige handel mellem Storbritannien og EU. Her forsøger den konservative regering i London at snige sig uden om EU’s fælles standarder - samtidig med at de fortsat kræver adgang til det indre marked. Det er tosset. For min skyld må Storbritannien hjertens gerne få adgang til det indre marked. Men så skal de også følge de samme regler som os andre. Ellers kan det udløse en tsunami af social dumping fra de britiske øer.
Londons konservative regeringer har nemlig aldrig set sig for fine til at presse arbejdstagerbeskyttelse, produktionsstandarder og andre virksomhedskrav helt i bund. Hvis Storbritannien ender med at få adgang til det indre marked uden samtidig at implementere de EU-regler, som beskytter arbejdstagerne, så vil det føre til social dumping. Det vil nemlig betyde, at de britiske virksomheder kan producere deres varer og ydelser billigere end de virksomheder i EU-lande, som skal følge europæisk lovgivning. F.eks. bygger vores danske arbejdsmiljølovgivning på EU-direktiver. Vi har også direktiver om hvor mange timer, man må arbejde om ugen, hvad en ansættelseskontrakt skal indeholde og hvilke stoffer, der er forbudte på en arbejdsplads.
Det er en hård knast i forhandlingerne. Men EU er nødt til at stå benhårdt fast på, at den britiske regering skal respektere de fælles europæiske standarder både nu og i fremtiden, hvis de vil have adgang til det indre marked og alle dets fordele.
Transport over grænsen kan blive kritisk
En anden uenighed i forhandlingerne drejer sig om grænsen mellem Storbritannien og EU. Lige nu er der ingen plan for, hvordan persontransport og fragt ind og ud af Storbritannien skal se ud, når først overgangsordningen udløber. Men privatpersoners behov for at besøge venner og familie på tværs af grænsen forsvinder jo ikke, og det gør virksomhedernes behov for at kører varer frem og tilbage over grænsen heller ikke.
Resultatet kan blive et sandt kaos ved grænsen. Som det ser ud nu, så er Storbritannien nemlig slet ikke i gang med at opruste med toldere og grænsevagter, som kan sikre en smidig transport over grænsen. Dermed kan lastbiler ende med at skulle holde i kø for at få deres varer ind og ud af landet. Det kan betyde store omkostninger for virksomhederne, der kan miste indtjening på grund af forsinkede leverancer, men det kan også få endnu mere alvorlige konsekvenser.
Da store dele af EU lukkede ned i starten af corona-krisen, fik man hurtigt etableret retningslinjer for at sikre, at fødevarer, hospitalsudstyr og medicin kunne få lov til at passere landegrænserne uden problemer. Tænk hvis vi ender i en situation, hvor den slags livsvigtige fornødenheder bliver standset ved grænsen og forsinket i både timer og dage.
Danske fiskere kan blive hårdt ramt
Danmark har til alle tider været en stor fiskerination, og i dag er vi også et af de lande i EU, som fanger flest fisk. Men 40 % af de fisk, som fanges af danske fiskere, fanges i britisk farvand. Det har ikke været et problem indtil nu, hvor EU’s fælles fiskeripolitik har sikret os adgang til hinandens farvande, men det kan være slut, hvis ikke en aftale falder på plads inden overgangsperiodens udløb.
Det vil betyde, at danske fiskere kan blive tvunget til at fiske i andre farvande, hvor der så bliver større rift om færre fisk. Det vil sætte de danske fiskere under et alvorligt pres, og branchen vil uden tvivl blive hårdt ramt. Men det er ikke kun fiskerne, som vil kunne mærke det. Fiskeriet understøtter nemlig 16.000 arbejdspladser i hovedsagligt nord- og vestjyske kystsamfund, hvor de losser deres fangster. Hvis fiskeriet bliver ramt af Brexit, så vil det også ramme disse lokalsamfund hårdt.
Et hårdt Brexit virker mest sandsynligt
Den oprindelige deadline for forhandlingerne var den 15. oktober, men der er stadig ikke indgået en aftale om vilkårene for samarbejdet mellem Storbritannien og EU efter overgangsordningens ophør - og den absolut sidste deadline for indgåelse af en aftale vil være i midten af november, da der også skal være tid til at implementere aftalen inden årsskiftet. Desværre virker det lige nu mere og mere usandsynligt, at en sådan aftale kommer. Derfor er man også i gang med at forberede sig på et hårdt Brexit, hvor det tætte og nære samarbejde ophæves fra den ene dag til den anden.
Det er naturligvis ikke et ønskescenarie. Der er faktisk ikke noget ønskværdigt ved Brexit overhovedet. Men jeg mener også, at vi skal stå fast på, at en aftale ikke må åbne en ladeport for social dumping, føre til kaos ved grænsen og ramme de danske fiskere. Derfor fortsætter jeg med at sætte fokus på dette, så vi forhåbentligt kan få en aftale, der også i fremtiden kan sikre et tæt samarbejde mellem EU og Storbritannien.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Politikere og økonomer mister magten over pensionsalderen
Regionerne lever, men hvad skal de lave?
Løsning på boligsituationen i København - spekulationsfrie andelsboliger
Boligaftale – hvad er det lige der sker?
Forskel på mænd og kvinders løn på et kønsopdelt arbejdsmarked
