Leder

Læren af valget

Trods flere lyspunkter blev kommune- og regionsudvalget 2021 samlet set et markant nederlag for Socialdemokratiet. Vores politiske ordfører og andre har påtaget sig opgaven at bortforklare resultatet, lidt ligesom når man i sportens verden ikke kommer i finalen, men må trøste sig med en tredjeplads.

Resultatet er selvfølgelig ikke sort/hvidt, men det vil tjene vort parti bedst, at vi fordomsfrit og direkte får set virkeligheden i øjnene. Og det haster. Der er ikke så længe til folketingsvalget, og her er Socialdemokratiet ude i en tillidskrise, som i en eller anden grad er uretfærdig og stærkt orkestreret af de større borgerlige medier, men ikke desto mindre en realitet.

Jeg synes, man kan drage megen lære af Holbæk og Frederikshavn, hvor Christina K. Hansen og Birgit Hansen har præsteret formidable valg i spidsen for deres gruppe og deres kommune. Resultaterne er ikke kommet ved smarte trick og fortænkte strategier på baggrund af regneark og fokusgrupper.

Både i Holbæk og Frederikshavn er resultaterne kommet på trods af vilkårene, for begge kommuner har haft en svær økonomisk situation at rette op på. Men det er nogle gange et vilkår, og man får kun yderligere problemer, hvis man abstraherer fra de faktiske forhold.

Både Hansen og Hansen har italesat problemerne usmykket, og de har været villige til at tage diskussionerne åbent med borgerne (vælgerne). Skulle nogen have glemt det, så er vælgerne fornuftsvæsener, som er modtagelige for argumenter. Fremlægger man de mange dilemmaer åbent, så er der også forståelse for, at løsningerne af og til kan være tunge at træffe, men skal træffes.

Så pkt. 1 i manualen for ny socialdemokratisk fremgang er kompromisløs transparens.

Pkt. 2 må være, at der bliver kastet fredelig muldjord på de grøfter der er gravet mellem land og by, hovedstadsregionen kontra øvrige Danmark, øst og vest. Danmark er ikke større og mere befolkningsrig end Stor-Hamborg, og derfor er ikke grund til at føre krig mod hinanden.

Jamen, jamen, jamen, vi har blot decentraliseret ovenpå en stærk centralisering, og det er skam rigtigt, men ledende socialdemokrater har også stillet op i rækken af folk der mente, at Radio 24/7 ligeså godt kunne ligge i Jylland, og at større statslige institutioner kunne rykkes rundt, som var de brikker i et skakspil, og det må jo være ud fra en betragtning om, at mennesker er ligegyldige, for hvis de ansatte og deres viden og erfaring ikke flytter med, så er det bare ærgerligt.

Nu har man gjort en del for at flytte nogle uddannelsesinstitutioner, politistationer, sundhedsfunktioner m.m. ud decentralt, og held og lykke med det, men husk som minimum at lade kompetencen flytte med, så det ikke blot ender som centralisering med satellitter. Fremover skal det være sådan, at etablering af service og funktioner uden for de store byer skal ske organisk og med fornuft.

Tredje del af den socialdemokratiske manual for fremgang må være, at der ofres flere ressourcer på de dele af samfundet som skal skaffe pengene. Det vil sige uddannelse og forskning, iværksætteri og innovation. Uddannelsen må gerne koncentreres mere om naturfag og håndværk, og mindre om de bløde fag. Humaniora skal selvfølgelig have sin plads, men må finde sig i en diskussion af hvor meget plads.

Og blot for erindringens skyld, så er problemet med tilstrækkeligt mange praktikpladser ikke løst. Der har været talt op af stolper og ned af vægge, men en løsning er ikke fundet. Skrappe midler skal tages i brug. Det erhvervsliv der skriger på håndværkere, må til lommerne, hvis de ikke kan skabe praktikplads.

Danmark er langt med at være erhvervsvenlig - men ikke langt nok, og grundlæggende er det OK at skabe sig en formue gennem iværksætteri og slid.

Så er der jo den store omdrejningsakse for den politiske debat - sundhedssektoren. Det er den mest ustyrlige tiger af ride i den offentlige sektor, for enten er folk syge eller også har de været syge eller de er bange for at blive syge, eller også kender de nogen, som er eller har været det - evt. er de gamle.

Sundhedssektoren får vi ikke til at være noget mere effektiv og meget mindre støjende, hvis vi ikke får ændret selve sektorens og flere af faggruppernes selvforståelse. Lidt karikeret kan man sige, at hvis alle sygdomme skal afhjælpes med den yderste ekspertise, nyeste medicin og fremmeste videnskab, så kan sektoren meget vel æde hele bruttonationalproduktet - og lidt til - hvis man tager hensyn til den demografiske udvikling.

Der vil under ingen omstændigheder være penge til fremtidige lønstigninger, hvis vi ikke får ryddet ud i den del af sundhedssektoren som i dag er på afstand af patientbehandlingen. Alene det, at man kan operere med et begreb som privattøjssygeplejersker, dvs. sygeplejersker som ikke er i kittel, men beskæftiger sig med alt andet end det patientnære, samt at der på det lægelige område bruges tid og kræfter på mange luftige forskningsprojekter langt væk fra patienterne, det burde være nok til at råbe vagt i gevær.

Med i manualen for fremtidig socialdemokratisk succes bør desuden være en mere bevidst holdning til generationsskifte i ledelsen. Vi har en forholdsvis ung regering, så det er nu, at der kan sættes streger. Det bliver via holdningsbearbejdelse det skal ske, for der kan ikke laves regler, men vi skulle gerne undgå pinlige situationer som i Ishøj og på Bornholm, fordi veltjente tillidsvalgte, ikke kender deres besøgelsestid.

Jeg har ikke nævnt noget om klimaet, og det er bevidst. Alle målinger og undersøgelser viser, at klimaet er langt oppe på vælgernes dagsorden, og det er samtidig langt fremme på stort set alle partiers to-do-liste, så det er kun et spørgsmål om konstant at rykke sig i et balanceret tempo.

Socialdemokratiet skal igen være et mere suverænt, stort og samlende folkeparti.

Mogens Havnsøe Petersen 

______________________________________________________________________________________

Artikler i dette nummer:

Politik, markedsgørelse, løgn og misinformation

Siden midten af 70’erne er der blevet talt om afideologisering af politik, om markedsgørelse af den politiske sfære og om at løgn som en bestanddel af politik. Der er sket en bevægelse fra løgne mellem statsledere/nationer til løgne rettet mod befolkningen

Af Søren Thomassen

Minimumslønsdirektiv i EU – en meget lang historie…

Debatten om minimumsløn er levende i EU. Arbejdsgivere og fagbevægelse i Danmark går hånd i hånd og tager afstand. I denne artikel trækkes de lidt længere linjer op

Af Irene Odgaard

Boliger i København

Både regering og Enhedslisten har fremlagt forslag til, hvordan man skal og kan løse udfordringen i først og fremmest København med boliger der er til at betale. Her gennemgås udspillene af en af der er tæt på de faktiske forhold

Af Charles Thomassen, formand for Boligforeningen AABs organisationsbetyrelse

Ridefogeden i midten

Kina har tillagt sig en stadig mere aggressiv udenrigspolitisk adfærd, og når det gælder nærområdet en helt ekstremt aggressiv adfærd. Hong Kong er lagt i et jerngreb og der rasles med sablerne overfor Taiwan

Af Mogens Havnsøe Petersen

______________________________________________________________________________

Artikler bragt i tidligere numre af Ny Politk

 

Ny Politik

Ny Politik er et netmedie der vil fremme politikudvikling på Arbejderbevægelsens idegrundlag.

Ny Politiks artikler og illustrationer er fra personer som engagerer sig i den politiske debat. Konceptet bygger på at bidragsyderne ikke modtager betaling, ligesom Ny Politiks beskedne redaktion heller ikke modtager vederlag.

Redaktion: Mogens Havnsøe Petersen (ansvh.), Irene Odgaard og Søren Wulff Thomassen
Kontakt og indlæg: mail@ny-politik.dk
Udgiver: As Ore ApS cvr. nr. 33 04 78 43
Adresse: Stakkesund 1, 3. tv. 2100 København Ø
Web: www.ny-politik.dk

Alle indlæg og artikler er navngivne og udtryk for skribentens egen holdning og mening. Med mindre andet er angivet kan artikler og indlæg i Ny Politik frit anvendes og citeres når blot skribenten og Ny Politik bliver angivet som kilde. Der kan være speciel copyright på anvendte illustrationer. 

Artikler der ønskes bragt i Ny Politik kan sendes til mail@ny-politik.dk