Portugal fik ny regering
Forhandlingerne om ny regering i Portugal tog sin tid, men endte med en socialdemokratisk statsminister
Af Britta Thomsen, tidligere MEP for Socialdemokratiet og cand. mag. i historie og portugisisk
Først i slutningen af marts kunne den portugisiske liberale præsident Marcelo Rebelo de Sousa endeligt godkende den socialistiske statsminister Antonio Costa´s nye regering. Socialistpartiet havde ellers opnået næsten 42% af stemmerne ved valget 30. januar, hvilket udløste 120 mandater i et parlament med 230 medlemmer og dermed et absolut flertal. Men regeringsdannelsen trak ud, fordi nogle ugyldige stemmer fra de portugisiske emigranter var blevet blandet sammen med de gyldige, og derfor måtte valghandlingen gå om blandt emigranterne i Europa. Ligesom i de fleste andre europæiske lande tillader Portugal nemlig, at de borgere, der bor i udlandet, også har stemmeret til det nationale parlament.
Situationen medførte, at det politiske liv lå stille i nogle måneder, og medierne brugte en stor del af ventetiden på at gisne om, hvem der mon skulle have hvilke poster. Nu er der så med en vis forsinkelse blevet sammensat en regering bestående af 9 kvinder og 9 mænd. Dertil kommer så 38 statssekretærer, som fungerer som en slags viceministre. Socialisternes regeringsprogram er genbrug fra den tidligere regering, som blev væltet, fordi støttepartierne ikke ville stemme for finansloven.
Historisk samarbejde
Det historiske samarbejde mellem den socialistiske mindretalsregering og de to venstrefløjspartier, det Portugisiske Kommunistparti og Venstreblokken var ellers gået godt siden, det blev indledt i 2015.
De første 4 år havde partierne haft en skriftlig aftale om flere dele af politikken, og regeringen havde imødekommet flere af støttepartiernes krav, ikke mindst i forhold til at påbegynde genopretningen af pensioner og lønninger ovenpå finanskrisen, som havde ramt Portugal hårdt. Landet var blevet sat under administration af den såkaldte Trojka, og der havde været hårde nedskæringer overalt i den offentlige sektor. Venstreblokken er et parti, som appellerer meget til storbyvælgere og har mange kvindelige kandidater og vælgere, mens det Portugisiske Kommunistparti mere har fat i de traditionelle ældre arbejdervælgere og helt unge studerende.
Inden valget i oktober 2019 var der mange af de europæiske ledere, som gerne så, statsministeren Antóio Costa blev formand for det Europæiske Råd. Han afviste tilbuddet, men lovede at se på igen i 2024, for nu skulle han altså lige vinde valget i Portugal.
Både Socialisterne og Venstreblokken gik styrket ud af valget i 2019, men der blev ikke lagt op til en ny skriftlig aftale mellem mindretalsregeringen og støttepartierne fra Socialisternes side til venstreblokkens store ærgrelse. Da deres krav ikke blev mødt under finanslovsforhandlingerne, valgte de sammen med de borgerlige partier at stemme nej til finansloven i 2020. Den blev reddet, fordi kommunistpartiet afholdt sig fra at stemme. Så regeringen overlevede og kunne fortsætte som mindretalsregering. I oktober 2021 stillede støttepartierne igen krav til regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og Antonio Costa svarede, at kravene ikke havde noget med finansloven at gøre. Bl.a. var et af kravene, at arbejdsmarkedslovene skulle føres tilbage til tiden før finanskrisen, så medarbejderne igen fik længere opsigelsesvarsler og større erstatninger ved fyringer. Det afviste regeringen. Venstreblokken erklærede, at de ville stemme imod som i det foregående år, mens de forventede, at kommunisterne også ville indtage samme holdning som året før ved netop at undlade at stemme og dermed redde regeringen. Det skete bare ikke, for i september måned havde der været kommunalvalg og kommunisterne var gået tilbage, så de ville ikke risikere at miste yderligere stemmer på at støtte regeringen. Så det endte med, at støttepartierne stemte sammen med den borgerlige opposition imod regeringens forslag til finanslov, og præsidenten måtte udskrive valg i utide kun to år efter sidste valg.
Intet var givet
Valgkampen begyndte, mens meningsmålingerne gik i forskellig retning, dog så det ret stabilt ud til, at Socialisterne ville gå tilbage. Men det lykkedes for António Costa at overbevise vælgerne om, at det, der var brug for i Portugal, var politisk stabilitet, og det kunne kun opnås ved at få en Socialistisk flertalsregering. Det var der nu ikke mange, som troede på, men da valgdagen kom, blev det resultatet. Venstreblokken fik det største nederlag. De gik tilbage fra 19 medlemmer til 5, mens kommunisterne gik fra 12 til 6 mandater og prominente kommunister helt uventet tabte deres pladser. Man vælter ikke ustraffet en rød regering i Portugal. Et nyt højrefløjsparti Chega gik frem fra 1 mandat til 12 og blev dermed parlamentets 3. største parti efter det liberale PSD. I Portugal har de ingen spærregrænse, og derfor kan et parti komme i parlamentet med kun et mandat.
I sin takketale til vælgerne lovede den 60-årige statsminister António Costa at lytte til de andre partier, selv om hans egen regering nu havde flertal. Der ligger stadig en finanslov for 2022, som skal vedtages og debatten er i gang. Kommunisterne har allerede leveret deres krav om flere offentligt ansatte i den sociale sektor, men et lille grønt parti med kun et medlem i parlamentet kræver, at regeringen indfører forsøg med en 4-dages arbejdsuge.
Regeringen selv gik til valg på at øge den økonomiske vækst og reducere den offentlige gæld i 2026 til under 110% af BNP. Portugal får en stor pose penge fra penge fra EU’s genopretningsfond, som skal være med til at sætte gang i udviklingen. Den skal samtidigt dække en række initiativer, som skal forbedre forholdene indenfor sundheds- og socialområdet bl.a. med flere hjemmehjælpere og gratis vuggestuer. Allerede nu har regeringen indført gratis vuggestue til alle børn under et år. Under valgkampen dominerede den grønne farve partiets bannere og plakater og partiet lovede at opnå 80% vedvarende energi i elforbruget i 2026. Allerede inden valget besluttede Portugal at udfase kul, som 4. Land i Europa. På arbejdsmarkedet skal regeringen også levere det, som der kaldes et værdigt arbejdsmarked. Det vil i de fleste europæiske lande sige et arbejdsmarked med høj grad af fastansættelse. Samtidigt har Portugal brug for mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Endvidere skal 30.000 unge uddannes i erhvervsfaglige uddannelser og naturvidenskab indenfor områder, der knytter sig til klima og teknologi. Det bliver spændende at se, om regeringen når sine mål, og hvordan forslag fra andre partier vil blive godtaget. Stabiliteten de næste 4 år skulle være sikret bortset fra, hvis præsidenten udskriver valg i utide. Det har han lovet at gøre, hvis statsministeren tager imod et tilbud om en høj post i Bruxelles, så mon ikke det vil få António Costa til at blive hjemme perioden ud eller forlægger han residensen til Bruxelles om 2 år?
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Danmark og Arktis
Højere inflation end længe – og hvad så?
Det franske præsidentvalg … og efter
Brug for et 1973-øjeblik for Europa’s energipolitik
Nordisk forsvarsforbund – en utopi