En mangesidige advokat

DEN UVENTEDE ADVOKAT – Fortællinger om Rigsretten, FE-sagen og livet som advokat.

Skrevet af advokat René Offersen i samarbejde med journalist David Trads.

Anmeldt af Søren Thomassen

Titlen på bogen kan have forskellige betydninger.

René Offersens forældre var begge arketypiske Socialdemokrater og hans tid og flid i skolen i Esbjerg pegede ikke mod en karriere som anset advokat. René ville i lære i en butik, men manglen på lærepladser gjorde at han efter handelsgymnasiet begyndte at læse jura.

Uventet bliver han som ung partner i forskellige advokatfirmaer og sagfører i flere store, spektakulære og komplicerede retssager. Det er ikke hans personlige og politiske holdninger til klienten eller den konkrete sag der har betydning for at varetage klientens interesser, men alene det stringent juridiske i den konkrete sag.

Enhver har ret til en sagfører til at føre ens sag: Peter Brixtoftes i sagen om mandatsvig m.m. Jørgen Dragsdahls injuriesag mod professor Bent Jensen, Rigsretssagen mod Inger Støjberg og FE-sagen mod Claus Hjort Frederiksen, bliver taget frem som bærende eksempler.

Hans karriereskift undervejs kan også opfattes som uventede, især det seneste hvor han sammen med Jonas Christoffersen etablerer egen advokatvirksomhed med speciale i principielle og komplekse retssager. 

Læseren kommer tæt på René Offersen som procesadvokat, forsvarsadvokat og menneske. Han giver et indblik i den dømmende magts rolle i samfundet og udviklingen i retssystemet der bliver mere og mere præget globaliseringen. Og så er der mennesket Offersen: den gode vin, maden og hustruen som skifter karrierespor flere gange.

Er den udøvende magt (staten) forud på point i retssager hvor borgeren og staten (den offentlige myndighed) tørner sammen? Bør der nedsættes en ekspertkommission der kan finde langtidsholdbare og effektive løsninger som sikrer borgernes retssikkerhed? Det er de tilbagevendende spørgsmål der stilles i beskrivelsen af nogle af de retssager Offersen har beskæftiget sig med. Borgeren og systemet er kendetegnende for de fire retssager René Offersen behandler og specielt hans relationerne til sine klienter.

Peter Brixtofte kendte han fra medierne da han påtager sig at blive hans sagfører i sagen mod Indenrigsministeriet da han bliver suspenderet som borgmester i Farum og i forbindelse med straffesagen. Men relationen udvikler sig til et personligt venskab.

Jørgen Dragsdahls injuriesag mod professor Bent Jensen havde han fulgt i medierne og han vidste Dragsdahl var journalist på dagbladet Information hvor han havde skrevet artikler og sikkerheds- og udenrigspolitik. Selvom han ikke politisk er enig med Dragsdahl, siger han uforbeholdent ja til at repræsentere ham i injuriesagen da denne kommer for i Højesteret.

”Det er en grundlæggende advokatværdi, at principielle retssager skal prøves af hensyn til de åbne retslige spørgsmål, og det gælder naturligvis særligt, hvis sagen er kommet i Højesteret.
Her betyder det mindre, hvem der er part, hvilket dog stadig kan være en god grund til at takke nej. Jeg kendte ikke Dragsdahl personligt, men havde ikke forbehold for advokatopdraget...”

I opsummering af sagen får vi et indblik i den giftige atmosfære der herskede i Højesteret og hvad professor Bent Jensen mente om at René Offersen som medlem af Det konservative Folkeparti kunne varetage en venstreorienterets interesser.

Relationen til Inger Støjberg i forbindelse med Rigsretssagen er rent professionel. Han lægger ikke skjul på, at han offentligt har taget afstand fra hende og den integrations- og udlændingepolitik hun stod som eksponent for. Dette drøfter han med hende på tomandshånd inden hun accepterer at han skal være den ene af de to forsvarere.

Relationen til Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med den såkaldte FE-sag udvikler sig også til et venskab og sympati for den politiske nestor som efter Offersens opfattelse er blevet udsat for et overgreb fra den dybe stat, personificeret i den tidligere forsvarsminister med opdrag, må man forstå fra statsministeriet. Det er næsten en konspiration fra den dybe stats side der oprulles og Offersen mener selvfølgelig at tiltalen mod Hjorth Frederiksen og Lars Findsen aldrig burde være rejst fordi anklagemyndighedens afgørelse om tiltale alene skal rejses ud fra en objektiv antagelse om at sagen kan føre til domfældelse og at anklagemyndigheden skal være uafhængig af regeringen.

Sagen mod Hjort Frederiksen og Findsen bruger Offersen som eksempel på den dømmende magts (Højesterets) uafhængighed af den udøvende magt og af en regering som det bør være i et retssamfund.

Bogen udkom den 15. maj 2024 på Forlaget Momenta. Set til 389, - kr. i flere boghandler. 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Alt er ændret, alt er det samme

Hvad er recession

Udvidelse af EU? Hvad kan vi forvente?

Ja, Ole Stavad, noget må gøres, men hvad og af hvem?

Magtbrynde

Med tog i Europa – en historie

Revisionssager på vej

Boganmeldelser:

Historien som våben

Klanerne

Borgerlig krise

Det hærdede stål