Nr. 3 - 2023
Er Det Etiske Råd overflødigt?
16 ud af Etisk Råds 17 medlemmer endte med at anbefale, at retten til aktiv dødshjælp ikke skal indføres i Danmark
Af Mogens Havnsøe Petersen
Det Etiske Råd er et af de fire råd og komitéer under Nationalt Center for Etik, som er den samlende statslige paraply i etiske spørgsmål, de fire råd og kommitéer er: Det Etiske Råd, Dataetisk Råd, De Videnskabsetiske Komitéer (dem er der fire af) og National Videnskabsetisk Komité. National Center for Etik - hvis logo endda er udstyret med kongekrone - er forankret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og det blev etableret pr. 1. januar 2022.
Det skal understreges, at de fire råd og komitéer er selvstændige og uafhængige af National Center for Etik, centeret skal tage sig af en række overordnede principper og følge lovgivningen tæt.
På det seneste har Det Etiske Råd behandlet og udtalt sig om aktiv dødshjælp - en udtalelse på 90 sider. Udtalelsen er fremsat på baggrund af at borgerforslaget “Legalisering af aktiv dødshjælp” den 26. maj 2023 havde samlet de nødvendige 50.000 støtter, og Folketingets Sundhedsudvalg bad den 29. juni 2023 om at behandle spørgsmålet og komme med en udtalelse.
Det er denne behandling, som har ført frem til at 16 ud af 17 af rådets medlemmer er endt med at anbefale, at aktiv dødshjælp ikke indføres i Danmark.
Udtalelsen er færdigbehandlet på Det Etiske Råds møde den 21. september.
Den forholdsvis grundige gennemgang af Det Etiske Råds forankring er valgt, fordi den efterfølgende debat har båret præg af, at mange har ment rådet blot, er en forsamling af gamle hønisser, som har snik-snakket sig frem til en anbefaling. Rådets medlemmer kan ses her: https://nationaltcenterforetik.dk/raad-og-komiteer/det-etiske-raad/medlemmer
De 16 begrunder deres nej til at indføre aktiv dødshjælp med følgende hovedbegrundelse:
“at det i princippet er umuligt at etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp”.
Man kommer frem til dette fordi, som det hedder: “Det eneste, som vil kunne beskytte livet hos og agtelsen for de, som er mest sårbare i samfundet, vil være et undtagelsesløst forbud”.
Og desuden:
“Medlemmerne påpeger, at dødshjælp risikerer at medføre uacceptable ændringer af grundlæggende normer for samfund, sundhedsvæsen og menneskesyn. Selve eksistensen af et tilbud om dødshjælp vil afgørende forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme, livskvalitet, og hvad det vil sige at tage hensyn til andre. Hvis først dødshjælp bliver en mulighed, så er der for stor risiko for, at det bliver til en forventning rettet mod særlige grupper i samfundet. En institutionalisering af dødshjælp risikerer derfor at true princippet om, at vi har samme krav på respekt og værdighed uafhængigt af, hvor meget vi lider, og hvor høj livskvaliteten vurderes til at være. Hvis vi tilbyder dødshjælp, så siges det, direkte eller indirekte, at nogle liv ikke er værd at leve”.
Det store flertal i Det Etiske Råd mener desuden, at aktiv dødshjælp vil komme til at stå i modsætning til den paliative indsats (paliativ = lindring).
Justitia siger ja
Det ene medlem af Det Etiske Råd som ikke er enig i disse overvejelser er direktør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson. Justitia er en juridisk tænketank, hvis organisation består af CEO Jacob Mchangama, Birgitte Arent Eiriksson og kommunikationschef Søren Staghøj.
Hendes begrundelse for at gå ind for aktiv dødshjælp er, at der via et grundigt udredningsarbejde godt kan formuleres lovgivning, som tager hensyn til flertallets forbehold,
Og desuden:
“Medlemmet finder, at de risici, der er til stede ved en lovliggørelse af dødshjælp, i princippet bør kunne identificeres og til en vis grad minimeres, blandt andet gennem en omhyggeligt udarbejdet screeningsproces, hvor det ud fra både en objektiv og subjektiv vurdering sikres, at der er tale om en fornuftshabil person med et fast og vedvarende ønske om at afslutte sit liv på grund af en varig ubærlig lidelse, som ikke kan afhjælpes”.
Knap var blækket tørt i udtalelsen fra Det Etiske Råd, før regeringen 17. oktober nedsatte et udvalg, som også blev forankret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, udvalget skal se på mulighederne for en “værdig død”. I udvalgets kommissorium hedder det:
“Formålet med udvalget er at starte en samtale med danskerne om en mere værdig død med henblik på, at understøtte regeringens ønske om at skabe en dansk model for en mere værdig død i forlængelse af den tradition, som vi i Danmark har for pleje og behandling af palliative patienter. Samtalen om en mere værdig død vil blive en debat, hvor ét dilemma ofte vil åbne døren for et nyt. Alle perspektiver er berettigede og vigtige i en etisk debat som denne”.
Det ligner unægtelig et udvalg nr. 2 om aktiv dødshjælp, særlig når man vælger en formand - sognepræst Kathrine Lilleør - som har været fremme med udtalelser om, at hun går ind for aktiv dødshjælp, og så har et medlem - journalist Kirsten Jacobsen - som har ytret sig endda meget stærk for aktiv dødshjælp med baggrund i sin mands dødsforløb.
Vi får se, hvad udvalget kommer frem til. Det skal først være færdig i efteråret 2024. Måske får vi en anbefaling af statslig aflivning, og så er vi oppe på to modsatrettede synspunkter fra to udvalg forankret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
OK 24 går i gang. Hvad er på spil?
Frihed, lighed og broderskab – fra velfærdsstat til velfærdssamfund
Kokain - bedre kvalitet - lavere pris