Katastrofalt valg i København
Kommunalvalget i 2021 var et nederlag for Socialdemokratiet. Særlig stor var tilbagegangen i de større byer
Af Jakob Thiemann, formand for Nørrebro-kredsen
”En sejr har mange fædre, et nederlag kun en”, sagde J.F. Kennedy efter at angrebet i Svinebugten havde slået fejl. Mogens Lykketofts omskrivning af citatet til: ” En sejr har mange fædre, et nederlag er forældreløst” er en bedre beskrivelse af det Kommunal og Regionsvalg vi var igennem i november 2021. Det betyder dog ikke, at der ikke findes en ”far” et sted, og vi burde finde ham, for valget d. 16. november 2021, var det dårligste lokalvalg i Socialdemokratiets historie med en tilbagegang på 3,9 procentpoint på landsplan, så hvad skete der egentlig, og hvad kan vi lære?
Da jeg har mest viden og statistik om kommunalvalget i København, vil regionsvalget kun blive berørt overfladisk, så læseren må afgøre i hvilket omfang denne analyse siger noget om regionsvalget.
Resultatet
KV21 var skuffende på landsplan såvel som i Region Hovedstaden, hvor Socialdemokratiet gik fra 13 mandater til 9, men stadig er det klart største parti med opbakning fra over 24% af stemmerne. Region Hovedstaden havde en svær valgkamp foran sig, da man skiftede spidskandidat mindre end et år før valgets afholdelse, og selvom partiet faktisk samlede stemmer nok til 10 mandater, så betød dannelsen af valgforbund, hvor selv tidligere faste partnere ikke ville danne forbund med S, at partiet mistede det tiende mandat. At Ulla Astman i Region Nordjylland blev væltet af pinden styrker indtrykket af, at Socialdemokratiet har regionalpolitiske udfordringer.
For Socialdemokratiet i København var kommunalvalget en katastrofe. Med et tab på 5 mandater og et fald i vælgeropbakning på cirka 37%, kan resultatet ikke beskrives med andre ord, og det forældreløse nederlag er en realitet. Samtidig gik blå blok (CDIKVO) frem til 27,5 %.
Der findes en række forklaringer, som kan gøres os klogere på resultatet, og hvad der kan gøres for at styrke partiet både frem mod det næste kommunalvalg og det kommende folketingsvalg.
En del af forklaringen ligger i den demografiske udvikling. Siden Socialdemokratiet blev etableret i byen for langt over 100 år siden, har byen udviklet sig fra at være en stor fabrik, til at være et boligkvarter og underholdnings- og uddannelsescentrum. Det er sket i takt med, at byen har skiftet sin ejendomsmasse ud, og de seneste 20-25 år satset mere på at bygge ejerboliger end ungdomsboliger, almennyttige- og andelsboliger. Det har ændret befolkningssammensætningen, så Vesterbrotyper som Erik Clausen og Sonja fra Saxogade hører fortiden til, og så København i dag er blevet en by med stor og stigende økonomisk ulighed. Derfor bor der i mange kvarterer i dag mennesker, der ikke ser det som en naturlighed at stemme S, og da det kun er cirka 25% af københavnerne der er født i byen, er der heller ikke mange, der kan se nytten af at stemme på S af historiske grunde. For en by der har en tradition for at være socialdemokratisk, er det svært at finde den socialdemokratiske identitet, som man kan mærke den i f.eks. Rødovre Kommune.
Landspolitik
Disse tal tegner et dystert billede for Socialdemokratiet i København, men der er nu alligevel håb forude. Spørger man vælgerne, hvorfor de stemte som de gjorde, så svares der på tværs af bydelene klima/natur/miljø og landspolitik, som de vigtigste årsager. Det gode ved dette er, at det kan man arbejde med politisk.
Vi så ved folketingsvalget i 2019, at klima var et af de afgørende temaer, så det er næppe overraskende, at temaet blev vigtigt igen i KV21. Her følte en del vælgere, at Socialdemokratiet lokalt ikke havde en stærk nok profil på området, og i visse bydele var det afgørende, hvordan man forholdt sig til Lynetteholm, Amager Fælled og Stejlepladsen. Udlægningen af hvad Socialdemokratiet mente og gjorde i disse sager nærmede sig regulære smædekampagner uden meget forholdene sig til fakta, men det virkede.
Muligvis virkede det så godt fordi, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen havde meldt klart ud, at hun var mere ”rød end grøn”, da hun tiltrådte. Signalet fra København var så stærkt, at Mette Frederiksen i februar udgav en kronik, hvor hun annoncerede, at hun nu var ”mere grøn end rød”, og den blev set som en imødekommelse af den kritik, som valgresultatet var af partilinjen. Men mens kronikken kan være nok til at hjælpe til næste folketingsvalg, kan man være mere usikker på om den holder frem til næste kommunalvalg, for der vil arbejdet med de omstridte projekter være gået ordentligt i gang, og det er uvist pt, hvordan reaktionerne så er.
At klimadagsordenen ikke altid blæser i samme retning i København, så man også af den megen modstand, som partiets trafikpolitik fik. Pressen udlagde det fejlagtigt som om, at partiet ville fjerne 44.000 parkeringspladser, og dette burde have glædet de mange vælgere, der længe har villet haft bilerne ud af byerne, men i stedet blev det holdt imod Socialdemokratiet, og blev et emne, der hjælp f.eks. Konservative til deres bedste valg i lang tid. Socialdemokratiet ville lægge 44.000 parkeringspladser under jorden eller i ”konstruktion” for at skabe bedre byrum.
Som formand for Socialdemokratiet på Nørrebro var det andre landspolitiske dagsordener, jeg lagde mere mærke til. Den linje som partiet har kørt over for de store byer og især København, kunne vi tydeligt mærke, at vi blev straffet for. Udflytningen af arbejdspladser og studiepladser, land-by konflikten til skade for byerne, udlændinge- og integrationspolitikken samt ”arbejderismen”, som regeringen er blevet eksponent for. Alle disse politikker virkede tilsammen som et argument for at sætte sit kryds et andet sted, og man kan se af valgresultatet, at Socialdemokratiet tabte stemmer til mange forskellige partier, så vælgerne har haft mange forskellige grunde til ikke at stemme på en Socialdemokrat. På Nørrebro betød det, at der kun kunne skrabes stemmer sammen til en enkelt plads i Borgerrepræsentationen, og endda det 10.ende og sidste mandat.
Nørrebro er Københavns yngste bydel med 50% af indbyggerne på under 30 år, og 17% har anden etnisk baggrund, og der ligger socialt udsatte boligområder som Mjølnerparken og Aldersrogade, så lokalt har partiet været under pres i flere år, og har skullet forsvare sig på gademøder mod anklager om at være racister osv. Men netop udflytningen først af arbejdspladser og nu så studiepladser betyder en del på Nørrebro, hvor det netop er unge der er i gang med uddannelser, og som gerne vil have en fremtid i byen, der bor. Når man så lægger en utilstrækkelig klimapolitik og en nationalkonservativ udlændingepolitik oven i, så står det klart hvorfor Socialdemokratiet på især Nørrebro tabte til Enhedslisten, og endda meget mere end man plejer at gøre.
De landspolitiske dagsordener betød mere end de gør normalt ved et kommunalvalg, for vi kan se at i landets 10 største byer, gik Socialdemokratiet tilbage. Det første heldigvis ikke til tab af ret mange borgmesterposter, men ved det kommende folketingsvalg kan flere valgte socialdemokrater få svært ved at blive genvalgt. Derfor er der blevet taget varmt imod det klimapolitiske korrektiv, den lettere forbedrede dagpengesats, Arnepensionen, og forhåbentlig kan Mathias Tesfaye nå at få gennemgået udlændingeområdet, så tudetossede og selvmodsigende regler kan blive fjernet, så vi ikke behøver smide danske professorer ud af landet. Men vi ved alle hvor sårbart og strategisk vigtigt det område er, så regeringens tilbud til de store byer, bliver nok mere hjælp til at bygge billige boliger, ændring af regler for serviceloft og anlægsloft og den slags.
Lys forude
Socialdemokratiet i København stod også med en ny kandidat til overborgmesterposten, og selvom Sophie Hæstorp Andersen var en erfaren kandidat og kendt fra regionen, så var hun ny i forhold til København, og den sene start på kampagnen, gjorde ikke tingene lettere.
Men da Sophie ikke er ny længere ved KV25, klimapolitikken ændret, udflytning af studiepladser glemt, SMS-sagen og Minksagen er afsluttet, og når København også ved næste valg er en fantastisk by at leve i, så skal vælgerne nok komme tilbage.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
En ny stabilitetspagt for Europa?
Ny socialdemokratisk kurs på Bornholm er nødvendig
Fra revolutionær til socialdemokrat
Ordentlige vilkår for Wolt-bude i EU
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til udvikling af en anstændig psykiatri
De almene boligers aktuelle udfordringer!
Minksagen: Bemærkninger inden kommissionens rapport