Omkring en fredsaftale
Det har netop været 50 år siden, at der blev indgået en fredsaftale om Vietnamkrigen, en konflikt der løb over tre årtier
Vietnam-krigen var nok den blodigste konflikt, vi har oplevet efter 2. Verdenskrig. Den varede reelt hen over tre årtier og kostede millioner af menneskeliv; langt de fleste var vietnamesere, selv om Frankrigs og især USA’s faldne blev bisat med større opmærksomhed.
Krigen begyndte, da franskmændene i 1945 vendte tilbage for at genoprette deres
koloniherredømme, men den kommunistiske nationale leder, Ho Chi Minh, ønskede
selvstændighed.Frankrigs endelige nederlag til Ho Chi Minhs styrker - anført af general Giap - indtraf ved Dien Bien Phu i Nordvietnam i 1954. Det førte til en aftale, hvor Vietnam midlertidigt skulle deles i Nord og Syd, mens hele landet skulle holde frie fælles valg året efter. Udsigten til en tordnende valgsejr til Ho Chi Minh fik imidlertid USA til at forhindre dette valg og yde massiv støtte til at opbygge og bevæbne et antikommunistisk styre i Sydvietnam: i Den Kolde Krigs ofte paranoide logik var det, uanset hvad folkeflertallet i Syd måtte mene, nødvendigt at bremse en verdenskommunistisk sammensværgelse, der angiveligt, hvis Sydvietnam “faldt” ville få alle landene i Sydøstasien til at vælte som dominobrikker og kaste dem i armene på Sovjetunionen og Kina.
Derfor blussede krigen hurtigt op igen. Nordvietnam bidrog til en fremgangsrig oprørsstyrke i Syd, som amerikanerne kaldte Vietcong. USA investerede stadig mere med økonomisk og militær bistand til den regering i Syd, som man selv havde været med til at indsætte.
Fra 1965 indledte USA´s præsident Johnson massive bombetogter mod Nordvietnam og de storedele af Sydvietnams landområder, der var behersket af Vietcong. Desuden blev mange hundrede tusinde amerikanske værnepligtige sendt i kamp på landjorden i Vietnam. Det blev en rædselsfuldt blodig krig, som fik enorme civile ofre i sønderbombede og afbrændte landsbyer.
Det skete også i nabolandene Cambodia og Laos for at forhindre infiltration fra nord til syd i Vietnam. Men det gav ikke på noget tidspunkt USA og dets allierede overhånden. I stedet voksede den folkelige modstand mod krigen voldsomt både hjemme i USA og verden over.
Modstanden mod USA´s krig i Vietnam blev definerende og samlende for en stor del af ungdommen i min generation, der ikke ville acceptere den sort-hvide koldkrigs-logik, som i antikommunismens navn smadrede fattige udviklingslande.
Efter årelange forhandlinger med mange afbrydelser og en blodig slutfase med
terrorbombardementerne mod Nordvietnams hovedstad Hanoi hen over julen 1972 blev der
omsider aftalt fred på en konference i Paris i disse uger for 50 år siden - 29. januar 1973.USA´s udenrigsminister, Henry Kissinger, og Nordvietnams chefforhandler, Le Duc Tho, fik sammen Nobels fredspris, som kun Kissinger modtog. Le Duc Tho ville ikke have prisen.
Realiteten var heller ikke, at der blev fred med aftalen i Paris. Det var en våbenstilstand mellem USA og Nordvietnam, der indebar tilbagetrækning af de amerikanske tropper.Sydvietnams styre blev overladt til at prøve overleve med egne kræfter. De rakte ikke, og krigens reelle afslutning blev i stedet nordvietnamesernes erobring af Saigon og genforening af landet 30. april 1975.
Kan vi lære noget af Vietnam-krigen forhold til Ukraine-krigen i dag? Lighedspunkterne er få, men en ting går igen: De store magter tror alt for ofte, at de - ved at bruge deres overvældende militære magt - kan bestemme, hvem der skal regere i mindre lande. Nogle gange kan det lykkes et stykke tid. Men det mest sandsynlige er, at stormagten må trække sig tilbage efter årelange, vanvittige tab af menneskeliv.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Fagbevægelsens fremtid
Utro vælgere i et hyperkomplekst samfund
Vi skal gøre det bedre for patienter med dobbelt diagnoser
Sundhedsforskning er vejen frem
Konkurrencestaten - hvad er det?