I en lind strøm kommer der alarmerende oplysninger om forholdene i de danske fængsler. Med jævne mellemrum når de allermest groteske historier frem til medierne. Overfald, manglende resocialisering, ond stemning. Og der er kun udsigt til, at det bliver værre
Af Mogens Havnsøe Petersen
I et netop offentliggjort svar til Folketingets retsudvalg, oplyser justitsminister Peter Hummelgaard, at siden 2015 er antallet af indsatte steget fra 3.422 til 4.212 i 2022. Samtidig er antallet af fængselsbetjente faldet fra 2.510 til 1.898 i samme periode. Lommeregneren viser det betyder, at hvor der i 2015 var 1,36 fange pr. fængselsbetjent, så er der nu 2,21 fange pr. fængselsbetjent.
Det sker alt mens meldingerne er, at mange fængselsbetjente flygter fra faget og sygefraværet er markant.
Kriminalforsorgens nyeste fængsel - Storestrøm Fængsel i Nr. Alslev - kostede ca. 1 mia. kr. at etablere, der er plads til 252 fanger, og det erstatter det 150 år gamle fængsel i Vridsløse. Så netto afhjælper det altså ikke de overfyldte fængsler, og ser man på beslutningsprocessen, som går fra beslutningen i 2004 til fængslet stod færdigt i 2017, er nybyggeri ikke et akut redskab. Myndighederne er opmærksom på problemerne, men de er i særklasse også store.
Der regnes med at mangle omkring 1.000 fængselspladser i allerede i 2025, og der er truffet beslutning om udvidelse af fængslet i Sdr. Omme med 200 pladser, som med de 250 der er i forvejen, bliver Danmarks største fængsel. Om den udbygning bliver færdig i 2025 vides ikke. Så er der desuden nogle mindre udvidelser af andre fængsler, så man sammenlagt kommer op på at øge antallet af fængselspladser med lidt over 250 indenlands.
Kriminalforsorgen er ved at leje sig ind i et fængsel i Kosovo med 300 pladser, men der er ingen endelig aftale, selvom det dog kan være lige op over. Her er det tanken, at fanger der har fået en udvisningsdom oveni i straffen skal sidde. Lidt barskt kan man sige, at de får lov til at øve sig i at være udvist.
Alt i alt er der altså truffet beslutning om højest halvdelen af de 1.000 pladser, der kommer til at mangle om et par år.
Det sker samtidig med, at domstolene skriger på ressourcer til at få afviklet de meget store sagspukler de har.
I slutningen af januar i år, er der nedsat et udvalg, som skal forberede en ny flerårsaftale for domstolene. Udvalget har fået et kommissorium som er forholdsvis bredt, og skal finde frem til realistiske tiltage for at få sagsgangen til at gå hurtigere. I spidsen for udvalget er sat højesteretspræsident Thomas Rørdam og udover ham 14 medlemmer.
Man kan undre sig over, at der ikke er blevet plads til en repræsentant fra hverken Kriminalforsorgen eller fængselsbetjentenes organisation, mens både Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri og HK Stat er repræsenteret. Det er i særklasse mærkeligt i og med, at fængslerne og arresthusene er dem der skal aftage nogle af “kunderne” i retssystemet, og i øvrigt har et voldsomt arbejde i forhold til retssystemet med transport og bevogtning af arrestanter.
Noget peger i retning af et sammenbrud for det danske retssystem.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Fagbevægelsens fremtid
Den danske model
Utro vælgere i et hyperkomplekst samfund
Omkring en fredsaftale
Vi skal gøre det bedre for patienter med dobbelt diagnoser
Sundhedsforskning er vejen frem
Melding fra Berlin
Konkurrencestaten - hvad er det?
Fri hash