Melding fra Berlin
Vores nærmeste nabo og største marked er Tyskland. I denne artikel prøver Ny Politik at gøre uvidenheden om Tyskland lidt mindre
Paul Opstrup, medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiet på Nørrebro og medlem af SPD Südstern (Kreuzberg, Berlin)
Vi havde kommunalvalg den 12/2 her i Berlin. Jeg var til kæmpe valgfest på aftenen i partiet. Det var meget spændende og på vippen.
I Berlin består regeringen af Socialdemokratiet (SPD), Enhedslisten (die Linke) og de grønne (Bündnis90/die Grünen). Alle 3 partier gik tilbage ved valget, men har stadig et klart flertal sammen.Det spændende var, om Socialdemokratiet kunne beholde overborgmesterposten til Franziska Giffey, eller om de grønne ville snuppe den til deres trafikborgmester Bettina Jarash. Hun ville kræve posten, hvis de grønne blev større end SPD.
I løbet af aftenen og da vi gik i seng, stod det fuldstændig lige. 18,4 procent til hver. Næste morgen var optællingen slut, og SPD havde fået 278.978 stemmer og de grønne 278.873 stemmer.
Så det tyder på, at regeringen kan fortsætte uændret på grund af 105 stemmer. De grønne kan også danne flertal med de konservative (CDU), men de har bevæget sig væk fra hinanden på det seneste, så det tror jeg ikke på. Men det var der andre ved valgfesten, der troede på.
Bettina Jarash fik dog ikke selv et kredsmandat, så det har svækket hende personligt. Hun udtalte kort efter valget, at hun ville respektere, at SPD var blevet større, selvom det kun var med 105 stemmer.
Tæt løb
Lidt efter dukkede der over 400 brevstemmer op ude i Lichtenberg, som ikke var blevet talt med i første omgang, selvom de var indkommet rettidigt. Da de var blevet talt, var SPD’s forspring skrumpet til lidt over 80 stemmer. Der er spænding helt frem til det endelige valgresultat skal offentliggøres mandag den 27/2. Og alle tre mulige flertalsregeringer holder møder med hinanden: a) Den hidtidige tre-partiregering, b) en GroKo (Groβe Koalition) af SPD og de konservative (CDU), eller c) en regering af de grønne og de konservative.
Valgdeltagelsen var kun 63% i modsætning til 2021, hvor den var 76,6% Dengang var der valg til Folketinget (Bundestag) samtidig. Det har skadet SPD, at den var så lav. Så skriver aviserne her, at Giorgia Meloni har vundet en sejr med strammere indrejseregler ved EU’s ydre grænser og fik opbakning fra de borgerlige regeringer i Danmark og Østrig. Så set udefra har vi åbenbart en borgerlig regering i Danmark for tiden.
Død DDR-koryfæer
Så er Hans Modrow lige død 95 år gammel. Han var den sidste ministerpræsident for DDR og kaldes også den østtyske Gorbatjov. Han var den eneste i den østtyske top, der var klar over og klar til, at vinden skulle vende (die Wende). Han blev sat under massiv overvågning af Honecker og hans magtcirkel, der gerne ville tiltale ham for højforræderi. Men de faldt ned fra toppen, og han kom op i den og har en del af æren for, at murens fald ikke endte i et blodbad. Den ære deler han selvfølgelig med russerne. Hans stjerne falmende dog på det seneste, da han mente, at krigen i Ukraine er en form for borgerkrig.
Så har Union Berlin sensationelt vundet over RB Leipzig i sidste weekend med 2-1, selvom Leipzig ikke havde tabt de seneste 18 kampe. Og lige så sensationelt har Hertha Berlin slået Mönchengladbach med 4-1. Det sensationelle var, at de overhovedet kunne vinde en kamp med 4-1.
Endelig tæller vi ned til filmfestivalen, der starter den 16. En kæmpe lang liste af kendte mennesker er på vej hertil.
Og endelig endelig vil jeg lige komme med nogle bemærkninger om det tyske demokrati. Det afviger meget fra det danske. Det kommer her: Først Kejserriget, så Weimarrepublikken, det 3. Rige og nu Forbundsrepublikken. (Der er også et sidespor med DDR, som jeg ikke kommer ind på her).
Forbundsrepublikken/det nu gældende demokrati blev skabt lige efter 2. verdenskrig, mens Tyskland var massivt besat af de allierede. Amerikanerne ville for alt i verden sørger for, at det nazistiske mareridt ikke kunne gentage sig. Så de ville ikke acceptere, at folket alene bestemmer, for et folk kan forføres, det havde man jo netop oplevet.
Nazisterne fik aldrig flertal ved noget valg i Tyskland, men dannede flertal sammen med konservative partier især efter, at de havde forbudt først kommunistpartiet og derefter også socialdemokratiet. Men nazisterne kom trods alt til magten via demokratiet plus brug af vold og drab.
Det måtte ikke ske igen, og derfor definerede amerikanerne et tysk konstitutionelt demokrati (hvor England og de skandinaviske lande har et parlamentarisk demokrati). Der er valg og parlamenter på alle niveauer, men der er også et (lige så stærkt?) sæt regler og domstole, der indhegner denne folkets indflydelse.
F.eks. er der til alle parlamenterne en spærregrænse på 5%, så yderpartierne ikke får for meget indflydelse. Det betød ved dette kommunalvalg i Berlin, at mellem 13 og 14% af de afgivne stemmer ikke er blevet repræsenteret på Berlins rådhus.
Das Deutsche Grundgesetz er navnet på den tyske grundlov. Artikel 1 kommer her:
1. Et menneskes værdighed er ukrænkelig. Alle statslige myndigheder er forpligtet til at ære og at beskytte denne.
2. Det tyske folk står derfor inde for menneskerettighedens ukrænkelighed og umistelighed som grundlag for menneskelige fællesskaber, fred og retfærdighed i verden.
3. De følgende grundlæggende love forpligter den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt til at følge og håndhæve disse love.Det usædvanlige ved disse skønne paragraffer er, at de er evigt vedtagne. Sammen med artikel 20 om demokrati, retsstat og socialstat kan disse paragraffer aldrig ændres. Og hvis en dag paragrafferne alligevel bliver afskaffet, så gælder de stadig, og det enkelte menneske vil stadig kunne henholde sig til dem og få ret overfor tyske myndigheder.
Vidtgående beskyttelse
Det er denne uhyre vidtgående beskyttelse af det enkelte menneske, der skal hindre et nyt mareridt. Og hvis vi synes, mange ting er mærkelige i Tyskland i dag, bl.a. at man ikke har noget Folkeregister, så skal det forstås ud fra dette.
Til at håndhæve principperne har man et effektivt retsligt system med Forbundsforfatningsdomstolen (Bundesverfassungsgericht) på toppen. Det var dem, der erklærede det i 2021 afholdte kommunalvalg i Berlin for ugyldigt, hvorfor der måtte afholdes et nyt den 12/2 23. Ingen over Bundesverfassungsgericht. Og man har også en særlig efterretningstjeneste (Bundesamt für Verfassungsschutz) til at sikre grundlovens overholdelse.
Alle de lande, der har søgt optagelse i EU fra Sydeuropa og Østeuropa har fået at vide, at de først skulle være demokratier. Så har de spurgt, hvad det ville sige, og så har de fået udleveret den tyske model. Så det konstitutionelle demokrati har bredt sig kraftigt og kommer også til at gøre det ved kommende udvidelser af EU. Ikke alle lande er tilfredse med det, f.eks. gør den nuværende regering i Polen sig store anstrengelser for at underminere deres Forfatningsdomstol.
Reichbürger
Også i Tyskland er der utilfredshed fra mennesker, der via nettet har samlet sig i en bevægelse. De kalder sig ”Reichbürger”, og mener at hele perioden med nazismen og Forbundsrepublikken er ugyldig. Perioden er gennemført med først en nazistisk pistol for panden og senere en amerikansk. Der er stadig 24.000 amerikanske soldater i Tyskland, det opfattes af Reichbürgerne som en fortsat besættelse.
De har derfor gjort en del modtræk, udråbt ”Königreich Deutschland” under den selvudnævnte monark Peter den første, udstedt egne frimærker, kørekort, statsborgerskaber og er gode for en lang række officielle dokumenter. Det er en løs gruppering som også rummer antisemitter, konspirationsteoretikere og voldsparate elementer. De graver våben ned og køber bygninger op rundt omkring i Tyskland. Myndighederne mener, at gruppen omfatter 23.000 personer, og at antallet er stigende.
Det var Reichbürgerne, der havde planer om et statskup i Tyskland, ville storme Rigsdagen og indsætte Prins Heinrich den 13. som statsoverhoved. Det blev forhindret den 7/12 22 ved en koordineret indsats af 3000 betjente i hele Tyskland.
Det er let at opfatte disse mennesker som landsbytosser, men det holder ikke. En sådan let omgang med sagen frarådes også af de tyske myndigheder. Reichbürgerne mener, at Tyskland i dag ikke er tysk, men påtvunget sin statsform udefra. Reich henviser gudskelov ikke til det 3. Rige, men helt tilbage til Kejserriget før første verdenskrig. Dengang var Tyskland tysk (altså ifølge dem). Reichbürgerne omfatter også dommere, embedsmænd, politifolk og militærfolk, så Tyskland står med et dilemma, som ikke bare kan afvises.
I Danmark har vi derimod et parlamentarisk demokrati. Vi bekender os til magtens tredeling, men når parlamentet direkte er nævnt i navnet, er det fordi det står meget stærkt. Man har tit hørt politikerne sige, at hvis man kan tælle til 90, så er den hjemme. Hvis man kan få flertal i Folketinget, så er der ikke meget, der kan stoppe dette flertal.
Jeg har hørt tyskere kalde Danmark for et la-la-demokrati eller et hygge-demokrati i retning af, at går-den-så-går-den uden at skele for meget til det principielle. Hvor man godt kan overskride magtens tredeling, uden at det vækker et ramaskrig. Hvis man taler til angsten i befolkningen, kan man få flertal for, at statsborgerskab kan frakendes administrativt. Det skal tildeles ved lov af Folketinget, men nu kan den udøvende magt: ministeriet inddrage det igen i visse tilfælde. I de tilfælde er de ukrænkelige individuelle rettigheder sat til side.
Jeg kan ikke en gang forestille mig, at nogen ville tale for det forslag i Tyskland, fordi alle ville vide, at det ville blive stoppet i Forfatningsdomstolen. Og en justitsminister der beordrer byretterne lukket under corona, selvom han ikke har bemyndigelse indenfor den dømmende magt. Han er ”kun” udøvende. Danmark er det eneste demokrati i verden, der har alle tre dele af magten liggende i den samme bygning (Christiansborg).
I Tyskland ligger Forfatningsdomstolen bevidst helt ude i kanten mod Frankrig i Karlsruhe og udgør en modpol til magtcentret i Berlin, tidligere Bonn. Er det ikke uformelt lidt sværere at være modpoler, når man ligger i samme bygning. Hvorfor har vi gjort det lidt sværere?
Er det danske demokrati på vej i udu, når embedsmænd bliver kørt over og er usikre på deres roller, en tidligere minister går med fodlænke, en anden skal i retten og angsten i befolkningen tales op og ikke ned? Hastelove gennemføres næsten uden høring, offentlighedsloven holder noget skjult, og ingen ved, hvem der reelt betaler til politikerne og med hvilken hær af lobbyister, de agerer? Eller er det bare en krusning i overfladen i et bomstærkt demokrati?
P.S. Nu er det endelige valgresultat blevet offentliggjort og krav om fin- og omtællinger samtidig afvist. SPD endte med at have 53 stemmer mere end de grønne. Bettina Jarash fra de grønne udtalte bagefter: ”53 stemmer er 53 stemmer, sådan er det i et demokrati. SPD blev størst”. Hvilken regering det udløser er stadig ret åbent og viser sig ikke i de første dage.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
Fagbevægelsens fremtid
Utro vælgere i et hyperkomplekst samfund
Vi skal gøre det bedre for patienter med dobbelt diagnoser
Sundhedsforskning er vejen frem
Konkurrencestaten - hvad er det?